Posts Tagged ‘Hvordan er det i din kommune?’

Indflydelse på eget liv!

marts 20, 2023

Hvordan er det i din kommune?

Kan beboerne på plejehjem komme i bad, når de ønsker det, stå op og gå i seng, når de gerne vil og komme ud i den friske luft, når de har behov for det?

Det skal sikres, at den enkelte beboer får sine grundlæggende behov dækket, som f.eks., at komme i bad, når man har brug for det og mulighed for at komme ud i den friske luft. Individuelt tilpasset pleje og omsorg understøtter et værdigt liv, når man er blevet afhængig af hjælp fra andre.

Hvordan er det i din kommune?

Er der hænder og hoveder nok til at sikre tryghed og værdighed for beboere på plejehjem?

Er der hjælp til at spise i eget tempo?

Kommer man på toilettet, når man trænger?

Ovennævnte spørgsmål er vigtige emner for vore svageste borgere på vore plejecentre. Det er vigtigt, at vi alle har fokus herpå, så vore ældres plejebehov ydes optimalt.