Frederiksberg Kommune har gennemført et to-årigt projekt, hvor der gennemføres en ernæringsindsats for småtspisende ældre. Formålet var at afdække om de ældre kunne opnå en forbedret ernæringssituation, funktionsevne og om det indsatsen er omkostningseffektiv. Som en del af projektet blev de eksisterende ernæringsindsatser afdækket og frontpersonalet fik løftet kompetencer. Ligesom opgave- og ansvarsfordelingen blev beskrevet på baggrund af en kortlægning. I projektperioden deltog hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, visitationen, ambulant genoptræning og rehabilitering, træning til hverdagen og forebyggelsesteamet. Evalueringen af projektet viste, at en tværfaglig indsats giver en positiv effekt på borgernes fysiske funktionsevne. Og at vægtøgning er lig øget livskvalitet. Endvidere er indsatsen omkostningseffektivitet. Et formaliseret samarbejde mellem klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut er mere effektivt end hvis der udelukkende benyttes en faggruppe. Kommunen har besluttet at erfaringerne løbende skal udrulles til øvrige områder i hjemmesygeplejen, plejeboligerne og døgnrehabilitering.