Posts Tagged ‘udviklingsvirksomheder’
juni 13, 2015
Danmark sakker bagud i den internationale konkurrence med vores nabolande. Det fremgår af World Economic Forums årlige rapporter om konkurrenceevnen i verdens lande.
Siden regeringen kom til, har Danmark tabt terræn i kampen om at være blandt verdens mest konkurrencedygtige lande. Fra en 8. plads i 2011 dumpede Danmark lang ud af top 10 og ned til en 15. plads i 2013. I år er vi gået lidt frem, men er stadig ikke blandt verdens 10 mest konkurrencedygtige lande.
Fra at have været et af de mest konkurrencedygtige lande i verden inden finanskrisen ramte, er Danmark røget langt ud af top-10 og er stadig ikke på niveau med lande vi konkurrerer med.
Danmarks konkurrenceevne er under pres
Det er bekymrende, at vores konkurrenceevne er så svækket i horhold til vores nabolande. Lande som Finland og Tyskland har bibeholdt deres stærke konkurrenceevne gennem krisen, ligesom Holland og UK også er mere konkurrencedygtige end Danmark.
Navnlig de høje danske skatter og afgifter svækker konkurrenceevnen, fordi de betyder høje omkostninger for danske virksomheder, når de skal konkurrere på det globale marked – ikke kun mod lavtlønslande i Asien og Østeuropa – men også mod vore naboer i eksempelvis Sverige og Tyskland, som har betydeligt lavere skatter og afgifter end os.
Incitament til at arbejde i forhold til skattetryk
Nr. 29 = Norge
Nr. 30 = Sverige
Nr. 33 = Storbritanien
Nr. 62 = Holland
Nr. 67 = Tyskland
Nr. 132 = Danmark
(Kilde World Economic Forum, The Global Competivness Report 2014-2015)
Inticament til at investere i forhold til skattetryk
Nr. 17 = Holland
Nr. 25 = Storbritanien
Nr. 28 = Sverige
Nr. 36 = Tyskland
Nr. 41 = Norge
Nr. 115 = Danmark
Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem.
Tilmed har regeringen erstattet skattestoppets forudsigelighed under den forrige regering med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der hæver skatter og afgifter sammen med Enhedslisten, og sænker skatter og afgifter sammen med Venstre.
Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går konkurrenceevnen ned – og det er ikke, hvad Danmark har brug for.
Tags:økonomi, Danmarks konkurrenceevne er under pres, Eksport, Lavere skatter og afgifter, Reformer, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Globalisering, Inticament til at arbejde i forhold til skattetryk, Inticament til at investere i forhold til skattetryk, Konkurrenceevne, konkurrencekraft | Leave a Comment »
marts 21, 2014
De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.
Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.
Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.
Tags:økonomi, Forandring, Forskning, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, bedre ledelse, digitalisering, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Forskning, Konkurrence, nulvækst, Omstillingsparathed, Reformer, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
marts 7, 2014
Mange af de usikkerhedsfaktorer, der prægede de første år efter OPP modellens indførelse i Danmark, er afklaret og kan håndteres på en hensigtsmæssig måde. Ihvert fald i de fleste projekter. Det gælder blandt andet til en vis grad usikkerheden vedrørende skat om moms.
De offentlige ordregivere iværksætter flere OPP- udbud end tidligere. Det gælder ikke kun kommuner og staten, men også regionerne har meldt sig på banen.
På den private side er der også kommet flere aktører til. Pensionsselskaberne har vist interesse og er aktive deltagere i flere OPP – udbud.
Der er sket en forhøjelse af den kommunale OPP- pulje til 150. mio. kr. årligt. Senest er der ved regeringens og kommunernes økonomiaftale for 2014 sket en lempelse af vilkårene for frigivelse af deponerede midler (lånebekendtgørelsen).
Ved økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og Danske Regioner blev der indført en årlig OPP- pulje på 300 mio. kr., for regionerne. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter.
I oktober 2012 offentliggjorde Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse baseret på indhentede erfaringer fra 13 eksisterennde danske OPP-projekter.
Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at der i projekterne er udviklet totaløkonomiske, optimerede og innovative løsningsforslag.
Det fremhæves også, at kvaliteten af OPP-byggerierne har været høj, og at projekterne er blevet færdiggjort til aftalt tid. Endelig fremhæves budgetsikkerheden som et gennemgående element i projekterne.
Tags:økonomi, Forandring, Omstillingsparathed, OPP projekter, Reformer, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Byforandring, Dansk erhvervsliv, Forandringer, kommuner, Konkurrenceevne, Omstillingsparathed, OPP projekter, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
december 9, 2013
Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.
Hvad kan vi gøre nu?
I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.
Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.
Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.
Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.
Tags:økonomi, change, Eksport, Forskning, Globalisering, help Climate og Spar Penge, Historie, Kultur, Lønkonkurrence, livslang læring, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Funktionelle analfabeter, Globalisering, Konkurrence, Kultur, lavtlønnede lande, Lønkonkurrence, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, Udflytning af jobs, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 7, 2013
Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.
Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.
De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.
Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.
Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:
- Tekstil og læder
- Møbelproduktion
- Jern og metal
- Forskning og udvikling
- IT-service
(AERådet: Økonomiske Tendenser)
Tags:change, economy, Eksport, Forskning, Globalisering, Lavtlønslandes voksende rolle, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, E-handel, Eksport, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, lavtlønnede lande, netværk, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
december 5, 2013
Danmarks Erhvervsråd vurderer, at danske virksomheder foreløbig har oprettet omkring 320.000 arbejdspladser uden for Danmark. Samtidig vurderes det, at omkring 200.000 danskere (hver 7. medarbejder) arbejder for udenlandske virksomheder i Danmark. Globaliseringen er dermed et gensidigt fænomen, hvor jobs både flytter ind og ud af landet. Det er imidlertid de konfliktfyldte historier om de globaliseringstruede jobs, der fylder mest i medierne, mens det er mindre synligt, at der skabes nye jobs herhjemme.
Det er omtvistet, hvad globaliseringen betyder for Danmarks mulighed for at fastholde arbejdspladser. Vismændene vurderer, at 4-5.000 jobs om året nedlægges i danske fremstillingsvirksomheder som følge af udflytning af produktion. Det tal skal ses i lyset af, at der hvert år oprettes 260.000 nye jobs i Danmark, mens lige så mange nedlægges. Teknologiske forandringer spiller formodentlig en større rolle for beskæftigelsen end udflytningen af arbejdspladser.
Derfor er livslang læring, efteruddannelse, omstillingsparathed og mobilitet altafgørende faktorer for den enkelte, hvis man vil bevarer sine muligheder for job i Danmark fremover.
Tags:afspadsering, økonomi, change, efteruddannelse, Eksport, Globalisering, livslang læring, mobilitet, Omstillingsparathed, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Omstillingsparathed, Reformer, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 2, 2013
Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.
Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.
Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.
På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.
Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.
Tags:økonomi, change, economy, Eksport, Globalisering, help Climate og Spar Penge, inseminering, Kultur, liberalisering, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Dansk erhvervsliv, E-handel, Erhvervsuddannelse, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Migration, netværk, Skat, Strategisk tænkning, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
januar 9, 2013
De samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som vi alle har rettet blikket imod, bør rettes mod den offentlige sektor, der skal være mere innovativ. Sundhedsvæsenet presser budgettet i alle regioner. Behandlingerne bliver dyrere og dyrere, og befolkningen bliver ældre og ældre, og hvis vi skal opretholde den service, vi har i dag, så skal det offentlige blive mere effektive, og den opgave skal innovation være med til at løse.
I forhold til, at få de offentligt ansatte til at tænke innovativt løber man imidlertid ind i problemer. Et forskiningsprojekt fra Rune Bysted, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, viser at de offentligt ansatte ikke i samme grad som de privatansatte prioriterer innovative løsninger. Dette selvom de offentlige ansatte ofte er bedre uddannede end i den private sektor. “Vi kan se, at de offentlige ansatte ikke er så innovative, og det kan skyldes den meget stramme målstyring, der er med til at dræbe innovationslysten, hvor medarbejdere ser innovation som en risiko, der fører til nedlæggelse af job”
Politikerne bør finde løsninger, hvor innovative medarbejdere ikke skal frygte, at det fører til fyringer af kollegaerne. Det er vigtigt, at den offentlige sektors kernetropper – sygeplejersker, skolelærere og socialrådgivere skal lære innovation i forbindelse med deres uddannelse, for de kan sætte kritisk lys på den måde, som tingende bliver grebet an på.
De offentlige ansatte er inderst rnde godt klare over, at hvis vi ikke finder mere effektive måder, at arbejde på, så kommer de til at piske af sted, når de store årgange går på pension. Så de offentlige ansatte skal ikke se innovation som en trussel mod dem, men som en hjælpende hånd i forhold til et bedre arbejdsmiljø
Tags:økonomi, Forandring, Reformer, resurcer, samarbejde, samtid, udviklingsvirksomheder, ventetider
Lagt i Økonomi, Forandring, Konkurrenceevne, Reformer, Strategisk tænkning, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
januar 5, 2013
I hverdagen på rådhuset i Herning hedder de blot B, E, K. (By, Erhverv og Kultur står bogstaverne for), og det er navnet på en forvaltning, som blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. At de 3 områder er samlet under ét betyder, at virksomheder kun skal henvende sig ét sted.
“Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet”, siger Jørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur, og fortsætter: Forvaltningen er sat i verden for at sikre, at vi vedbliver at være dynamisk som storkommune. Det var afsættet, at vi skulle være en lille forvaltning, der kan levere varen og noget dynamik til erhvervslivet. Og det kan vi ved at arbejde tæt sammen på tværs af B, E & K.
En udvikling jeg personligt gerne ser efterfulgt i andre kommuner!
Tags:økonomi, Forandring, liberalisering, Reformer, resurcer, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Forandring, Konkurrenceevne, Reformer, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
januar 5, 2013
“Øvelsen” for Esbjerg Forsyning A/S har siden 2010, da selskabet blev et selvstændigt A/S i forbindelse med vandsektorlovens ikrafttræden, været at tage skridtet fra forvaltning til forretning og egen profil. Monopolet på vand, varme og spildevand fik dermed den ekstra dimension, at man nu operere på markedsvilkår.
Tags:Forandring, resurcer, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Forandring, Reformer | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 