Posts Tagged ‘Reformer’

Investorer kigger på mennesker ved ønske om finansiering- Har du det rette hold på plads?

april 20, 2018

Hos Seed Capital, der er Danmarks største venturefund med fokus på virksomheder i et tidligt stadie, peger man på, at det i høj grad er menneskene bag, man investere i.

Det er vigtigt, at det rette hold er på plads. Både i forhold til at udvikle virksomheden, men i lige så høj grad, fordi iværksætterselskabet kommer til at arbejde tæt sammen med venturefonden, der gerne vil spille ind på strategisk plan.

“Det er vigtigt, at iværksætterne kigger os an. Det er ikke bare penge, vi kommer med, men vi skal også arbejde sammen på godt og ondt, og kan vi så det?” siger managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.

Venturefonden har en række af landets største investeringsselskaber med på vognen, og typisk ser man på mere end 500 cases hvert år.

Skal ud igen!

Når Seed Capital når til enighed med en ny partner, så handler det typisk om, at fonden sætter sig på omtrent 20 pct., ejerandel. Målet i sidste ende er altid at sikre investorerne deres penge gennem en exit, så stifterne af iværksætterselskabet skal være parat til at afgive selskabet i sidste ende, hvis de vil have en venturefond på banen.

“Når vi går ind, så har vi også behov for på et tidspunkt at sælge selskabet til andre, for vi skal sørge for at få pengene hjem til investorerne igen. Går man med en ambition om at eje selskabet hele livet, så skal man nok ikke have venturekapital ind,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Når en gruppe betaler!

Som en ny og interessant mulighed for at hente finansiering er crowdfunding de senere år dukket frem og blevet mere populætrt. Her er der tale om, at man i et digitalt forum forsøger at sælge sin idé til en større gruppe af personer, som så kan vælge at putte penge i virksomheden. Eksempelvis i form af donationer eller udlån.

Det er samtidig en mulighed for at få omverdenen til at forholde sig til produktet.

“Det er et sats at forsøge sig med funding på den måde. Hvis det ikke lykkes, så er det svært at komme bagefter til andre finansieringskilder og bede om penge, for hvorfor skulle de tro på ideen, når ingen andre gjorde. Omvendt kan man virkelig stå med gode kort, hvis man har success og får solgt en masse via crowdfunding,” siger Per Høj Jørgensen.

3 ting, som Seed Capital ser efter, når de vurderer potentialet i en virksomhed.

  1. Vi vil gerne se på noget, der ligger inden for de overordnede makrotrends. Så ser vi på, om forretningen er fokuseret, og om de har tænkt konceptet godt igennem og vist, at de dækker et hul i markedet eller et problem hos kunderne.
  2. Det er vigtigt, når vi går ind, at man har vist, at kunderne er der. Måske er produktet ikke 100 pct., færdigt, men kunderne skal være begyndt at betale for det. Her er det også vigtigt at kigge på, om markedet kan blive stort nok. Om lønsomheden kan blive stor nok, og om selskabet kan accelerere hurtigt.
  3. Når vi går ind, vil vi også gerne have, at stammen på holdet er klar. Det er typisk 2-3 personer, der skal løfte det videre. Vi ser på, om teamet kan løfte det til næste niveau, eller om der skal nye kræfter til, når virksomheden vokser.
  4. (Kilde: Managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack).

Du er meget velkommen til, at bidrage med dine erfaringer og kommentarer til ovennævnte og plotte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Ejerskifter sikrer dynamik og vækst!

august 8, 2016

Rettidig omhu!

hands-1063442__180 DSC_9241saadanlaeggerduetbudget800x387penge

Det er vigtigt at have en plan for sin virksomhed, men det er også vigtigt at have en plan for at få den solgt, når man på et tidspunkt gerne vil gennemføre et ejerskifte.

En undersøgelse viser, at et succesrigt ejerskifte øger væksten i samfundet, da det er langt lettere for iværksættere at overtage en etableret virksomhed end at starte fra scratch.

