Posts Tagged ‘økonomi’

Vær varsom ved tilbud om større lån end nødvendigt!

september 21, 2022

Har du stor friværdi, kan du i forbindelse med lånoptagelse eller omlægning af lån opleve, at pengeinstituttet foreslår, at der bliver lagt nogle 100.000 kr., oveni i lånebeløbet.

Argumenterne herfor er, at der bliver råd til rejser, ny bil og meget andet. At der er lav rente, når pengene placeres på en bankkonto, har pengeinstituttet også en løsning til, da de kan investeres og dermed yngle.

Jeg talte forleden med en, der skulle bruge 200.000 kr., til en bil, men hun gik ud af banken med et lån på 800.000 kr., og en aftale om investering i mange forskellige værdipapirer.

Det er ekstremt optimistisk at optage et fastforrentet lån og tro, at man kan investere i værdipapirer til et højere afkast efter omkostninger, så du også får noget ud af det.

Vælger du et variabelt forrentet lån, er renten for tiden lav, men risikoen stor med stigende rente. Nu stiger renten, og lånet bliver dyrere, og hvis du har investeret i obligationer, vil kursen på disse falde, og værdien af dine obligationer vil skrumpe. Der udover er værdipapir-investering langsigtet, og det harmonere ikke godt med, at du pludselig får lyst til en jordomrejse og skal sælge værdipapirer for at skaffe pengene.

Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være strategiske overvejelser for at optage større lån end nødvendigt gående ud på, at ejendomspriserne kan falde, og /eller lånemulighederne kan blive ringere.

Hvis du skulle få tilbud om at optage større lån en nødvendigt, anbefaler jeg, at du søger supplerende rådgivning, fx af en revisor eller advokat eller af begge.

Er du klar til at knokle 24/7?

april 24, 2018

Du bliver herre over dit eget liv og din egen tid. Men livet som selvstændig iværksætter er også hårdt, tidskrævende, og der venter næppe en Ferrari lige om hjørnet!

Det er hårdt arbejde at jagte et gennembrud, som måské aldrig kommer, og det skal du være indstillet på. Du skal blive iværksætter, fordi du ikke kan lade være.

Du skal være indstillet på, at arbejde meget i forhold til et almindeligt job. Derfor skal du starte noget, du syntes er sjovt. Så er det lettere at arbejde med det i 2 år uden at tjene en rød reje. For sådan kan det sagtens vise sig at være.

Tallene taler deres tydelige sprog. Det startes hvert år omtrent 20.000 nye iværksættervirksomheder her i Danmark, men tal fra undersøgelsen -Iværksætterbarometret – fra 2017 viser, at lige godt hver anden er lukket efter 5 år.

Penge bør ikke være din drivkraft!

Din faglighed og frihed bør veje tungt, når du trækker et nummer i cvr-automaten hos Erhvervsstyrelsen. Du bør overveje din beslutning, hvis det udelukkende er penge, som er din drivkraft. Du må gerne drømme om at tjene mange penge og have et mål, men det skal ikke være et enkeltstående mål, så kommer du ikke ret langt. Så kommer du kun til at fokusere på, hvordan du kan tjene de næste penge og ikke på, hvordan du kan løse et problem for en kunde. Den rette indstilling og den rette motivation er dog ikke de eneste forudsætninger, der er nødvendige.

Branchekendskab er nødvendigt!

Branchekendskab er også væsentligt for at få success. Hvis du ikke har branchekendskabet, kommer du til at bruge meget tid på at blive ekspert eller få noget viden til at kunne løse et problem inden for området. Så jeg plejer at sige, at man skal starte med noget , du interesserer dig for. Så ender du heller ikke i en situation, hvor du synes, at det er kedeligt.

Har du ikke tilstrækkeligt kendskab til den branche, du er på vej ind i, så anbefaler jeg, at du får nogen med på holdet, som har det. Det første kritiske spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad er jeg god til, og hvad er jeg dårlig til. Du skal spørge dig selv, om det, du er god til, er nok til at løse et problem. Det er det sjældent, så skal du teame op med nogen, der kan hjælpe dig.

Hvad er det værste?

Et godt råd er samtidig at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det værste, der kan ske?

Måske skal du undvære en indkomst i en længere periode, måske får du lange arbejdsdage, måske skal du undvære kolleger, fordi du er alene i firmaet.

Kan du klare den udfordring, og er du parat til at betale den pris? Det bør du også have gjort op med dig selv, før du kaster dig ud i livet som selvstændig.

