Posts Tagged ‘økonomi’

Samarbejde skaber et større marked!

september 4, 2017

Det behøver ikke at være en hindring, at være en lille spiller på markedet. Men når det handler om at komme i spil til større opgaver, kan det være klogt at gå sammen med andre leverandører. Det betyder ikke at du opgiver din selvstændighed, blot at du får en større volumen at læne dig op ad.

En relevant overvejelse i forhold til at byde på kommunale opgaver er, om du har den rette størrelse, ressourcer og produktsortiment til at lukke ordrene. For en kommune er det enklere at få leveret èn sammenhængende og komplet løsning, i stedet for at indgå aftaler med en lang række leverandører. Kommunen bruger også din størrelse, som mål for din leveringsdygtighed og service forpligtigelse.

Size matters!

Mindre virksomheder er selvfølgelig mere sårbare overfor pludseligt opståede situationer. Det kan være sygdom, barsel og opsigelser, for ikke at tale om at de sjældent har stor egenkapital , de kan tære på. Derfor er de mere udsatte, og det er der ikke så meget hokus pokus i. Når vi taler ressourcer til at lukke ordre, handler det igen om størrelse. Det kan tage halve og hele år fra indledende dialog, til du skriver den første faktura. Det er tidskrævende og dyrt at skaffe sig nye kommunale kunder. Kommunen kan ikke risikere at køre processen med dig til underskrift for så at opdage, at din kasse er løbet tør i mellemtiden. Size matters – for at sige det på godt dansk.

Hvis du er lille og har få ressourcer, kan det derfor være en god idé at indgå et samarbejde med andre virksomheder, da det kan være din mulighed for at få bedre løsninger og vinde udbud. Det kan også være en mulighed for at nedbringe sagsomkostningerne, hvis dine samarbejdspartnere har kontakten, netværket og salgskanalerne til andre kommuner end dem, du er i kontakt med. Eller du kan forsøge at få dit produkt ind i større leverandørers produktportefølje. Det du mister på indtjeningen, kan du måské spare i dine salgs omkostninger. Ofte går salgs processen hurtigere, hvis dit produkt bliver en del af en bredere produktportefølje hos en anerkendt leverandør. Omvendt er der risikoen for, at dit produkt bliver ét af mange, og derfor ikke helt får den opmærksomhed, som du kunne ønske. Et samarbejde kan give dig luft og mulighed for at fokusere på det, du i virkeligheden er bedst til. Er det udvikling af nye produkter? Er det produktion og drift? Eller er det salg?

Gode råd!

  • Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har lavet en “vejledning i konsortiedannelse” for små- og mellemstore virksomheder.
  • På startvaekst.dk kan du finde gode råd for hvornår, et konsortium er en god idé, og hvordan du starter samarbejdet. Desuden kan du finde en model for konsortieaftale, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal have styr på det juridiske i samarbejdet.

Samarbejde er en god idé:

  • Når der er tale om en opgave, som ingen af jer kan løse alene.
  • Når I alle har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed.
  • Når I er trygge ved at give hinanden indblik i forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag.
  • Når I vurderer, at I samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven.

Har du erfaringer i dannelsen af konsortier du gerne vil dele med os andre er du meget velkommen til, at indskrive dem i kommentatorboksen herunder.

 

 

Har du banken i tanken?

juli 27, 2017

Siden finanskrisen er bankernes udlån til erhvervslivet faldet, og det kræver god forberedelse at få bankernes ja.

Hvis du allerede er kunde i den bank, du skal låne i, har banken et godt kendskab til dig. Banken ved, om du overholder dine betalingsfrister og undlader at overtrække dine konti og har sandsynligvis et indtryk af din person og din evne til at drive en virksomhed. Banken kan vurdere lønsomheden på det samlede engagement med dig og din virksomhed. Før banken kan bevilge lån til virksomhedens drift, kræver det dog en egentlig kreditvurdering, som skal sikre, at lånet kan blive tilbagebetalt med renter.