Manglende ejerskifte skader dansk økonomi, mens et vellykket ejerskifte omvendt kan øge væksten i samfundet. Årsagen skal søges i, at det er meget bedre for en kommende virksomhedsejer at købe en eksisterende virksomhed i drift end at etablere en helt ny virksomhed. En ejerskiftet virksomhed har større overlevelseschance end en nystartet virksomhed, og lidt over halvdelen af ejerskiftede virksomheder viser større vækst end de nystartede. Endelig ser man også, at selv en sund virksomhed er blevet lukket på grund af manglende ejerskifte.

En nuværende ejer af en virksomhed har et godt incitament til at forberede et godt ejerskifte, for det vurderes, at salgsprisen vil falde, hvis salget ikke er planlagt i tide. På trods af det siger over halvdelen af revisorerne, at mindre end hver tiende af deres kunder har lagt en plan for ejerskiftet.

Udover den manglende parathed hos den nuværende ejer kan manglende finansiering gøre det svært for en køber at overtage virksomheden, og undersøgelsen viser, at sælgerfinansiering er nødvendig for at sikre et ejerskifte. Manglende sælgerfinansiering udgør den næsthyppigste årsag til, at et ejerskifte ikke har kunnet gennemføres. Sælgerfinansiering kan f.eks. ske som en såkaldt earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen.

Lang proces!

Det anbefales, at planlægge et fremtidigt ejerskifte, og det er der en god grund til, for det kan tage flere år at planlægge. Det tager typisk to til tre år at planlægge et ejerskifte. Og det kan blive dyrt ikke at have planlagt det i tide, for kun 4 pct. at revisorerne mener, at virksomhederne ikke risikerer at tabe værdi som følge af denne manglende planlægning.

I KD Erhvervs Formidling mener vi, at det er en rigtig god idé at inddrage bestyrelsen eller danne et advisory board i jagten på et vellykket ejerskifte, og vi vurdere at vore kompetencer ofte kan have en stor betydning for et godt ejerskifte. Alligevel oplever vi ofte, at sådanne kompetencer kun i lille grad hentes ind i bestyrelsen, og at virksomheden slet ikke henter ejerskifte kompetencer ind i bestyrelsen. Kontakt os gerne for et kaffemøde i så henseende på 22 82 13 15.

Hvilke barrierer er der for virksomhederne i forbindelse med ejerskiftet?

72 % – Manglende parathed hos nuværende ejer

70 % – Det er svært for køber at få finansiering

60 % – Ejeren er ikke klar til at stoppe på arbejdemarkedet (anser ejerskiftet som pensionering)

49 % – Sælgers prisforventninger er ikke realistiske

48 % – manglende salgsmodning

43 % – Det er svært at finde en køber til virksomheden

38 % – Manglende planlægning

26 % – Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi

5 % –  Virksomhedens selskabsform understøtter ikke et ejerskifte

(Kilde FSR – Survey)

Har du kommentarer til ovennævnte er du velkommen til, at indsætte dem i kommentatorboksen herunder.

Skat den største byrde for SMVér – (små og mellemstore virksomheder)!

juli 12, 2016

Karsten og Kurt

Skat scorer en række topplaceringer – eller bundplaceringer om man vil – når det handler om, hvilke indberetninger til det offentlige, som udgør de største byrder for virksomhederne.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt godkendte revisorer gennemført af brancheorganisationen FSR – danske revisorer. Næsten 7 ud af 10 revisorer mener, at indberetninger til Skat udgør den største administrative byrde for smvérne. Derfor er det nok ikke overraskende at 6 ud af 10 revisorer vurderer, at netop disse indberetninger udgør det største potentiale for at nedbringe de administrative byrder. Skat ligger også klart i top, når det handler om, hvor smvérne søger rådgivning hos deres revisor. Hele 97 pct. af revisorerne må hjælpe deres kunder med skatteindberetninger.

