Har du stor friværdi, kan du i forbindelse med lånoptagelse eller omlægning af lån opleve, at pengeinstituttet foreslår, at der bliver lagt nogle 100.000 kr., oveni i lånebeløbet.
Argumenterne herfor er, at der bliver råd til rejser, ny bil og meget andet. At der er lav rente, når pengene placeres på en bankkonto, har pengeinstituttet også en løsning til, da de kan investeres og dermed yngle.
Jeg talte forleden med en, der skulle bruge 200.000 kr., til en bil, men hun gik ud af banken med et lån på 800.000 kr., og en aftale om investering i mange forskellige værdipapirer.
Det er ekstremt optimistisk at optage et fastforrentet lån og tro, at man kan investere i værdipapirer til et højere afkast efter omkostninger, så du også får noget ud af det.
Vælger du et variabelt forrentet lån, er renten for tiden lav, men risikoen stor med stigende rente. Nu stiger renten, og lånet bliver dyrere, og hvis du har investeret i obligationer, vil kursen på disse falde, og værdien af dine obligationer vil skrumpe. Der udover er værdipapir-investering langsigtet, og det harmonere ikke godt med, at du pludselig får lyst til en jordomrejse og skal sælge værdipapirer for at skaffe pengene.
Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være strategiske overvejelser for at optage større lån end nødvendigt gående ud på, at ejendomspriserne kan falde, og /eller lånemulighederne kan blive ringere.
Hvis du skulle få tilbud om at optage større lån en nødvendigt, anbefaler jeg, at du søger supplerende rådgivning, fx af en revisor eller advokat eller af begge.
Hvis du sælger aktier for frie midler, skal du betale skat af en gevinst. Du finder gevinsten ved at trække købsprisen fra salgsprisen. Er resultatet positivt, har du tjent på aktierne.
Fortjenesten af aktier, der er handlet på et reguleret marked (tidligere: Børsnoterede), beskattes med 27% op til 57.200 kr. Beløb over den grænse beskattes med 42%.
Er du gift og bor sammen med din ægtefælle, er grænsen den dobbelte (114.400 kr.). Avancen indgår også i indkomstgrundlaget ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg, og det kan medføre et tab af pensionstillæg på ca. 29% efter skat. Derved vil udgiften til skat og modregning i pensionstillægget være på ca. 47/62% af avancen fra salget af aktierne. Du kan forsøge at imødegå modregningen i pensionstillægget ved at indskyde på ratepension, da indskuddet fratrækkes i indkomstgrundlaget ved beregningen af pensionstillægget. Du skal dog sikre dig, at du kan då ratepensionen udbetalt, så beløbet ikke modregnes i pensionstillægget. Ellers er du lige vidt og har bundet dine penge, da ratepension skal udbetales over mindst 10 år.
Hvis aktierne er købt før 31.12.2005, og den samlede værdi af dine aktier ikke oversteg 136.000 kr. den dato (273.000 kr., for ægtefæller), er en gevinst skattefri, og der modregnes ikke i pensionstillægget.
Der er flere krav, der skal opfyldes for skattefriheden, og hvis du har aktier, der falder ind under beløbsgrænserne, kan du spørge banken/skat/en revisor til råds.
Umiddelbart ser fremtiden “lys” ud, men lige foran os ligger en kæmpe udfordring, for uden hænder er der ingen velfærd.
Vi mangler allerede mange tusind medarbejdere på ældreområdet, og problemet bliver kun større, så vi skal tale positivt om rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere.
På samme måde er det absolut nødvendigt at tænke kreativt over, om det, vi gør, er det rigtige, og om der findes andre måder at gøre det på.
Fx sagde statsministeren i sin nytårstale, at 75 % af bureaukratiet var noget, kommunerne selv havde “opfundet”. Er det rigtigt, så bør vi se at få gjort noget ved det, ligesom et grundigt kig på og en modernisering af Ældreloven er nødvendig.
Hver eneste dag bliver vi ALLE ældre – og ældrepolitik angår derfor med andre ord os alle.
Det er derfor vigtigt, at vi alle, også dig, søger indflydelse på moderniseringen af Ældreloven.
Alligevel oplever mange seniorer, at de bliver diskriminerede. Det er en skjult, men lumsk og snigende diskrimination. Den er accepteret af store samfundsgrupper, og det er på tide, at den kommer frem i lyset og til debat.
