Økonomiske straffesager er blandt de sagstyper, som tager længst tid fra anmeldelse til afsoning. En straffesag tager i gennemsnit næsten 2 år og mange mennesker kan således vente 3 eller 4 år på en afgørelse i mere komplicerede sager.
Sager om økonomisk kriminalitet kan f. eks. starte med en ransagning på mistænkes bopæl, kontor m.v., samtidig med, at den undersøgte person sigtes. Vedkommende behøver ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, idet politiets handlinger oftest skyldes ønsket om at få belyst, om der er grundlag for en egentlig tiltale. Derefter fortsættes efterforskningen med f.eks. afhøringer, gennemgang af det indsamlede materiale m.v. I mellemtiden er sigtedes mulighed for at drive forretning i realiteten stækket.
Sager om indviklet økonomisk kriminalitet (f.eks. selskabstømning, skattesvindel, udenlandsk aktivitet, konkurrenceforhold, osv.) kræver detailkendskab til f.eks. skattejura og regnskabsteknik, som ikke altid kan leveres af politifolk, hvilket er medvirkende årsag til de meget lange sagsbehandlingstider. Desuden sker det ofte, at politiet først på et sent tidspunkt rekvirerer den nødvendige sagkyndige bistand.
Jeg foreslår derfor, at politiet i indviklede sager af økonomisk karakter forpligtes til at rekvirere fornøden sagkyndig bistand på et væsentligt tidligere tidpunkt i forbindelse med sagens efterforskning med henblik på hurtigere afklaring, end det sker i dag. Det vil også kunne medvirke til at sikre, at afgørelse om tiltagefrafald i videre omfang end i dag træffes indenfor “rimelig tid”, jf. retsplejelovens § 718 a.
(Kilde: Rigsrevisionen: Beretning til Statrevisorerne om straffesagskæden, Januar 2014)
Kurtdamsted's Blog 