Posts Tagged ‘Forandring’

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.

4 gode eksempler på styrket tværsektionelt samarbejde!

januar 14, 2015

Sammenhængende patientforløb i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har skabt et mere sammenhængende patientforløb gennem større videndeling og samarbejde mellem hospital og kommune. Formålet med projektet er at styrke det geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre, medicinske patienter og skabe et mere sammenhængende patientforløb med færre indlæggelser og kortere indlæggelsestid. Samarbejdet sker både ved indlæggelse og udskrivelse af patienterne. Der er oprettet et geatriatrisk team og en kommunal hjemmesygeplejerske med særlige akutkompetencer, der kontaktes ved indlæggelsestruede patienter, som i forvejen er kendt af kommunen. Dette sikrer et bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgeren, da kommunens og hospitalets supplerende viden og værktøjer til at hjælpe den enkelte borger flettes sammen. Projektet er endnu ikke evalueret, men allerede nu ses et styrket tværsektionelt kendskab og samarbejde samt en reduktion i antallet af indlæggelser.

Ambulant kommunal udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE)
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har indgået et samarbejde, der har til formål at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser for kommunens ældre medicinske patienter. Borgeren tilbydes hurtig udredning, vurdering og igangsættelse af behandling på en ambulant kommunal udredningsenhed – placeret på Bispebjerg Hospital – uden at blive indlagt, hvis ikke dette er nødvendigt.
</strong>

Samarbejde mellem sygehus og kommune om IV-behandling
Et mål om en bedre kvalitet for patienter i intravenøs antibiotikabehandling har skabt et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune. I projektet overdrages indlagte, stabile patienter i intravenøs antibiotisk behandling på sygehuset til intravenøs behandling i eget hjem. Dette gøres for at give patienten mulighed for at opretholde et hverdagsliv, og eliminere unødvendig sygeliggørelse.

Mobilt medicinrum
Københavns Kommune har udviklet et mobilt medicinrum, der skal forbedre medicinsikkerheden i hjemmesygeplejen. Det mobile medicinrum sikrer systematik og hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, og skaber et professionelt rum til medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Både medarbejdere og borgere er positive over for de afprøvninger, der er foretaget. Det mobile medicinrum blev implementeret i Københavns Kommune i løbet af efteråret 2014.

Gode eksempler på indsatser!

januar 9, 2015

Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.

Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.

Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.

Er konkurrencesamfundet kommet for at blive?

januar 3, 2015

Debatten om konkurrencesamfundet har været sporadisk og til tider præget af misforståelser.

Både finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen fremhæver, at konkurrencesamfundet er nutidens svar på velfærdssamfundet og ikke en afvikling af det, som visse kritikere har hævdet.

Debatten om overgangen fra velfærdssamfundet til konkurrencesamfundet minder på mange måder om den debat, som opstod med overgangen til velfærdssamfundet i starten af 50èrne. Her fremhævede kritikerne, at velfærdssamfundet var et redskab til at passivisere borgerne. Siden hen har velfærdssamfundet været lovprist i både ind og udland som en af de bedste samfundsmodeller for både borgere og erhvervsliv.

Den finansielle nedsmeltning og den efterfølgende makroøkonomiske krise har imidlertid vist, at velfærdssamfundet ikke har svarene på nutidens udfordringer. Globaliseringen og den øgede konkurrence nødvendiggør nye modeller og et nyt syn på, hvordan vi indretter vore samfund.

Er det her, at konkurrencesamfundet leverer den mest overbevisende model for, hvordan vi kan bevare et samfund med så høj velstand, at vi har råd til at bevare den frihed, lighed og tryghed, som både er målet i velfærdssamfundet og i konkurrencesamfundet?

Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk mod og svære beslutninger. Både den nuværende og den tidligere regering har med reformer af eksempelvis efterløn, SU, kontanthjælp og dagpenge vist, at de er klar til at trimme den offentlige sektor. Men man er langtfra i mål. Der er brug for flere reformer, men også en mentalitetsændring blandt os danskere. Hvor der er i velfærdssamfundet i for høj grad er muligt at nyde uden at yde, vil der i konkurrencesamfundet blive stillet større krav til den enkelte.

Konklussionen er, at konkurrencesamfundet er kommet for at blive, og med det følger et større ansvar for at skabe fremtidens velstand. Gevinsten er et konkurrencedygtigt Danmark med højere vækst og flere arbejdspladser. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om, at det er den rette samfundsmodel?

Betydelige gevinster ved markedsdialog!

november 24, 2014

Case: Gribskov Kommunegennemførte i 2014 Danmarks hidtil største udbud på social- og sundhedsområdet med en samlet kontraktværdi på 2,6 mia. kr.
Allerede et år før udbuddet afholdt kommunen dialogmøder med kommunens eksisterende leverandører for at få inspiration til, hvordan udbuddet bedst kunne tilrettelægges, så markedet fandt opgaverne interessante at byde på. Inden udbuddet blev der afholdt 1-til-1 møder med interesserede virksomheder, og umiddelbart inden udbudsmaterialet blev offentliggjort, blev der holdt fælles dialogmøde for at informere de interesserede virksomheder om indholdet af kommunens kommende udbud.