Et opråb til alle jer arbejdsgivere: HUSK, at I selv var bannerfører forud for velfærdsreformen i 2006, hvor efterlønsordningen blev afskaffet, og folkepensionsalderen blev hævet med en rasende fart.
Det giver jer-især de offentlige-et særligt ansvar for at engagere, indleve jer i og opkvalificere den ældste del af jeres arbejdsstyrke-og et endnu størreansvar, når der skal ansættes nye. Er det rimeligt, at ældre, der er blevet ledige, skal sende 2-3 gange så mange ansøgninger som yngre aldresgrupper? Kun de mest energiske holder ved!
Det offentlige kan udmærket gå forrest ved at uddanne seniorer og fortælle dem, hvor værdifulde de er. Når seniorer fortæller, at de overvejer at stoppe, bør de gyldne ord være: “Hvad skal der til for, at du vil blive”?
Vi ved, at flere end 29% af dem, der er gået på pension eller efterløn, gerne ville være fortsat på arbejdsmarkedet. Husk på, at tilbagetrækning hænger sammen med arbejdsmiljø og fornemmelsen af at være til nytte. Når diskriminationenen bliver for stor, ryger lysten til at arbejde. Når virksomhederne forstår det, er der meget at hente hos de eksisterende medarbejdere. Halvdelen af seniorerne siger, at de gerne vil arbejde til pensionsalderen, til lidt efter eller så længe som muligt.
Mange forventer først at stoppe efter det 68. år. Det drejer sig om over 30% af seniorerne.
Så kære arbejdsgivere: Vågn op! I har loyale medarbejdere. De har lavere sygefraværd. De er gode til strategi og samarbejde, og de har overblikket og det gode netværk. Så hjælp med at aflive myter og diskrimination.
Og politikere: Fjern modregningen i pensionerne NU. Vent ikke til næste år. Giv seniorer som andre aldresgrupper, når det drejer sig om dagpenge o.l. Husk, at seniorer udgør den gruppe medarbejdere, der bliver hovedforsyning af ny arbejdskraft til det danske folk.
Aktivistisk politik til fordel for seniorer, her og nu!
Er du ældre medicinsk patient, lider du typisk af flere sygdomme. Du har brug for hjælp og behandling til at klare dagliglivet med sygdom. En gang imellem har du brug for at blive indlagt på sygehus. Som regel akut og typisk også flere gange. Når du bliver udskrevet, har du ofte brug for at få opfølgende behandling, pleje og rehabilitering. Det kan være derhjemme eller på et plejecenter. Eller en forebyggende indsats i rette tid, så du kan undgå at få behov for endnu en indlæggelse.
Det kan være en forvirrende oplevelse at komme ind og ud af sygehus. Når du er svækket af sygdom og pludseligt får det meget værre og skal indlægges, kan det være svært at følge med i, hvad der sker, og hvad der bliver sagt omkring dig. Personalet har travlt. Måske er flere patienter indlagt, end personalet er beregnet til. De er nødt til at sørge for det allervigtigste, som at du får din medicin. Men det kan betyde, at du ikke altid kan få hjælp til at spise og drikke, at få børstet tænder eller komme op og ud af sengen og røre dig. Det vil alt sammen bidrage til at svække dit helbred endnu mere.
Når du er udskrevet, gælder det om at få genvundet dine kræfter hurtigst muligt. Men du vil måske opleve, at du skal vente på genoptræning og ikke får den hjælp, du har brug for i dagligdagen. Måske skal der hentes eller afleveres hjælpemidler. Eller du har brug for sygepleje eller praktisk hjælp i hjemmet.
Som patient møder man mange forskellige medarbejdere i sundheds-og plejevæsenet. Det kan være svært at holde styr på alle informationer og aftaler. Ligesom det også er svært at holde styr på din medicin, særligt når den bliver ændret på.
Hospitalet skal sikrer, at patienten under indlæggelse får en sengeplads på en hospitalsstue- og ikke på gangen.
Sundhedsfaglig behandling skal tilpasses den enkelte patient ud fra faglig kvalitetsstandarder, uanset om det er på hospitalet eller i kommunen.
Sundhedsvæsenets økonomi skal følge udviklingen i demografi og behandlingsmetoder, så patienten får tidssvarende høj kvalitet i sin behandling og pleje.
Patientens behandling er et fælles ansvar understøttet af fælles ledelse og økonomi mellem region og kommune.
