Posts Tagged ‘liberalisering’

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Hvad kan vi gøre?

december 2, 2013

Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.

Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.

Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.

På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.

Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.

Én indgang til kommunen!

januar 5, 2013

I hverdagen på rådhuset i Herning hedder de blot B, E, K. (By, Erhverv og Kultur står bogstaverne for), og det er navnet på en forvaltning, som blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. At de 3 områder er samlet under ét betyder, at virksomheder kun skal henvende sig ét sted.

“Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet”, siger Jørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur, og fortsætter: Forvaltningen er sat i verden for at sikre, at vi vedbliver at være dynamisk som storkommune. Det var afsættet, at vi skulle være en lille forvaltning, der kan levere varen og noget dynamik til erhvervslivet. Og det kan vi ved at arbejde tæt sammen på tværs af B, E & K.

En udvikling jeg personligt gerne ser efterfulgt i andre kommuner!

Fra “nej” til “ja”!

januar 5, 2013

En henvendelse fra en virksomhed må aldrig blive “en i bunken” eller blot “lagt på skranken”. En medarbejder skal straks tage hånd om både sag og virksomhed og sikrer en hurtig sagsbehandling. Og må kommunen sige “nej, det kan desværre ikke lade sig gøre jævnfør lov dit eller dat”, bør den gå ind og lave sparring med virksomheden for om muligt at ændre dette nej til et ja.

Ved at idéudvikle bør kommunen forsøge at medvirke til at gøre projektet bedre og “fremkommeligt” i forhold til lovgivningen.

Tanker!

januar 5, 2013

“Vores liv begynder at slutte den dag, hvor vi bliver tavse om de ting, der betyder noget”.

Citat af Martin Luther King, som jeg tilslutter mig helt og aldeles.

Speciallægemangel og Ydernumre!

oktober 4, 2009

I en tid med tiltagende speciallægemangel og stigende ventetider for at komme til speciallæge er der grund til at overveje, om ydernummersystemet skal bevares i speciallægepraksis. Hvis man i stedet genindfører den logiske regel fra før 1977, at enhver, der havde erhvervet en speciallægeanerkendelse, også var berettiget til at drive en speciallægepraksis – med læge honorarerne betalt af Sygesikringen som nu – ville det medføre, at flere, speciallægetimer blev tilgængelige for patienterne. Der findes nemlig en – skjult – speciallægereserve i form af frivilligt overarbejde. Dette gælder specielt blandt vagtbærende overlæger, der som kompensation for vagtarbejde får tildelt afspadseringsdage.

Mange speciallæger bruger disse afspadseringsdage til at rejse til Norge eller Sverige for at passe vikariater der. Denne arbejdskraft kunne bedre og rimeligere bruges i Danmark.

Dagspressen er hver dag fyldt med planer om, at staten skal give yderligere mia. af kroner ekstra til sundhedsvæsenet for at reducere ventetiderne. Det har dog været uklart, hvordan de nødvendige speciallægetimer skulle skaffes. Afskaffelse af ydernummersystemet kunne medvirke til at løse dette problem.

Konklussion: Ydernummersystemet er en af de sidste resyet af en stalinistisk inspireret planøkonomi. Liberalisering på dette område indebærende afskaffelse af ydernumrene er en tiltrængt reform. Det vil bl.a. give flere speciallægetimer til glæde for patienterne og til en rimelig pris.