Posts Tagged ‘Reformer’
juni 13, 2015
Danmark sakker bagud i den internationale konkurrence med vores nabolande. Det fremgår af World Economic Forums årlige rapporter om konkurrenceevnen i verdens lande.
Siden regeringen kom til, har Danmark tabt terræn i kampen om at være blandt verdens mest konkurrencedygtige lande. Fra en 8. plads i 2011 dumpede Danmark lang ud af top 10 og ned til en 15. plads i 2013. I år er vi gået lidt frem, men er stadig ikke blandt verdens 10 mest konkurrencedygtige lande.
Fra at have været et af de mest konkurrencedygtige lande i verden inden finanskrisen ramte, er Danmark røget langt ud af top-10 og er stadig ikke på niveau med lande vi konkurrerer med.
Danmarks konkurrenceevne er under pres
Det er bekymrende, at vores konkurrenceevne er så svækket i horhold til vores nabolande. Lande som Finland og Tyskland har bibeholdt deres stærke konkurrenceevne gennem krisen, ligesom Holland og UK også er mere konkurrencedygtige end Danmark.
Navnlig de høje danske skatter og afgifter svækker konkurrenceevnen, fordi de betyder høje omkostninger for danske virksomheder, når de skal konkurrere på det globale marked – ikke kun mod lavtlønslande i Asien og Østeuropa – men også mod vore naboer i eksempelvis Sverige og Tyskland, som har betydeligt lavere skatter og afgifter end os.
Incitament til at arbejde i forhold til skattetryk
Nr. 29 = Norge
Nr. 30 = Sverige
Nr. 33 = Storbritanien
Nr. 62 = Holland
Nr. 67 = Tyskland
Nr. 132 = Danmark
(Kilde World Economic Forum, The Global Competivness Report 2014-2015)
Inticament til at investere i forhold til skattetryk
Nr. 17 = Holland
Nr. 25 = Storbritanien
Nr. 28 = Sverige
Nr. 36 = Tyskland
Nr. 41 = Norge
Nr. 115 = Danmark
Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem.
Tilmed har regeringen erstattet skattestoppets forudsigelighed under den forrige regering med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der hæver skatter og afgifter sammen med Enhedslisten, og sænker skatter og afgifter sammen med Venstre.
Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går konkurrenceevnen ned – og det er ikke, hvad Danmark har brug for.
Tags:økonomi, Danmarks konkurrenceevne er under pres, Eksport, Lavere skatter og afgifter, Reformer, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Globalisering, Inticament til at arbejde i forhold til skattetryk, Inticament til at investere i forhold til skattetryk, Konkurrenceevne, konkurrencekraft | Leave a Comment »
juni 3, 2015
For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.
På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.
Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.
Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.
Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.
Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.
Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.
Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, samarbejde, Varieret udbud af leverandører
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Børn, Den kommunale Sundhedsindsats, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et moderne og mere velfungerende frit valg, Forandring, Frit valg, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Ligestilling af patienternes rettigheder i EU og i Danmark, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reformer, Ret til hurtig behandling, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »
maj 21, 2015
“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.
En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.
Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.
“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.
Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.
Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.
Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.
Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.
Tags:ambulant genoptræning, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, værdighed, Ventetid til almen
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fundamentale rettigheder, Genoptræning, Genoptræningsforløb, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reel udredningsret til patienterne, Reformer, rehabilitering, Ret til hurtig behandling, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet, Ventetider på behandling | Leave a Comment »
maj 8, 2015
Patienterne skal sikres hurtig udredning uden unødvendig ventetid.
Patienterne skal ikke blot have pæne ord på papiret – de skal også i praksis have en reel ret til hurtig udredning.
For undertegnede er det samtidig afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal naturligvis både sikres ret til hurtig udredning og hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.
Ret til udredning på privathospitaler er en god idé
“Det vil give borgerne et ekstra håndgreb i den ret, de har fået med udredningsgarantien, og for det andet vil det lægge et muligvis nødvendigt pres på regionerne, så det får dem til at prioritere opgaven lidt højere”, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.