Kommunen skal sikrer, at ophold på midlertidige pladser pga. sygdom sker uden brugerbetaling.
Hospital og kommune skal sikrer, at kørsel til og fra behandling tilbydes og tilrettelægges med udgangspunkt i patientens behov.
Ældre patienter skal have ret til en værdig behandling. Det er en menneskeret, at vi behandler vore svage ældre med empati og medmenneskelig omhu.
Ældre patienter skal have ret til at blive set og lyttet til, derfor bør:
Ledelsen belønne og tilskynde empatisk og individuel omsorg, pleje og behandling.
Hospital og kommune støtte patienten og evt., pårørende i at deltage i beslutninger og planlægning, så indsatsen passer til de individuelle behov og ønsker.
Videncenter etableres da værdig ældrepleje fremmer værdighed på sundhedsområdet.
“Ja, altså, når de kommer ind og taler…ja, værdigt og ordentligt til mig og ikke betragter mig som en, der er lavt nede, men betragter mig som ligemand. Det synes jeg, er en meget væsentlig ting”. Kate 83 år.
Ældre mennesker med flere sygdomme bør have et sæt af rettigheder.
De har ret til at være tryg, derfor følgende forslag:
Hospital og kommune lægger sammen med patienten og evt., pårørende en individuel plan, og patienten får tilknyttet en forløbskoordinator, der sikrer et sammenhængende patientforløb.
Hospital, almen praksis og kommune sikrer, at patienten får den sundhedsfagligt korrekte og individuelle indsats med medicin, træning, ernæring m.m.
Under indlæggelse på hospital planlægger den kommunale visitator sammen med patient og hospitalspersonale den kommende indsats i hjemmet.
Hospital, almen praksis og kommune sikrer opfølgning gennem hjemmebesøg med geriatrisk team, praktiserende læge og eller hjemmesygeplejen inden for de første døgn efter udskrivelse og sikrer fortsat opfølgning ved behov.
Kommune og almen praksis sikrer kvalitet gennem faste plejehjemslæger på alle plejehjem og lægebesøg på kommunale pladser.
Kommunen sikrer kvalitet gennem fast tilknyttet sundhedsfagligt personale på kommunale pladser og i plejeboliger.
Jeg mener, at ovennævnte rettigheder bør være rimelige og værdige rettigheder for enhver patient i vores sundhedsvæsen.
Ældrepatienter efterlyser helhedssyn. Patienterne savner at blive set som hele mennesker af de sundhedsprofessionelle. Det opleves som uværdigt!
Ældre patienter savner kontinuitet og sammenhæng. Patienterne møder ofte skiftende behandlere, som giver modstridende anbefalinger. Det gør dem utrykke.
Sundhedssystemet trumfer individets ønsker. Ældre patienter oplever, at sundhedsvæsenet prioriterer effektive arbejdsgange over deres behov og præferencer.
Patienternes egen viden bliver ikke anerkendt. Ældre patienter er eksperter i deres eget liv og sygdomsforløb. Alligevel bliver de sjældent inddraget i planlægningen af deres pleje og behandling.
KOPA – Kompetencecenter for patientoplevelser anbefaler derfor:
Sæt patienten i centrum
Lyt til patientens præferencer og behov
Skab sammenhæng med en tovholder
Inddrga patienten i planlægningen.
Læs rapporten “En værdig behandling-ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet” på http://www.aeldresagen.dkanalyser.
Nyt initiativ, der skal gøre det lettere at få hul på samtalen om livets store emner, bliver nu lanceret og har mediernes opmærksomhed.
Allerede i foråret løftede Landsforeningen for menighedsråd sløret for et fælleskirkeligt samtalekoncept, der skal få flere danskere til at tale om tro. Afslappet og og uhøjtideligt. Det hedder “Lad os tale om tro”, og nu er konceptet for alvor skudt i gang.
Kendisser medvirker.
Måske har du allerede set indslag om det på tv eller er stødt på en teaser på de sociale medier. Flere kendte personer bidrager også til kampagnen, der skal gøre opmærksom på projektet.
Det er blandt andre Alex Vanopslagh, fra Liberal Alliance, Skuespiller Casper Christensen og oprerasanger og TV-vært Jens-Christian Wandt.
Korte samtaler.
Helt konkret er “Lad os tale om tro” en række videoer om emner som for eksempel kærlighed. Lykke og tab. I hver video ser man to personer, der taler sammen om et emne og sætter ord på deres holdninger og følelser- kort sagt indleder en samtale om et eksistentielt emne med deres egne ord.
