Posts Tagged ‘Reformer’

Kinas rige forlader landet!

januar 5, 2013

Kinas rige forlader landet, og USA er den mest populære destination og tiltrak sidste år 87.000 nye statsborgere fra Kina. Det skyldes blandt andet en amerikansk visumtype, hvor udlændinge, der investerer over 500.000 dollar, belønnes med en opholdstilladelse, hvis investeringen skaber mindst 10 arbejdspladser. Måske vi i Danmark skulle se på en lignende ordning!

Fra forskning til arbejdspladser!

december 30, 2012

Danmark skraber bunden, når det gælder om at få arbejdspladser ud af nye opfindelser. Problemets omfang fremgår af EU´s årlige “Innovation Union Scoreboard”, hvor vi scorer højt på patenansøgninger, men til gengæld her lavt, når det gælder at udnytte og omsætte viden til produkter, processer og arbejdspladser, hvilket er et problem i forhold til den danske produktivitet. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem universiteterne og de små og mellemstore erhvervsvirksomheder optimeres. De store virksomheder har deres egne forskningsafdelinger og kan selv

Hvornår færdiggøres kommunalreformen fra 2007?

december 30, 2012
Reformen ikke helt i hus! Jeg var en varm tilhænger af kommunalreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev til 98, og hvor 14 amter blev til 5 regioner. Men trods sammenlægninger er der i dag kommuner, som er for svage, fordi de er for små. Også her i Hovedstadsområdet lykkedes det endnu engang politikerne at unddrage sig en egentlig strukturreform. Så vi mangler klart at høste nogle stordriftsfordele…. Kommunerne skal desuden konkurrere i en global verden, og det kræver volumen. København er i konkurrence med Stockholm og Berlin, og der skal store omegenskommuner kunne spille en rolle. Jeg tror ikke, vi har set den sidste justering endnu, men jeg tror også, at det bliver en proces, som må drives igennem af Folketinget

Mere Tværkommunalt samarbejde ønskes!

december 30, 2012

“Vi ser en fremtid, hvor borgerne og kunderne stiller større og større krav til kvaliteten af de løsninger, kommunerne leverer. Det behov imødekommer vi bedst ved at danne større og stærkere faglige miljøer. Derfor bør vi samle medarbejderne fra flere små  kommuner i et fagligt stærkt kontor, der tager sig af hele det geografiske område disse kommuner betjener. Mange af de ulykkelige sager, der næsten dagligt dukker op i medierne skyldes ofte manglende faglighed. Derfor er tværkommunalt samarbejde baseret på fagspecifikke områder stærkt nødvendigt

Strategisk tænkning!

april 21, 2010

Alle de klassiske formler for strategisk tænkning er baseret på amerikanske virksomheder, og de dur ikke i en global kontekst, hvor indiske og kinesiske virksomheder har sat en ganske anden dagsorden. I USA er man for indenrigstænkende og selvrefererende.

Tiden

april 21, 2010

Forestil dig, at der er en bank, der hver morgen sætter 86.400 kr ind på din konto. Men saldoen overføres ikke fra dag til dag. Hver aften slettes alt, som du ikke fik brugt i løbet af dagen. Hvad ville du gøre? Hæver hver en øre selvfølgelig. Hver af os har en sådan bank. Dens navn er TID.

Hver morgen sættes 86.400 sekunder ind på din konto (så mange sekunder er der faktisk i et døgn).
Hver aften afskriver den som tab alt det, du ikke fik investeret i et godt formål. Der overføres ingen saldo.
Der tillades intet overtræk. Hver dag åbner den en ny konto for dig.
Hver aften brændes dagens rester. Hvis du undlader at bruge dagens indestående, så er tabet dit. Du skal leve i nuet med dagens indskud.
Invester det på en måde, så du får det bedste afkast i helbred, lykke og glæde. Tiden iler. Få det bedste ud af hver dag!
-For at forstå værdien af ET ÅR, så spørg en studerende, der dumpede til eksamen!
-For at forstå værdien af EN MÅNED, så spørg en mor, der har født et barn for tidligt!
-For at forstå værdien af EN UGE, så spørg udgiveren af et ugeblad!
-For at forstå værdien af EN DAG, så spørg et barn, der har fødselsdag den 29. februar!
-For at forstå værdien af ET MINUT, så spørg en, der lige er kommet for sent til toget!
-For at forstå værdien af ET SEKUND, så spørg en person, der lige med nød og næppe undgik en ulykke!
-For at forstå værdien af ET MILLISEKUND, så spørg en, der fik sølvmedalje ved olympiaden!

Værdsæt hvert øjeblik du har! Og husk – tiden venter ikke på nogen.

I går er historie.
I morgen kender vi ikke.
I dag er en gave.
NYD DEN!

Hvorfor CO2 er et problem!

december 1, 2009

Jo mere kul, olie og gas vi brænder af, jo mere CO2 slipper vi ud i atmosfæren. Det lægger sig som et usynligt lag rundt om Jorden som glasset i et drivhus. Det betyder, at varmen fra Solen kan slippe ind i atmosfæren, men ikke komme ud igen. Temperaturen på Jorden stiger, hvilket giver store forandringer i livet på Jorden.

