Posts Tagged ‘Omstillingsparathed’

Kurt mener, at Velfærdsteknologi er vigtig!

december 2, 2024

I fremtiden kommer alle på et tidspunkt til at stifte bekendtskab med velfærdsteknologi. Det vil være en forudsætning for, at man som senior fortsat kan mestre sit eget liv. Velfærdsteknologi er ikke et nyt fænomen i vores kommune. Vi har allerede mange velfærdsteknologiske løsninger på seniorområdet og vil i de kommende år få mange flere.

Velfærdsteknologier har overordnet til formål at forhøje livskvaliteten og evnen til, at seniorer forbliver så selvhjulpen som muligt og samtidig øge følelsen af tryghed, sikkerhed og værdighed for både seniorerne og de pårørende. Velfærdsteknologi kommer til at overtage opgaver, som i dag løses af kommunens medarbejdere.

Brugen af velfærdsteknologiske løsninger skal ske i dialog med og i respekt for den enkelte seniors retssikkerhed. Det er også vigtigt, at kommunen går i dialog med de pårørende, så de kan føle sig trygge, når det besluttes, at velfærdsteknologiske løsninger skal anvendes.

Anvendelse af velfærdsteknologi kan også være arbejdskraftbesparende og styrke arbejdsmiljøet ved bl.a., at reducere den fysiske belastning for personalet. Dermed kan velfærdsteknologi i nogle tilfælde være med til både at frigøre arbejdstid/give mere tid til det sociale samt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Derudover kan velfærdsteknologier være med til at løfte fagligheden hos medarbejderne og understøtte en bedre udnyttelse af personaleressourcer.

Kommunen bør derfor altid have fokus på at:

  1. introducerer velfærdsteknologiske løsninger, hvor det giver større selvhjulpenhed hos borgeren og/eller kan aflaste brugen af medarbejdere.
  2. Introducere velfærdsteknologiske løsninger, der øger trygheden hos seniorer og pårørende.
  3. Have etiske overvejelser, når teknologiske løsninger anvendes og data indsamles.
  4. Introducere velfærdsteknologiske løsninger, hvor personalet oplever et bedre arbejdsmiljø, og som er arbejdskraftbesparende.
  5. Inddrage seniorer og pårørende, når teknologiske løsninger tages i anvendelse.
  6. Understøtte trænings- og plejeforløb med velfærdsteknologi, hvor det giver større effekt.

Kurt mener, der skal være sammenhæng i forløb!

september 26, 2024

Der skal være sammenhæng i de forskellige ydelser, man modtager fra kommunen og øvrige offentlige ydelser. Det forudsætter et tæt og godt samarbejde internt i kommunen og mellem kommune, hospital og praktiserende læge, herunder skal der være stort fokus på overgange mellem disse.

Undersøgelser viser, at det er muligt at forebygge indlæggelser, hvis personalet og seniorer i fællesskab er opmærksomme på de tidlige tegn på sygdom og forværring, og de sammen får lagt en plan for at vende situationen til det bedre. Hvis man bliver syg, vil man i fremtiden ikke så ofte skulle på hospitalet. Meget behandling vil i stigende grad foregå ambulant, og egen læge og hjemmeplejen kan i samarbejde varetage en del behandling, der før krævede indlæggelse. Hvis man har behov for midlertidig døgnpleje, kan det blive aktuelt med et ophold på en af kommunens midlertidige pladser.

Kommunen skal følge tæt op på hospitalsindlæggelse af særligt sårbare borgere, så der bliver en god overgang mellem sygehus og hjemmepleje, og borgeren dermed undgår at blive genindlagt hurtigt. Hospitalerne har et 72-timers (lægeligt) behandlingsansvar med udskrivninger fra hospital, der vil kunne medvirke til at understøtte dette. Det indebærer, at hospitalet bevarer ansvaret for patientens behandling i 72 timer og dermed bl.a. påtager sig at håndtere henvendelser fra kommunens sundhedsfaglige medarbejdere de tre første døgn efter udskrivelsen fra et hospital, fx om medicin eller den iværksatte behandling.