Samtale Videoerne er udelukkende præsenterende og faciliterende. Der serveres ikke færdige svar.
Brug videoerne.
Videoerne er tænkt som et springbræt til ën til en-samtaler, som enhver kan invitere til. Men de kan også bruges i forbindelse forskellige arrangementer.
Som et led i projektet er der lavet et ïdekatalog til, hvordan videoerne kan bruges i forskellige sammenhænge. Det behøver nemlig ikke at være en snak med naboen-de kan også bruges til en sogneaften , konfirmandforældre-møde eller samtalecafë-se flere ideer på hjemmesiden.
Videoerne samt idëkatalog er samlet på hjemmesiden ladostaleomtro.dk Det hele er gratis at bruge.
Det er vigtigt for os alle, at tale mere sammen også om emner, der er vigtige for os alle.
Tage stilling til organdonation, behandlings testamente mv.
Finde pålidelig information om sundhed og sygdom
Læse om behandling, patientrettigheder og meget mere.
Udover, at være din digitale indgang til sundhedsvæsenet, er sundhed.dk også en hjælp til de sundhedsfaglige i deres arbejde, når du fx er indlagt på hospitalet. De samler dine sundhedsdata og gør det nemt for dig at få overblik over din sundhed og sygdom.
HAR DU TAGET STILLING?
Der er mange ting, der er gode at tage stilling til, når det gælder din sundhed. Under “Registreringer” kan du bl.a. tage stilling til organdonation, udfylde et behandlings testamente, samt vælge om du vil give dine pårørende fuldmagt til dine sundhedsdata,hvis du bliver syg.
Organdonation: Registrér, om du ønsker at donere ét, flere eller ingen organer, når du dør.
LIvs- og behandlings testamente: Opret et behandlings testamente- så følger lægerne dine ønsker til behandling, hvis du ikke selv er i stand til at give besked.
Stamkort: Indtast dine kontaktoplysninger for dig selv og dine pårørende. Dine stamkort oplysninger vil også være tilgængelige for de sundhedsfaglige medarbejdere, der har dig i behandling.
GIV FULDMAGT TIL DINE PÅRØRENDE:
Giv fuldmagt til dine sundhedsoplysninger, som fx din journal fra sygehus, dine laboratoriesvar og dine aftaler. Andre kan på samme måde give dig fuldmagt til at se deres sundhedsoplysninger.
FIND PÅLIDELIG INFORMATION OM SUNDHED OG SYGDOM:
Har du brug for at finde ud af, hvilken speciallæge i dit område der har kortest ventetid? Eller mangler du viden om en specifik sygdom eller behandling?
Brug sundhed.dk til hurtigt at finde den information, du søger. Du kan samtidig stole på, at al information skrives og opdateres løbende ad danske speciallæger og praktiserende læger.
FIND EN BEHANDLER: sundhed.dk/findbehandler
Find behandlere i hele Danmark-fx praktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger, kiropraktikere, fodterapeuter mm. Se deres aktuelle ventetider. Find adresser og telefonnumre til akut hjælp, sygehuse, apoteker mv.
SUNDHEDSTILBUD: sundhed.dk/sundhedstilbud
Se hvilke sundhedstilbud din kommune eller region tilbyder, hvis du fx har brug for hjælp til at forebygge sygdom, leve sundere eller ønsker rådgivning og støtte i forbindelse med en krise eller et sygdomsforløb.
FÅ INDFORMATION OM SUNDHED OG SYGDOM I PATIONSHÅNDBOGEN: patienthåndbogen.dk
Brug patienthåndbogen til at søge information om sygdomme, undersøgelser og behandlingsformer.
Alle artikler er skrevet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger, og du kan også se billeder, animationer og videoer om sygdomme og behandlinger.
BRUG MinSundhed til det hurtige overblik.
Få let adgang til dine sundhedsoplysninger med appen MinSundhed, hvor de har samlet nogle af de mest populære funktioner fra sundhed.dk Du kan bl.a. se dine prøvesvar, læse din journal, finde en behandler mm. Du kan også tilføje dine egne noter, så alt om din sundhed kan være samlet er sted – nemlig lige ved hånden.
TIDSLINJE. Få et kronologisk overblik over dine journaler fra sygehus, billedbeskrivelser og laboratoriesvar.
