Posts Tagged ‘økonomi’

« Ældre Indlæg
Nyere indlæg »

Skatteregler for virksomheder!

oktober 24, 2016

IMG_3170 (1)raadighedsbeloeb800x387GpN3ZlwhF3TkS3dSexFc

Hvis du ejer din virksomhed personligt, kan du overveje at gå over til virksomhedsskatteordningen eller etablere et selskab. Jeg vil her beskrive de væsentligste forskelle i skatteberegningen for personligt ejede virksomheder, virksomheder i virksomhedsskatteordningen og selskaber.

Når du driver en personlig ejet virksomhed kan du trække driftsudgifter fra i din personlige indkomst. Det kan eksempelvis være en fordel, når du starter egen virksomhed og har større udgifter end indtægter i virksomhedens første levetid. Du skal tilsvarende betale skat af virksomhedens overskud, som var det personlig indkomst. Det samlede skattebeløb afhænger af, om du betaler topskat. Først skal du betale AM-bidrag på 8 procent, og derefter skal du betale skat af resten. Skatten udgør ca. 37 % og kan nå op til 51,95 % af den del, du skal betale topskat af. Sammenlagt med AM-bidraget bliver marginalskatten af din personlige indkomst ca. 56 %.

Virksomhedsskatteordningens fordele

Hvis du ejer din virksomhed personligt, kan du vælge at benytte virksomhedsskatteordningen. Det giver nogle særlige fordele. Du kan trække erhvervsmæssige renter fra i den personlige indkomst, inden du skal betale skat, hvilket kan være relevant, eftersom fradragsretten for renter yderligere bliver udhulet i de kommende år. Det betyder, at det bliver mere attraktivt at benytte virksomhedsskatteordningen, hvis man har renteudgifter i sin virksomhed til eksempelvis lån af driftsmidler eller bygninger.

Hvis du har et større overskud i virksomheden, end du hæver til dig selv, skal det i første omgang kan beskattes med samme procent som et selskab, så længe pengene forbliver i virksomheden. Når du driver virksomhed i virksomhedsskatteordningen, er det vigtigt, at du overholder reglerne for blandt andet bogføring af hævninger til privatforbrug. Så kravene til administration er lidt større, end hvis du driver en virksomhed uden for ordningen.

Hvad med selskabsskatten?

Et selskab har fradrag for driftsudgifter. Hvis udgifterne er større end indtægterne, kan underskuddet fremføres til de efterfølgende år. Når du ejer et selskab, skal der være vandtætte skotter mellem din privatøkonomi og selskabet. Det betyder, at du ikke må hæve penge fra selskabets konto og bruge dem til private formål. I stedet kan selskabet udbetale dig løn. Selskabet har fradragsret for lønnen og skal tilbageholde A-skat. Du får dermed din løn, som om du var lønmodtager. Den skattesats, du kommer til at betale, afhænger af hvor meget du får i løn, og derfor om du skal betale topskat.

Hvis selskabet har overskud, skal selskabet betale selskabsskat. Selskabsskatten er i 2016 22 %. Hvis selskabet har midler til det, kan du også trække penge ud af selskabet ved at modtage udbytte. Udbyttet beskattes med aktieindkomstskat, og selskabet skal betale aconto udbytteskat. Aktieindkomster på op til 49.900 kr. beskattes med 27 %, og aktieindkomster ud over 49.900 kr. beskattes med 42 %. Grænsebeløbet på 49.900 kr. overføres mellem ægtefæller, hvis det ikke er udnyttet. Det betyder, at ægtepar i alt kan modtage omkring næsten 100.000 kr. i udbytte til den lave sats på 27 %. Hvis der først betales selskabsskat på 22 % og derefter udbytteskat på 27 % af resten, svarer det til en samlet skattesats på ca. 43 %. Har du så stor aktieindkomst, at du overskrider grænsen for den lave sats, vil din samlede skat blive på ca. 55 %, hvilket er omtrent eller lidt under niveauer for topskat.

Virksomhedsordning eller kapitalafkastordning?

