Der skal være sammenhæng i de forskellige ydelser, man modtager fra kommunen og øvrige offentlige ydelser. Det forudsætter et tæt og godt samarbejde internt i kommunen og mellem kommune, hospital og praktiserende læge, herunder skal der være stort fokus på overgange mellem disse.
Undersøgelser viser, at det er muligt at forebygge indlæggelser, hvis personalet og seniorer i fællesskab er opmærksomme på de tidlige tegn på sygdom og forværring, og de sammen får lagt en plan for at vende situationen til det bedre. Hvis man bliver syg, vil man i fremtiden ikke så ofte skulle på hospitalet. Meget behandling vil i stigende grad foregå ambulant, og egen læge og hjemmeplejen kan i samarbejde varetage en del behandling, der før krævede indlæggelse. Hvis man har behov for midlertidig døgnpleje, kan det blive aktuelt med et ophold på en af kommunens midlertidige pladser.
Kommunen skal følge tæt op på hospitalsindlæggelse af særligt sårbare borgere, så der bliver en god overgang mellem sygehus og hjemmepleje, og borgeren dermed undgår at blive genindlagt hurtigt. Hospitalerne har et 72-timers (lægeligt) behandlingsansvar med udskrivninger fra hospital, der vil kunne medvirke til at understøtte dette. Det indebærer, at hospitalet bevarer ansvaret for patientens behandling i 72 timer og dermed bl.a. påtager sig at håndtere henvendelser fra kommunens sundhedsfaglige medarbejdere de tre første døgn efter udskrivelsen fra et hospital, fx om medicin eller den iværksatte behandling.
Vi skal derfor have fokus på at:
Arbejde systematisk med tidlig opsporing og tidlig indsats for at forebygge indlæggelser.
Medvirke til, at borgere oplever sammenhæng og mening i behandlingsforløb og overgange gennem tæt kontakt med samarbejdsparter internt og eksternt i kommunen.
Følge hurtigt op efter hospitalsindlæggelse hos borgere, der modtager hjemme(syge)pleje, bor på ældrecentre – eller på anden vis er kendt af kommunen.
Sikre, at seniorerne får en smidig overgang fra hospital til eget hjem eller midlertidig plads.
Udvikle personalets kompetencer, mhp, at sikre forsvarlig udskrivning fra hospitalet.
Tilbyde relevant akutsygepleje hele døgnet.
Jeg håber du er enig i ovennævnte betragtninger, og kan se fornuften heri.
Frivillighed handler om at bringe ofre, være uselvisk og handle uegennyttigt til fordel for andre. Sådan lyder den gamle fortælling i hvert fald. Men vi har brug for en ny. Der er nemlig masser af positive sidegevinster for den frivillige selv, og dem skal vi blive bedre til at tale højt om-og hylde-mener jeg.
Frivillighedsskam. Det lyder skørt, men det findes.
Skammen opstår, når frivillige oplever personlige gevinster af det arbejde, de ellers først og fremmest havde forestillet sig skulle være til gavn for andre. Det frivillige arbejde gør os gladere, mere energifyldte og måske ligefrem sundere. Men mange kan ikke lide at sige det højt. For det var jo slet ikke det, der var meningen.
Men det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget-ja faktisk rigtigt meget-ud af sit arbejde som frivillig. Mange fortæller, at det frivillige arbejde også har en stor positiv indflydelse på deres eget liv. Det er ikke noget de skilter med, men det burde det være. For det er jo kun positivt-fantastisk faktisk-at det frivillige arbejde ikke kun er til gavn for dem, det er tilrettelagt for, men i høj grad også for dem, der yder det.
Derfor har vi brug for en anden historie om frivillighed. En historie, der både rummer fortællingen om alt det gode, det frivillige arbejde gør for dem, der modtager indsatsen-og alt det gode, der samtidig tilfalder dem, der deler ud af deres tid og kræfter.
Og det viser sig, at det er en overordentlig god historie. Forskning viser nemlig, at det ikke bare er de frivilliges egen oplevelse, at der er positive sidegevinster at hente i frivillighed. De positive gevinster er både målbare og kan dokumenteres.
Du kan derfor være både glad for din indsats overfor andre medmennesker, men også for dit eget velværd.
