Posts Tagged ‘hvem der er mulige kunder til en ny virksomhed.’

Næste step i din plan er, at at få fastslået, hvem der er dine kunder!

september 5, 2018

Det er et stort og krævende arbejde at få fastslået, hvem der er mulige kunder til en ny virksomhed.

Men forsøg alligevel, for det vil give dig et vældigt godt kendskab til markedet, som vil komme dig til gavn senere. Ja, måske vil du ligefrem gennem arbejdet få ideer til nye produkter eller få kendskab til nye kundegrupper, du ikke havde tænkt på forinden. Du skal i gang med at indsamle oplysninger for at få besvaret spørgsmål som fx hvem bruger produktet nu, er der andre, der kan bruge produktet nu eller i fremtiden og hvor mange kunder er der.

Din kundegruppe (målgruppe) kan enten fastlægges som hele markedet eller som dele af markedet (segmenter) i et geografisk område som fx Nordjylland.

En opdeling i kundesegmenter bygger på den antagelse, at markedet kan opdeles i kundegrupper, der er ensartede med hensyn til en eller flere karakteristika.

Formålet med at gruppere kunderne i nogle ensartede grupper er at du på denne måde bliver mere opmærksom på de enkelte segmenters særlige behov. Derved bliver du også bedre i stand til at tilpasse dit produkt og din markedsføring

For at du kan foretage en opdeling i kundegrupper, må du stille følgende krav til segmentet:

  • Det skal kunne defineres
  • Det skal kunne måles
  • Det skal være tilgængeligt
  • Det skal have en vis størrelse
  • Det skal kunne isoleres i forhold til andre kundegrupper

For hver kundegruppe skal du herefter forsøge at få besvaret følgende spørgsmål:

  • Hvad får kunden til handle som han/hun gør?
  • Hvad er kundens behov? De bevidste og de ubevidste.
  • Hvordan ser kunden ud demografisk, d.v.s. hvad angår indkomst, uddannelse, familieforhold, bolig mm.
  • Hvordan er kundens livsstil ? Moderne, traditionel, intellektuel mm.
  • Hvordan beslutter kunden sig?
  • Hvilken type marked befinder kunden sig på. Det private, det industrielle eller det offentlige.
  • Hvem er det, der tager initiativet til købet. Hvordan og hvornår?
  • Hvem er brugerne ?
  • Hvad kan kunden ellers gøre?
  • Hvad gør kunden, hvis han/hun ikke køber dit produkt?
  • På hvilke andre måder kan kunden få tilfredsstillet det samme behov

Hvis dit produkt er helt nyt på markedet eller hvis der ikke findes tilgængelige informationer om produktet, kan en minimarkedsanalyse være et godt redskab til at skaffe de nødvendige informationer.

Som du ser, er det nødvendigt, at du skal i gang med at indsamle oplysninger for at få besvaret spørgsmål som fx hvem bruger produktet nu, er der andre, der kan bruge produktet nu eller i fremtiden og hvor mange kunder er der. Så kom igang. og klø på. Det vil gavne dig senere hen i opstarten.

Og husk, at du altid er velkommen til at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com. 

I KD Erhvervs Formidling rådgiver vi gennem general erfaring i virksomheds-udvikling af små og mellemstore virksomheder i både ind- og udland.