Banken kræver ofte, at du selv har penge med.

Hvis banken skal låne ud til et selskab, vil banken se på, om selskabets egenkapital står i forhold til behovet for en ny finansiering. Hvis planen er, at banken skal finansiere det meste af virksomheden, og du ikke selv kommer med en væsentlig del af kapitalen, vil det blive vanskeligt at få lånet bevilget. I den situation er det måské mere relevant at ændre planerne eller måske få en investor ind i virksomheden.

Budgetlægning giver overblik og forståelse.

Det er her budgetterne kommer ind i billedet. Budgetterne skal vise, at din virksomheds økonomi udvikler sig, så lånet kan tilbagebetales med renter. Lav et realistisk driftsbudget, der tager højde for den udvikling, der mest sandsynligt vil finde sted. De tanker og tal, der ligger til grund for driftsbudgettet, skal du kunne gøre rede for. Du skal derfor kunne argumentere for de forudsætninger som salg, kunder, priser, marked og andre vigtige forhold, som ligger bag.

Du kan også få brug for et likviditetsbudget, der viser, hvornår indbetalinger og udbetalinger forventes at finde sted, og du skal overveje, om likviditeten er god nok til at klare udsving, forsinkelser og tab på dine kunder. Du skal også tænke over, hvordan du vil styre dine risici. Det kræver en del tid at arbejde med budgetter, men anstrengelserne kan ofte være det hele værd, da de skærper forståelsen for mulighederne og udfordringerne i din forretning.

Sørg for at have et brugbart regnskab.

Regnskaber er altid relevante for at vurdere din virksomheds liv og levned. Driver du en virksomhed i selskabsform, vil banken normalt kræve yderligere oplysninger ud over de informationer, som det offentliggjorte årsregnskab viser. Regnskabet viser typisk kun bruttoresultatet, men banken vil gerne dykke længere ned i tallene og eksempelvis vide noget om salg og omsætning. Banken kan også have et ønske om at se specifikationer af de enkelte poster. Selvom banken modtager et udvidet regnskab med mere end de lovpligtige oplysninger, er det naturligvis muligt at offentliggøre et, der alene indeholder minimum informationerne. Hvis regnskabet er blevet revideret, er det ofte en fordel i forhold til banken.

Har du erfaringer med bank eller forhandlinger om lån du ønsker, at dele med vi andre, er du velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen. 

Hvis du vil samarbejde med en kommune skal du vide, at en kommune er ikke bare en kommune!

januar 24, 2017

dsc_5135

Nok er der 98 af dem. Og nok ligner de hinanden i deres kerneopgaver. Men den interesse og forståelse, du kan møde for dit produkt i én kommune, kan du ikke regne med at finde i den næste. Du skal være indstillet på, at kommunerne prioritere forskelligt og ønsker at gøre deres egne erfaringer.

Kommuner er ikke ens. De har forskellige folkevalgte, forskellige chefer og forskellige medarbejdere. De prioriterer budgetter og organisering af arbejdet forskelligt. Kommuner konkurrerer ikke som virksomheder. Hvad der virker på plejehjemmene i den ene kommune, behøver ikke automatisk være lykken for plejehjemmene i den anden. Derfor kan du opleve, at når kommuner skal træffe beslutning om køb af en velfærdsteknologi, ønsker de hver især at gøre sig deres egne erfaringer med teknologien, før de træffer beslutningen. De vil måske gerne låne dit produkt og teste det i praksis, på trods af at du kan vise dokumentation fra andre kommuner, der har lavet tilsvarende test i driften.

Som udenforstående kan det godt undre og virke bureaukratisk og ineffektivt, at kommunerne vil “starte forfra” hver gang. Især hvis du kommer med gode testresultater fra andre kommuner. Ingen tvivl om at referencer er brugbare, men for den enkelte kommune handler det om risikominimering. De skal kunne stå til mål for indkøbet og skabe sikkerhed for, at produktet passer ind i deres organisering. Det skal leve op til netop de specifikke produktkrav og effektmål, som de ønsker at opnå med dit produkt.

