Posts Tagged ‘Omstillingsparathed’

Barriere for vækst! Hvorfor skal det være så bøvlet?

juli 18, 2016

IMG_3170 (1)

Hvorfor kan vi ikke indberette til det offentlige ét sted? Hvorfor er hjemmesider, man skal indberette på, så forskellige? det ville være meget lettere, hvis der var en ensartet måde at indberette til det offentlige på.

Problemerne og forslag til løsninger kommer hurtigt på bordet, hos smvérne, når emnet handler om, hvordan virksomhederne indberetter til det offentlige. Sammen styrer ejerlederne og deres ægtefæller disse virksomheder med flere ansatte. Jeg besøger et håndværkerfirma med 18 ansatte på deres kontor i et industrikvarter på vestegnen.

Ægtefællen er, hvad hun kalder selvlært bogholder og sidder med bogholderiet og lønregnskabet. Det er hende, der skal ordne mange af de praktiske opgaver i forhold til diverse indberetninger, og det er lidt op ad bakke. Firmaet har ansatte på forskellige ordninger – en er på flekstid, en får løntilskud pga. en hjerneblødning, og de har også en voksenlærling, og det undrer ejerlederens ægtefælle, at hun skal ind tre forskellige steder med hver sin brugerflade i it-systemet for at indberette.

Hvis det bare havde været samme brugerflade alle steder, så havde det været lettere, siger hun og foreslår, at indberetninger med voksenlærlinge  og til jobcentret kunne komme ind under virk.dk. “Det ville være lettere, hvis det hele lå ét sted”, syntes hun.

“Skat er også et problem. Skats system går f.eks., ned, hver gang man skal indberette moms”, siger ejerlederen, der sammenligner nedbrud i Skat under spidsbelastning med DSB, der bliver overrasket over blade på skinnerne hvert efterår.

Emnet omkring digital post er et kapitel for sig. “At oprette en digital e-boks til virksomheden har givet så meget bøvl. Jeg ville gerne kunne læse den post, som kommer til vores firma, da jeg sidder med det praktiske. Jeg ringede ind til Nets, men de kunne ikke hjælpe, så gik der næsten et år, før jeg kunne læse firmaets e-post”, fortæller ejerlederens ægtefælle. Hun forstår heller ikke, hvorfor man kun kan få besked om, at man har fået post i sin almindelige mailboks og ikke får selve beskeden videresendt.

“Hvorfor kan vi ikke bare få sendt beskeden, så man ikke skal tjekke så mange steder. Det er fint nok, at det bliver sendt elektronisk – men de skulle bare sende selve beskederne videre,” siger hun.

Revisorhjælp

Efter ægtefællens egen erfaring og andre, hun har talt med, skal man regne med, at der går 2-3 år, før man har lært at køre bogholderiet i et firma som deres. “Det er vores revisor, der har lært mig, hvordan jeg skal gøre det. Jeg laver ikke fejl, fordi jeg gør som hun har sagt. Vi vil helt klart blive ved med at have en revisor, selvom loven siger, at vi ikke behøver det, for jeg vil gerne sikre mig, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun og fortæller, at revisoren kommer hvert kvartal, når der skal indberettes moms.

Hun synes, at de har et godt regnskabsprogram med en god hotline. “Det har et super lønsystem, som f.eks. selv regner lønperioder ud for lærlinge. De ringer og siger, når der skal rettes noget. Problemerne opstår først, når man skal indberette noget til det offentlige,” siger hun.

Da mødet er ved at være forbi, spørger jeg, om der ikke er nogen indberetningsystemer, der fungere godt.

Så bliver der helt stille!

Du har helt sikkert også nogle erfaringer og oplevelser i ovennævnte forbindelse, som du gerne vil dele med os andre. Du er velkommen til til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Er DIN virksomhed fremtidssikret?

juli 7, 2016

IMG_2783 Kurt med Ugle

Du bør sætte fokus på behovet for at tilpasse din virksomheds struktur til de behov og ønsker, som du har for fremtiden og til de skiftende udfordringer og muligheder, der løbende opstår.