Stigende byrder

Ser man samlet på de administrative byrder for smvér, oplever 83 pct. af revisorerne stigende eller stærkt stigende byrder for deres smv-kunder. Graver man lidt ned i smvérnes byrdefulde forhold til Skat, har man særligt problemer med selvangivelsen samt listeangivelser ved EU-salg. Herudover slås smvérne med en lang række andre indberetninger til Skat. (Skattekonto, Løn, Moms, Afgifter, Udbytte og Told).

Skat er dog langfra den eneste instans, der kan give grå hår i hovedet ude hos smvérne. Indberetninger til Danmarks Statistik, NemRefusion og Erhvervsstyrelsen er ligeledes med til at lægge sten i vejen for virksomhederne. (Indberetninger til EU, Feriepenge, Miljøstyrelsen og kommuner).

Dobbelt op

En anden årsag til byrder er ifølge revisorerne de såkaldte dobbelt indberetninger, hvor de samme data skal indberettes flere gange til de offentlige myndigheder. Størstedelen af selskaberne skal f.eks. indberette oplysninger i deres selskab angivelse til Skat, selvom oplysningerne allerede fremgår af det årsregnskab, som de har indberettet i Erhvervsstyrelsen. 3 ud af 4 revisorer vurderer, at der sker dobbelt indberetninger til offentlige myndigheder.

Revisorerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de administrative byrder hindrer de nystartede virksomheder i at vokse. 60 pct. mener, at det hindrer vækst, mens 34 pct. ikke mener, at byrder står i vejen for væksten.

Som nævnt hjælper næsten alle revisorer deres kunder med at indberette til Skat, men revisorerne bliver også hyppigt spurgt til råds om indberetninger til Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og NemRefusion. Når smvérne efterspørger meget rådgivning, skyldes til primært , at de har problemer med at forstå love og regler på området, og at de mangler overblikket. Så når de søger råd, er det derfor også for at være sikre på, at de har indberettet korrekt.

Forbedringer

Der er dog også indberetninger, der er blevet lettere, og lidt over halvdelen af revisorerne mener feks, at Tastselv Erhverv har forenklet indberetningerne, og lidt under halvdelen mener, at Virk.dk har lettet byrderne. NemKonto og NemRefusion synes ikke at være så nemme, som navnene lægger op til. Kun henholdsvis 31 pct. og 21 pct. mener at disse nem-løsninger har gjort det enklere at indberette til det offentlige.

Revisorerne mener dog også, at man kan lette byrderne for smvérne på flere områder. Det gælder i prioriteret rækkefølge: Øget fokus på brugervenligheden af indberetningsløsninger, højere #genbrug” af data på tværs af myndigheder, regelforenkling af love og bekendtgørelser, og endelig med i top anbefalingerne er samkøring af indberetninger – f.eks. èn indberetning til alle typer afgifter.

Har du også bemærkninger til ovennævnte problematik,er du meget velkommen til, at indsætte dine oplevelser og holdninger i kommentatorboksen herunder.

 

Er DIN virksomhed fremtidssikret?

juli 7, 2016

IMG_2783 Kurt med Ugle

Du bør sætte fokus på behovet for at tilpasse din virksomheds struktur til de behov og ønsker, som du har for fremtiden og til de skiftende udfordringer og muligheder, der løbende opstår.

Erhvervslivet står ikke stille, og politikerne ændrer hyppigt i lovgivningen inden for en række erhvervsrettede områder. Derfor bør du løbende overveje, om din virksomhed har den rigtige form og struktur. Måske startede du for dig selv og har siden fået partnere med. Eller du har en medarbejder, som du gerne vil have ind som medarbejder. Måske har du behov for at sikre, at du ikke løber en risiko, der kan true din personlige økonomi. Måske er I to personer, som sammen etablerede et personligt selskab, et såkaldt I/S, og nu ønsker at dække jeres risiko bedre af, fordi I som interessenter hæfter solidarisk med hele jeres personlige formue. Måske har du i sin tid valgt en bestemt virksomhedsform, fordi det skattemæssigt var bedst dengang. Gælder det mon stadig?