Har du erfaringer på området, du vil dele med os andre, er du velkommen til,at taste dem ind herunder i kommentatorboksen.

 

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Nogle vigtige betragtninger over Kommunens kringlede beslutningsgange!

januar 3, 2017

Der er mange hensyn og interessenter, der skal tages i ed i kommunen. Der er medarbejdere, borgere og pårørende, for ikke at tale om foreninger, medier og lokalsamfund. 

Alle interesserer sig for og har holdninger til den service, som kommunen yder. Når du forstår de vigtige interessenter, kan du gøre dig håb om at komme ind i varmen.

DSC_9241

Et kendetegn ved kommunerne er, at den formelle beslutningsmyndighed om køb af nye produkter sjældent ligger hos den, der skal bruge dit produkt.

Det stiller særlige krav til involvering af interessenter, der kender de reelle behov, og derfor kan træffe den mest kvalificerede beslutning om et køb, er en god idé.

Disse beslutningsgange skal du forstå for at gøre dig håb om at komme ind i varmen.

Hvad enten det er den centrale indkøbsafdeling eller lederen af en kommunal institution, der skriver under på at købe dit produkt, har det været igennem mange hænder og været genstand for møder og ofte også test i driften.

Dette for at mindske risikoen for fejlindkøb og for at skabe den involvering, der skal sikre, at den nyindkøbte teknologi ikke havner på hylden.

Det er ofte 5-10 personer, der skal billige købet. Mangen en virksomhed har oplevet at have taget interessant nr. 1-8 i ed, for blot at opdage at det er interessent nr. 9 og 10, der skyder den til hjørne.

Hvor du skal lægge angrebspunktet, altså hvordan du kontakter en kommune, afhænger af, hvad du vil sælge. En god tommelfingerregel er, at  du aldrig skal starte i toppen af hierarkiet. Du er nødt til at forstå den drift, hvor dit produkt skal virke.

Hvordan tilfører dit produkt værdi?

Velfærdsteknologi er spået til at være det instrument, der kan sikre opretholdelsen af kvaliteten i vores velfærdssystem. Det skal gøre tilværelsen lettere og bedre for alle i systemet – både medarbejdere og de borgere det hele handler om.

Skoleelever, genoptræningspatienter, hjemløse, handicappede og alle de andre, kommunen tager sig af. Det er vigtigt at forstå, at kommunerne arbejder under en forandring orden. Dit produkt skal ikke bare dække et eksisterende behov, men helst også fungere i en hverdag, hvor man er ved at forandre den måde, man plejer at gøre tingende på.

Du skal investere tid i at sætte dig ind i de respektive fagligheder, du skal kommunikere med, og tydeliggøre, hvordan du tilfører værdi i alle disse menneskers liv. Det er vigtigere, end hvad dit produkt isoleret set kan.

Har du praktiske erfaringer for handel med kommuner og regioner er du meget velkommen til, at dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

Nogle betragtninger om at handle med kommunerne!

januar 2, 2017

DSC_9241

Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.

Proces og resultat 

Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.

Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.

Forstå markedet

  • Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
  • Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
  • Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
  • Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.

Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt –  er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.

Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.

Tema Finansiering: Find en investor – men vær beredt på at afgive magt.

december 14, 2016

Værdifuld viden om økonomi!

Måske har du den rigtige ide til en succesfuld virksomhed. men mangler den nødvendige kapital. Under de rette betingelser kan det være vejen frem at finde én eller flere investorer.

IMG_3170 (1)businessmen-1513755__180hands-1063442__180

Hvis du er villig til at dele ejerskabet af din virksomhed med andre og ikke selv har kapital nok til at sætte dit projekt i gang, kan det være en mulighed at få investorer udefra.