Erhvervslivet står ikke stille, og politikerne ændrer hyppigt i lovgivningen inden for en række erhvervsrettede områder. Derfor bør du løbende overveje, om din virksomhed har den rigtige form og struktur. Måske startede du for dig selv og har siden fået partnere med. Eller du har en medarbejder, som du gerne vil have ind som medarbejder. Måske har du behov for at sikre, at du ikke løber en risiko, der kan true din personlige økonomi. Måske er I to personer, som sammen etablerede et personligt selskab, et såkaldt I/S, og nu ønsker at dække jeres risiko bedre af, fordi I som interessenter hæfter solidarisk med hele jeres personlige formue. Måske har du i sin tid valgt en bestemt virksomhedsform, fordi det skattemæssigt var bedst dengang. Gælder det mon stadig?

Nemt at stifte selskab

Tidligere valgte mange at etablere en personligt ejet virksomhed, fordi det krævede stor kapital at stifte et selskab fra start af.

I dag kræver det “kun” 50.000 kr. at stifte et anpartsselskab (ApS), og du kan stifte et iværksætterselskab (IVS) med blot en enkelt krone i kapital. Skattemæssigt er der naturligvis forskel på de enkelte virksomhedstyper, men når forretningen kører og løbende giver overskud, er der i mange tilfælde ikke den store forskel på skatten.

Derimod har du forskellige muligheder for at lade overskuddet stå i virksomheden, eksempelvis gennem virksomhedsskatteordningen eller ved at etablere et holdingselskab. Du kan også gå fra en personligt ejet virksomhed til et selskab gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Og det er også muligt at etablere et holdingselskab oven på et eksisterende selskab.

Hvis formålet med ændringerne er at gøre klar til salg eller generationsskifte, skal det hele tænkes igennem i god tid. Uanset om du driver personlig virksomhed eller selskab, er det derfor relevant at overveje, om din virksomhed har den rigtige form.

har du betragtninger i ovennævnte forbindelse er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle.

 

 

Rammer kan gøre blind!

april 11, 2016

Karsten og Kurtfree_92769calulate-concept-46005

Regeringens styring af kommunerne sker via den samlede serviceramme.
Tilsvarende styrer byrådet kommunens samlede økonomi med en samlet budgetramme, der deles op på delrammer. Rammestyring har nemlig vist sig at være en rigtigt god måde at sikre, at der ikke bruges for mange penge. Har man en budgetramme, ved man også præcis, hvor mange penge man må bruge. Er man ved at bruge for mange penge, må man bremse op, og har man penge til overs, kan man ligge lidt til service oveni til borgerne eller overføre penge til året efter. Oven i købet er det let at spare penge, for man reducerer bare lidt i rammerne.

Rammestyringen har sikret overholdelse af budgettet i mange kommuner og dermed overholdelse af regeringens ramme. Styring af rammen er en succes! Men der er malurt i bægeret. Ensidigt fokus på overholdelse af budgetrammer kan gøre os blinde overfor, om rammerne har den rigtige størrelse, og om de udnyttes godt nok.

Lidt udfordrende kan man sige, at rammestyring forstået som opgaven at overholde sin økonomiske ramme direkte modarbejder effektiv styrings af kommunens økonomi betyder nemlig, at pengene bruges effektivt til at opfylde de politiske mål. At der bruges de penge, der skal, hverken mere eller mindre.

Når byrådet skal lægge kommunens budget for næste år, er der rift om pengene, for der er mange ting, man gerne vil have råd til. Det betyder, at ingen områder skal have flere penge, end de skal bruge. Men der er heller ingen områder, der skal have færre penge, end de har brug for, at kunne gennemføre de politiske mål og ønsker for området.

Har du holdninger hertil, som du ønsker at kommentere her, er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen!

Rigtige rammer giver politisk handlerum!

april 5, 2016

Budgetlægningen for 2016 står for døren. I de næste par måneder tages der vigtige valg, som får betydning for, hvor svært det bliver i den enkelte kommune at få udgifter og indtægter til at hænge sammen efter sommerferien. Men vedtagelse af budgetrammer er ikke tilstrækkeligt for at sikren god udnyttelse af kommunens økonomiske ressourcer.

savings-192695 calulate-concept-46005 free_92769 DSC_9241

I en verden, hvor året, der gik, ligner året, der kommer, er det nemt at lægge budgetter. Det gamle budget støves af, overslagsåret tillægges lidt pris og lønstigninger, reguleres for demografiske forskydninger, der korrigeres for kommunalbestyrelsens seneste beslutninger, og der rettes lidt fejl og mangler. Og så har vi et nyt budget.