Indsatser for tidlig opsporing!

november 7, 2014

Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.

Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.

Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.

Sundhed udligner social ulighed!

maj 30, 2014

Det handler om, at koordinere den indsats kommunerne allerede gør. Forebyggelse skal foregå i og på tværs af alle forvaltningersområder i kommunen.Sundhedsområdet og jobcentret kan fx arbejde sammen om indsatsen for sygedagpengemodtagere for hurtigere at få den enkelte fri af sygdom og tilbage på arbejdsmarkedet.
For at undgå flere tilfælde af kronisk sygdom og for tidlig død fremover bliver vi nødt til at satse på sundhedsfremme. Vi er simpelthen nødt til at sætte prop i.
Det er netop her, at kommunerne har et stort potentiale i at fremme sundhed hos borgerne, fordi de har kontakten på en daglig basis.
Man ved, at det, der skal for at forbedre sundhed i mange tilfælde, er det, som også vil mindske social ulighed.
Sundhedsstyrelsen har bevilget 13 mio. kr. til oprettelsen af Forebyggelsescentret, som påbegyndte sit arbejde i starten af april i år.
Jeg mener samtidig, at det vil fremme udviklingen, hvis man meget mere inddrager og samarbejder med patientforeningerne, som har stor viden indenfor de forskellige respektive kroniske sygdomme.

Kommunerne har et kæmpepotentiale!

maj 30, 2014

Kommunerne, der har den daglige kontakt til borgerne, har de bedste forudsætninger for at fremme sundhed i praksis. Et nyt center i KL skal rådgive kommunerne til, hvordan de bedst implementer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommunernes øvrige arbejde med borgerne.Den allerbedste måde at undgå sygdom og forlænge livet hos borgerne er ved at gøre en forebyggende indsats. Der har kommunerne et kæmpe potentiale. Og flere kommuner gør allerede en stor indsats for at fremme sundhed hos borgerne. Kommunerne har haft forebyggelsesopgaven siden 2007, men indtil nu har der manglet klare anbefalinger for præcis, hvad kommunerne skal gøre på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen har derfor nu udarbejdet forebyggelsespakker med klare anbefalinger til, hvad kommunerne skal lave.
Det er ikke meningen, at hver enkelt kommune skal kunne opfinde den dybe tallerken. Centret for Forebyggelse i Praksis kan hjælpe dem med at dele viden og gøre deres indsats mere systematiseret.
Kommunerne får stillet nogle helt konkrete forventninger op, som gør det nemmere for dem at se, præcis på hvilke områder, de med fordel kan gøre mere.
Metoden til at fremme en sundere livsstil hos borgerne handler snarere om, at optimere rammerne for at få mere sundhed ind i hverdagen.
At arbejde med forebyggende rammer handler også om at lave politikker for fx at få mere bevægelse og sundere kost i daginstitutionerne.
Ligeledes er det vigtigt at sikre røg- og alkoholfri rammer for børn og unge i hverdagen.

Tendenser, som præger det øvrige sundhedsvæsen!

maj 28, 2014

– Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder (supersygehuse).
– Der nedlægges sengepladser, patienterne udskrives tidligere, er mere plejekrævende
og ofte også fortsat behandlingskrævende.
– Sygehusene opruster den ambulante behandling og udgående funktioner.
– Stadig flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver flytter fra sygehuset til
borgerens eget hjem.

Udviklingen betyder, at kommunerne i stigende grad skal være klar til at modtage patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har brug for omfattende (syge)pleje og omsorg. Det stiller krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om, at kommunernes personale skal indgp i et tættere samarbejde med almén praksis og sygehus..

Udfordinger for sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen!

maj 26, 2014

En sund befolkning er en væsentlig forudsætning for en stærk arbejdsstyrke og et bæredygtigt samfund. Med de udfordringer som Danmark står over for de kommende år med flere ældre og flere med kronisk sygdom, får sundhedspolitikken en afgørende rolle:

– Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i den offentlige sektor – ikke mindst på sundhedsområdet (flere ældre, flere med kronisk og psykisk sygdom, flere med nedsat funktionsevne). Forbedringer i sundhedsvæsenet skal i højere grad finansieres ved at prioritere udgifterne på en ny måde, så borgerne i højere grad end i dag behandles uden for sygehusene – i borgernes nærmiljø.

– Danmark er udfordret af, at vi har en lav middellevetid sammenlignet medvores nabolande. Det skyldes bl.a., at for mange danskere lever for usundt. Det betyder dårligere livskvalitet og medfører udgifter til pleje, rehabilitering, førtidspension mv.