Vi skal derfor have fokus på at:

  1. Arbejde systematisk med tidlig opsporing og tidlig indsats for at forebygge indlæggelser.
  2. Medvirke til, at borgere oplever sammenhæng og mening i behandlingsforløb og overgange gennem tæt kontakt med samarbejdsparter internt og eksternt i kommunen.
  3. Følge hurtigt op efter hospitalsindlæggelse hos borgere, der modtager hjemme(syge)pleje, bor på ældrecentre – eller på anden vis er kendt af kommunen.
  4. Sikre, at seniorerne får en smidig overgang fra hospital til eget hjem eller midlertidig plads.
  5. Udvikle personalets kompetencer, mhp, at sikre forsvarlig udskrivning fra hospitalet.
  6. Tilbyde relevant akutsygepleje hele døgnet.

Jeg håber du er enig i ovennævnte betragtninger, og kan se fornuften heri.

Kurt mener, at Frivillige og foreninger er vigtige!

juli 29, 2024

Mange seniorer har så meget overskud, at de bruger tid og energi på frivilligt arbejde rettet mod andre seniorer, men også mod yngre aldersgrupper og familie og venner.

Det kan være som medlem af en idrætsforening, Ældre Sagen, Røde Kors eller en af de øvrige seniorforeninger, som er aktiv i et menighedsråd, det bolig-sociale arbejde eller som frivillig knyttet til en af kommunens institutioner.

Frivillige, der jo både glæder andre og selv får positive oplevelser tilbage, skal anerkendes for det vigtige bidrag, de giver. Samtidig er det vigtigt, at der skelnes klart mellem opgaver, som frivillige kan varetage, og opgaver, der kræver professionelle kompetencer.

I Brøndby kommune, hvor jeg bor, er en kommune med puls og bevægelse og kendt for sit aktive foreningsliv, og kommunen skal understøtte disse gode aktivitetsmuligheder for byens seniorer.

Brøndby Kommune har derfor fokus på at :

  1. Understøtte det frivillige arbejde i Brøndby Kommune og anerkende dem for deres indsats.
  2. Skabe et godt og tydeligt samarbejde mellem frivillige og de professionelle.
  3. Arbejde på at udbrede de frivilliges arbejde til alle centre/enheder.
  4. Støtte op om seniorforeningernes og andre relevante foreninger og organisationers arbejde.

Jeg håber at du er enig i ovennævnte områder, og vil bakke op herom. Det er vigtigt for os alle, at vi udviser empati og menneskelighed for vores omverden, som vi jo alle er en del af.

Kurt siger, at det er vigtigt at holde sig igang!

juli 2, 2024

Fysisk aktivitet er et afgørende middel i forhold til forebyggelse af sygdomme, og derfor skal det være nemt at kunne bevæge sig rundt i kommunen. De friske seniorer kan selv, og de svagere skal motiveres til at få bevæget sig og komme ud i den daglige friske luft.

Sygdom og svækkelse kan være begrænsninger for det aktive seniorliv. Kommunen skal have tilbud, der så hurtigt som muligt kan hjælpe én med at få kræfterne tilbage. Hvis man er nødt til at lære at leve med en kronisk sygdom, skal der også kunne hentes støtte til dette.

Sund mad er af meget stor betydning, hvis man vil fastholde et aktivt liv og holde kroppen sund. I Brøndby kommune har vi en mad- og måltidspolitik på seniorområdet, der detaljeret beskriver kommunens indsats i forhold til mad og måltider. Mad- og måltidspolitikken kan findes på kommunens hjemmeside.

Uanset hvilken situation man som senior befinder sig i, vil sund og varieret mad i gode frivilligt etablerede fællesskaber for de fleste seniorer give mere velvære og øget livskvalitet.

Brøndby Kommune har – som det også fremgår af kommunens strategi “Brøndby 2030” – derfor fokus på, at:

  • Gøre det nemt og sikkert for seniorer at bevæge sig rundt i byen.
  • Understøtte, at der tilbydes aktiviteter, hvor man som senior kan være aktiv, både fysisk, interlektuelt og socialt.
  • Iværksætte hurtige træningsforløb og har tilbud i forhold til de kroniske sygdomme (bl.a., forløbsprogrammer).
  • Informere seniorer om, hvor vigtig god ernæringsrigtig mad er for helbredet. Kommunen har en sundhedsformidler, der holder oplæg i foreninger mv., om eksempelvis kost og motion.
  • Understøtte spisefællesskaber.
  • Yde en tidlig sundhedsfaglig indsats ved målrettet opmærksomhed på sundhedsfaglige problemstillinger hos borgere, som kommunen er i kontakt med.
  • Forebygge udviklingen af kroniske sygdomme hos seniorer.

Det er vigtigt, at du forholder dig til ovennævnte i dit daglige liv, så din livskvalitet forbliver høj, og du får et godt og glad liv hver dagligdag.

Frivillighed!

februar 22, 2024

Det er ingen skam at være en glad frivillig.

Frivillighed handler om at bringe ofre, være uselvisk og handle uegennyttigt til fordel for andre. Sådan lyder den gamle fortælling i hvert fald. Men vi har brug for en ny. Der er nemlig masser af positive sidegevinster for den frivillige selv, og dem skal vi blive bedre til at tale højt om-og hylde-mener jeg.

Frivillighedsskam. Det lyder skørt, men det findes.

Skammen opstår, når frivillige oplever personlige gevinster af det arbejde, de ellers først og fremmest havde forestillet sig skulle være til gavn for andre. Det frivillige arbejde gør os gladere, mere energifyldte og måske ligefrem sundere. Men mange kan ikke lide at sige det højt. For det var jo slet ikke det, der var meningen.

Men det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget-ja faktisk rigtigt meget-ud af sit arbejde som frivillig. Mange fortæller, at det frivillige arbejde også har en stor positiv indflydelse på deres eget liv. Det er ikke noget de skilter med, men det burde det være. For det er jo kun positivt-fantastisk faktisk-at det frivillige arbejde ikke kun er til gavn for dem, det er tilrettelagt for, men i høj grad også for dem, der yder det.

Derfor har vi brug for en anden historie om frivillighed. En historie, der både rummer fortællingen om alt det gode, det frivillige arbejde gør for dem, der modtager indsatsen-og alt det gode, der samtidig tilfalder dem, der deler ud af deres tid og kræfter.

Og det viser sig, at det er en overordentlig god historie. Forskning viser nemlig, at det ikke bare er de frivilliges egen oplevelse, at der er positive sidegevinster at hente i frivillighed. De positive gevinster er både målbare og kan dokumenteres.

Rekruttering!

januar 4, 2024

Manglen på både akut og langsigtet arbejdskraft bør prioriteres som det absolut vigtigste emne.

“Det vigtigste er, at vi får igangsat initiativer til at skaffe mere arbejdskraft. Dette land mangler ikke penge. Vi mangler arbejdskraft. Rekrutteringen til ældresektoren er den absolut største og vigtigste opgave for regeringen lige nu. Uden tilstrækkelige medarbejdere, kan man ikke levere den nødvendige hjælp. Hvis ikke det problem bliver løst, går vi ind i ældreplejens middelalder.”

Blandt de initiativer, der bør iværksættes, er en åbning for arbejdstagere fra udlandet – også uden for EU – for at få dæmmet op for arbejdskraftmanglen. Desuden har bl.a. Ældre Sagen en hel palet af foreslag, der kan tiltrække flere medarbejdere til området. Fx indførsel af mesterlæreordninger på plejehjem, hvor unge kan komme direkte ud i arbejde og samtidig uddannne sig i faget.

Man må tænke i alle muligheder nu: “Ud over at få flere udlændinge ind i sektoren, skal vi simpelthen have støvsuget hele det danske arbejdsmarked. Vi skal have alle med ombord. Det gælder fx også de mange dygtige flygtninge og indvandrere, der bor her i landet, som gerne vil bidrage, og som jeg er sikker på vil være en gevinst for ældreområdet.”