FIND HJÆLP: Brug akut hjælp funktionen, hvis du er kommet til skade. Den hjælper dig med at finde ud af, om det er lægevagt eller egen læge, du skal kontakte. Se kontaktoplysninger på din egen læge. Find en behandler-fx hudlæge, fysioterapeaut eller tandlæge. Se hvilke sundhedstilbud din kommune udbyder.
HJÆLP DINE PÅRØRENDE: Hvis du har fået en fuldmagt, kan du se dine pårørendes sundhedsdata.
ANDRE APPS FRA SUNDHED.DK:
Medicinkortet, giver dig overblik over din medicin og anmod lægen om at forny udvalgte recepter.
TrænSmertenVæk: Appen er til dig, der søger information om, og vejledning til at optræne muskler og led, hvor du oplever smerte.
sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. De samler dine sundhedsdata og gør det nemt for dig at få overblik over sundhed og sygdom. sundhed.dk er ejet af staten, regionerne og kommunerne.
I fremtiden kommer alle på et tidspunkt til at stifte bekendtskab med velfærdsteknologi. Det vil være en forudsætning for, at man som senior fortsat kan mestre sit eget liv. Velfærdsteknologi er ikke et nyt fænomen i vores kommune. Vi har allerede mange velfærdsteknologiske løsninger på seniorområdet og vil i de kommende år få mange flere.
Velfærdsteknologier har overordnet til formål at forhøje livskvaliteten og evnen til, at seniorer forbliver så selvhjulpen som muligt og samtidig øge følelsen af tryghed, sikkerhed og værdighed for både seniorerne og de pårørende. Velfærdsteknologi kommer til at overtage opgaver, som i dag løses af kommunens medarbejdere.
Brugen af velfærdsteknologiske løsninger skal ske i dialog med og i respekt for den enkelte seniors retssikkerhed. Det er også vigtigt, at kommunen går i dialog med de pårørende, så de kan føle sig trygge, når det besluttes, at velfærdsteknologiske løsninger skal anvendes.
Anvendelse af velfærdsteknologi kan også være arbejdskraftbesparende og styrke arbejdsmiljøet ved bl.a., at reducere den fysiske belastning for personalet. Dermed kan velfærdsteknologi i nogle tilfælde være med til både at frigøre arbejdstid/give mere tid til det sociale samt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
Derudover kan velfærdsteknologier være med til at løfte fagligheden hos medarbejderne og understøtte en bedre udnyttelse af personaleressourcer.
Kommunen bør derfor altid have fokus på at:
introducerer velfærdsteknologiske løsninger, hvor det giver større selvhjulpenhed hos borgeren og/eller kan aflaste brugen af medarbejdere.
Introducere velfærdsteknologiske løsninger, der øger trygheden hos seniorer og pårørende.
Have etiske overvejelser, når teknologiske løsninger anvendes og data indsamles.
Introducere velfærdsteknologiske løsninger, hvor personalet oplever et bedre arbejdsmiljø, og som er arbejdskraftbesparende.
Inddrage seniorer og pårørende, når teknologiske løsninger tages i anvendelse.
Understøtte trænings- og plejeforløb med velfærdsteknologi, hvor det giver større effekt.
Vores bolig er et vigtigt sted for os, og den skaber rammen om vores liv. De fleste kan forblive i boligen langt oppe i årerne, men for nogle vil det være en fordel at flytte til en mindre bolig, som er indrettet til at kunne klares med færre kræfter og mindre energi. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kommer i fremtiden til at få en større rolle i forhold til at lette hverdagen og understøtte muligheden for at blive i egen bolig.
At have den rette bolig.
Der er flere ting, der har betydning for, om ens bolig vedbliver med at være det rette valg, når man som følge af aldre eller sygdom bliver svækket. Jeg anbefaler, at seniorerne i god tid overvejer, hvordan de gerne vil bo, når de kommer op i alderen. Nærmiljøet har en vis betydning, f.eks, indkøbsmuligheder, trygge veje og stier, mulighed for aktiviteter i nærheden samt et godt naboskab. Det er dog i selve boligen, det ofte er muligt at lave ændringer, så man fortsat kan klare sig godt i hverdagen.
