Posts Tagged ‘Velfærdsteknologi’

Robotpleje er en kommunal succes!

juni 6, 2014

Næsten alle kommuner bruger loftlifte og elektriske bade- og toiletstole og fremtiden byder på spiserobotter. Det giver borgeren mere selvstændighed. 

Teknologisk udvikling, der kører på højtryk og ældre mennesker kan sagtens gå hånd i hånd. I hvert fald hvis man spørger kommunerne. 70 % af kommunerne bruger enten eller er i gang med at afprøve vasketoiletter, som giver svage og ældre borgere mere selvstændighed. Det skriver KL´s nyhedsbrev Momentum.

Og det er ikke kun vasketoiletter, som bliver brugt i de danske kommuner. Andre teknologier, som spiserobotter, elektroniske bade- og toiletstole og loftlifte bliver ligeledes anvendt i stor stil. Det viser en ny undersøgelse foretaget af KL´s Center for Velfærdsteknologi blandt kommunernes ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi.

Selvfølgelig har der været nogle uheldige ting som robotstøvsugere, der ikke fungerer, og nogle kommuner, der har presset borgere til at bruge teknologi. Men når det gælder ting som vasketoiletter, spiserobotter og GPS til demente, skal kommunerne være endnu bedre til at tilbyde det tidligt og til samtlige borgere med behov, fordi det er en kæmpegevinst.

Grunden til den store brug af velfærdsteknologi er blandt andet, at teknologien har udviklet sig. Noget skyldes, at teknologien er blevet bedre. Men samtidig er der sket en bevægelse i retning af, at kommunerne er blevet meget opmærksomme på, at teknologien kan hjælpe nogle behov hos borgerne og skabe nogle bedre arbejdsvilkår for de ansatte. Dermed har man skabt sig en win-win situation, da både borgere og medarbejdere kan se fornuften i det.

Hele 83 pct. af kommunerne har implementeret eller er i gang med at implementerer loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. Det viser en ny KL undersøgelse.

Konsekvenserne af moderne velfærdsteknologi!

juli 27, 2012

Den funktionsvækkede aldrende del af befolkningen skal fremover passes af moderne velfærdsteknologi. Det omfatter toiletter der løfter en op, og bagefter renser, skyller og tørrer en bagi, lifter der løfter en ind og ud af sengen, automatiske spisemaskiner, telemedicin samt installerede censorer, der måler om man er faldet e.a. Rengøringsrobotter, der klarer alt. Ensomheden erstattes af TV underholdning samt frivilligebesøg op til 3 gange dagligt. Konsekvensen heraf må jo så være, at kommunerne lukker afdelingen for hjemmehjælp, for hvad skal de nu lave? Er det scenarie, der er ved at vise sig og vil det blive fremtiden? Det må blive et stort debatemne ved kommende KV i 2013!