Mens den private sektor i højere grad formår, at skaffe den nødvendige arbejdskraft, betyder de rigide strukturer i det offentlige, at det går mere trægt her. Et eksempel på den uhensigtmæssige håndtering var Lønkommissionen, der skulle se på, hvilke faggrupper der havde for lav en løn, især igangsat af problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det arbejde mundede ud i en slags ikke konklussion, og siden skete der ikke meget. Måske som følge af en politisk nervøsitet over at love for meget, mens andre vil føle sig overset. Senere greb regeringen dog ind, og via trepartsforhandlinger fik man løftet noget af lønproblemet.

Sandheden er, at det allerede vælter ind med udenlandsk arbejdskraft, blot på det private område og på en mere ureguleret måde. Der mangler ikke folk, der vil arbejde i Danmark, men vi har ikke grebet chancen for at få dem ind og bidrage i stort antal i den offentlige sektor.

Rekrutteringsproblemet er dog langtfra det eneste, en ny ældrelov er udset til at få fat på- og bør tage fat på. Ud over at få rettet op på arbejdskraftmanglen, bør man reorganiserer ældreplejen, så medarbejderne arbejder i små, selvstyrende reams, fritaget for den kommunale visiterings bureaukratiske kontrol. Sådan gør man i Holland, og resultaterne derfra viser, at ældreplejen på den måde kan gøres både bedre og billigere.

Er du klar til at knokle 24/7?

april 24, 2018

Du bliver herre over dit eget liv og din egen tid. Men livet som selvstændig iværksætter er også hårdt, tidskrævende, og der venter næppe en Ferrari lige om hjørnet!

Det er hårdt arbejde at jagte et gennembrud, som måské aldrig kommer, og det skal du være indstillet på. Du skal blive iværksætter, fordi du ikke kan lade være.

Du skal være indstillet på, at arbejde meget i forhold til et almindeligt job. Derfor skal du starte noget, du syntes er sjovt. Så er det lettere at arbejde med det i 2 år uden at tjene en rød reje. For sådan kan det sagtens vise sig at være.

Tallene taler deres tydelige sprog. Det startes hvert år omtrent 20.000 nye iværksættervirksomheder her i Danmark, men tal fra undersøgelsen -Iværksætterbarometret – fra 2017 viser, at lige godt hver anden er lukket efter 5 år.

Penge bør ikke være din drivkraft!

Din faglighed og frihed bør veje tungt, når du trækker et nummer i cvr-automaten hos Erhvervsstyrelsen. Du bør overveje din beslutning, hvis det udelukkende er penge, som er din drivkraft. Du må gerne drømme om at tjene mange penge og have et mål, men det skal ikke være et enkeltstående mål, så kommer du ikke ret langt. Så kommer du kun til at fokusere på, hvordan du kan tjene de næste penge og ikke på, hvordan du kan løse et problem for en kunde. Den rette indstilling og den rette motivation er dog ikke de eneste forudsætninger, der er nødvendige.

Branchekendskab er nødvendigt!

Branchekendskab er også væsentligt for at få success. Hvis du ikke har branchekendskabet, kommer du til at bruge meget tid på at blive ekspert eller få noget viden til at kunne løse et problem inden for området. Så jeg plejer at sige, at man skal starte med noget , du interesserer dig for. Så ender du heller ikke i en situation, hvor du synes, at det er kedeligt.

Har du ikke tilstrækkeligt kendskab til den branche, du er på vej ind i, så anbefaler jeg, at du får nogen med på holdet, som har det. Det første kritiske spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad er jeg god til, og hvad er jeg dårlig til. Du skal spørge dig selv, om det, du er god til, er nok til at løse et problem. Det er det sjældent, så skal du teame op med nogen, der kan hjælpe dig.

Hvad er det værste?

Et godt råd er samtidig at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det værste, der kan ske?

Måske skal du undvære en indkomst i en længere periode, måske får du lange arbejdsdage, måske skal du undvære kolleger, fordi du er alene i firmaet.

Kan du klare den udfordring, og er du parat til at betale den pris? Det bør du også have gjort op med dig selv, før du kaster dig ud i livet som selvstændig.

Det er risikofyldt og svært at være iværksætter i løn modtagerlandet Danmark. Det er fedt, at du bliver herre over egnen tid og eget liv, men du skal ikke starte for at blive rig. Der er en høj risiko, og iværksættere kører ikke rundt i Roll-Royce, ryger cigarer og tømmer virksomheder. Det er helt almindelige mennesker, der bare knokler.

