Der er behov for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at levere de offentlige kerneydelser så effektivt og godt som muligt.
Søg derfor viden og inspiration til at skabe en mere effektiv og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre
Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.
Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.
Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.
Mange af de usikkerhedsfaktorer, der prægede de første år efter OPP modellens indførelse i Danmark, er afklaret og kan håndteres på en hensigtsmæssig måde. Ihvert fald i de fleste projekter. Det gælder blandt andet til en vis grad usikkerheden vedrørende skat om moms.
De offentlige ordregivere iværksætter flere OPP- udbud end tidligere. Det gælder ikke kun kommuner og staten, men også regionerne har meldt sig på banen.
På den private side er der også kommet flere aktører til. Pensionsselskaberne har vist interesse og er aktive deltagere i flere OPP – udbud.
Der er sket en forhøjelse af den kommunale OPP- pulje til 150. mio. kr. årligt. Senest er der ved regeringens og kommunernes økonomiaftale for 2014 sket en lempelse af vilkårene for frigivelse af deponerede midler (lånebekendtgørelsen).
Ved økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og Danske Regioner blev der indført en årlig OPP- pulje på 300 mio. kr., for regionerne. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter.
I oktober 2012 offentliggjorde Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse baseret på indhentede erfaringer fra 13 eksisterennde danske OPP-projekter.
Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at der i projekterne er udviklet totaløkonomiske, optimerede og innovative løsningsforslag.
Det fremhæves også, at kvaliteten af OPP-byggerierne har været høj, og at projekterne er blevet færdiggjort til aftalt tid. Endelig fremhæves budgetsikkerheden som et gennemgående element i projekterne.
Dansk kommuner bliver i stigende grad ansvarlige for at forebygge sygdom og støtte mennesker med diabetes i at undgå følgesygdomme, indlæggelser og sikr god egenomsorg.
Indsatsen for mennesker med diabetes skal tænkes med helt ind i den kommunale service. Kommunerne har siden 2007 haft en stor del af ansvaret for kronisk syge og dermed også for at forebygge diabetes og følgesygdomme. Men også for at sikre, at der er tilbud om hjælp til at håndtere sygdommen – ikke mindst for at undgå unødige sygehusophold.
Viden – Viden og atter viden
Der er et behov for viden hos alle kommunernes ansatte. Det gælder også køkkenpersonale, rengøringsfolk, sygeplejersker og blå mænd fra Seniorcentrene. Kommunerne skal gøre en dyd ud af videndeling blandt pleje- og omsorgspersonalet på diabetesområdet. Der skal uddannes et antal diabetesambassadører på Seniorcentrene, visitation og hjemmepleje og en række nøglepersoner i de forskellige afdelinger, så der altid er viden i nærheden til at tackle et diabetesrelateret problem, som en borger har.
Ikke alle skal være specialister, men der skal laves et skelet af viden, som kan bruges til for eksempel at opspore diabetes hos mennesker, der ikke ved, de har sygdommen. Et eksempel-Efter en hjemmesygeplejerske havde været på diabeteskursus, besluttede hun sig til at spørge alle de borgere, hun besøgte, om de havde diabetes. Det viste sig, at 23 af de borgere, hun besøgte af forskellige årsager, havde diabetes – uden at hjemmesygeplejersken vidste det.
Det er vigtigt, at alle borgere får tilbud om blodsukkermåling. Har en borger fået diabetes, kan de praktiserende læger henvise til en patientskole i et forebyggelsescenter, hvor der sættes fokus på livsstil og viden om sygdommen. Også her er grundlaget, at den enkelte borger med diabetes skal have viden til at håndtere egen situation og tage de valg, der er nødvendige. Det sker over et 17 måneders forløb med 7 sessioner af 5 timers varighed. Der er ikke krav om, at patienten skal være nydiagnosticeret.
Efter den grundlæggende patientskole er der mulighed for at give tilbud, der retter sig mod den enkelte. Det kan f.x. være rygestopkurser, motionsvejledning eller madlavningshold.
Kommunerne skal være et bolværk for både borgere og medarbejdere. Ikke alle skal være eksperter i diabetes, men vi skal gerne give mulighed for, at der er et sted, hvor man kan henvende sig og søge viden.
