“De mange, der går forgæves efter en plejebolig, er ikke blevet mere selvhjulpne”.
“Sagen er, at man skal være dårligere nu en tidligere, hvis man skal gøre sig håb om en plejebolig, fordi der mangler pladser. FX kan vi få indtryk af, at man uden en demensdiagnose nærmest pr. automatik for afslag.”
I Haderslev kommune erkendte man fornylig, at kravene er blevet for skrappe. Det skete i forbindelse med, at medierne omtalte sagen om en 94-årig mand, der kun nåede at tilbringe 9 timer på et plejehjem, inden han døde. Kommunen havde gennem længere tid vurderet, at han var for frisk til at få en plads.
Allerede i 2016 viste en landsdækkende undersøgelse, at plejehjemsbeboere var mere syge end 10 år tidligere, og en forsker konkluderede, at det skyldes skrappere kriterier for at få en plads.
På fx Bakkegården i Gladsaxe er det tydeligt, at beboerne i dag er mere syge en før.
“De nye beboere er generelt dårligere, når de kommer. De er multisyge, og de skal have mere medicin,” siger Mette Thoms, som er leder af Bakkegårdens demensboligere.
“Det skyldes dels, at de udskrives hurtigere fra sygehusene, men også at de er hjemme i længere tid, inden de kommer her. Udviklingen er taget til i de 14 år, jeg har været her,” fortæller Mette Thoms.
“Vi har flere sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter ansat, for der er mange flere ting, vi skal kunne tage os af med så syge borgere. Da jeg startede, var de friskere, og de pårørende var mindre nedslidte.”
Vi borgere og pårørende skal være opmærksomme på denne kedelige udvikling i disse budgettider i vore kommuner. De syge kan jo ikke tale deres egen sag, derfor er det vores pligt, at være på tæerne, når kommunen budgettere på dette område.
Og mit svar vil være, at hvis kommunen vedbliver med, at underbudgettere på områder med vores svageste borger, så bør de ikke genvælges ved kommende kommunevalg.