Investorer kigger på mennesker ved ønske om finansiering- Har du det rette hold på plads?

april 20, 2018

Hos Seed Capital, der er Danmarks største venturefund med fokus på virksomheder i et tidligt stadie, peger man på, at det i høj grad er menneskene bag, man investere i.

Det er vigtigt, at det rette hold er på plads. Både i forhold til at udvikle virksomheden, men i lige så høj grad, fordi iværksætterselskabet kommer til at arbejde tæt sammen med venturefonden, der gerne vil spille ind på strategisk plan.

“Det er vigtigt, at iværksætterne kigger os an. Det er ikke bare penge, vi kommer med, men vi skal også arbejde sammen på godt og ondt, og kan vi så det?” siger managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.

Venturefonden har en række af landets største investeringsselskaber med på vognen, og typisk ser man på mere end 500 cases hvert år.

Skal ud igen!

Når Seed Capital når til enighed med en ny partner, så handler det typisk om, at fonden sætter sig på omtrent 20 pct., ejerandel. Målet i sidste ende er altid at sikre investorerne deres penge gennem en exit, så stifterne af iværksætterselskabet skal være parat til at afgive selskabet i sidste ende, hvis de vil have en venturefond på banen.

“Når vi går ind, så har vi også behov for på et tidspunkt at sælge selskabet til andre, for vi skal sørge for at få pengene hjem til investorerne igen. Går man med en ambition om at eje selskabet hele livet, så skal man nok ikke have venturekapital ind,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Når en gruppe betaler!

Som en ny og interessant mulighed for at hente finansiering er crowdfunding de senere år dukket frem og blevet mere populætrt. Her er der tale om, at man i et digitalt forum forsøger at sælge sin idé til en større gruppe af personer, som så kan vælge at putte penge i virksomheden. Eksempelvis i form af donationer eller udlån.

Det er samtidig en mulighed for at få omverdenen til at forholde sig til produktet.

“Det er et sats at forsøge sig med funding på den måde. Hvis det ikke lykkes, så er det svært at komme bagefter til andre finansieringskilder og bede om penge, for hvorfor skulle de tro på ideen, når ingen andre gjorde. Omvendt kan man virkelig stå med gode kort, hvis man har success og får solgt en masse via crowdfunding,” siger Per Høj Jørgensen.

3 ting, som Seed Capital ser efter, når de vurderer potentialet i en virksomhed.

  1. Vi vil gerne se på noget, der ligger inden for de overordnede makrotrends. Så ser vi på, om forretningen er fokuseret, og om de har tænkt konceptet godt igennem og vist, at de dækker et hul i markedet eller et problem hos kunderne.
  2. Det er vigtigt, når vi går ind, at man har vist, at kunderne er der. Måske er produktet ikke 100 pct., færdigt, men kunderne skal være begyndt at betale for det. Her er det også vigtigt at kigge på, om markedet kan blive stort nok. Om lønsomheden kan blive stor nok, og om selskabet kan accelerere hurtigt.
  3. Når vi går ind, vil vi også gerne have, at stammen på holdet er klar. Det er typisk 2-3 personer, der skal løfte det videre. Vi ser på, om teamet kan løfte det til næste niveau, eller om der skal nye kræfter til, når virksomheden vokser.
  4. (Kilde: Managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack).

Du er meget velkommen til, at bidrage med dine erfaringer og kommentarer til ovennævnte og plotte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Vidste du, at Eksporten af lægemidler trækker væksten inden for sundhedsindustrien?

marts 6, 2018

Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!

Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.

Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .

Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!

Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.

Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.

Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske  konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.

Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.

Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.

Går du i tanker om Generationsskifte af din virksomhed?

januar 30, 2018

Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.

Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.

Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:

  1. Overvejelse
  2. Klargøring
  3. Salg
  4. Afrunding

Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.

Vi har her fokus på:

  • Du skal have det optimale udbytte
  • Du skal have klarhed over tiden efter salget
  • Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
  • De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
  • Virksomhedens kultur og værdier skal bevares

Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15