Man må sige, at Brøndbys borgmester Ib Terp er blevet en sand mester i Spin. Han har nu stensikkert sikret sig en masse personlige stemmer og genvalg ved sit forslag om at købe BIF ASs ejendomme. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken konto pengene til Nordea og BIF AS skal tages fra? Anlægskontoen blev jo kraftigt beskåret ved sidste budget, og kan ikke bruges, eller hvad? Hvilken andet konkret konto er der til at betale købet? Og hvad med det principielle? Kommunalfuldmagten siger jo, at kommuner ikke må støtte private selskaber, da det er konkurrenceforvridende! Vil man acceptere, at Københavns Kommune støtter FCK ved at købe Parken? Og hvad med Odense, Aarhus, Aalborg og alle de andre superliga kommuner? Mine spørgsmål er rent principielle
De samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som vi alle har rettet blikket imod, bør rettes mod den offentlige sektor, der skal være mere innovativ. Sundhedsvæsenet presser budgettet i alle regioner. Behandlingerne bliver dyrere og dyrere, og befolkningen bliver ældre og ældre, og hvis vi skal opretholde den service, vi har i dag, så skal det offentlige blive mere effektive, og den opgave skal innovation være med til at løse.
I forhold til, at få de offentligt ansatte til at tænke innovativt løber man imidlertid ind i problemer. Et forskiningsprojekt fra Rune Bysted, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, viser at de offentligt ansatte ikke i samme grad som de privatansatte prioriterer innovative løsninger. Dette selvom de offentlige ansatte ofte er bedre uddannede end i den private sektor. “Vi kan se, at de offentlige ansatte ikke er så innovative, og det kan skyldes den meget stramme målstyring, der er med til at dræbe innovationslysten, hvor medarbejdere ser innovation som en risiko, der fører til nedlæggelse af job”
Politikerne bør finde løsninger, hvor innovative medarbejdere ikke skal frygte, at det fører til fyringer af kollegaerne. Det er vigtigt, at den offentlige sektors kernetropper – sygeplejersker, skolelærere og socialrådgivere skal lære innovation i forbindelse med deres uddannelse, for de kan sætte kritisk lys på den måde, som tingende bliver grebet an på.
De offentlige ansatte er inderst rnde godt klare over, at hvis vi ikke finder mere effektive måder, at arbejde på, så kommer de til at piske af sted, når de store årgange går på pension. Så de offentlige ansatte skal ikke se innovation som en trussel mod dem, men som en hjælpende hånd i forhold til et bedre arbejdsmiljø
Afdragsfrie lån blev introduceret i sommeren 2003.
Det muligt at opnå afdragsfrihed på 30-årige boliglån med både fast og variabel rente i op til 10 år. Når de 10 år er gået, er det meningen, at boliglånet skal afdrages i løbet af 20 år.
I løbet af 2005 0g 2006 blev afdragsfriheden for alvor populær.
Ved udgangen af 3. die kvt. 2012 var 809 mia kr. af realkreditsektorens samlede udlån på 1432 mia kr. til ejerboliger og fritidshuse ifølge Realkreditrådet finansieret med afdragsfrie lån.
I min optik var og er det uansvarligt, at “oplære” befolkningen til, at tro at man ikke skal afdrage lån i hele låneperioden.
Proveneuaet er med garanti ikke opsparet, men brugt til forbrug og rejser, og derfor står mange boligejere nu med den selvforskyldte smerte, da mange boliger i dag er faldet med 20 til 30 pct i værdi, og derfor er mange teknisk insolvente.
Da boligejerne fra de første lån blev optaget, nu skal til at afdrage med flere tusinde kr pr måned, vil der opstå store likviditetsproblemer i mange familiers økonomi.
Der vil opstå en ny finanskrise, da det indenlandske forbrug, dermed ikke kommer op i gear i mange år fremover.
I hverdagen på rådhuset i Herning hedder de blot B, E, K. (By, Erhverv og Kultur står bogstaverne for), og det er navnet på en forvaltning, som blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. At de 3 områder er samlet under ét betyder, at virksomheder kun skal henvende sig ét sted.
“Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet”, siger Jørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur, og fortsætter: Forvaltningen er sat i verden for at sikre, at vi vedbliver at være dynamisk som storkommune. Det var afsættet, at vi skulle være en lille forvaltning, der kan levere varen og noget dynamik til erhvervslivet. Og det kan vi ved at arbejde tæt sammen på tværs af B, E & K.
En udvikling jeg personligt gerne ser efterfulgt i andre kommuner!
En henvendelse fra en virksomhed må aldrig blive “en i bunken” eller blot “lagt på skranken”. En medarbejder skal straks tage hånd om både sag og virksomhed og sikrer en hurtig sagsbehandling. Og må kommunen sige “nej, det kan desværre ikke lade sig gøre jævnfør lov dit eller dat”, bør den gå ind og lave sparring med virksomheden for om muligt at ændre dette nej til et ja.
Ved at idéudvikle bør kommunen forsøge at medvirke til at gøre projektet bedre og “fremkommeligt” i forhold til lovgivningen.
“Vores liv begynder at slutte den dag, hvor vi bliver tavse om de ting, der betyder noget”.
Citat af Martin Luther King, som jeg tilslutter mig helt og aldeles.
Kurtdamsted's Blog 