Posts Tagged ‘resurcer’

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Diabetes skal tages alvorligt af kommunerne!

januar 19, 2013

Dansk kommuner bliver i stigende grad ansvarlige for at forebygge sygdom og støtte mennesker med diabetes i at undgå følgesygdomme, indlæggelser og sikr god egenomsorg.

Indsatsen for mennesker med diabetes skal tænkes med helt ind i den kommunale service. Kommunerne har siden 2007 haft en stor del af ansvaret for kronisk syge og dermed også for at forebygge diabetes og følgesygdomme. Men også for at sikre, at der er tilbud om hjælp til at håndtere sygdommen – ikke mindst for at undgå unødige sygehusophold.

Viden – Viden og atter viden
Der er et behov for viden hos alle kommunernes ansatte. Det gælder også køkkenpersonale, rengøringsfolk, sygeplejersker og blå mænd fra Seniorcentrene. Kommunerne skal gøre en dyd ud af videndeling blandt pleje- og omsorgspersonalet på diabetesområdet. Der skal uddannes et antal diabetesambassadører på Seniorcentrene, visitation og hjemmepleje og en række nøglepersoner i de forskellige afdelinger, så der altid er viden i nærheden til at tackle et diabetesrelateret problem, som en borger har.

Ikke alle skal være specialister, men der skal laves et skelet af viden, som kan bruges til for eksempel at opspore diabetes hos mennesker, der ikke ved, de har sygdommen. Et eksempel-Efter en hjemmesygeplejerske havde været på diabeteskursus, besluttede hun sig til at spørge alle de borgere, hun besøgte, om de havde diabetes. Det viste sig, at 23 af de borgere, hun besøgte af forskellige årsager, havde diabetes – uden at hjemmesygeplejersken vidste det.

Det er vigtigt, at alle borgere får tilbud om blodsukkermåling. Har en borger fået diabetes, kan de praktiserende læger henvise til en patientskole i et forebyggelsescenter, hvor der sættes fokus på livsstil og viden om sygdommen. Også her er grundlaget, at den enkelte borger med diabetes skal have viden til at håndtere egen situation og tage de valg, der er nødvendige. Det sker over et 17 måneders forløb med 7 sessioner af 5 timers varighed. Der er ikke krav om, at patienten skal være nydiagnosticeret.

Efter den grundlæggende patientskole er der mulighed for at give tilbud, der retter sig mod den enkelte. Det kan f.x. være rygestopkurser, motionsvejledning eller madlavningshold.

Kommunerne skal være et bolværk for både borgere og medarbejdere. Ikke alle skal være eksperter i diabetes, men vi skal gerne give mulighed for, at der er et sted, hvor man kan henvende sig og søge viden.

Er innovation en trussel?

januar 9, 2013

De samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som vi alle har rettet blikket imod, bør rettes mod den offentlige sektor, der skal være mere innovativ. Sundhedsvæsenet presser budgettet i alle regioner. Behandlingerne bliver dyrere og dyrere, og befolkningen bliver ældre og ældre, og hvis vi skal opretholde den service, vi har i dag, så skal det offentlige blive mere effektive, og den opgave skal innovation være med til at løse.
I forhold til, at få de offentligt ansatte til at tænke innovativt løber man imidlertid ind i problemer. Et forskiningsprojekt fra Rune Bysted, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, viser at de offentligt ansatte ikke i samme grad som de privatansatte prioriterer innovative løsninger. Dette selvom de offentlige ansatte ofte er bedre uddannede end i den private sektor. “Vi kan se, at de offentlige ansatte ikke er så innovative, og det kan skyldes den meget stramme målstyring, der er med til at dræbe innovationslysten, hvor medarbejdere ser innovation som en risiko, der fører til nedlæggelse af job”

Politikerne bør finde løsninger, hvor innovative medarbejdere ikke skal frygte, at det fører til fyringer af kollegaerne. Det er vigtigt, at den offentlige sektors kernetropper – sygeplejersker, skolelærere og socialrådgivere skal lære innovation i forbindelse med deres uddannelse, for de kan sætte kritisk lys på den måde, som tingende bliver grebet an på.

De offentlige ansatte er inderst rnde godt klare over, at hvis vi ikke finder mere effektive måder, at arbejde på, så kommer de til at piske af sted, når de store årgange går på pension. Så de offentlige ansatte skal ikke se innovation som en trussel mod dem, men som en hjælpende hånd i forhold til et bedre arbejdsmiljø

Én indgang til kommunen!

januar 5, 2013

I hverdagen på rådhuset i Herning hedder de blot B, E, K. (By, Erhverv og Kultur står bogstaverne for), og det er navnet på en forvaltning, som blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. At de 3 områder er samlet under ét betyder, at virksomheder kun skal henvende sig ét sted.

“Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet”, siger Jørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur, og fortsætter: Forvaltningen er sat i verden for at sikre, at vi vedbliver at være dynamisk som storkommune. Det var afsættet, at vi skulle være en lille forvaltning, der kan levere varen og noget dynamik til erhvervslivet. Og det kan vi ved at arbejde tæt sammen på tværs af B, E & K.

En udvikling jeg personligt gerne ser efterfulgt i andre kommuner!

Fra forvaltning til forretning og egen profil!

januar 5, 2013

“Øvelsen” for Esbjerg Forsyning A/S har siden 2010, da selskabet blev et selvstændigt A/S i forbindelse med vandsektorlovens ikrafttræden, været at tage skridtet fra forvaltning til forretning og egen profil. Monopolet på vand, varme og spildevand fik dermed den ekstra dimension, at man nu operere på markedsvilkår.

Kinas rige forlader landet!

januar 5, 2013

Kinas rige forlader landet, og USA er den mest populære destination og tiltrak sidste år 87.000 nye statsborgere fra Kina. Det skyldes blandt andet en amerikansk visumtype, hvor udlændinge, der investerer over 500.000 dollar, belønnes med en opholdstilladelse, hvis investeringen skaber mindst 10 arbejdspladser. Måske vi i Danmark skulle se på en lignende ordning!

Mere Tværkommunalt samarbejde ønskes!

december 30, 2012

“Vi ser en fremtid, hvor borgerne og kunderne stiller større og større krav til kvaliteten af de løsninger, kommunerne leverer. Det behov imødekommer vi bedst ved at danne større og stærkere faglige miljøer. Derfor bør vi samle medarbejderne fra flere små  kommuner i et fagligt stærkt kontor, der tager sig af hele det geografiske område disse kommuner betjener. Mange af de ulykkelige sager, der næsten dagligt dukker op i medierne skyldes ofte manglende faglighed. Derfor er tværkommunalt samarbejde baseret på fagspecifikke områder stærkt nødvendigt

Spild af resurcer!

september 27, 2009

Der råbes højt på uddannet arbejdskraft. Alligevel har 2.797 med indvandrerbaggrund et 3F-job trods en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Men de kan ikke få et job, der svarer til deres kvalifikationer.

Økonom i AE, Mie Dalskov står bag undersøgelsen.

Ud over at det er et kæmpespild resurcespild, betyder det også større kamp om 3F-job. Når højtuddannede kommer i ufaglærte job, så skubber det nogle andre ud. Situationen er spild af resurcer.

Det er synd og skam, at de ikke kan få godskrevet det, de kan. Der er berøringsangst over for uddannelser udefra, og så ved vi jo desværre, at det kan være vanskeligt at gøre karriere med et udenlandsk navn og baggrund.