Posts Tagged ‘samtid’

Skal kommuner støtte private fodboldklubber?

januar 13, 2013

Man må sige, at Brøndbys borgmester Ib Terp er blevet en sand mester i Spin. Han har nu stensikkert sikret sig en masse personlige stemmer og genvalg ved sit forslag om at købe BIF ASs ejendomme. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken konto pengene til Nordea og BIF AS skal tages fra? Anlægskontoen blev jo kraftigt beskåret ved sidste budget, og kan ikke bruges, eller hvad? Hvilken andet konkret konto er der til at betale købet? Og hvad med det principielle? Kommunalfuldmagten siger jo, at kommuner ikke må støtte private selskaber, da det er konkurrenceforvridende! Vil man acceptere, at Københavns Kommune støtter FCK ved at købe Parken? Og hvad med Odense, Aarhus, Aalborg og alle de andre superliga kommuner? Mine spørgsmål er rent principielle

Er innovation en trussel?

januar 9, 2013

De samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som vi alle har rettet blikket imod, bør rettes mod den offentlige sektor, der skal være mere innovativ. Sundhedsvæsenet presser budgettet i alle regioner. Behandlingerne bliver dyrere og dyrere, og befolkningen bliver ældre og ældre, og hvis vi skal opretholde den service, vi har i dag, så skal det offentlige blive mere effektive, og den opgave skal innovation være med til at løse.
I forhold til, at få de offentligt ansatte til at tænke innovativt løber man imidlertid ind i problemer. Et forskiningsprojekt fra Rune Bysted, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, viser at de offentligt ansatte ikke i samme grad som de privatansatte prioriterer innovative løsninger. Dette selvom de offentlige ansatte ofte er bedre uddannede end i den private sektor. “Vi kan se, at de offentlige ansatte ikke er så innovative, og det kan skyldes den meget stramme målstyring, der er med til at dræbe innovationslysten, hvor medarbejdere ser innovation som en risiko, der fører til nedlæggelse af job”

Politikerne bør finde løsninger, hvor innovative medarbejdere ikke skal frygte, at det fører til fyringer af kollegaerne. Det er vigtigt, at den offentlige sektors kernetropper – sygeplejersker, skolelærere og socialrådgivere skal lære innovation i forbindelse med deres uddannelse, for de kan sætte kritisk lys på den måde, som tingende bliver grebet an på.

De offentlige ansatte er inderst rnde godt klare over, at hvis vi ikke finder mere effektive måder, at arbejde på, så kommer de til at piske af sted, når de store årgange går på pension. Så de offentlige ansatte skal ikke se innovation som en trussel mod dem, men som en hjælpende hånd i forhold til et bedre arbejdsmiljø

Kollaps truer tusinder af boligejere

januar 7, 2013

Afdragsfrie lån blev introduceret i sommeren 2003.
Det muligt at opnå afdragsfrihed på 30-årige boliglån med både fast og variabel rente i op til 10 år. Når de 10 år er gået, er det meningen, at boliglånet skal afdrages i løbet af 20 år.
I løbet af 2005 0g 2006 blev afdragsfriheden for alvor populær.
Ved udgangen af 3. die kvt. 2012 var 809 mia kr. af realkreditsektorens samlede udlån på 1432 mia kr. til ejerboliger og fritidshuse ifølge Realkreditrådet finansieret med afdragsfrie lån.
I min optik var og er det uansvarligt, at “oplære” befolkningen til, at tro at man ikke skal afdrage lån i hele låneperioden.
Proveneuaet er med garanti ikke opsparet, men brugt til forbrug og rejser, og derfor står mange boligejere nu med den selvforskyldte smerte, da mange boliger i dag er faldet med 20 til 30 pct i værdi, og derfor er mange teknisk insolvente.
Da boligejerne fra de første lån blev optaget, nu skal til at afdrage med flere tusinde kr pr måned, vil der opstå store likviditetsproblemer i mange familiers økonomi.
Der vil opstå en ny finanskrise, da det indenlandske forbrug, dermed ikke kommer op i gear i mange år fremover.

Tanker!

januar 5, 2013

“Vores liv begynder at slutte den dag, hvor vi bliver tavse om de ting, der betyder noget”.

Citat af Martin Luther King, som jeg tilslutter mig helt og aldeles.

Strategisk tænkning!

april 21, 2010

Alle de klassiske formler for strategisk tænkning er baseret på amerikanske virksomheder, og de dur ikke i en global kontekst, hvor indiske og kinesiske virksomheder har sat en ganske anden dagsorden. I USA er man for indenrigstænkende og selvrefererende.

Tiden

april 21, 2010

Forestil dig, at der er en bank, der hver morgen sætter 86.400 kr ind på din konto. Men saldoen overføres ikke fra dag til dag. Hver aften slettes alt, som du ikke fik brugt i løbet af dagen. Hvad ville du gøre? Hæver hver en øre selvfølgelig. Hver af os har en sådan bank. Dens navn er TID.

Hver morgen sættes 86.400 sekunder ind på din konto (så mange sekunder er der faktisk i et døgn).
Hver aften afskriver den som tab alt det, du ikke fik investeret i et godt formål. Der overføres ingen saldo.
Der tillades intet overtræk. Hver dag åbner den en ny konto for dig.
Hver aften brændes dagens rester. Hvis du undlader at bruge dagens indestående, så er tabet dit. Du skal leve i nuet med dagens indskud.
Invester det på en måde, så du får det bedste afkast i helbred, lykke og glæde. Tiden iler. Få det bedste ud af hver dag!
-For at forstå værdien af ET ÅR, så spørg en studerende, der dumpede til eksamen!
-For at forstå værdien af EN MÅNED, så spørg en mor, der har født et barn for tidligt!
-For at forstå værdien af EN UGE, så spørg udgiveren af et ugeblad!
-For at forstå værdien af EN DAG, så spørg et barn, der har fødselsdag den 29. februar!
-For at forstå værdien af ET MINUT, så spørg en, der lige er kommet for sent til toget!
-For at forstå værdien af ET SEKUND, så spørg en person, der lige med nød og næppe undgik en ulykke!
-For at forstå værdien af ET MILLISEKUND, så spørg en, der fik sølvmedalje ved olympiaden!

Værdsæt hvert øjeblik du har! Og husk – tiden venter ikke på nogen.

I går er historie.
I morgen kender vi ikke.
I dag er en gave.
NYD DEN!

Uffe Ellemann-Jensen!

oktober 4, 2009

Hvis man ikke kender sit eget lands nyere historie, så kan man heller ikke forstå sin egen samtid. Derfor er historieløsheden farlig for vores demokrati.