Regeringen har ikke ville lade den ny udredningsret være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Regeringen stiller sig dermed igen på systemets side frem for på patienternes.
Vi bør indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed giver patienterne nogle reelle muligheder for at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.
Jeg foreslår derfor, at patienterne skal have en reel ret hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, så hele eller dele af udredningen – fx MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser – kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Hurtig udredning., korte ventetider, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, Reformer, ventetider
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Reel udredningsret til patienterne, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
januar 14, 2015
Sammenhængende patientforløb i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har skabt et mere sammenhængende patientforløb gennem større videndeling og samarbejde mellem hospital og kommune. Formålet med projektet er at styrke det geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre, medicinske patienter og skabe et mere sammenhængende patientforløb med færre indlæggelser og kortere indlæggelsestid. Samarbejdet sker både ved indlæggelse og udskrivelse af patienterne. Der er oprettet et geatriatrisk team og en kommunal hjemmesygeplejerske med særlige akutkompetencer, der kontaktes ved indlæggelsestruede patienter, som i forvejen er kendt af kommunen. Dette sikrer et bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgeren, da kommunens og hospitalets supplerende viden og værktøjer til at hjælpe den enkelte borger flettes sammen. Projektet er endnu ikke evalueret, men allerede nu ses et styrket tværsektionelt kendskab og samarbejde samt en reduktion i antallet af indlæggelser.
Ambulant kommunal udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE)
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har indgået et samarbejde, der har til formål at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser for kommunens ældre medicinske patienter. Borgeren tilbydes hurtig udredning, vurdering og igangsættelse af behandling på en ambulant kommunal udredningsenhed – placeret på Bispebjerg Hospital – uden at blive indlagt, hvis ikke dette er nødvendigt.
</strong>
Samarbejde mellem sygehus og kommune om IV-behandling
Et mål om en bedre kvalitet for patienter i intravenøs antibiotikabehandling har skabt et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune. I projektet overdrages indlagte, stabile patienter i intravenøs antibiotisk behandling på sygehuset til intravenøs behandling i eget hjem. Dette gøres for at give patienten mulighed for at opretholde et hverdagsliv, og eliminere unødvendig sygeliggørelse.
Mobilt medicinrum
Københavns Kommune har udviklet et mobilt medicinrum, der skal forbedre medicinsikkerheden i hjemmesygeplejen. Det mobile medicinrum sikrer systematik og hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, og skaber et professionelt rum til medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Både medarbejdere og borgere er positive over for de afprøvninger, der er foretaget. Det mobile medicinrum blev implementeret i Københavns Kommune i løbet af efteråret 2014.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Styrket tværsektionelt samarbejde, Sygefaglige akutfunktioner
Lagt i Akutfunktioner, Ambulant kommunal udredningsenhed, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Forandringer, forebyggelsesindsats, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Intravenøs antibiotisk behandling, Kommunernes sundhedsindsats, Mobile medicinrum, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde | Leave a Comment »
januar 9, 2015
Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.
Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.
Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, hverdagsrehabilitering, Intensive genoptræningstilbud, Omstillingsparathed, Reformer, viryuel genoptræning
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
januar 3, 2015
Debatten om konkurrencesamfundet har været sporadisk og til tider præget af misforståelser.
Både finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen fremhæver, at konkurrencesamfundet er nutidens svar på velfærdssamfundet og ikke en afvikling af det, som visse kritikere har hævdet.
Debatten om overgangen fra velfærdssamfundet til konkurrencesamfundet minder på mange måder om den debat, som opstod med overgangen til velfærdssamfundet i starten af 50èrne. Her fremhævede kritikerne, at velfærdssamfundet var et redskab til at passivisere borgerne. Siden hen har velfærdssamfundet været lovprist i både ind og udland som en af de bedste samfundsmodeller for både borgere og erhvervsliv.
