Posts Tagged ‘Mulighed for egne medier’

Gode startråd til digital markedsføring!

maj 23, 2018

Hvad vil du gerne være kendt for? Hvordan skiller du dig ud? Digital markedsføring har åbnet en verden af nye muligheder for virksomhederne.

Hvem husker ikke alle de madopskrifter og hele kogebøger, der dukkede op for 50 år siden fra Karolines Køkken fordi Mejeriforeningen  ville have os danskere til at købe flere mælkeprodukter. Derfor begyndte man, at husstandsomdele både opskrifterne og såmænd også kogebøgerne., der siden har været et populært hjælpemiddel i vore danske køkkener, hvor de færreste formentlig tænker over, at der er mælkeprodukter i alle opskrifterne.

Det er vel et af de første eksempler på såkaldt content marketing, der breder sig med stor hast i disse år, hvor marketing disciplinen er under hastig forandring.

Mulighed for egne medier!

Den digitale udvikling har givet alle virksomheder mulighed for at blive medieudbydere, og samtidig  har nye teknologier som Adwords, SEO, social media-marketing og Google Analytics givet mulighed for at ramme målgrupper på nye og langt mere effektive måder. Men det stiller også krav til marketingafdelinger landet over om hele tiden at have fingeren på pulsen, så man er klar til at omfavne mulighederne.

Det kan være en udfordring for iværksættere og mindre virksomheder, hvor de ansatte ofte har flere kasketter på og ikke nødvendigvis er født ind i en digital markedsførings tidsalder.

Prøv dig frem!

Man hvad gør du så? Prøver du selv, eller rækker du hånden ud og beder om hjælp? Det er værd at overveje, om du har brug for dyre konsulenter. Der er masser af gratis kurser at finde, blog artikler og alt muligt andet gratis indhold på nettet. men du bør naturligvis være kritisk og opmærksom, for der er også en del skrammel. har du et begrænset budget, er det oftest bedre, at du selv bruger pengene på annoncering frem for at købe en dyr konsulent.

Jeg er associeret Soulfish AS, som netop har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med strategi og marketing, og i min optik skal du ikke være bange for at forsøge sig.

Når det kommer til digital markedsføring, så har jeg det sådan, at “done is better than perfect”. Både fordi tingene går hurtigt, og fordi du med begrænset tid og budget måske ellers ikke får det gjort. Husk, at oftest er det værste, der kan ske, ingenting.

Masser af data!

Når digital markedsføring er blevet så udbredt, som det er tilfældet, så er der flere forklaringer. En af dem er, at det i langt højere grad end mere klassisk avis- eller tv-annoncering, giver rigtig gode muligheder for at måle, hvordan du rammer dine målgrupper.

Det kan du eksempelvis med Google Analytics, der giver indblik i, hvem der besøger din hjemmeside, og hvordan de bruger den. Med den viden kan du tilpasse sitet, så det bliver nemmere for de besøgende eksempelvis at handle eller finde de rigtige informationer om et produkt.

I samme kategori finder du Google Adwords og SEO (søgemaskineoptimering), der ret beset handler om at lette potentielle kunders vej ind til din salgsplatform, altså websitet.

Relevant indhold!

Når det kommer til budskaberne, så kan de placeres med stor effektivitet på virksomhedens eget website og sociale medier, og det er sådan set bare at vælge platform ud fra den målgruppe, som du gerne vil ramme. Så gælder det om at få produceret såkaldt content marketing, der er relevant medieindhold skabt med det formål at tiltrække og fastholde kunder.

Sælger du biler, så forvent at folk vil vide alt om bilen, inden de tager fat i dig. kan de ikke læse det på din hjemmeside, på dine sociale medier eller lignende, så går de nok videre til en anden.

Uden nødvendigvis at nævne virksomhed eller produkter direkte forsøger man gennem artikler, videoer, podcasts, blogs og andre genrer at give sin målgruppe værdifuld viden og forhåbentlig gøre den klar til at tage næste skridt hen mod et køb. Og det er vigtigt at spille på flere strenge – eksempelvis rammer man forskellige målgrupper på de to sociale medier Instagram og Facebook. men med tilrettelser kan du godt genbruge indholdet.

Husk, at oftest er det værste, der kan ske, ingenting!

Du er meget velkommen til at indtaste dine erfaringer og gode råd herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere og få mere indsigt i emnet.