Kommunen støtter op om seniorers ønske om at blive i egen leje- eller ejerbolig, så længe det sundhedsfagligt og praktisk er muligt. For at gøre seniorerne i stand til at bo så længe som muligt i eget hjem, har kommunen et bredt udvalg af hjælpemidler. Hjælpemidlerne spænder fra helt lavpraktiske ting som en strømpepåtager eller en toiletforhøjer, til specialiserede hjælpemidler som f.eks, elektriske kørestole, GPS, elektroniske låsesystemer og skærme til virtuelle besøg i hjemmeplejen. Det kan også i nogle tilfælde hjælpe med mindre ændringer i hjemmet, fx ved at fjerne dørtrin.
For nogle seniorer kommer der alligevel et tidspunkt, hvor flytning bliver aktuel. Vores kommune er meget bevidste om vigtigheden af et godt samarbejde med boligselskaberne om at etablere og udvikle relevante boliger – også til den ældste del af byens borgere. Hvis man ønsker at flytte i en lejelejlighed, vil det være nødvendigt, at man har skrevet sig op i et boligselskab i meget god tid. Man skal være opmærksom på, at der kan være meget lange ventelister, så det er vigtigt at være forudseende.
En ældre- eller plejebolig er at betragte som en almindelig almen lejelejlighed, hvor der ofte er tilknyttet fælleslokaler, og hvor der for plejeboligernes vedkommende er plejepersonale til stede døgnet rundt. Som beboer betaler man husleje og har sin egen økonomi, ligesom man på ældrecentrene har mulighed for at tilkøbe mad og andre fornødenheder via de såkaldte servicepakker. Hvis man som senior ønsker en ældre- eller plejebolig, skal man sende en ansøgning til kommunen.
Ovennævnte er vigtige emner du skal huske over, når nævnte behov begynder, at trænge sig på i din dagligdag.
Kommunens medarbejdere skal have kompetencerne til at kunne pleje og lindre den døende og medvirke til at skabe trygge og fredfyldte rammer for den sidste tid. Hvis pårørende ikke har mulighed for at være hos den døende, kan Røde Kors´s lokale vågetjeneste i Brøndby (Gildhøjhjemmet, Æblehaven, Hjemmeplejen og private hjem) og Ældre Sagens lokale vågetjeneste (Nygårds Plads) evt., inddrages. I tiden efter dødsfaldet kan de efterladte have stor glæde af en kontakt med en sygeplejerske eller andet sundhedsfagligt personale, der kan hjælpe med at pege efterladte pårørende hen i sammenhænge, hvor de i fællesskab kan hjælpes i deres sorgproces. Et eksempel er Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgruppe.
Kommunens har derfor fokus på at:
Understøtte et godt forløb i tæt samarbejde med seniorer og pårørende.
Sikre personalets kompetencer i forhold til pleje og lindring af døende seniorer.
Etablere et tæt samarbejde med praktiserende læge og evt., hjemmehospice.
Være opmærksom på seniorers særlige behov, fx i forhold til religion eller lignende.
I visse tilfælde tilbyde opfølgning for efterladte pårørende.
Danne bro for efterladte pårørende til sorggrupper eller andre meningsfulde aktiviteter.
Det er vigtigt, at vi alle udviser empati og menneskekærlighed i ovennævnte situationer.
Seniorer med erhvervet hjerneskade eller demens er nogle af disse grupper. Næsten alle de seniorer, der bor på kommunens ældrecentre, har en kognitiv lidelse ofte i form af en demenssygdom. plejen af disse seniorer skal basere sig på den nyeste faglige viden og leve op til de nationale anbefalinger. Behandling og pleje skal ske, så også de oplever et værdigt og godt liv. Også pårørende skal der tages vare på med inddragelse, aflastning og netværk. Denne indsats starter allerede, mens den demente borger stadig bor i eget hjem. Ældrecentrene skal indrettes, så seniorerne, der har gode forudsætninger for det, lever og trives bedst muligt.
Vi skal derfor have fokus på at:
Medvirke til tidlig diagnostik af demens, så de særlige behov kan tilgodeses tidligt i forløbet.
Sikre udvikling af personalets kompetencer ift., den nyeste viden på demensområdet samt forebygge magtanvendelse.
Tilbyde aktiviteter og rammer, der kan aflaste pårørende til borgere med demens eller demenslignende symptomer.
Indrette alle ældrecentrenes fysiske rammer og skabe relevante aktiviteter, så de tilgodeser de særlige behov, som borgere med demens har.
Arbejde mod, at Kommunen bliver en del af netværket “Demensven Kommuner”.
Udvikle tilbuddet til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.