Nemt at stifte selskab

Tidligere valgte mange at etablere en personligt ejet virksomhed, fordi det krævede stor kapital at stifte et selskab fra start af.

I dag kræver det “kun” 50.000 kr. at stifte et anpartsselskab (ApS), og du kan stifte et iværksætterselskab (IVS) med blot en enkelt krone i kapital. Skattemæssigt er der naturligvis forskel på de enkelte virksomhedstyper, men når forretningen kører og løbende giver overskud, er der i mange tilfælde ikke den store forskel på skatten.

Derimod har du forskellige muligheder for at lade overskuddet stå i virksomheden, eksempelvis gennem virksomhedsskatteordningen eller ved at etablere et holdingselskab. Du kan også gå fra en personligt ejet virksomhed til et selskab gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Og det er også muligt at etablere et holdingselskab oven på et eksisterende selskab.

Hvis formålet med ændringerne er at gøre klar til salg eller generationsskifte, skal det hele tænkes igennem i god tid. Uanset om du driver personlig virksomhed eller selskab, er det derfor relevant at overveje, om din virksomhed har den rigtige form.

har du betragtninger i ovennævnte forbindelse er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle.

 

 

Rigtige rammer giver politisk handlerum!

april 5, 2016

Budgetlægningen for 2016 står for døren. I de næste par måneder tages der vigtige valg, som får betydning for, hvor svært det bliver i den enkelte kommune at få udgifter og indtægter til at hænge sammen efter sommerferien. Men vedtagelse af budgetrammer er ikke tilstrækkeligt for at sikren god udnyttelse af kommunens økonomiske ressourcer.

savings-192695 calulate-concept-46005 free_92769 DSC_9241

I en verden, hvor året, der gik, ligner året, der kommer, er det nemt at lægge budgetter. Det gamle budget støves af, overslagsåret tillægges lidt pris og lønstigninger, reguleres for demografiske forskydninger, der korrigeres for kommunalbestyrelsens seneste beslutninger, og der rettes lidt fejl og mangler. Og så har vi et nyt budget.

MEN den tid er forbi, og mange vil sige heldigvis. Beskæftigelsesreformer, skolereform, nye arbejdstidsaftaler, længere levetid og flere ældre, færre børn, mindre vækst – alle ændringer, der rammer direkte ind i kommunens budgetter, enten på udgiftssiden eller på indtægtssiden og ofte både og! Budgettet i kommunen skal afspejle de politiske prioriteringer både for nationen Danmark og for den enkelte kommune. Derfor er der brug for, at politikerne kommer tættere på, både når budgetterne lægges, og når der følges op på, om de bruges korrekt.

Spørg hvorfor!

Der er altid en god idé at spørge sig selv og andre om, hvorfor rammen blev overholdt eller ikke overholdt. Styring af rammen er godt, men styring rammen giver viden, der understøtter god budgetlægning og sikrer gode afvigelsesforklaringer.

Har du kommentarer til ovennævnte betragtninger er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Fælleskommunale udviklings- og Implementeringprojekter!

februar 2, 2016

Hvis kommunerne skal kunne frigøre det fornødne råderum, er det afgørende, at der er fokus på alle sektorområder. Mange kommuner peger på, at de største potentialer ligger på serviceområderne. Der er også potentiale på det administrative område, men administrative effektiviseringer er en velbetrådt sti. Det skal derfor sikres, at der er aktiviteter på alle de store serviceområder og på tværs af sektorerne

Projekterne bør derudover tænkes bredt, så programmet ud over “klassiske” effektiviseringer også rummer omstillings- og omprioritering initiativer, som i de senere år har været gennemført på bl.a. skole (strukturændringer og inklusion) og ældreområdet (rehabilitering). Udvikling af styrings anbefalinger, som kan sikre effektive, helhedsorienterede løsninger for borgeren på tværs af sektorer samt forslag til regelændringer, der kan sikre kommunerne mere fleksible rammer og bedre styringsmuligheder, skal også tænkes med.

