Der eksisterer efterhånden en lang række erfaringer med klassisk udlicitering af private serviceydelser. Eksemplerne har vist, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at hente effektiviseringsgevinster, uden at det går udover kvaliteten. Men de private serviceleverandører kan mere en blot at overtage den offentlige opgave-og måden der arbejdes på-til en billigere pris. Ofte kan inddragelse af professionelle serviceleverandører, hvoraf mange løser opgaver i den private sektor men også uden for landets grænser, bidrage med helt nye måder at løse offentlige velfærdsopgaver på.
Næste skridt i forhold til offentlig-privat samspil bør derfor handle om, hvordan samarbejdet kan skabe mere værdi for begge parter til gavn for landets borgere. Kun en kombination af en effektiv offentlig sektor og et stærkt erhvervsliv kan sikre, at velfærden fastholdes, udvikles og på sigt omsættes til koncepter og løsninger, der kan eksporteres.