Pårørende
For de svageste seniorer er pårørende af meget stor betydning. Som pårørende er det givende at være tæt på deres kære, men det kan også være en stor opgave og udfordring. Kommunen skal sikre forventningsafstemning med og understøtte rådgivning og inddragelse af pårørende, så de kan forblive en vigtig støtte.
Der skal være respekt om, at pårørende kan være et vigtigt livsvidne for den seniore borger. Pårørende skal føle sig hørt og inddraget på rimelig vis og i den udstrækning, som den enkelte senior ønsker det. Det er som udgangspunkt altid den enkelte senior, der afgør, hvordan og i hvilket omfang de ønsker, at deres pårørende bliver inddraget i deres liv. Det er samtidig vigtigt, at pårørende har tid til at være pårørende.
Der skal være sammenhæng i de forskellige ydelser, man modtager fra kommunen og øvrige offentlige ydelser. Det forudsætter et tæt og godt samarbejde internt i kommunen og mellem kommune, hospital og praktiserende læge, herunder skal der være stort fokus på overgange mellem disse.
Undersøgelser viser, at det er muligt at forebygge indlæggelser, hvis personalet og seniorer i fællesskab er opmærksomme på de tidlige tegn på sygdom og forværring, og de sammen får lagt en plan for at vende situationen til det bedre. Hvis man bliver syg, vil man i fremtiden ikke så ofte skulle på hospitalet. Meget behandling vil i stigende grad foregå ambulant, og egen læge og hjemmeplejen kan i samarbejde varetage en del behandling, der før krævede indlæggelse. Hvis man har behov for midlertidig døgnpleje, kan det blive aktuelt med et ophold på en af kommunens midlertidige pladser.
Kommunen skal følge tæt op på hospitalsindlæggelse af særligt sårbare borgere, så der bliver en god overgang mellem sygehus og hjemmepleje, og borgeren dermed undgår at blive genindlagt hurtigt. Hospitalerne har et 72-timers (lægeligt) behandlingsansvar med udskrivninger fra hospital, der vil kunne medvirke til at understøtte dette. Det indebærer, at hospitalet bevarer ansvaret for patientens behandling i 72 timer og dermed bl.a. påtager sig at håndtere henvendelser fra kommunens sundhedsfaglige medarbejdere de tre første døgn efter udskrivelsen fra et hospital, fx om medicin eller den iværksatte behandling.
Vi skal derfor have fokus på at:
Arbejde systematisk med tidlig opsporing og tidlig indsats for at forebygge indlæggelser.
Medvirke til, at borgere oplever sammenhæng og mening i behandlingsforløb og overgange gennem tæt kontakt med samarbejdsparter internt og eksternt i kommunen.
Følge hurtigt op efter hospitalsindlæggelse hos borgere, der modtager hjemme(syge)pleje, bor på ældrecentre – eller på anden vis er kendt af kommunen.
Sikre, at seniorerne får en smidig overgang fra hospital til eget hjem eller midlertidig plads.
Udvikle personalets kompetencer, mhp, at sikre forsvarlig udskrivning fra hospitalet.
Tilbyde relevant akutsygepleje hele døgnet.
Jeg håber du er enig i ovennævnte betragtninger, og kan se fornuften heri.
Nogle seniorer vil med tiden få brug for kommunal hjælp og pleje. Det er vigtigt, at man møder seniorerne, hvor de er og med respekt for det, som er væsentligt for dem. Som senior ska man mødes af professionelle medarbejdere med et højt fagligt niveau. Det er desuden vigtigt, at det er de samme faste medarbejdere, som møder seniorerne, når det er muligt, og at de møder dem med respekt og værdighed.
Hjælpen skal være præget af kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng og skal gives med gensidig respekt for kulturelle og sociale forskelle. Seniorer, præget af sygdom som fysisk svækkelse eller demens skal have mulighed for at leve et værdigt liv trods sygdom. Det er desuden vigtigt, at kommunen støtter op om de pårørende til demente, bla., ved at tilbyde aflastning f.es., pårørende grupper.
HJÆLP OG PLEJE!
Mange af kommunernes seniorer har brug for hjælp til at klare hverdagen. Nogle skal blot have hjælp til enkelte ting, mens andre er afhængige af pleje døgnet rundt. Hjælpen være professionel og omsorgsfuld og skal ske i tæt samarbejde med seniorerne. Jo mere selvhjulpen man er, des mere livskvalitet har man mulighed for at opleve. Så den hjælp kommunen tilbyder skal være hjælp til selvhjælp – og ikke gøre én passiv.