Er du i virksomhedsordningen, får du fuldt fradrag for dine renteudgifter i din personlige indkomst. Det giver en højere fradragsværdi, end hvis det var i kapitalindkomsten. Du har også den fordel, at du kan lade en del af dit overskud stå i virksomhedsordningen som opsparet overskud. Det beskattes i første omgang kun med en sats, der svarer til selskabsskatten nemlig 22 % her i 2016. Når du senere hæver af det opsparede overskud, medregnes det i din personlige indkomst.

Er du i kapitalafkastordningen, kan du kun fradrage renter i kapitalindkomsten. Men du kan i stedet flytte en del af overskuddet af din virksomhed fra din personlige indkomst til den lavere beskattede kapitalindkomst. Dette beløb bliver så beskattet lavere. Beløbet beregnes som 1 % (2015-sats) af virksomhedens aktiver.

Har du andre betragtninger eller oplysninger i forbindelse med ovennævnte emner er du meget velkommen til, at dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

 

 

Tags:, ,
Lagt i Kapitalafkastordning, Skatteregler for virksomheder, Virksomhedsordning | Leave a Comment »

Virksomheder skal tænke ud af boksen, når de vil skaffe penge!

september 30, 2016

“Vil du vide, hvad penge er, så prøv at låne dem”.

IMG_3170 (1)savings-192695calulate-concept-46005hands-1063442__180

For mange små og mellemstore virksomheder er det gamle ordsprog en alvorlig virkelighed, som er afgørende for, om de kan udvikle deres virksomhed og tjene penge.

Det viser en undersøgelse fra FSR – danske revisorer, hvor otte ud af ti revisorer vurderer, at virksomhederne fortsat har svært ved at få adgang til finansiering. Udfordringen gælder især for de mindre og de nystartede virksomheder.

Men virksomhederne er også nødt til at tænke nyt, for i dag skal selv mindre virksomheder have forskellige finansieringsformer end tidligere. Det handler om at få det rette miks af finansiering.

Virksomheder skal bruge flere finansieringskilder. SMVérnes problemer med finansiering får dem naturligt nok til at gå til andre kilder end banker og kreditinstitutioner, og fire ud af ti revisorer oplever, at deres smv-kunder søger at rejse penge på alternative måder. Og der er faktisk mange muligheder for at tænke flere finansieringsmuligheder ind i sin virksomhed.

Revisorerne peger på, at private långivere som f.x.familie er det første sted, de søger hen. Og det giver god mening, hvis man står og mangler nogle få hundredtusind kroner, at man spørger om lån eller kaution hos familien.

Den meget omtalte crowdfunding, som er slået meget igennem i f.x. USA og Storbritanien, er endnu ikke i fokus hos de pengetrængende smvér, og kun knap en tiendedel af revisorerne siger, at deres kunder søger crowdfunding som en alternativ finansieringskilde. Det kommer dog til at ændre sig. Finansieringsformen er på vej frem i Danmark.

Vækstfonden og Erhverv Kredit Fonden tilbyder tillige en række finansierings muligheder, f.x. vækstlån og kaution.

Virksomhederne har også mulighed for at få frigivet nogle penge ved at sælge deres fakturaer. På den måde havner kundernes penge i kassen med det samme, og ofte kan factoring-selskabet hjælpe med at styre debitorerne, så virksomheden ikke skal tænke over f.x. rykkere for betaling til kunderne.

Udvalgte finansieringsformer for mindre virksomheder.

  • Crowdfunding det kan være crowdfunding, som Lendino er et eksempel på, men kan også være donations baseret, hvor indskud er en gave eller det kan være baseret på aktier, hvor indskyderne får en en andel i virksomheden.
  • Factoring Her sælger man kreditter, man har til gode, så et salg på kredit bliver til et kontantsalg.
  • Leasing Det betyder typisk, at man kan frigøre arbejdskapital eller slippe for at tage lån for at kunne betale for aktiver, man skal bruge i virksomheden.
  • Business Angels Velhavende personer investerer i virksomheder med et stort vækstpotentiale mod at få egenkapital.
  • Vækstfonden Kan hjælpe på en lang række måde, men er der tale om en nystartet virksomhed kan man få hjælp til finansiering. Se mere på http://www.vf.dk
  • Eksportkreditfonden kan tage risikoen, når man handler med udlandet og dermed få sikkerhed for betalinger. Kan også hjælpe med finansiering og f.eks. fungere som kautionist over for banken.

