Posts Tagged ‘økonomi’
juni 13, 2015
Danmark sakker bagud i den internationale konkurrence med vores nabolande. Det fremgår af World Economic Forums årlige rapporter om konkurrenceevnen i verdens lande.
Siden regeringen kom til, har Danmark tabt terræn i kampen om at være blandt verdens mest konkurrencedygtige lande. Fra en 8. plads i 2011 dumpede Danmark lang ud af top 10 og ned til en 15. plads i 2013. I år er vi gået lidt frem, men er stadig ikke blandt verdens 10 mest konkurrencedygtige lande.
Fra at have været et af de mest konkurrencedygtige lande i verden inden finanskrisen ramte, er Danmark røget langt ud af top-10 og er stadig ikke på niveau med lande vi konkurrerer med.
Danmarks konkurrenceevne er under pres
Det er bekymrende, at vores konkurrenceevne er så svækket i horhold til vores nabolande. Lande som Finland og Tyskland har bibeholdt deres stærke konkurrenceevne gennem krisen, ligesom Holland og UK også er mere konkurrencedygtige end Danmark.
Navnlig de høje danske skatter og afgifter svækker konkurrenceevnen, fordi de betyder høje omkostninger for danske virksomheder, når de skal konkurrere på det globale marked – ikke kun mod lavtlønslande i Asien og Østeuropa – men også mod vore naboer i eksempelvis Sverige og Tyskland, som har betydeligt lavere skatter og afgifter end os.
Incitament til at arbejde i forhold til skattetryk
Nr. 29 = Norge
Nr. 30 = Sverige
Nr. 33 = Storbritanien
Nr. 62 = Holland
Nr. 67 = Tyskland
Nr. 132 = Danmark
(Kilde World Economic Forum, The Global Competivness Report 2014-2015)
Inticament til at investere i forhold til skattetryk
Nr. 17 = Holland
Nr. 25 = Storbritanien
Nr. 28 = Sverige
Nr. 36 = Tyskland
Nr. 41 = Norge
Nr. 115 = Danmark
Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem.
Tilmed har regeringen erstattet skattestoppets forudsigelighed under den forrige regering med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der hæver skatter og afgifter sammen med Enhedslisten, og sænker skatter og afgifter sammen med Venstre.
Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går konkurrenceevnen ned – og det er ikke, hvad Danmark har brug for.
Tags:økonomi, Danmarks konkurrenceevne er under pres, Eksport, Lavere skatter og afgifter, Reformer, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Globalisering, Inticament til at arbejde i forhold til skattetryk, Inticament til at investere i forhold til skattetryk, Konkurrenceevne, konkurrencekraft | Leave a Comment »
april 4, 2014
Gæld er noget, vi helst vil være foruden. Om nødvendigt vil vi gerne have det ud af verden så hurtigt som muligt. Måske lige med undtagelse af boliggæld. Her investere vi jo i et hjem, vi forventer at beholde i mange år fremover. Og vi har med de nye realkreditprodukter lært at tænke kortsigtet. Der en en besparelse her og nu, og det luner i lommen.
De afdragsfrie lån gik deres sejrsgang ind i danskernes boliger, men i 2014 begynder de at udløbe. Dette sker ikke kun i Danmark. Det store forbillede var de såkaldte subprimelån i USA, som varboliglån med sikkerhed i boligen og udstedt til mindre kreditværdige personer.
Andre lån blev givet til en meget lav rente det første år og steg derefter kraftigt. I det øjeblik boligejerne ikke kunne betale deres lån, fik investorerne (pensionsselskaber, banker og hegdefonde) tab, og ejerne måtte flytte ud. Og det skete desværre i stort omfang.
I dag er mange havnet i håbløs gæld i en knude af alvorlig sygdom, en overbelånt ejendom, klatgæld og det dramatiske fald i boligpriser uden for de større byer.
Tags:økonomi, Boliggæld, economy, Konkurser
Lagt i Økonomi, Økonomisk balance, Boliggæld | Leave a Comment »
marts 21, 2014
De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.
Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.
Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.
Tags:økonomi, Forandring, Forskning, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, bedre ledelse, digitalisering, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Forskning, Konkurrence, nulvækst, Omstillingsparathed, Reformer, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
marts 14, 2014
Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.
Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.
Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.
Tags:økonomi, change, Digitalisering, Forandring, Ledelse, Reformer
Lagt i Økonomi, bedre ledelse, Bekæftigelse, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
marts 14, 2014
Danmark har brug for en effektiv offentlig sektor med høj service og et lavere udgiftsniveau. Ikke mindst som følge af at den offentlige sektor i Danmark fortsat er blandt de største i verden.
Det er således ikke min intention at ændre grundlæggende ved velfærdssamfundets opbygning, men derimod at gøre balancen mellem den offentlige og den private sektor mere holdbar.
Den offentlige sektor skal udgøre en mindre andel af økonomien. Det er en nødvendig forudsætning for at få genskabt de tabte private arbejdspladser og balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ses i lyset af, at den private sektor i den nærmeste fremtid får svært ved at finansiere en offentlig sektor blandt verdens største, og at den private sektor om nogle år igen vil mangle kvalificeret arbejdskraft.
Et centralt element i dette er en afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Vi bør have som mål, at det offentlige forbrug maksimalt må udgøre 25,5 pct. af BNP. Dette svare i store træk til niveauet i starten af 2000érne. Dette mål bør være opfyldt i 2020.
Tags:økonomi, Forandring, Offentlig sektor
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Kommunalbestyrelse, Kultur, Omstillingsparathed, Reformer, Strategisk tænkning, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
marts 7, 2014
Mange af de usikkerhedsfaktorer, der prægede de første år efter OPP modellens indførelse i Danmark, er afklaret og kan håndteres på en hensigtsmæssig måde. Ihvert fald i de fleste projekter. Det gælder blandt andet til en vis grad usikkerheden vedrørende skat om moms.
De offentlige ordregivere iværksætter flere OPP- udbud end tidligere. Det gælder ikke kun kommuner og staten, men også regionerne har meldt sig på banen.
På den private side er der også kommet flere aktører til. Pensionsselskaberne har vist interesse og er aktive deltagere i flere OPP – udbud.
Der er sket en forhøjelse af den kommunale OPP- pulje til 150. mio. kr. årligt. Senest er der ved regeringens og kommunernes økonomiaftale for 2014 sket en lempelse af vilkårene for frigivelse af deponerede midler (lånebekendtgørelsen).
Ved økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og Danske Regioner blev der indført en årlig OPP- pulje på 300 mio. kr., for regionerne. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter.
I oktober 2012 offentliggjorde Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse baseret på indhentede erfaringer fra 13 eksisterennde danske OPP-projekter.
Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at der i projekterne er udviklet totaløkonomiske, optimerede og innovative løsningsforslag.
Det fremhæves også, at kvaliteten af OPP-byggerierne har været høj, og at projekterne er blevet færdiggjort til aftalt tid. Endelig fremhæves budgetsikkerheden som et gennemgående element i projekterne.
Tags:økonomi, Forandring, Omstillingsparathed, OPP projekter, Reformer, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Byforandring, Dansk erhvervsliv, Forandringer, kommuner, Konkurrenceevne, Omstillingsparathed, OPP projekter, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
december 27, 2013
Som kommunalpolitiker skal jeg de næste fire år være med til at træffe vigtige beslutninger om den kommune, jeg lever og bor i.
Jeg bliver en del af kommunens politiske ledelse. Det er en vigtig samfundsopgave, som er fyldt med spændende perspektiver og muligheder.
Kommunen er en vigtig hjørnesten i det danske velfærdssamfund og demokrati. Den kommunalpolitiske ledelsesopgave er mangfoldig og handler både om den videre udvikling af kommunen og dens lokalområder, om at lede og prioritere den lokale velfærd, om at være arbejdsgiver for kommunen, der typisk er en del af kommunens største virksomheder, og om at videreudvikle det lokale demokrati.
Der er mange måder, at være kommunalpolitiker på. Der er ikke eet svar på, hvordan man udfylder rollen som kommunalpolitiker.
Der skal arbejdes på og med:
- Det politiske samarbejde i kommunalbestyrelsen
- kommunens rolle i velfærdssamfundet
- De politiske styrings- og ledelsesopgaver på bl.a. sundhedsområdet
- Kommunal økonomi ogbde politiske muligheder i den forbindelse
Og man skal løbende møde andre nyvalgte, og udvikle kontakter og netværk, man kan trække på i mit politiske arbejde.
Tags:økonomi, Demokrati, Forandring, kommunalpolitik, Omstillingsparathed, politisk ledelse, samarbejde
Lagt i Økonomi, Byforandring, Demokrati, Forandring, Forandringer, Fundamentale rettigheder, kommuner, Omstillingsparathed, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
december 9, 2013
Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.
Hvad kan vi gøre nu?
I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.
Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.
Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.
Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.
Tags:økonomi, change, Eksport, Forskning, Globalisering, help Climate og Spar Penge, Historie, Kultur, Lønkonkurrence, livslang læring, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Funktionelle analfabeter, Globalisering, Konkurrence, Kultur, lavtlønnede lande, Lønkonkurrence, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, Udflytning af jobs, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 5, 2013
Danmarks Erhvervsråd vurderer, at danske virksomheder foreløbig har oprettet omkring 320.000 arbejdspladser uden for Danmark. Samtidig vurderes det, at omkring 200.000 danskere (hver 7. medarbejder) arbejder for udenlandske virksomheder i Danmark. Globaliseringen er dermed et gensidigt fænomen, hvor jobs både flytter ind og ud af landet. Det er imidlertid de konfliktfyldte historier om de globaliseringstruede jobs, der fylder mest i medierne, mens det er mindre synligt, at der skabes nye jobs herhjemme.
Det er omtvistet, hvad globaliseringen betyder for Danmarks mulighed for at fastholde arbejdspladser. Vismændene vurderer, at 4-5.000 jobs om året nedlægges i danske fremstillingsvirksomheder som følge af udflytning af produktion. Det tal skal ses i lyset af, at der hvert år oprettes 260.000 nye jobs i Danmark, mens lige så mange nedlægges. Teknologiske forandringer spiller formodentlig en større rolle for beskæftigelsen end udflytningen af arbejdspladser.
Derfor er livslang læring, efteruddannelse, omstillingsparathed og mobilitet altafgørende faktorer for den enkelte, hvis man vil bevarer sine muligheder for job i Danmark fremover.
Tags:afspadsering, økonomi, change, efteruddannelse, Eksport, Globalisering, livslang læring, mobilitet, Omstillingsparathed, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Omstillingsparathed, Reformer, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 2, 2013
Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.
Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.
Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.
På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.
Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.
Tags:økonomi, change, economy, Eksport, Globalisering, help Climate og Spar Penge, inseminering, Kultur, liberalisering, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Dansk erhvervsliv, E-handel, Erhvervsuddannelse, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Migration, netværk, Skat, Strategisk tænkning, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 