Posts Tagged ‘Væksfonden’

De vise mænd!

oktober 24, 2009

Jeg er enig med de vise mænd i deres forudsigelser om, at ledigheden topper med omkring 170.000 ledige i 2011.

Claus Hjort ligger op til en finanslov for 2010 med ca. 100 mia  kr.  i underskud! Det er aldrig før sket i Dansmarks historie.

Derfor er jeg grundlæggende uenig med de vise mænd i, at hovedmidlet for recovery er, at pumpe yderligere 10 mia kr. ud til offentlige investeringer i infrastruktur og bygninger, end man allerede HAR gjort.

Et bedre virkemiddel ville være, at arbejde på, at få flere nye virksomheder i drift (som skovfogeden der planter nyt efter høst) ved fx dramatisk at styrke Vækstfonden, der skal investere i eksportorienteret virksomhedsudvikling. Resultatet ville give et stort fald i ledigheden med beskæftigelse i virksomheder der kan eksportere os ud af krisen.

Alt for mange forskningsresultater ligger i skuffer og skabe både på DTU og vore universiteter til ingen nytte, fordi samarbejdet mellem det udførende erhvervsliv og forskerne er uvirksomt. Her ligger eksportmuligheder for driftige erhvervsfolk for milliarder, der kunne gavne både ledighed, udvikling og skatteministeren. Her kan høvles meget underskud af hos finansministeren.

Men hvorfor tænker “de vise mænd” kun på at gøre den offentlige sektor endnu større?

Midlet må da være, at gøre vores eksportsektor så stor som mulig. Det er jo indtjeningen her landet lever af.