Du bliver herre over dit eget liv og din egen tid. Men livet som selvstændig iværksætter er også hårdt, tidskrævende, og der venter næppe en Ferrari lige om hjørnet!
Det er hårdt arbejde at jagte et gennembrud, som måské aldrig kommer, og det skal du være indstillet på. Du skal blive iværksætter, fordi du ikke kan lade være.
Du skal være indstillet på, at arbejde meget i forhold til et almindeligt job. Derfor skal du starte noget, du syntes er sjovt. Så er det lettere at arbejde med det i 2 år uden at tjene en rød reje. For sådan kan det sagtens vise sig at være.
Tallene taler deres tydelige sprog. Det startes hvert år omtrent 20.000 nye iværksættervirksomheder her i Danmark, men tal fra undersøgelsen -Iværksætterbarometret – fra 2017 viser, at lige godt hver anden er lukket efter 5 år.
Penge bør ikke være din drivkraft!
Din faglighed og frihed bør veje tungt, når du trækker et nummer i cvr-automaten hos Erhvervsstyrelsen. Du bør overveje din beslutning, hvis det udelukkende er penge, som er din drivkraft. Du må gerne drømme om at tjene mange penge og have et mål, men det skal ikke være et enkeltstående mål, så kommer du ikke ret langt. Så kommer du kun til at fokusere på, hvordan du kan tjene de næste penge og ikke på, hvordan du kan løse et problem for en kunde. Den rette indstilling og den rette motivation er dog ikke de eneste forudsætninger, der er nødvendige.
Branchekendskab er nødvendigt!
Branchekendskab er også væsentligt for at få success. Hvis du ikke har branchekendskabet, kommer du til at bruge meget tid på at blive ekspert eller få noget viden til at kunne løse et problem inden for området. Så jeg plejer at sige, at man skal starte med noget , du interesserer dig for. Så ender du heller ikke i en situation, hvor du synes, at det er kedeligt.
Har du ikke tilstrækkeligt kendskab til den branche, du er på vej ind i, så anbefaler jeg, at du får nogen med på holdet, som har det. Det første kritiske spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad er jeg god til, og hvad er jeg dårlig til. Du skal spørge dig selv, om det, du er god til, er nok til at løse et problem. Det er det sjældent, så skal du teame op med nogen, der kan hjælpe dig.
Hvad er det værste?
Et godt råd er samtidig at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det værste, der kan ske?
Måske skal du undvære en indkomst i en længere periode, måske får du lange arbejdsdage, måske skal du undvære kolleger, fordi du er alene i firmaet.
Kan du klare den udfordring, og er du parat til at betale den pris? Det bør du også have gjort op med dig selv, før du kaster dig ud i livet som selvstændig.
Det er risikofyldt og svært at være iværksætter i løn modtagerlandet Danmark. Det er fedt, at du bliver herre over egnen tid og eget liv, men du skal ikke starte for at blive rig. Der er en høj risiko, og iværksættere kører ikke rundt i Roll-Royce, ryger cigarer og tømmer virksomheder. Det er helt almindelige mennesker, der bare knokler.
Hos Seed Capital, der er Danmarks største venturefund med fokus på virksomheder i et tidligt stadie, peger man på, at det i høj grad er menneskene bag, man investere i.
Det er vigtigt, at det rette hold er på plads. Både i forhold til at udvikle virksomheden, men i lige så høj grad, fordi iværksætterselskabet kommer til at arbejde tæt sammen med venturefonden, der gerne vil spille ind på strategisk plan.
“Det er vigtigt, at iværksætterne kigger os an. Det er ikke bare penge, vi kommer med, men vi skal også arbejde sammen på godt og ondt, og kan vi så det?” siger managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.
Venturefonden har en række af landets største investeringsselskaber med på vognen, og typisk ser man på mere end 500 cases hvert år.
Skal ud igen!
Når Seed Capital når til enighed med en ny partner, så handler det typisk om, at fonden sætter sig på omtrent 20 pct., ejerandel. Målet i sidste ende er altid at sikre investorerne deres penge gennem en exit, så stifterne af iværksætterselskabet skal være parat til at afgive selskabet i sidste ende, hvis de vil have en venturefond på banen.
