Posts Tagged ‘frisk mad’

Kommunerne har et kæmpepotentiale!

maj 30, 2014

Kommunerne, der har den daglige kontakt til borgerne, har de bedste forudsætninger for at fremme sundhed i praksis. Et nyt center i KL skal rådgive kommunerne til, hvordan de bedst implementer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommunernes øvrige arbejde med borgerne.Den allerbedste måde at undgå sygdom og forlænge livet hos borgerne er ved at gøre en forebyggende indsats. Der har kommunerne et kæmpe potentiale. Og flere kommuner gør allerede en stor indsats for at fremme sundhed hos borgerne. Kommunerne har haft forebyggelsesopgaven siden 2007, men indtil nu har der manglet klare anbefalinger for præcis, hvad kommunerne skal gøre på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen har derfor nu udarbejdet forebyggelsespakker med klare anbefalinger til, hvad kommunerne skal lave.
Det er ikke meningen, at hver enkelt kommune skal kunne opfinde den dybe tallerken. Centret for Forebyggelse i Praksis kan hjælpe dem med at dele viden og gøre deres indsats mere systematiseret.
Kommunerne får stillet nogle helt konkrete forventninger op, som gør det nemmere for dem at se, præcis på hvilke områder, de med fordel kan gøre mere.
Metoden til at fremme en sundere livsstil hos borgerne handler snarere om, at optimere rammerne for at få mere sundhed ind i hverdagen.
At arbejde med forebyggende rammer handler også om at lave politikker for fx at få mere bevægelse og sundere kost i daginstitutionerne.
Ligeledes er det vigtigt at sikre røg- og alkoholfri rammer for børn og unge i hverdagen.

Sådan kan du spare!

december 1, 2009

BØF og KYLLING.

Køer prutter helt enorme mængder metangas ud. For de danske køer svarer det til en årlig udledning af 2,73 millioner ton CO2. Det er beregnet, at et kilo af det bedste oksekød udleder op mod 27 kilo CO2. Derfor er det langt mere klimavenligt at spise lyst kød. Kylling, gris eller fisk. Og hvis du virkelig vil give den en klimaskalle, kan du tage en kødfri dag om ugen.

Singlekulturen og frisk mad!

oktober 21, 2009

Alle supermarkeder laver store kampagner med tre for x kr, og 750 gram for y kr. Samtidig pakker de alle grøntsager og frugt i store pakker som ofte går til i forrådnelse når man får det hjem. Hvorfor tænker de sådan, når Danmarks statistik kan oplyse, at der i Danmark nu er ca. 1 mio husstande med kun 1 beboer?

Altså 1 mio singler i Danmark. Der må være et gigantisk marked her.

Lad os derfor få mindre portioner af frisk kød og frugt og grønt. Måske skulle vi alle handle hos de lokale slagtermestre og lokale grønthandlere, hvor man selv kan bestemme hvor meget og hvor lidt man vil have. Så køber man kun det man har behov for. Det ville samtidig støtte de lokale småhandlende i nærbutikken.

Det vil samtidig medvirke til en stærk sænkning af CO2 udslippet, altså også et klimavenligt adfærdsskift.