Den finansielle nedsmeltning og den efterfølgende makroøkonomiske krise har imidlertid vist, at velfærdssamfundet ikke har svarene på nutidens udfordringer. Globaliseringen og den øgede konkurrence nødvendiggør nye modeller og et nyt syn på, hvordan vi indretter vore samfund.
Er det her, at konkurrencesamfundet leverer den mest overbevisende model for, hvordan vi kan bevare et samfund med så høj velstand, at vi har råd til at bevare den frihed, lighed og tryghed, som både er målet i velfærdssamfundet og i konkurrencesamfundet?
Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk mod og svære beslutninger. Både den nuværende og den tidligere regering har med reformer af eksempelvis efterløn, SU, kontanthjælp og dagpenge vist, at de er klar til at trimme den offentlige sektor. Men man er langtfra i mål. Der er brug for flere reformer, men også en mentalitetsændring blandt os danskere. Hvor der er i velfærdssamfundet i for høj grad er muligt at nyde uden at yde, vil der i konkurrencesamfundet blive stillet større krav til den enkelte.
Konklussionen er, at konkurrencesamfundet er kommet for at blive, og med det følger et større ansvar for at skabe fremtidens velstand. Gevinsten er et konkurrencedygtigt Danmark med højere vækst og flere arbejdspladser. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om, at det er den rette samfundsmodel?
Tags:Forandring, Globalisering, konkurrencesamfund, Omstillingsparathed, Reformer
Lagt i Forandring, Globalisering, Konkurrencesamfund, Strategisk tænkning, Velfærdssamfund, vidensamfund | Leave a Comment »
november 7, 2014
Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.
Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.
Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.
Tags:change, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Indsatser til tidlig opsporing., Reformer
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, forebyggelsesindsats, Kommunernes sundhedsindsats, Pleje og omsorg, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
maj 30, 2014
Det handler om, at koordinere den indsats kommunerne allerede gør. Forebyggelse skal foregå i og på tværs af alle forvaltningersområder i kommunen.Sundhedsområdet og jobcentret kan fx arbejde sammen om indsatsen for sygedagpengemodtagere for hurtigere at få den enkelte fri af sygdom og tilbage på arbejdsmarkedet.
For at undgå flere tilfælde af kronisk sygdom og for tidlig død fremover bliver vi nødt til at satse på sundhedsfremme. Vi er simpelthen nødt til at sætte prop i.
Det er netop her, at kommunerne har et stort potentiale i at fremme sundhed hos borgerne, fordi de har kontakten på en daglig basis.
Man ved, at det, der skal for at forbedre sundhed i mange tilfælde, er det, som også vil mindske social ulighed.
Sundhedsstyrelsen har bevilget 13 mio. kr. til oprettelsen af Forebyggelsescentret, som påbegyndte sit arbejde i starten af april i år.
Jeg mener samtidig, at det vil fremme udviklingen, hvis man meget mere inddrager og samarbejder med patientforeningerne, som har stor viden indenfor de forskellige respektive kroniske sygdomme.
Tags:Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, Social ulighed, Sundsfremme
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Forandringer, Kommunernes sundhedsindsats, Migration, Omstillingsparathed, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Social ulighed, Strategisk tænkning, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
maj 27, 2014
Tendenser, som præger kommunernes sundhedsopgave:
– Kommunerne opruster sygeplejeindsatsen i hjemmeplejen (fx kompetenceudvikling og tidlig opsporing) og etablering af akutpladser og teams.
– Der skal tages hånd om borgere, som udskrives hurtigere fra sygehusene og derfor prioriterer kommunerne hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse samt en bred genoptrænings- og rehabiliteringsindsats.
– Kommunernes kompetenceudvikler medarbejdere og ansætter generelt flere medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse.
– Kommunerne arbejder i højere grad evidensbaseret end tidligere. Det betyder, at der er en udvikling mod større ensartethed i de kommunale tilbud.
Tags:change, Omstillingsparathed, Reformer, Tendenser i kommunernes sundhedsopgaver, ventetider
Lagt i Det nære sundhedsvæsen | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 