Når staten er part i en retssag, benytter staten sig af Kammeradvokaten, dvs. et privat advokatkontor, der har fået opgaven at føre statens sager ved domstolene.
Midlerne til statens retssager ved Kammeradvokaten er i realiteten ubegrænsede. Det viser sig bl.a. ved, at Kammeradvokatens honorar typisk er langt højere end den betaling, borgerens advokat honoreres med. Staten har med andre ord alt andet lige større mulighed for at lægge langt flere timer i forberedelsen af en sag. Kammeradvokaten har desuden privilegeret adgang til embedsværket, herunder til utrykt praksis.
Mange borgere opfatter statens advokats arbejde under retssager som meget bebyrdende i form af uproportionale udvidelser af påstande og anbringender med beviser, processkrifter m.v. langt ud over det nødvendige. Dette kan skabe et retssikkerhedsmæssigt misforhold, idet borgeren og dennes advokat af økonomiske årsager kan have problemer med at matche Kammeradvokatens omfattende arbejde i sagen.
Jeg foreslår derfor, at der indføres nye regler om rettens afsluttende omkostningsfastsættelse i sager, hvori staten er part. Reglerne skal sikre, at retten som et moment ved udmåling af sagsomkostninger i højere grad tager fornødent hensyn til parternes indbyrdes styrkeforhold.
Kurtdamsted's Blog 