Grundlaget for enhver investering er sædvanligvis en god og velovervejet forretningsplan, der ikke bare skal ses som et stykke papirarbejde. Et systematisk arbejde med forretningsplanen kan sætte tankerne i gang, så planen kan fungere som grundlag for, at alle parter får afstemt forventningerne. Men planen vil aldrig kunne stå alene. Investorerne vil altid vurdere, om du og dit eventuelle team har de personlige egenskaber, der gør, at din idé kan virkeliggøres. Hvis du allerede har vist, at du med succes kan drive en virksomhed, men nu vil have mere vækst, vil det naturligvis være et plus.

Investorer ønsker skalerbarhed.

De fleste investorer er interesseret i at investere i en idé, der kan udvikle sig og generere en stor omsætning. Har du eksempelvis en idé til en butik, vil det ofte interessere mulige investorer mere, hvis idéen kan videreføres til et helt detailhandelskoncept. Det er svært at finde investorer til en tømmervirksomhed eller en frisørbutik, men nemmere at opnå interesse, hvis du i stedet har opfundet et nyt vindue eller et nyt hårprodukt. Typisk er der mest interesse for et produkt, der nemt kan produceres i et stort antal, som det eksempelvis er tilfældet inden for software. Det vigtigste er, at idéen er skalérbar og har potentiale til at skabe en vækstvirksomhed.

Investorer forventer salg af virksomheden.

Når du starter en virksomhed, vil motivet ofte være at skabe en ny tilværelse som selvstændig. Får du investorer udefra, vil deres motiv i stedet typisk være at få forrentet deres investering gennem et succesfuldt salg af virksomheden. Når du udarbejder den forretningsplan, der ligger til grund for aftalen med din investor, vil der derfor normalt være et kapitel, der handler om exitstrategi, altså salg af virksomheden. Hvis du ikke har et ønske om at sælge din virksomhed inden for en overskuelig årrække, vil det kølne interessen hos de fleste investorer. Måske kunne du i stedet stille et højt løbende udbytte af investorens midler i udsigt, men i givet fald skal det være en del af planen fra starten.

Nye pligter.

Når du starter en virksomhed med investorkapital i ryggen, får du en række pligter, du skal leve op til. Du er ikke længere kun selvstændig, men leder af en virksomhed med én eller flere ejere. Du kan ikke træffe alle store beslutninger selv, og du skal sørge for, at der sker en løbende rapportering til investorerne, hvilket blandt andet kan ske gennem orienteringer på bestyrelsesmøder. Det hele tager tid og kræver mere dokumentation end blot mavefornemmelser. Til gengæld får du mere professionelle processer, og det kan øge kvaliteten af dit arbejde og forhåbentlig sikre langsigtet succes. Samtidig vil du nok opleve, at investorerne ikke bare ser sig selv som mennesker med en pose penge, men i høj grad har ønsker om at involvere sig i virksomhedens udvikling. Typisk har de selv haft succes, er idérige og kan måske også være med til at skaffe dig nye leverandører, kunder og kontakter. (Kilde: Din revisor informerer).

Har du praktisk viden eller egen erfaring om ovennævnte emne, er du meget velkommen til at dele dem med vi andre herunder i kommentatorboksen, så flest mulige kan få glæde heraf. 

Tema finansiering – Realkreditlån eller sale-and-lease back!

december 7, 2016

Renten på realkreditlån har ligget lavt gennem en årrække som følge af lav vækst og inflation. Derfor kan realkreditlån være en alternativ lånemulighed.

IMG_3170 (1)

saadanlaeggerduetbudget800x387hello-1546041__180free_92769

Realkreditlån i erhvervsejendom

Forskellen mellem renten i banken og på realkreditlån har gjort det fordelagtigt at optage lån, med sikkerhed i sin ejendom.Landbrug kan opnå realkreditlån på op til 70 procent af ejendommens værdi, mens andre erhvervsejendomme til eksempelvis kontor, industri eller butikker kan belånes med op til 60 procent af ejendommens værdi. I visse lånetyper kan der lånes op til 70 procent af ejendommens værdi, mod at der stilles supplerende sikkerhed. Hvis din ejendom er steget i værdi, kan du overveje at belåningen gennem en omprioritering eller et tillægslån. Vær opmærksom på, at der er omkostninger forbundet med begge lånemuligheder, og disse selvfølgelig skal stå mål med omkostninger med sammenlignelige finansieringsformer.