Hjælpemidler kan også være til stor nytte, og målet er, at man leve sit liv så tæt på det man ønsker. Den retteee ernæringer også af stor betydning for ikke at tabe færdigheder eller blive syg.
Selvbestemmelse og dialog handler om værdighed livskvalitet og ansvar for eget liv. Selvbestemmelse rummer principiel mulighed for at tilrettelægge en hjælp baseret på den enkeltes behov ønsker, men det betyder ikke, at der er frit valg på alle hylder. Kommunens medarbejdere kan støtte og medvirke til, at man i videst muligt omfang har mulighed for at påtage sig at være selvbestemmende, og at man sikres indflydelse på beslutninger vedrørende sit eget liv og hverdag. Seniorernes holdninger er vigtige for kommunen, og feedback er med til at sikre og udvikle kvaliteten af de kommunale indsatser.
Seniorers kontakt med kommunale medarbejdere skal være kendetegnet ved åbenhed, ligeværdighed og en respektfuld tone. Man skal som senior opleve, at samarbejdet foregår ligeværdigt, så beslutninger ikke træffes hen over hovedet på én, men sammen med én, evt., sammen med ens pårørende efter eget ønske. Der skal være fokus på ordentlighed og en god omgangstone, og det bør altid tilstræbes, at der er størst mulig kontinuitet med hensyn til, hvilke medarbejdere man møder.
Når mennesker mødes, kan der opstå uenigheder. Derfor skal medarbejdere i kommunens ældrepleje være i stand til at gå i dialog med både borgere og pårørende på en respektfuld måde, så konflikter undgås.
Forventninger skal afklares, og forklaringer skal gives, hvis udfaldet ikke bliver, som man havde regnet med. Under alle omstændigheder skal kontakten være kendetegnet ved en gensidig respekt og en imødekommende dialog med udgangspunkt i, hvad borgeren oplever som problemet, og hvad der evt., kan løse problemet. Som senior er man ofte den bedste til at finde en god og varig løsning for sig selv. Nogle gange skal man måske guides lidt for at finde frem til løsningen og støttes i at gennemføre den.
Det kan være en god idé at have pårørende med til møder med kommunen, idet fire ører hører bedre end to. Ens pårørende kan give ekstra støtte og tryghed og i særlige tilfælde fungere som ens talerør. Pårørende kan hjælpe én med at huske alle detaljer fra et møde, og man kan drøfte mødet sammen efterfølgende. Hvis man ikke har pårørende, der kan være med, tilbyder Ældre Sagen at deltage.
Det er mit håb, at du langt hen af vejen er enig med mig i ovennævnte betragtninger, da vi skal passe godt på vores ældre i deres livsaften. Empati og menneskekærlighed skal være bærende søjler heri.
Mange seniorer har så meget overskud, at de bruger tid og energi på frivilligt arbejde rettet mod andre seniorer, men også mod yngre aldersgrupper og familie og venner.
Det kan være som medlem af en idrætsforening, Ældre Sagen, Røde Kors eller en af de øvrige seniorforeninger, som er aktiv i et menighedsråd, det bolig-sociale arbejde eller som frivillig knyttet til en af kommunens institutioner.
Frivillige, der jo både glæder andre og selv får positive oplevelser tilbage, skal anerkendes for det vigtige bidrag, de giver. Samtidig er det vigtigt, at der skelnes klart mellem opgaver, som frivillige kan varetage, og opgaver, der kræver professionelle kompetencer.
I Brøndby kommune, hvor jeg bor, er en kommune med puls og bevægelse og kendt for sit aktive foreningsliv, og kommunen skal understøtte disse gode aktivitetsmuligheder for byens seniorer.
Brøndby Kommune har derfor fokus på at :
Understøtte det frivillige arbejde i Brøndby Kommune og anerkende dem for deres indsats.
Skabe et godt og tydeligt samarbejde mellem frivillige og de professionelle.
Arbejde på at udbrede de frivilliges arbejde til alle centre/enheder.
Støtte op om seniorforeningernes og andre relevante foreninger og organisationers arbejde.
Jeg håber at du er enig i ovennævnte områder, og vil bakke op herom. Det er vigtigt for os alle, at vi udviser empati og menneskelighed for vores omverden, som vi jo alle er en del af.
Kurtdamsted's Blog 