Skulle du have erfaringer indenfor finansiering af virksomheder eller andre alternative finansieringsformer må du meget gerne dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

Tags:, , , , , , , , , , , ,
Lagt i alternative finansieringsformer, Økonomi, Økonomisk balance, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Crowdfunding, Dansk erhvervsliv, Finansiering, Konkurrenceevne, konkurrencekraft | Leave a Comment »

Crowdfunding – ny vej til finansiering og vækst!

september 23, 2016

IMG_3170 (1)pengecalulate-concept-46005

Små og mellemstore virksomheder, der skal bruge finansiering til vækst, har nu fået et alternativ til banken og kan i stedet låne pengene via såkaldt crowdfunding
Er renten på virksomhedslånet i banken for høj, er der inden for det seneste års tid kommet en ny løsning, hvor man kan låne på nettet via såkaldt crowdfunding. Direkte oversat betyder det gruppelån og er meget betegnende for lånetypen. Kort beskrevet kan en virksomhed via en formidler på internettet udbyde et lån med en beskrivelse af virksomheden, og hvad lånet skal bruges til. Private og professionelle långivere kan derefter se, om de ønsker at låne penge til virksomheden, og når nok långivere har sagt ja, kan lånet udbetales. Lånene retter sig typisk imod mindre virksomheder, og låne størrelserne kan variere fra nogle få hundrede tusind til flere millioner.
Formidlerne af denne type lån skal godkendes af Finanstilsynet, og flere har opnået en sådan godkendelse.
Det er nemmere at ansøge på deres platforme og nemmere at få udstedt lånet. De går tingende hurtigere, og man skal komme med mindre dokumentation og kræver ikke 100 sider lange forretningsplaner, og man kan ikke mindst tilbyde lavere renter end bankerne.
Det er en ny type lån, der er opstået, fordi mange mindre virksomheder har svært ved at få hjælp hos bankerne.
Virksomhedsobligationer er også lukket land for de små virksomheder.
Formidlerne foretager selv risikovurdering og tilbyder typisk 4-10 pct. i rente. Man har valgt at lægge sig konservativt rent risikomæssigt, da man ikke ønsker at långiverne skal tabe penge på fejlslagne lån. Som udgangspunkt tager de selvskyldnerkaution fra de fleste, fordi banksektoren også gør det. Og iblandt tager de også pant i bilparker og produktionsapparat.
Nogle har udstedt millionlån, og har som mål at kunne udstede lån op til 20 mio. kr. Og flere ønsker derfor at etablere en fond med indskud fra f.eks. pensionskasser og store professionelle investorer. Det vil også give mulighed for at tilbyde lån lidt længere ude af risiko kurven.
De private långivere lægger typisk 5.000 – 10.000 kr. pr. låntager, og det vil simpelthen tage for lang tid at fylde de store lån op med tilsagn fra private. Ønsker man større lån allerede i dag, sørger formidleren for at kombinere et lån via crowdfunding med lån fra Vækstfonden eller en bank.
Der er kommet stor opmærksomhed om crowdfunding i Danmark. Langt de fleste bankpartnere synes, det er spændende og revisorerne er meget positive, fordi de sidder tættest på kunderne og oplever, at de får nej på nej i banken. Flere banker siger, at de hilser alle tiltag, der kan forbedre det samlede finansieringstilbud til deres kunder, meget velkommen. Det er altid positivt med tiltag, der kan bidrage med mere risikovillig kapital. Det er en finansieringsform, som bankerne følger opmærksomt, og crowdfunding kan være et fint supplement til bankfinansiering.
Låntagerne kommer fra alle dele af erhvervslivet og hele Danmark, og lokale tilhørsforhold er vigtigt. Formidlerne reklamere i lokalaviserne for lokale lån. Folk kan f.eks. låne penge til den nye bager, der har brug for penge til en ny ovn. De er også ved at gøre det med brugsforeninger for at kunne holde dem i live, oplyser nogle formidlere, der mener, at der er stor netværkseffekt i denne type lån.
Har man lyst til at studere mulighederne nærmere, skal man registrere sig på formidlernes hjemmeside. Registreringen skyldes, at man skal overholde Finanstilsynets regler om hvidvask.
Hvem kan låne hos formidlerne?
For at blive godkendt til et lån hos de fleste formidlere, er der som udgangspunkt fire krav, som virksomheden skal opfylde:
  1. Man skal kunne vise 2 årsregnskaber
  2. Man skal kunne vise en positiv egenkapital
  3. Man skal have en årsomsætning på minimum 1. mio. kr.
  4. Man skal være ukendt i registret for dårlige betalere – RKI