Sale-and-lease-back

En anden mulighed er at indgå et sale-and-lease-back arrangement, hvor du sælger din ejendom og lejer dig ind i stedet. Sale-and-lease-back er en finansieringsform til fremskaffelse af kapital. Virksomheden sælger sin erhvervsejendom til en investor og lejer den herefter tilbage af den nye ejer. Fordelen er, at du så reelt kan få en 100 procent finansiering af ejendommen. I stedet for at betale renten på obligationslånet skal du så betale en fast husleje eller leasingafgift for at bruge ejendommen. Huslejen bliver højere end renten på obligationslånet på grund af den risiko, som den nye ejer tager ved at købe din ejendom.

Måske har du betragtninger eller erfaringer med ovennævnte låneformer, du gerne vil dele med os andre. Du er i den forbindelse meget velkommen til, at skrive dem ind  i kommentatorboksen herunder.

Tema Finansiering: Crowdfunding – mange bække små!

december 5, 2016

IMG_3170 (1)hands-1063442__180raadighedsbeloeb800x387GpN3ZlwhF3TkS3dSexFc

Ideen bag crowdfunding er at få finansieret sit projekt ved at opnå bidrag fra mange forskellige personer eller virksomheder, der er interesseret i din idé eller dit produkt. Der findes flere online-platforme, hvor du kan søge crowdfunding.

Crowdfunding af dit nye produkt

Hvis du har et nyt produkt, du gerne vil udvikle, men har brug for midler til projektet, kan crowdfunding være vejen frem. Forestil dig, at du ønsker en bog. Via crowdfunding kan du få et antal til på forhånd at betale for bogen, mod at de får bogen tilsendt, når den er færdig. Det er vigtigt, at huske på, at den rejste kapital betragtes so en indtægt og derfor er skattepligtig.

Crowdfunding også en mulighed

Du kan også opnå finansiering gennem crowdfunding , hvor flere personer slår sig sammen om, at låne din virksomhed penge. For at kunne opnå lånet skal din virksomhed sædvanligvis kreditvurderes. Trods udlånernes risiko er renten ofte lavere end den, du skulle have betalt til banken. Samtidig kan udlånerne få en højere rente end ved at have pengene stående på en bankkonto.

Aktiebaseret crowdfunding

En sidste mulighed er, at du søger investorer til dit selskab. Dette hedder aktiebaseret crowdfunding og er kort fortalt et selskabs salg af enten bestående aktier eller salg af aktier ved nytegning. Et aktieselskab kan eje aktier i sig selv, som selskabet kan sælge og derved opnå en salgssum, som kan opfylde ønskerne om finansiering. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange aktier selskabet selv kan eje og derfor sælge igen. Her er reglerne dog lidt mere komplicerede.

(kilde: Din revisor informerer).

Har du erfaring med ovennævnte form for finansiering er du meget velkommen til, at del dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

Måske skal du overveje at gå over til ApS eller A/S?

november 8, 2016

IMG_3170 (1)

Der kan være gode grunde til, at du omdanner din personlige virksomhed til et selskab. Fordelen kan være skattemæssig og administrativ. Samtidig handler det om risikobegrænsning og de signaler, du afsender til omverdenen. 

Nogle selvstændige erhvervsdrivende starter deres virksomhed med at oprette et  CVR-nummer og går derefter igang med deres aktiviteter uden at tænke alt for meget over, om en sådan personligt ejet selskab er den bedste måde at etablere sig på. Andre vælger at oprette et anpartsselskab, et aktieselskab eller et iværksætterselskab fra starten. Hvis du tilhører den gruppe, der har etableret et Personligt ejet virksomhed kan du opnå nogle fordele ved at omdanne selskabet til et anpartsselskab eller aktieselskab.