Det er risikofyldt og svært at være iværksætter i løn modtagerlandet Danmark. Det er fedt, at du bliver herre over egnen tid og eget liv, men du skal ikke starte for at blive rig. Der er en høj risiko, og iværksættere kører ikke rundt i Roll-Royce, ryger cigarer og tømmer virksomheder. Det er helt almindelige mennesker, der bare knokler.

Investorer kigger på mennesker ved ønske om finansiering- Har du det rette hold på plads?

april 20, 2018

Hos Seed Capital, der er Danmarks største venturefund med fokus på virksomheder i et tidligt stadie, peger man på, at det i høj grad er menneskene bag, man investere i.

Det er vigtigt, at det rette hold er på plads. Både i forhold til at udvikle virksomheden, men i lige så høj grad, fordi iværksætterselskabet kommer til at arbejde tæt sammen med venturefonden, der gerne vil spille ind på strategisk plan.

“Det er vigtigt, at iværksætterne kigger os an. Det er ikke bare penge, vi kommer med, men vi skal også arbejde sammen på godt og ondt, og kan vi så det?” siger managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.

Venturefonden har en række af landets største investeringsselskaber med på vognen, og typisk ser man på mere end 500 cases hvert år.

Skal ud igen!

Når Seed Capital når til enighed med en ny partner, så handler det typisk om, at fonden sætter sig på omtrent 20 pct., ejerandel. Målet i sidste ende er altid at sikre investorerne deres penge gennem en exit, så stifterne af iværksætterselskabet skal være parat til at afgive selskabet i sidste ende, hvis de vil have en venturefond på banen.

“Når vi går ind, så har vi også behov for på et tidspunkt at sælge selskabet til andre, for vi skal sørge for at få pengene hjem til investorerne igen. Går man med en ambition om at eje selskabet hele livet, så skal man nok ikke have venturekapital ind,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Når en gruppe betaler!

Som en ny og interessant mulighed for at hente finansiering er crowdfunding de senere år dukket frem og blevet mere populætrt. Her er der tale om, at man i et digitalt forum forsøger at sælge sin idé til en større gruppe af personer, som så kan vælge at putte penge i virksomheden. Eksempelvis i form af donationer eller udlån.

Det er samtidig en mulighed for at få omverdenen til at forholde sig til produktet.

“Det er et sats at forsøge sig med funding på den måde. Hvis det ikke lykkes, så er det svært at komme bagefter til andre finansieringskilder og bede om penge, for hvorfor skulle de tro på ideen, når ingen andre gjorde. Omvendt kan man virkelig stå med gode kort, hvis man har success og får solgt en masse via crowdfunding,” siger Per Høj Jørgensen.

3 ting, som Seed Capital ser efter, når de vurderer potentialet i en virksomhed.

  1. Vi vil gerne se på noget, der ligger inden for de overordnede makrotrends. Så ser vi på, om forretningen er fokuseret, og om de har tænkt konceptet godt igennem og vist, at de dækker et hul i markedet eller et problem hos kunderne.
  2. Det er vigtigt, når vi går ind, at man har vist, at kunderne er der. Måske er produktet ikke 100 pct., færdigt, men kunderne skal være begyndt at betale for det. Her er det også vigtigt at kigge på, om markedet kan blive stort nok. Om lønsomheden kan blive stor nok, og om selskabet kan accelerere hurtigt.
  3. Når vi går ind, vil vi også gerne have, at stammen på holdet er klar. Det er typisk 2-3 personer, der skal løfte det videre. Vi ser på, om teamet kan løfte det til næste niveau, eller om der skal nye kræfter til, når virksomheden vokser.
  4. (Kilde: Managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack).

Du er meget velkommen til, at bidrage med dine erfaringer og kommentarer til ovennævnte og plotte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Vil du afgive ejerskab ifm din finansiering?

april 19, 2018

Det overordnede spørgsmål, du skal stille dig selv, når det kommer til valg af finansieringsform er, om du er parat til at afgive en del af dit ejerskab ved at lukke en eller flere investorer ind i ejerkredsen, eller om du foretrækker at låne pengene og dermed skabe gæld i virksomheden.

Fordelen ved at låne pengene er, at du kan bevare en del af ejerskabet selv. Ulempen er, at pengene skal betales tilbage med renter, og når det kommer til renten, så er der som regel en proportionalitet mellem sikkerhed og rentens størrelse. Ser projektet usikkert ud, så risikere man også en høj rente.

Her skal du mange gange også regne med at skulle have egne penge i spil, og så skal du ofte være godt forberedt med en gennemtænkt forretningsplan, hvis du skal have en långiver overbevist om, at der skal penge på bordet.