MEN den tid er forbi, og mange vil sige heldigvis. Beskæftigelsesreformer, skolereform, nye arbejdstidsaftaler, længere levetid og flere ældre, færre børn, mindre vækst – alle ændringer, der rammer direkte ind i kommunens budgetter, enten på udgiftssiden eller på indtægtssiden og ofte både og! Budgettet i kommunen skal afspejle de politiske prioriteringer både for nationen Danmark og for den enkelte kommune. Derfor er der brug for, at politikerne kommer tættere på, både når budgetterne lægges, og når der følges op på, om de bruges korrekt.

Spørg hvorfor!

Der er altid en god idé at spørge sig selv og andre om, hvorfor rammen blev overholdt eller ikke overholdt. Styring af rammen er godt, men styring rammen giver viden, der understøtter god budgetlægning og sikrer gode afvigelsesforklaringer.

Har du kommentarer til ovennævnte betragtninger er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen.

1. Kommunegruppe

december 1, 2015

1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne.

Ud over et fokus på det traditionelle ældreområde er der lagt op til, at der kan fokuseres på patientgrupper, der kommer i forbindelse med sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner med henblik på at sikre effektive  og omkostningseffektive forløb. Denne gruppe omfatter især ældre medicinske patienter, men også for andre grupper, herunder kronisk syge og psykisk syge, kan være potentiale ved bedre forløb.

Gruppen kan fx se på, hvordan kommunerne kan realisere økonomiske gevinster inden for de eksisterende rammer og med en nytænkning af disse.

Velfærdsteknologi og mobilenheder, der kan spare ressourcer og sikre en bedre diagnosticering af patienterne kan indgå i overvejelserne.

De 7 kommunegrupper!

november 23, 2015

Flere kommuner har peget på, at det væsentligste potentiale ligger i at se på tværs af den traditionelle sektoropdeling og identificere gevinster ved bedre samarbejde op tværs af sektorerne og dermed få større effekt/undgå overlappende indsatser.

For at understøtte det tværgående perspektiv er der derfor lagt op til at definere nogle tværgående grupper, mens andre grupper følger den mere traditionelle sektorafgrænsning.

Det er vigtigt at understrege, at gruppeinddelingen ikke har til formål at afskære idéer, der ikke går på tværs (der kan meget vel være potentiale på de enkelte sektorområder, der indgår i tværgående grupper) – formålet er alene at understøtte, at de tværgående initiativer bliver bragt frem.

Jeg vil kort nævne dem her, og vil i efterfølgende post beskrive dem lidt nærmere.

  1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne
  2. Teknik, miljø og tværgående drift
  3. Det specialiserede voksenområde
  4. Koblingen mellem arbejdsmarkeds-, sundheds-, social-, og familieområdet
  5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, ungdomsuddannelser og udsatte børn og unge
  6. Integration
  7. Administration, digitalisering og indkøb

Skatte- og byrdestop!

juni 14, 2015

Mens skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byder, som belaster konkurrenceevnen.

Et skatte- og byrdestop skal sikre:
– Et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger
– Et stop for stigning i gebyrer
– Virksomheder kan alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som led i en
gensidig aftale.
– Enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone- for-krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne.

Den tryghed for virksomhederne er nødvendig, hvis de skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet. Danske virksomheder skal derfor have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, sp Danmark kan blive konkurrencedygtigt og et mere attraktivt land at investere i.

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Markante kommunale forskelle i ventetid til almen, ambulant genoptræning!

maj 21, 2015

“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.

En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.

Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.

“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.

Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.

Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.

Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.

Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.

Patienterne skal have en reel ret til hurtig udredning!

maj 8, 2015

Patienterne skal sikres hurtig udredning uden unødvendig ventetid.

Patienterne skal ikke blot have pæne ord på papiret – de skal også i praksis have en reel ret til hurtig udredning.

For undertegnede er det samtidig afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal naturligvis både sikres ret til hurtig udredning og hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.

Ret til udredning på privathospitaler er en god idé
“Det vil give borgerne et ekstra håndgreb i den ret, de har fået med udredningsgarantien, og for det andet vil det lægge et muligvis nødvendigt pres på regionerne, så det får dem til at prioritere opgaven lidt højere”, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.

Regeringen har ikke ville lade den ny udredningsret være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Regeringen stiller sig dermed igen på systemets side frem for på patienternes.

Vi bør indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed giver patienterne nogle reelle muligheder for at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.

Jeg foreslår derfor, at patienterne skal have en reel ret hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, så hele eller dele af udredningen – fx MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser – kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.