Posts Tagged ‘Hvis lokalerne skal godkendes af en eller anden myndighed’

Vær opmærksom på disse forhold til din nye virksomheds lokaler!

januar 17, 2019

Virksomhedens lokaler
De fleste nye virksomheder har behov for nogle lokaler.

Du kan vælge at bygge nyt, at købe noget færdigt eller at leje lokaler.

Måske er du endog så heldig, at du kan låne lokaler til starten eller starte fra din privatbolig.

Uanset hvordan du kommer i besiddelse af lokalerne, skal du undersøge, om de må anvendes til netop din type virksomhed. Hvis lokalerne skal godkendes af en eller anden myndighed, så sørg for at få godkendelsen i orden, inden du lejer eller køber.

Det bedste sted at henvende sig er ved kommunens tekniske forvaltning. Kommunens lokalplaner spiller en rolle, men der er en lang række andre forhold, der kræver undersøgelse og evt. godkendelse. De vigtigste forhold er:

  • Godkendelse af byggeri og lokaler, placering i by- og landzone, lokalplanens
    evt. specielle krav
  • Godkendelse af lokalers fysiske indretning
  • Tinglyste servitutter
  • Vejforhold, fx til- og frakørselsbestemmelser
  • Forhold vedrørende brandsikring
  • Kraftforhold (el, vand, varme)
  • Internt miljø (fx mandskabslokaler, hygiejne, udsugning)
  • Eksternt miljø (røg, støj, støv)

Der er efterhånden mange virksomheder, som henføres til gruppen “særligt forurenende virksomheder”.

Det drejer sig om bl.a. virksomheder, som bearbejder jern
og metaller, udvinder råstoffer, har kemisk fabrikation, arbejder med levnedsmidler eller levende dyr.

Autoværksteder og trykkerier hører også til de grupper, som skal have en særlig godkendelse ifølge miljøloven.

Kommunens tekniske forvaltning kan fortælle dig, hvor du i øvrigt skal søge tilladelser, eller hvor du kan hente råd eller vejledning vedrørende dine lokalers indretning og anvendelse.

I KD Erhvervs Formidling rådgiver vi gennem generel erfaring med udvikling af små- og mellemstore virksomheder i både indland-og udland. Du er derfor altid velkommen til, at kontakte undertegnede på følgende mailadresse: kurtdamsted@gmail.com