Ofte  er det dog tilfældet med iværksættere og andre små- og mellemstore virksomheder, at penge behovet opstår ganske akut, og man har måske ikke tid til at indlede en længere dialog om et lån eller en udvidelse af kassekreditten. Her kan det være en løsning at kigge på alternativ finansiering i form af et virksomhedslån, der kan sikre likviditet til virksomheden samme dag, som behovet opstår.

Der er typisk tale om lån under en halv million kroner og med en kort løbetid, så virksomheden får løst sine udfordringer med eksempelvis en maskine, der er gået i stykker, en leverandør, der vil have betalingen før varerne eller andre økonomiske udfordringer, der gør, at værdikæden er blevet brudt.

Leverandørfinansiering?

Et alternativ til lånefinansiering kan være leverandørfinansiering. Det kan lade sig gøre i tilfælde, hvor man kan få en længere kredit hos en leverandør, og kan du så nå at sælge produkterne, før betalingen til leverandøren falder, så er et problem løst.

Ser du omvendt muligheder for at få en investor med på vognen, så er udfordringerne ganske anderledes.

Tre ting du skal kunne besvare for at afdække dit finansieringsbehov! Kan du det?

april 18, 2018

En af de største udfordringer for iværksættere er at sikre tilstrækkelig finansiering til at lancere og drive forretningen.

Der er altid tre spørgsmål, som jeg søger besvaret, når jeg skal være med til at afdække iværksætterens finansieringsbehov og derefter anvise en løsning.

  1. Det første spørgsmål er, hvad skal du have finansieret? Er det eksempelvis aktiver som produktionsanlæg og software? Eller måske driftskapital eller andet?
  2. Det næste spørgsmål er, hvor mange penge skal bruges? Hvor stort er kapitalbehovet for at nå frem til et break even-punkt, hvor omkostninger bliver dækket af indtægterne?
  3. Det tredje spørgsmål er, hvornår kan pengene betales tilbage? Er det virksomheden, der skal generere penge til vedligeholdelse af gæld i form af renter. Eller skal man have en investor ind, som så skal have penge tilbage i form af en fornuftig forrentning af kapitalen?

Når de tre spørgsmål kan besvares, så kan man begynde at kigge sig om efter finansieringsmuligheder, og der er en vifte af relevante muligheder, der dækker 95 pct., af det udbud, der er af penge omkring nye og små virksomheder. Har du brug for hjælp hertil, er du velkommen til at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobil: 22 82 13 15 for nærmere aftale herom.

Jeg vil senere komme ind på disse muligheder til opfølgning af ovennævnte spørgsmål.

Har du erfaring, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til, at plotte dem ind herunder i kommentaorboksen.

 

Vidste du, at Eksporten af lægemidler trækker væksten inden for sundhedsindustrien?

marts 6, 2018

Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!

Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.

Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .

Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!

Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.

Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.

Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske  konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.

Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.

Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.

Global vækst – sundheds-industriens eksport er rekordhøj. Vidste du det?

februar 27, 2018

Eksporten af danske sundhedsprodukter var i 2016 rekordhøj. Især Nordamerika og Asien bidrager til væksten i sundhedsindustrien. Markeder langt fra Danmark betyder mere og mere – en udvikling, der skønnes at fortsætte fremover, hvilket glæder en tidligere mangeårig eksportmand som jeg.

Eksporten er steget med 63 pct. siden 2010!

Udlandet køber stadig flere danske sundhedsprodukter. Fra 2010 til 2016 har danske virksomheder øget eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr fra 66 mia. kr. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i de seneste seks år. Den positive udvikling skyldes især en øget eksport til Asien og Nordamerika.

Sundhedsindustrien skaber fremgang i dansk eksport!

Den danske sundhedsindustri fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Hver gang Danmark solgte varer for 100 kr. i 2010, stod sundhedsindustrien for 12 kr. Den store vækst i branchens eksport har medført, at sundhedsindustrien i 2016 stod for 17 kr. ud af 100 kr.

Størst fremgang i salget til USA!

I de seneste seks år er eksporten af sundhedsprodukter øget til alle dele af verden med undtagelse af Oceanien. Højst har væksten været i Nordamerika, hvor eksporten er mere end fordoblet fra 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016. Dermed er betydningen af Nordamerika for den danske sundhedsindustri steget. For hver 100 kr., er den danske sundhedsindustri bragte hjem til Danmark i 2016, kom 28 kr., fra Nordamerika – i 2010 var det 22 kr.

Det er primært USA, som driver den positive udvikling i eksporten til Nordamerika. USA er med stor margin det land i verden, som køber flest danske sundhedsprodukter. Derudover er USA det land, hvor fremgangen i eksporten har været størst i de seneste seks år. I 2016 solgte den danske sundhedsindustri for 28 mia. kr., til USA, hvilket er 26 pct. af sundhedsindustriens eksport. Til sammenligning stod USA for 8 pct., af den samlede danske vareeksport.

Eksporten til Japan og Kina stiger også betragteligt!

Japan og Kina har ligesom USA øget købet af danske sundhedsprodukter betragteligt. Fra 2010 til 2016 har sundhedsindustrien øget eksporten til Japan og Kina med henholdsvis 12 og 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til EU15-landene steget med 4 pct. om året*

*Ud af sundhedsindustriens eksport på 108,3 mia. kr. er 5,8 mia. kr. skjult af fortrolighedshensyn (diskretioneret). Ud fra andre kilder formodes en del af denne eksport at gå til Kina, hvorfor eksporten til Kina højst sandsynligt undervurderes her.

 

Går du i tanker om Generationsskifte af din virksomhed?

januar 30, 2018

Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.

Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.

Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:

  1. Overvejelse
  2. Klargøring
  3. Salg
  4. Afrunding

Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.

Vi har her fokus på:

  • Du skal have det optimale udbytte
  • Du skal have klarhed over tiden efter salget
  • Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
  • De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
  • Virksomhedens kultur og værdier skal bevares

Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15

 

Hvad med din virksomhed ved skilsmisse eller dødsfald?

december 13, 2017

Statistikken siger, at mange ægtepar bliver skilt. Det sker også for virksomhedsejere. Situationen kan meget nemt true virksomheders økonomi og dermed dens fortsatte drift, når der oven i problemerne med ægteskabets opløsning eller dødsfald rejses en masse spørgsmål om virksomhedens værdi og deling af denne.

Hvordan skal din virksomhed drives videre, hvis du enten bliver skilt fra din ægtefælle, eller en af jer dør?

Hvilke regler gælder for deling af værdien i virksomheden i disse tilfælde? Disse spørgsmål stiller man sjældent sig selv i hverdagen, men de er vigtige at forholde sig til. Det bliver ikke nemmere, hvis I er flere om at drive en virksomhed sammen, og en af ejerne bliver skilt. Det sker desværre også, at mange virksomhedsejere dør, mens de stadig driver virksomhed, og generationsskiftet ikke er på plads.

Jeg skal derfor her påpege vigtigheden af at tænke tingene igennem og få papirerne på plads, før det går galt. Som udgangspunkt har man fælleseje i ægteskabet. Bliver man skilt, skal værdierne som udgangspunkt deles, så begge parter får værdier svarende til halvdelen af den fælles formue.

Ved skilsmisse indgår værdien af virksomheden som udgangspunkt i den formue, der skal deles. Det gælder både værdien af maskiner, inventar, igangværende arbejder og goodwill. Drejer det sig om et selskab, skal man ligeledes beregne værdien af ejerandelen af selskabet. Ved skilsmisser er det sædvanligt, at den part, der driver virksomheden, køber den anden part ud.

Det betyder ofte, at man som virksomhedsejer må i banken for at låne penge til at købe den anden part ud. Det kan blive svært at låne de penge, hvis virksomheden eller virksomhedsejeren i forvejen har stor gæld. Og driver man en personligt ejet virksomhed, kan man ikke uden risiko for skattemæssige konsekvenser stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for et privat lån.

Muligt at indgå aftale om særeje.

For at undgå at skulle dele værdien af virksomheden ved skilsmisse kan du indgå en aftale om særeje. De aktiver og værdier, som særejet omfatter, skal ikke indgå i bodelingen, og konsekvensen af skilsmissen får alt andet lige mindre betydning for virksomheden. Er I flere ejere af en virksomhed, aftales det ofte, at hver medejer skal have sin andel af virksomheden i særeje. På den måde undgår I, at en af medejerne pludselig kommer i finansiel knibe, fordi der skal findes penge til at betale en tidligere ægtefælle ud.

Det bedste råd er at sørge for at indgå og oprette aftale om særeje allerede ved virksomhedens opstart og ellers få lavet aftalen så hurtigt som muligt derefter. Formålet med aftalen er ikke at stille den enepart bedre end den anden. Er det manden, der er selvstændig, kan man for eksempel aftale, at manden kan få virksomheden i særeje, mens konen kan få huset i særeje.

Der findes forskellige former for særeje. Ofte vælges en model, hvor du kan aftale, at du ved skilsmisse undlader at dele virksomheden og samtidig sikrer, at dern længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis den anden ægtefælle dør.

Det kan være en god idé at oprette testamente.

Det sker desværre hyppigt, at en virksomhedsejer dør, uden at der ligger en plan for et generationsskifte klar. Sker det, vil virksomheden indgå i boet, der deles efter arveloven. Det kan derfor ofte være en god idé at oprette et testamente. Et testamente og et eventuelt særeje kan sikre begge parter i ægteskabet, arvingerne og virksomhedens fremtid.

Aftaler skal laves rigtigt. Vi ser eksempler på, at man mellem to ejere aftaler, at den ene part skal kunne købe den anden parts halvdel til en i forvejen fastsat pris, hvis den anden part dør. En sådan aftale er ikke gyldig, for man kan ikke via en ejeraftale lave en sådan aftale, der forpligter boet.

Det er derfor også relevant at få gennemgået ejeraftalen, samtidig med at man kigger på emner som særeje og testamente. Det kan være vanskeligt at tale om emner som død og skilsmisse. Derfor udsættes samtaler og beslutninger ofte alt for længe. Find derfor i god tid ud af, om det er relevant for dig at få lavet aftaler om særeje, og om du skal have lavet et testamente, der sikrer ro om virksomheden.

Tag derfor gerne din revisor med på råd, når du skal sikre dig overblik over din økonomi, og når du skal finde ud af, hvor meget din virksomhed er værd, inden du taler med din advokat om testamente og særejeægtepagt.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte emne, er du meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Få forskning i din udvikling!

september 13, 2017

Forskning og udvikling sammen med uddannelsesinstitutionerne og kommunen. Det lyder langsommeligt. Og støvet. Men ved at gå i kompagniskab med forskere og studerende kan du skabe innovationer og få tilført nye ressourcer til samarbejdet med kommunen.

Enhver, der kender lidt til universitetsverdenen, vil vide, at forskning tager tid. Der kan dog være gode muligheder og stor værdi at hente, hvis du tør kaste dig ud i at koble uddannelsesinstitutioner og forskning på samarbejdet med kommunen. Samarbejdet behøver ikke at være et meget stort setup. Det kan starte mere beskedent ved at involvere studerende, der kan tilføre ressourcer og nye perspektiver til samarbejdet. Ildsjæle i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne vil som regel gerne lave udviklingsforløb med virksomheder. De studerende er oftest meget glade for at blive involveret i cases >fra den virkelige verden<. Du kan omvendt være mere tilbageholdende, da udbyttet kan være usikkert, og tidshorisonterne kan være i konflikt med dit behov for løbende at skabe likviditet.

Værdi i samarbejdet.

Undersøgelser peger på, at samarbejde med forskningsinstitutioner kan give virksomheder en markant vækst i produktiviteten. Den korrekte værdi kan ligge i de ekstra ressourcer og den viden, som kan tilføres i dit samarbejde med kommunen. Værdien ligger også i de nye input, ideér og perspektiver, du får på dit produkt og din virksomhed. Når du kobler forskere på din produktudvvikling, hat du adgang til den nyeste viden og ofte meget dyb viden i et klart afgrænset område og kan dermed få input til at gøre dit produkt endnu skarpere end dine komkurrenters. Virksomheder, der har samarbejdet med forskere i produktudviklingen, peger på et konkret forspring i forhold til konkurrenterne. Sidst men ikke mindst kan der ofte findes finansieringskilder til længerevarende samarbejde i form af forsknings-, fonds- eller EU-udviklingsmidler.

Udfordringen er at få tre agendaer til at mødes. Din, kommunens og uddannelsesinstitutionens. Studerende er fx underlagt, hvad de skal nå på de enkelte semestre, og det sætter rammen for et samarbejde med dem. Forskere skal lave nyskabende forskning og måles ofte på publicering af denne. De er ofte nødt til at finde midler til deres forskningsprojekter. Alle tre parter behøver ikke have det samme mål – men I skal helst være enige om at trække i samme retning.

Gode råd.

  • Vær åben og lad være med at holde dine produkter til kroppen. Studerende vil altid gerne hjælpe med ar omsætte dem til noget, du ikke havde tænkt på.
  • Tag kontakt til uddannelsesinstitutionerne. De er ofte meget interesserede i gode produkter for rigtige “kunder”.
  • Mindre semesterprojekter kan være et sted at starte og få erfaring med samarbejdet. Hvis I oplever, at der er perspektiv i samarbejdet, kan det udvikle sig til større opgaver eller forskningsprojekter.

Har du erfaring i ovennævnte samarbejde som du ønsker, at dele med os andre, er du meget velkommen til, at gøre dette i kommentatorboksen herunder.