(Kilde: Dansk Crowdfunding Forening)

Har du oplevelser, eller andre informationer med crowdfunding, er du meget velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen og dele dem med os andre.

Tags:, , , ,
Lagt i Økonomi, Crowdfunding, Disruption, Eksport, Innovation, Inspiration, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Rammer for generationsskifte, Strategisk tænkning, Styrket konkurrenceevne | Leave a Comment »

Ejerskifter sikrer dynamik og vækst!

august 8, 2016

Rettidig omhu!

hands-1063442__180 DSC_9241saadanlaeggerduetbudget800x387penge

Det er vigtigt at have en plan for sin virksomhed, men det er også vigtigt at have en plan for at få den solgt, når man på et tidspunkt gerne vil gennemføre et ejerskifte.

En undersøgelse viser, at et succesrigt ejerskifte øger væksten i samfundet, da det er langt lettere for iværksættere at overtage en etableret virksomhed end at starte fra scratch.

Manglende ejerskifte skader dansk økonomi, mens et vellykket ejerskifte omvendt kan øge væksten i samfundet. Årsagen skal søges i, at det er meget bedre for en kommende virksomhedsejer at købe en eksisterende virksomhed i drift end at etablere en helt ny virksomhed. En ejerskiftet virksomhed har større overlevelseschance end en nystartet virksomhed, og lidt over halvdelen af ejerskiftede virksomheder viser større vækst end de nystartede. Endelig ser man også, at selv en sund virksomhed er blevet lukket på grund af manglende ejerskifte.

En nuværende ejer af en virksomhed har et godt incitament til at forberede et godt ejerskifte, for det vurderes, at salgsprisen vil falde, hvis salget ikke er planlagt i tide. På trods af det siger over halvdelen af revisorerne, at mindre end hver tiende af deres kunder har lagt en plan for ejerskiftet.

Udover den manglende parathed hos den nuværende ejer kan manglende finansiering gøre det svært for en køber at overtage virksomheden, og undersøgelsen viser, at sælgerfinansiering er nødvendig for at sikre et ejerskifte. Manglende sælgerfinansiering udgør den næsthyppigste årsag til, at et ejerskifte ikke har kunnet gennemføres. Sælgerfinansiering kan f.eks. ske som en såkaldt earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen.

Lang proces!

Det anbefales, at planlægge et fremtidigt ejerskifte, og det er der en god grund til, for det kan tage flere år at planlægge. Det tager typisk to til tre år at planlægge et ejerskifte. Og det kan blive dyrt ikke at have planlagt det i tide, for kun 4 pct. at revisorerne mener, at virksomhederne ikke risikerer at tabe værdi som følge af denne manglende planlægning.

I KD Erhvervs Formidling mener vi, at det er en rigtig god idé at inddrage bestyrelsen eller danne et advisory board i jagten på et vellykket ejerskifte, og vi vurdere at vore kompetencer ofte kan have en stor betydning for et godt ejerskifte. Alligevel oplever vi ofte, at sådanne kompetencer kun i lille grad hentes ind i bestyrelsen, og at virksomheden slet ikke henter ejerskifte kompetencer ind i bestyrelsen. Kontakt os gerne for et kaffemøde i så henseende på 22 82 13 15.

Hvilke barrierer er der for virksomhederne i forbindelse med ejerskiftet?