“Når vi går ind, så har vi også behov for på et tidspunkt at sælge selskabet til andre, for vi skal sørge for at få pengene hjem til investorerne igen. Går man med en ambition om at eje selskabet hele livet, så skal man nok ikke have venturekapital ind,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.
Når en gruppe betaler!
Som en ny og interessant mulighed for at hente finansiering er crowdfunding de senere år dukket frem og blevet mere populætrt. Her er der tale om, at man i et digitalt forum forsøger at sælge sin idé til en større gruppe af personer, som så kan vælge at putte penge i virksomheden. Eksempelvis i form af donationer eller udlån.
Det er samtidig en mulighed for at få omverdenen til at forholde sig til produktet.
“Det er et sats at forsøge sig med funding på den måde. Hvis det ikke lykkes, så er det svært at komme bagefter til andre finansieringskilder og bede om penge, for hvorfor skulle de tro på ideen, når ingen andre gjorde. Omvendt kan man virkelig stå med gode kort, hvis man har success og får solgt en masse via crowdfunding,” siger Per Høj Jørgensen.
3 ting, som Seed Capital ser efter, når de vurderer potentialet i en virksomhed.
Vi vil gerne se på noget, der ligger inden for de overordnede makrotrends. Så ser vi på, om forretningen er fokuseret, og om de har tænkt konceptet godt igennem og vist, at de dækker et hul i markedet eller et problem hos kunderne.
Det er vigtigt, når vi går ind, at man har vist, at kunderne er der. Måske er produktet ikke 100 pct., færdigt, men kunderne skal være begyndt at betale for det. Her er det også vigtigt at kigge på, om markedet kan blive stort nok. Om lønsomheden kan blive stor nok, og om selskabet kan accelerere hurtigt.
Når vi går ind, vil vi også gerne have, at stammen på holdet er klar. Det er typisk 2-3 personer, der skal løfte det videre. Vi ser på, om teamet kan løfte det til næste niveau, eller om der skal nye kræfter til, når virksomheden vokser.
(Kilde: Managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack).
Du er meget velkommen til, at bidrage med dine erfaringer og kommentarer til ovennævnte og plotte dem ind herunder i kommentatorboksen.
Det overordnede spørgsmål, du skal stille dig selv, når det kommer til valg af finansieringsform er, om du er parat til at afgive en del af dit ejerskab ved at lukke en eller flere investorer ind i ejerkredsen, eller om du foretrækker at låne pengene og dermed skabe gæld i virksomheden.
Fordelen ved at låne pengene er, at du kan bevare en del af ejerskabet selv. Ulempen er, at pengene skal betales tilbage med renter, og når det kommer til renten, så er der som regel en proportionalitet mellem sikkerhed og rentens størrelse. Ser projektet usikkert ud, så risikere man også en høj rente.
Her skal du mange gange også regne med at skulle have egne penge i spil, og så skal du ofte være godt forberedt med en gennemtænkt forretningsplan, hvis du skal have en långiver overbevist om, at der skal penge på bordet.
Ofte er det dog tilfældet med iværksættere og andre små- og mellemstore virksomheder, at penge behovet opstår ganske akut, og man har måske ikke tid til at indlede en længere dialog om et lån eller en udvidelse af kassekreditten. Her kan det være en løsning at kigge på alternativ finansiering i form af et virksomhedslån, der kan sikre likviditet til virksomheden samme dag, som behovet opstår.
Der er typisk tale om lån under en halv million kroner og med en kort løbetid, så virksomheden får løst sine udfordringer med eksempelvis en maskine, der er gået i stykker, en leverandør, der vil have betalingen før varerne eller andre økonomiske udfordringer, der gør, at værdikæden er blevet brudt.
Leverandørfinansiering?
Et alternativ til lånefinansiering kan være leverandørfinansiering. Det kan lade sig gøre i tilfælde, hvor man kan få en længere kredit hos en leverandør, og kan du så nå at sælge produkterne, før betalingen til leverandøren falder, så er et problem løst.
Ser du omvendt muligheder for at få en investor med på vognen, så er udfordringerne ganske anderledes.
Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.
Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.
Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:
Overvejelse
Klargøring
Salg
Afrunding
Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.