Indholdet i de konkrete projekter fastlægges i tæt samarbejde med kommunerne. Der etableres en række kommunegrupper, som skal dække alle relevante sektor- og tværsektionelle områder. Det er tanken, at der i hver gruppe sidder både økonomi- og fagchefer/direktører fra 10-12 kommuner samt repræsentanter fra KL.

Kommunegrupperne skal identificere og konkretisere relevante initiativer, som kan understøtte effektivisering, afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder i kommunerne, og som der bør arbejdes videre med fx i fælleskommunal regi. Det kunne handle om afbureaukratiseringsforslag til regeringen eller det kunne være et udviklings- eller implementeringsprojekt.

På den korte bane var det målsætningen, at første del af kommunegruppernes arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2015, så styregruppen efterfølgende kan foretage en prioritering af de initiativer, der skal arbejdes videre med. Initiativerne vil blive omsat til projektbeskrivelser, hvorefter kommunerne kan “melde sig til” at deltage i projekterne i tæt samspil med de øvrige kommuner samt KL.

På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i januar 2016 blev der en præsentation og drøftelse af status for kommunegruppernes arbejde og styregruppens overvejelser. Projekternes resultater vil fremadrettet være naturlige omdrejningspunkter på KØF i de kommende år.

De 7 kommunegrupper!

november 23, 2015

Flere kommuner har peget på, at det væsentligste potentiale ligger i at se på tværs af den traditionelle sektoropdeling og identificere gevinster ved bedre samarbejde op tværs af sektorerne og dermed få større effekt/undgå overlappende indsatser.

For at understøtte det tværgående perspektiv er der derfor lagt op til at definere nogle tværgående grupper, mens andre grupper følger den mere traditionelle sektorafgrænsning.

Det er vigtigt at understrege, at gruppeinddelingen ikke har til formål at afskære idéer, der ikke går på tværs (der kan meget vel være potentiale på de enkelte sektorområder, der indgår i tværgående grupper) – formålet er alene at understøtte, at de tværgående initiativer bliver bragt frem.

Jeg vil kort nævne dem her, og vil i efterfølgende post beskrive dem lidt nærmere.

  1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne
  2. Teknik, miljø og tværgående drift
  3. Det specialiserede voksenområde
  4. Koblingen mellem arbejdsmarkeds-, sundheds-, social-, og familieområdet
  5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, ungdomsuddannelser og udsatte børn og unge
  6. Integration
  7. Administration, digitalisering og indkøb

Hvordan ser fremtidens velfærdsalliancer ud?

september 1, 2015

Velfærd er ikke bare kun de ydelser, der produceres af det offentlige – og særligt af kommunerne. Velfærd skabes også i fællesskab. For at opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark vil kommunerne skulle finde nye veje til at løse deres opgaver. En af vejene er at nytænke og styrke samspillet mellem det offentlige, os borgere selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Vi skal udvikle det, vi kalder fremtidens velfærdsalliance.

Velfærdsalliancer handler om at bringe alle ressourcer i spil: vi borgeres egne, lokalsamfundets, civilsamfundets, erhvervslivets osv., så alle kan bidrage med deres unikke kompetencer. På den måde bliver summen af indsatsen større og bedre end den, de enkelte parter hver især bringer med sig ind i samarbejdet. Det giver bedre velfærd, bedre lokalsamfund og større livskvalitet for den enkelte. Hvis vi fx skal komme “ulighed i sundhed” til livs, er en kompetent og professionel offentlig indsats ikke tilstrækkelig. Her skal vi borgere selv, vores netværk og frivillige også på banen.

Skatte- og byrdestop!

juni 14, 2015

Mens skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byder, som belaster konkurrenceevnen.

Et skatte- og byrdestop skal sikre:
– Et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger
– Et stop for stigning i gebyrer
– Virksomheder kan alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som led i en
gensidig aftale.
– Enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone- for-krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne.

Den tryghed for virksomhederne er nødvendig, hvis de skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet. Danske virksomheder skal derfor have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, sp Danmark kan blive konkurrencedygtigt og et mere attraktivt land at investere i.