72 % – Manglende parathed hos nuværende ejer

70 % – Det er svært for køber at få finansiering

60 % – Ejeren er ikke klar til at stoppe på arbejdemarkedet (anser ejerskiftet som pensionering)

49 % – Sælgers prisforventninger er ikke realistiske

48 % – manglende salgsmodning

43 % – Det er svært at finde en køber til virksomheden

38 % – Manglende planlægning

26 % – Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi

5 % –  Virksomhedens selskabsform understøtter ikke et ejerskifte

(Kilde FSR – Survey)

Har du kommentarer til ovennævnte er du velkommen til, at indsætte dem i kommentatorboksen herunder.

Tags:, , , , , , ,
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Økonomisk balance, bedre ledelse, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Forandringer, Globalisering, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Rammer for generationsskifte, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Virksomhedsform | Leave a Comment »

Barriere for vækst! Hvorfor skal det være så bøvlet?

juli 18, 2016

IMG_3170 (1)

Hvorfor kan vi ikke indberette til det offentlige ét sted? Hvorfor er hjemmesider, man skal indberette på, så forskellige? det ville være meget lettere, hvis der var en ensartet måde at indberette til det offentlige på.

Problemerne og forslag til løsninger kommer hurtigt på bordet, hos smvérne, når emnet handler om, hvordan virksomhederne indberetter til det offentlige. Sammen styrer ejerlederne og deres ægtefæller disse virksomheder med flere ansatte. Jeg besøger et håndværkerfirma med 18 ansatte på deres kontor i et industrikvarter på vestegnen.

Ægtefællen er, hvad hun kalder selvlært bogholder og sidder med bogholderiet og lønregnskabet. Det er hende, der skal ordne mange af de praktiske opgaver i forhold til diverse indberetninger, og det er lidt op ad bakke. Firmaet har ansatte på forskellige ordninger – en er på flekstid, en får løntilskud pga. en hjerneblødning, og de har også en voksenlærling, og det undrer ejerlederens ægtefælle, at hun skal ind tre forskellige steder med hver sin brugerflade i it-systemet for at indberette.

Hvis det bare havde været samme brugerflade alle steder, så havde det været lettere, siger hun og foreslår, at indberetninger med voksenlærlinge  og til jobcentret kunne komme ind under virk.dk. “Det ville være lettere, hvis det hele lå ét sted”, syntes hun.

“Skat er også et problem. Skats system går f.eks., ned, hver gang man skal indberette moms”, siger ejerlederen, der sammenligner nedbrud i Skat under spidsbelastning med DSB, der bliver overrasket over blade på skinnerne hvert efterår.

Emnet omkring digital post er et kapitel for sig. “At oprette en digital e-boks til virksomheden har givet så meget bøvl. Jeg ville gerne kunne læse den post, som kommer til vores firma, da jeg sidder med det praktiske. Jeg ringede ind til Nets, men de kunne ikke hjælpe, så gik der næsten et år, før jeg kunne læse firmaets e-post”, fortæller ejerlederens ægtefælle. Hun forstår heller ikke, hvorfor man kun kan få besked om, at man har fået post i sin almindelige mailboks og ikke får selve beskeden videresendt.

“Hvorfor kan vi ikke bare få sendt beskeden, så man ikke skal tjekke så mange steder. Det er fint nok, at det bliver sendt elektronisk – men de skulle bare sende selve beskederne videre,” siger hun.

Revisorhjælp

Efter ægtefællens egen erfaring og andre, hun har talt med, skal man regne med, at der går 2-3 år, før man har lært at køre bogholderiet i et firma som deres. “Det er vores revisor, der har lært mig, hvordan jeg skal gøre det. Jeg laver ikke fejl, fordi jeg gør som hun har sagt. Vi vil helt klart blive ved med at have en revisor, selvom loven siger, at vi ikke behøver det, for jeg vil gerne sikre mig, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun og fortæller, at revisoren kommer hvert kvartal, når der skal indberettes moms.

Hun synes, at de har et godt regnskabsprogram med en god hotline. “Det har et super lønsystem, som f.eks. selv regner lønperioder ud for lærlinge. De ringer og siger, når der skal rettes noget. Problemerne opstår først, når man skal indberette noget til det offentlige,” siger hun.

Da mødet er ved at være forbi, spørger jeg, om der ikke er nogen indberetningsystemer, der fungere godt.

Så bliver der helt stille!

Du har helt sikkert også nogle erfaringer og oplevelser i ovennævnte forbindelse, som du gerne vil dele med os andre. Du er velkommen til til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Tags:, , , , , , ,
Lagt i Afbureakratisering, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Digital fremdriftsmodel, Digitalisering og it-anvendelse, Dokumentation, Erhvervslivets byrder, Erhvervsrettet lovgivning, Erhvervsuddannelse, Et stærkt og frit erhvervsliv, Konkurrenceevne, Lettelse og oprydning i punktafgifter, Offentlig indberetning, Op ad bakke med indberetninger til det offentlie. | 2 Comments »

Skat den største byrde for SMVér – (små og mellemstore virksomheder)!

juli 12, 2016

Karsten og Kurt

Skat scorer en række topplaceringer – eller bundplaceringer om man vil – når det handler om, hvilke indberetninger til det offentlige, som udgør de største byrder for virksomhederne.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt godkendte revisorer gennemført af brancheorganisationen FSR – danske revisorer. Næsten 7 ud af 10 revisorer mener, at indberetninger til Skat udgør den største administrative byrde for smvérne. Derfor er det nok ikke overraskende at 6 ud af 10 revisorer vurderer, at netop disse indberetninger udgør det største potentiale for at nedbringe de administrative byrder. Skat ligger også klart i top, når det handler om, hvor smvérne søger rådgivning hos deres revisor. Hele 97 pct. af revisorerne må hjælpe deres kunder med skatteindberetninger.

Stigende byrder

Ser man samlet på de administrative byrder for smvér, oplever 83 pct. af revisorerne stigende eller stærkt stigende byrder for deres smv-kunder. Graver man lidt ned i smvérnes byrdefulde forhold til Skat, har man særligt problemer med selvangivelsen samt listeangivelser ved EU-salg. Herudover slås smvérne med en lang række andre indberetninger til Skat. (Skattekonto, Løn, Moms, Afgifter, Udbytte og Told).

Skat er dog langfra den eneste instans, der kan give grå hår i hovedet ude hos smvérne. Indberetninger til Danmarks Statistik, NemRefusion og Erhvervsstyrelsen er ligeledes med til at lægge sten i vejen for virksomhederne. (Indberetninger til EU, Feriepenge, Miljøstyrelsen og kommuner).

Dobbelt op

En anden årsag til byrder er ifølge revisorerne de såkaldte dobbelt indberetninger, hvor de samme data skal indberettes flere gange til de offentlige myndigheder. Størstedelen af selskaberne skal f.eks. indberette oplysninger i deres selskab angivelse til Skat, selvom oplysningerne allerede fremgår af det årsregnskab, som de har indberettet i Erhvervsstyrelsen. 3 ud af 4 revisorer vurderer, at der sker dobbelt indberetninger til offentlige myndigheder.

Revisorerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de administrative byrder hindrer de nystartede virksomheder i at vokse. 60 pct. mener, at det hindrer vækst, mens 34 pct. ikke mener, at byrder står i vejen for væksten.

Som nævnt hjælper næsten alle revisorer deres kunder med at indberette til Skat, men revisorerne bliver også hyppigt spurgt til råds om indberetninger til Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og NemRefusion. Når smvérne efterspørger meget rådgivning, skyldes til primært , at de har problemer med at forstå love og regler på området, og at de mangler overblikket. Så når de søger råd, er det derfor også for at være sikre på, at de har indberettet korrekt.

Forbedringer

Der er dog også indberetninger, der er blevet lettere, og lidt over halvdelen af revisorerne mener feks, at Tastselv Erhverv har forenklet indberetningerne, og lidt under halvdelen mener, at Virk.dk har lettet byrderne. NemKonto og NemRefusion synes ikke at være så nemme, som navnene lægger op til. Kun henholdsvis 31 pct. og 21 pct. mener at disse nem-løsninger har gjort det enklere at indberette til det offentlige.

Revisorerne mener dog også, at man kan lette byrderne for smvérne på flere områder. Det gælder i prioriteret rækkefølge: Øget fokus på brugervenligheden af indberetningsløsninger, højere #genbrug” af data på tværs af myndigheder, regelforenkling af love og bekendtgørelser, og endelig med i top anbefalingerne er samkøring af indberetninger – f.eks. èn indberetning til alle typer afgifter.

Har du også bemærkninger til ovennævnte problematik,er du meget velkommen til, at indsætte dine oplevelser og holdninger i kommentatorboksen herunder.

 

Tags:, , , , , , ,
Lagt i Økonomi, Økonomisk balance, Bekæftigelse, Borgernes retssikkerhed, Digitalisering og it-anvendelse, Dokumentation, Erhvervslivets byrder, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Halvering af sagsbehandlingstid, Inticament til at investere i forhold til skattetryk, Omstillingsparathed, Overimplementering af EU-Direktiver, Overimplementering af EU-regler, Reformer, Retssikkerhed, Skat, Skat er den største byrde for smvér, Skatter og afgifter, Skattesager, Større indsigt og sikkerhed i mødet med det offentlige, Vækstplan DK, Virksomhedsform | Leave a Comment »

Er DIN virksomhed fremtidssikret?

juli 7, 2016

IMG_2783 Kurt med Ugle

Du bør sætte fokus på behovet for at tilpasse din virksomheds struktur til de behov og ønsker, som du har for fremtiden og til de skiftende udfordringer og muligheder, der løbende opstår.

Erhvervslivet står ikke stille, og politikerne ændrer hyppigt i lovgivningen inden for en række erhvervsrettede områder. Derfor bør du løbende overveje, om din virksomhed har den rigtige form og struktur. Måske startede du for dig selv og har siden fået partnere med. Eller du har en medarbejder, som du gerne vil have ind som medarbejder. Måske har du behov for at sikre, at du ikke løber en risiko, der kan true din personlige økonomi. Måske er I to personer, som sammen etablerede et personligt selskab, et såkaldt I/S, og nu ønsker at dække jeres risiko bedre af, fordi I som interessenter hæfter solidarisk med hele jeres personlige formue. Måske har du i sin tid valgt en bestemt virksomhedsform, fordi det skattemæssigt var bedst dengang. Gælder det mon stadig?

Nemt at stifte selskab

Tidligere valgte mange at etablere en personligt ejet virksomhed, fordi det krævede stor kapital at stifte et selskab fra start af.

I dag kræver det “kun” 50.000 kr. at stifte et anpartsselskab (ApS), og du kan stifte et iværksætterselskab (IVS) med blot en enkelt krone i kapital. Skattemæssigt er der naturligvis forskel på de enkelte virksomhedstyper, men når forretningen kører og løbende giver overskud, er der i mange tilfælde ikke den store forskel på skatten.

Derimod har du forskellige muligheder for at lade overskuddet stå i virksomheden, eksempelvis gennem virksomhedsskatteordningen eller ved at etablere et holdingselskab. Du kan også gå fra en personligt ejet virksomhed til et selskab gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Og det er også muligt at etablere et holdingselskab oven på et eksisterende selskab.

Hvis formålet med ændringerne er at gøre klar til salg eller generationsskifte, skal det hele tænkes igennem i god tid. Uanset om du driver personlig virksomhed eller selskab, er det derfor relevant at overveje, om din virksomhed har den rigtige form.

har du betragtninger i ovennævnte forbindelse er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle.

 

 

Tags:, , , , , ,
Lagt i Økonomi, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Bekæftigelse, Budget 2017, Dansk erhvervsliv, Erhvervslivets byrder, Erhvervsrettet lovgivning, Et stærkt og frit erhvervsliv, Generationsskifte, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Rammer for generationsskifte, Skatter og afgifter, Strategiske overvejelser, Virksomhedsform | Leave a Comment »

Rammer kan gøre blind!

april 11, 2016

Karsten og Kurtfree_92769calulate-concept-46005

Regeringens styring af kommunerne sker via den samlede serviceramme.
Tilsvarende styrer byrådet kommunens samlede økonomi med en samlet budgetramme, der deles op på delrammer. Rammestyring har nemlig vist sig at være en rigtigt god måde at sikre, at der ikke bruges for mange penge. Har man en budgetramme, ved man også præcis, hvor mange penge man må bruge. Er man ved at bruge for mange penge, må man bremse op, og har man penge til overs, kan man ligge lidt til service oveni til borgerne eller overføre penge til året efter. Oven i købet er det let at spare penge, for man reducerer bare lidt i rammerne.