Vi har her fokus på:
Du skal have det optimale udbytte
Du skal have klarhed over tiden efter salget
Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
Virksomhedens kultur og værdier skal bevares
Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15
Tid er penge, og uden penge gør det ondt. Så kontant kan en afgørende forskel i grundvilkår for det offentlige og det private opsummeres. Tid og penge er også vigtige for jer i kommunen, men for virksomheden kan det betyde liv eller død om der er penge d. 1. hver måned. Det gør en forskel på den måde, de går til deres arbejde.
Kommunens kerneopgave er at levere service og velfærd til borgerne. Der er stigende pres på den opgave, og det kan mærkes. Det stigende antal ældre og kronikere har skabt et øget pres på kommunens budgetter og et krav om at løse opgaverne bedre og billigere. Dertil skal lægges kravene om, at man forvalter alle love, regler og dokumentationskrav til punkt og prikke og kan håndtere forandringer. For ikke at glemme forventningen om, at man i stigende grad er bruger- og samarbejdsorienterede.
Forstå forskellene
Det er ikke alle virksomheder, der forstår kommunens komplekse arbejdsgange og beslutningsprocesser. For mange virksomheder opleves de som unødigt lange og bureaukratiske. Men ligesom virksomhederne skal forstå, hvorfor beslutninger og arbejdsgange hos kommunen kan være lange, er det nødvendigt, at man forstår, hvorfor virksomhederne er drevet af tid: Virksomhederne har travlt, fordi de ikke kan betale lønningerm, hvis de ikke tjener penge. Uden lønninger intet skattegrundlag og uden skattegrundlag ingen kommune. Når fronterne er trukket skarpt op, vil virksomheder mene, at uden dem er der intet velfærdssamfund. Det påvirker selvfølgelig samarbejdet, at en virksomhed også ser kommunen fra det perspektiv. Udgangspunktet for at levere flere fælles løsninger og have et fordrageligt kunde- og leverandørforhold er derfor ikke så let. Ikke desto mindre er det både i virksomhedernes og kommunens interesse at etablere konstruktive samarbejder bygget på respekt for hinanden, hvor man gør brug af hinandens viden og kompetencer. Det giver bedre løsninger for borgerne, mere effektiv drift hos kommunen og flere jobs i virksomhederne.
Virkeligheden for de små teknologivirksomheder
Nye virksomheder er måske netop dem, der kommer med de særligt innovative velfærdsteknologier. De kan dog også være særligt udfordrende af den kommunale virkelighed, da de ikke har en produktportefølje, der kan supplere dem med andre indtægter, mens de venter på, at kommunenen beslutter sig for et køb. Det gør ondt på likviditeten, og kan godt gøre ondt på deres ønske om at vise, hvad de kan. Derfor kan det blive et stressende bekendtskab. Ikke fordi de mangler respekt, men fordi de mangler penge.
Sådan tænker selv dygtige virksomheder om kommuner – nogle gange
Det er farligt, at generalisere. Især når det kommer til virksomheder. De er vidt forskellige – fra de helt små og nystartede teknologivirksomheder, til de større og mere etablerede. Fra de erfarne til de mere uerfarne. Fra dem med ingeniører til dem med mange sælgere. Nogle gange vil man støde på virksomheder, der lidt groft og karikeret tænker at:
“Salg til kommunen? Det må ligge i indkøbsafdelingen. Hvor skulle det ellers være?”
“Kommunen er en ugennemskuelig labyrint, hvor ingen andre end dem, der går på arbejde i den, kan finde ud eller ind. Hvem beslutter egentlig hvad her?”
“Det gik kanon! De sagde, de ville træffe en hurtig beslutning, så om et par dage ved jeg, om vi har en aftale eller ej”.
Gode råd
Kommunen skal sætte sig ind i virksomhedernes virkelighed og sætte ord på forskelle og fordomme. Det er med til at nedbryde dem.
Lad ikke forskelle være en stopklods for samarbejde. De er naturlige, og hvis de bliver brugt fornuftigt, kan de skabe værdi på alle bundlinjer.
Du er meget velkommen til, at dele dine/jeres erfaringer på området herunder i kommentator boksen, så vi alle kan lære heraf og få gavn af dem til fælles bedste.
Jeg håber, at du gennem mine tidligere indlæg er kommet tættere på, hvad kommunen er for en størrelse og hvilke vilkår de er underlagt.
Som opsamling på mine indlæg – og forberedelse til dit møde med kommunen – har jeg her formuleret 5 pointer / spørgsmål. som jeg vil anbefale dig, at du overvejer inden mødet:
Kommuner tænker i drift. Det er deres kerneopgave at sørge for at de produkter, de køber, passer til den driftopgave, de skal løfte. Det du kommer med skal passe ind i deres drift, og du bliver vurderet på den forberedede brugeroplevelse eller bundlinje, din løsning kabn levere. “Hvordan lyder dn elevatortale, som gør at kommunen hurtigt forstår din løsning og hvordan, den hjælper dem?”
Lær kommandovejene og gør dig bevidst om hvilke fagligheder, du har brug for at møde. Husk at de er eksperterne i brugernes behov, mens du er ekspert i teknologi og produktudvikling. “Hvem er det relevant for dig at møde i kommunen på nuværende tidspunkt?”
Dokumentation er et af dine salgsargumenter og kommunens mulighed for at minimere fejlindkøb. Har du ikke dokumentation for hvordan, dit produkt kan skabe værdi for kommunen, så hjælp kommunen til at I sammen tilvejebringer den nødvendige dokumentation fx gennem en mindre test.“Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet for at komme videre?”
Gør dig klart hvad du ønsker at få ud af mødet med kommunen. “Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet, for at det er værdifuldt for dig, og hvad prioriterer du højest i jeres samarbejde?”
Kommunens beslutningstid kan være lang, og vejene snørklede. “Hvor mange ressourcer kan du afsætte for at få afklaring, og hvad kan du sætte i gang andets steds, mens du venter?”
Har du som læser erfaringer på området, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så andre kan få glæde af dem.
Det kan være svært at få foden inden for i en kommune. Og når det lykkes kan det også være svært i nabokommunen. Vækst via det kommunale marked kræver foreberedelse og viljestyrke. Men får du først foden inden for, er der gode muligheder for at udvikle nye løsninger, der ikke kun matcher vores hjemlige kommuners behov-men også behovene på eksportmarkedet.
En kommune kan opfattes som en besværlig kunde, som det kan være vanskeligt at komme i lag med. Men får du først lirket døren op, er kommuner attraktive kunder og loyale samarbejdspartnere. De kan give dig stabilitet og tryghed, og kan skaffe dig unikt brugerkendskab og indsigt i den kommunale virkelighed, som du kan tilpasse dine løsninger til. Åbenheden overfor at give virksomheder adgang til driften og til at udvikle og afprøve nye løsninger i et tillidsfuldt samarbejde med medarbejdere og bruger er unik for Danmark. Samarbejdet er med til at gøre danske velfærdsløsninger attraktive internationalt. Men hvordan får du lirket døren op og påbegyndt et samarbejde?
Først og fremmest handler det om, at forstå kommunens virkelighed: Hver time en driftsmedarbejder tager ud til møder, er timer væk fra løsning af de daglige driftsopgaver; timer som deres kollegaer skal dække ind for. Kommunen har derfor fokus på kerneopgaverne og er på vagt overfor tvivlsomme og risikofyldte udviklingsprojekter. Kommuner bliver konstant målt og vurderet på, hvor godt de forvalter samfundets penge, så de bliver til velfærd for borgerne. Det præger den måde kommuner træffer beslutninger, også når det kommer til investeringer i nye løsninger. Men den kommunale virkelighed kan også vendes til en fordel. Kommunen er underlagt udbudslove, som skal hjælpe med til at gøre bl.a. indkøb gennemsigtige. Det tvinger dem til at behandle alle “bejlere” lige, hvis fx nogle ude i kommunen “ubegrundet” har “forelsket” sig i en af dine konkurrenter.
Dokumentation åbner døre!