Du beskytter din private formue

Når du driver din virksomhed ved personligt at eje den, hæfter du også overfor virksomhedens kreditorer med hele din private formue. Hvis du imidlertid har etableret din virksomhed i  selskabsform, hæfter du kun med den kapital, som du har indskudt. I praksis er det ofte sådan at Banken eller andre kreditorer beder om, at du personligt kautionerer for de lån, dit Selskab har optaget. I de tilfælde hæfter du stadig med hele din formue, men kun overfor de kreditorer, som det er aftalt med og med det beløb, som du har lånt. Du begrænser derfor din risiko ved at drive din virksomhed i selskabsform.

Som ansat i dit eget Selskab vil du modtage løn for af Selskabet, og din privatøkonomi dermed adskilt fra selskabets økonomi. Det kan for mange være nemmere at administrere, og det giver et bedre overblik.

Regnskabet er offentligt tilgængelig.

Anpartsselskaber, aktieselskaber og andre selskabsformer har pligt til at udarbejde et årsrapport og indberette dette til Erhvervsstyrelsen. Alle med interesse for at læse disse regnskaber, kan gratis og på en nem måde hente dem på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det betyder derfor, at andre kan kigge med i virksomhedens tal og udvikling, når virksomheden drives i selskabsform. Det er dog ikke lovpligtigt at indhente alle regnskabstal, eksempelvis er det frivilligt at oplyse om selskabets omsætning. Her er det nok at oplyse bruttoresultatet. Hvis du ikke bliver konkurrencemæssigt dårligt stillet af at oplyse dine tal, kan det på mange måder være en fordel, at dine kunder og kreditorer kan se, at du har en god økonomi. Selvom du kun hæfter med dit indskud i selskabet, fremstår du i manges øjne som mere seriøs, når du har stiftet et selskab. Naturligvis er seriøsiteten afhængig af selskabsformen og den indskudte kapital, men i sidste instans spiller det en stor rolle, hvordan omverdenen opfatter dig som person og ejerleder.

Forberedelse til ændringer.

Ved at drive din virksomhed i selskabsform er du desuden godt forberedt på en række forhold. Det kan være lettere at afhænde virksomheden, at indhente ny kapital, at håndtere større overskud eller at få en ny partner ind i relation til de ændringer, som din virksomhed kan komme ud for.

Skattefri virksomhedsomdannelse kan være en god idé.

Hvis et selskab køber din personligt ejede virksomhed, skal du som udgangspunkt betale skat af virksomhedens værdi. Men ved at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse overfører du din personligt ejede virksomhed til nu at være i selskabsform og stifter dermed selskabet med værdien af den indskudte virksomhed. Det svarer til, at du sælger din virksomhed til et selskab, hvor du sædvanligvis skulle betale skat af virksomhedens værdi, men ved en skattefri virksomhedsomdannelse skal du i stedet først betale skat, når du sælger selskabet. Det betyder med andre ord, at du udskyder skatten. Værdien af den virksomhed, du indskyder, udgør den købesum, som selskabet skal betale. Derfor skal værdien af den virksomhed, som du indskyder, fastlægges. Denne værdi bestemmer, hvor meget skat du har udskudt, når holdingselskabet senere sælges.

Fordele og pligter.

Om det kan betale sig for dig at omdanne din personligt ejede virksomhed til et anpartsselskab, aktieselskab eller anden form for selskab afhænger af en række forhold. Med et selskab følger nogle fordele, og der følger også pligter. Jeg kan rådgive dig om de fordele og ulemper, du vil få ved at omdanne netop din virksomhed fra en personligt ejet virksomhed til selskab via en skattefri virksomhedsomdannelse.

Har du også betragtninger og bemærkninger eller erfaringer, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentarboksen.