Eksempler på Implementering af velfærdsteknologi

Implementering ag forflytningsteknologi: 2-1 forflytning i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune har med stor succes implementeret forflytningsteknologi. 70 pct. af alle forflytninger foretages nu af en medarbejder, hvor man før var to. I efteråret 2012 opsatte man 350 loftskinner på plejecentre, døgnrehabilitering og daghjem. Forandringen er lykkedes så godt, fordi man har erkendt, at implementeringsprocessen er alfa-omega for en succesfuld ibrugtagning. Inddragelse af medarbejdere og ledelsesopbakning har været afgørende. I forhold til at aktivere borgeren til at hjælpe til, at personalet var vant til at inddrage borgerens ressourcer.

Implementering af vasketoiletter i Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune har 276 borgere, der har et skylle-tørre toilet i eget hjem. Det er et tilbud til borgere i eget hjem om at supplere, eller erstatte personlig hjælp til et toiletbesøg.

Både borgere og medarbejdere er meget tilfredse med vasketoiletterne, og der har været et markant fald i forekomsten af urinvejsinfektioner og hudproblemer. Der er umiddelbart en tidsbesparelse i anvendelsen af toiletter med skylle- og tørrefunktion.

Med det forventede antal borgere, der benytter toilet med skylle- og tørrefunktion, på 500 vil kommunen kunne opnå en besparelse på 8,5 mio. kr. pr. år, dog eksklusiv montering og vedligeholdelse af toiletterne.

Skriv en kommentar