Sådan kan du spare!

december 1, 2009

BØF og KYLLING.

Køer prutter helt enorme mængder metangas ud. For de danske køer svarer det til en årlig udledning af 2,73 millioner ton CO2. Det er beregnet, at et kilo af det bedste oksekød udleder op mod 27 kilo CO2. Derfor er det langt mere klimavenligt at spise lyst kød. Kylling, gris eller fisk. Og hvis du virkelig vil give den en klimaskalle, kan du tage en kødfri dag om ugen.

Nødvendigt med reformer!

oktober 4, 2009

Private leverandører er typisk o til 25-30 pct. mere effektive end det offentlige.

Forskningschef Henning Christoffersen, Cepos har for nylig offentliggjort en undersøgelse af besparelsespotentialet i kommunerne. Den viser at, kommunerne samlet set kan spare 25 mia. kr., hvis alle indrettede sig, som man har gjort i landets billigste kommune.  En kommune som Ballerup (den dyreste) kunne ifølge undersøgelsen spare 11.000 kr. per borger om året, hvis den prioriterede ressourcerne som den billigste kommune. Listen over alle landets kommuner kan ses på www.kommunepotentiale.dk

Det er tankevækkende, at borgerne i de billige kommuner var ligeså tilfredse med ydelserne som borgerne i de dyre kommuner.

I en anden undersøgelse har Cepos vist, at kommunerne kunne spare 15 mia. kr. ved øget udlicitering, fordi private leverandører typisk er op til 25-30 pct. mere effektive og dermed billigere end det offentlige. Dette forår indrømmede Kommunernes Landsforening, at kommunenerne siden begyndelsen af 1980 har forsømt har forsømt at vedligeholde deres bygninger.  Konsekvensen heraf er 30 pct. dyrere vedligeholdsudgifter ved at starte vedligehold nu – altså groft sagt svarende til kommunernes nuværende tilgang. Den manglende vedligeholdelse skyldes ikke mangel på ressourcer. Den danske folkeskole er blandt de 3-4 dyreste i verden, og derfor kunne der selvfølgelig findes de nødvendige ressourcer til vedligeholdelse. Kommunernes påstand om det modsatte er simpelthen absurd.

Sandheden er for det første, at politikkerne underprioriterer vedligeholdelse, fordi der på kort sigt er flere stemmer i at bruge pengene på anden vis. En kommunalpolitikers tidshorisont er maksimalt 4 år – længere er der ikke til næste valg.

For det andet mangler kommunerne viden om, hvordan man bedst driver og vedligeholder bygninger. I en undersøgelse fra Dansk Byggeri havde 84 pct. af de adspurgte kommuner gjort de enkelte  institutionsledere ansvarlige for den indvendige vedligeholdelse vedligeholdelse af deres bygningerne. Få af deres ledere har en faglig forudsætning for at påtage sig dette ansvar, og derfor bliver opgaven ofte grebet forkert an. Resultatet bliver dyrere og dårligere, end hvis professionelle havde haft ansvaret.

Desværre er det svært at trænge igennem med budskabet om, at kommunerne faktisk har penge nok og i stedet må lære at prioritere samt at bruge pengene mere effektivt. Den politiske logik på Christiansborg, i Kommunernes Landsforening og ude op de enkelte rådhuse skal enhver ny kommunal opgave finasieres ved at lade kommunerne bruge flere af skatteydernes penge. Hvis en opgave bliver dyrere end forventet, stille kommunerne så sikkert som amen i kirken og beder om flere penge fra statskassen. At pengen måske kunne findes ved at spare et andet sted i systemet, overvejes end ikke.

Ifølge beregninger fra Cepos vil en vækst i det offentlige forbrug som i perioden 2002-2008 allerede i 2015 kræve skattestigninger på 22 mia. kr.,  hertil skal ligges at oppositionen udtaler, at den offentlige sektor er blevet “udsultet” de senere år. Og det på trods af, at det offentlige forbrug i 2009 forventes at nå det højeste niveau i mere end 25 år – målt som andel af BNP.

Forskningsbaserede analyser viser, at kommunerne har et meget stort råderum til en mere fornuftig prioritering indenfor deres eksisterende budgetter. Analyser viser også, at kommunerne kan give borgerne mere velfærd for de samme penge ved at blive bedre til at samarbejde med private virksomheder og ved at lære af de bedste kommuner.

Hvis vi ikke får lavet om på den logik, kommer det til at gå ud over skatteyderne. Og det kommer til at gå ud over det danske samfund, som vil opleve lavere vækst og velstand, når skatten bliver sat op.

I debatten om de kommunale udgifter, og i mange andre situationer, burde mange flere danskeres stemme kunne høres i samfundsdebatten, hvor man uafhængigt af særinteresser argumentere for mådehold i de offentlige udgifter, lavere skatter og større personlig frihed.