På Kommunaløkonomisk Forum 2015 i januar præsenterede Aalborg Kommune, hvordan de arbejder målrettet med at implementere velfærdsteknologi. Her var et af de helt centrale budskaber , at forudsætningen for succes er ejerskab. Ejerskab hos politikerne, medarbejderne og borgerne. Uden det er der stor sandsynlighed for modstand og utryghed. Der er ikke én formel til at opnå ejerskab. Aalborg Kommune har arbejdet målrettet med tre bundlinjer for velfærdsteknologi:
- Kvalitetforbedring for den ældre
- Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne
- Effektivisering af arbejdsopgaven og dermed ressourcebesparelse
De tre bundlinjer er styrende, når teknologier bliver rullet ud, og der bliver løbende fulgt op på udviklingen på alle tre bundlinjer. Fokuseringen på de tre bundlinjermedvirker til at opretholde ejerskabhos politikere, medarbejdere og borgere. Ikke fordi bundlinjen i sig selv giver ejerskab. Men de initiativer, der understøtter god præstation på alle tre bundlinjer, skaber ejerskab.