Det er vores erfaring, at en god måde at kurtisere kommunen er gennem dialog. Du skal vise, at du forstår den kommunale virkelighed, og at du kan være med til at løse de udfordringer, de står overfor. Dokumentation for de positive effekter, din løsning kan skabe på kommunens bundlinjer, er et stærkt redskabi dialogen, og kan være med til at synliggøre, hvorfor netop din løsning er den rette frem for andre “bejleres”. Det er også et solidt udgangspunkt for mødet med de næste kommuner og for dine muligheder internationalt, at du kan referere til dokumentation af din løsning fra det danske marked. Det tyder nemlig på, at brandet “Denmark”- også når det handler om velfærdsteknologi-er stærktog kan åbne døre.
Et godt råd! Det bedste udgangspunkt for at skabe en god relation er at forstå den anden. Det gælder både på hjemme- og eksportmarkederne. Så har du allerede det første skridt til bedre at forstå din kunde.
Sparring om eksport. Udnyt den sparring som fx Væksthusene, Healthcare Denmark, Welfare Tech, Copenhagen Health Tech Cluster og MedTec Innovation tilbyder til at styrke fx din internationaliseringsindsats.
Sidder du derude med viden om ovennævnte område, og gerne vil dele din erfaring med os andre, er du meget velkommen til at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Forskning og udvikling sammen med uddannelsesinstitutionerne og kommunen. Det lyder langsommeligt. Og støvet. Men ved at gå i kompagniskab med forskere og studerende kan du skabe innovationer og få tilført nye ressourcer til samarbejdet med kommunen.
Enhver, der kender lidt til universitetsverdenen, vil vide, at forskning tager tid. Der kan dog være gode muligheder og stor værdi at hente, hvis du tør kaste dig ud i at koble uddannelsesinstitutioner og forskning på samarbejdet med kommunen. Samarbejdet behøver ikke at være et meget stort setup. Det kan starte mere beskedent ved at involvere studerende, der kan tilføre ressourcer og nye perspektiver til samarbejdet. Ildsjæle i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne vil som regel gerne lave udviklingsforløb med virksomheder. De studerende er oftest meget glade for at blive involveret i cases >fra den virkelige verden<. Du kan omvendt være mere tilbageholdende, da udbyttet kan være usikkert, og tidshorisonterne kan være i konflikt med dit behov for løbende at skabe likviditet.
Værdi i samarbejdet.
Undersøgelser peger på, at samarbejde med forskningsinstitutioner kan give virksomheder en markant vækst i produktiviteten. Den korrekte værdi kan ligge i de ekstra ressourcer og den viden, som kan tilføres i dit samarbejde med kommunen. Værdien ligger også i de nye input, ideér og perspektiver, du får på dit produkt og din virksomhed. Når du kobler forskere på din produktudvvikling, hat du adgang til den nyeste viden og ofte meget dyb viden i et klart afgrænset område og kan dermed få input til at gøre dit produkt endnu skarpere end dine komkurrenters. Virksomheder, der har samarbejdet med forskere i produktudviklingen, peger på et konkret forspring i forhold til konkurrenterne. Sidst men ikke mindst kan der ofte findes finansieringskilder til længerevarende samarbejde i form af forsknings-, fonds- eller EU-udviklingsmidler.
Udfordringen er at få tre agendaer til at mødes. Din, kommunens og uddannelsesinstitutionens. Studerende er fx underlagt, hvad de skal nå på de enkelte semestre, og det sætter rammen for et samarbejde med dem. Forskere skal lave nyskabende forskning og måles ofte på publicering af denne. De er ofte nødt til at finde midler til deres forskningsprojekter. Alle tre parter behøver ikke have det samme mål – men I skal helst være enige om at trække i samme retning.
Gode råd.
Vær åben og lad være med at holde dine produkter til kroppen. Studerende vil altid gerne hjælpe med ar omsætte dem til noget, du ikke havde tænkt på.
Tag kontakt til uddannelsesinstitutionerne. De er ofte meget interesserede i gode produkter for rigtige “kunder”.
Mindre semesterprojekter kan være et sted at starte og få erfaring med samarbejdet. Hvis I oplever, at der er perspektiv i samarbejdet, kan det udvikle sig til større opgaver eller forskningsprojekter.
Har du erfaring i ovennævnte samarbejde som du ønsker, at dele med os andre, er du meget velkommen til, at gøre dette i kommentatorboksen herunder.
Kurtdamsted's Blog 