Rammestyringen har sikret overholdelse af budgettet i mange kommuner og dermed overholdelse af regeringens ramme. Styring af rammen er en succes! Men der er malurt i bægeret. Ensidigt fokus på overholdelse af budgetrammer kan gøre os blinde overfor, om rammerne har den rigtige størrelse, og om de udnyttes godt nok.

Lidt udfordrende kan man sige, at rammestyring forstået som opgaven at overholde sin økonomiske ramme direkte modarbejder effektiv styrings af kommunens økonomi betyder nemlig, at pengene bruges effektivt til at opfylde de politiske mål. At der bruges de penge, der skal, hverken mere eller mindre.

Når byrådet skal lægge kommunens budget for næste år, er der rift om pengene, for der er mange ting, man gerne vil have råd til. Det betyder, at ingen områder skal have flere penge, end de skal bruge. Men der er heller ingen områder, der skal have færre penge, end de har brug for, at kunne gennemføre de politiske mål og ønsker for området.

Har du holdninger hertil, som du ønsker at kommentere her, er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen!

Tags:, ,
Lagt i Økonomi, Økonomisk balance, Budget 2017, Effektiv offentlig sektor, Kommunalbestyrelsen sætter rammen, Politiske beslutninger, Udfordinger | Leave a Comment »

Rigtige rammer giver politisk handlerum!

april 5, 2016

Budgetlægningen for 2016 står for døren. I de næste par måneder tages der vigtige valg, som får betydning for, hvor svært det bliver i den enkelte kommune at få udgifter og indtægter til at hænge sammen efter sommerferien. Men vedtagelse af budgetrammer er ikke tilstrækkeligt for at sikren god udnyttelse af kommunens økonomiske ressourcer.

savings-192695 calulate-concept-46005 free_92769 DSC_9241

I en verden, hvor året, der gik, ligner året, der kommer, er det nemt at lægge budgetter. Det gamle budget støves af, overslagsåret tillægges lidt pris og lønstigninger, reguleres for demografiske forskydninger, der korrigeres for kommunalbestyrelsens seneste beslutninger, og der rettes lidt fejl og mangler. Og så har vi et nyt budget.

MEN den tid er forbi, og mange vil sige heldigvis. Beskæftigelsesreformer, skolereform, nye arbejdstidsaftaler, længere levetid og flere ældre, færre børn, mindre vækst – alle ændringer, der rammer direkte ind i kommunens budgetter, enten på udgiftssiden eller på indtægtssiden og ofte både og! Budgettet i kommunen skal afspejle de politiske prioriteringer både for nationen Danmark og for den enkelte kommune. Derfor er der brug for, at politikerne kommer tættere på, både når budgetterne lægges, og når der følges op på, om de bruges korrekt.

Spørg hvorfor!

Der er altid en god idé at spørge sig selv og andre om, hvorfor rammen blev overholdt eller ikke overholdt. Styring af rammen er godt, men styring i rammen giver viden, der understøtter god budgetlægning og sikrer gode afvigelsesforklaringer.

Har du kommentarer til ovennævnte betragtninger er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Tags:, , , , ,
Lagt i Økonomisk balance, Budgetlægning 2016, Kommunalbestyrelsen sætter rammen | Leave a Comment »

Skatte- og byrdestop!

juni 14, 2015

Mens skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byder, som belaster konkurrenceevnen.

Et skatte- og byrdestop skal sikre:
– Et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger
– Et stop for stigning i gebyrer
– Virksomheder kan alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som led i en
gensidig aftale.
– Enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone- for-krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne.

Den tryghed for virksomhederne er nødvendig, hvis de skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet. Danske virksomheder skal derfor have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, sp Danmark kan blive konkurrencedygtigt og et mere attraktivt land at investere i.

Tags:, , , , , , , ,
Lagt i Økonomi, Økonomisk balance, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Konkurrenceevne, Reformer, Skatter og afgifter | Leave a Comment »

« Ældre Indlæg
Nyere indlæg »