Posts Tagged ‘Forandring’
august 19, 2015
Samlet set er der ingen tvivl om, at en væsentlig del af arbejdsstyrken har en oplevelse af, at der foregår, eller kommer til at foregå, en voldsom udvikling inden for deres brancher og virksomhedstyper, som vil resultere i store forskydninger som følge af den teknologiske udvikling, og kan udfordre de eksisterende aktører.
Derudover forstærkes konkurrencen fra udlandet, fordi de digitale muligheder, internet og kommunikations-teknologi har betydet, at det har mistet sin betydning, hvor mange arbejdsprocesser geografisk placeres. Eksempelvis kan it-udviklingsarbejde og industriel fremstilling placeres efter, hvor det kan gøres bedst og billigst uanset kundens egen placering. Selvom dette ikke kan rubriceres som “disruption” i ordets traditionelle forstand, er der ingen tvivl om, at denne tendens vil forstærkes i takt med den teknologiske udvikling. Det øger følelsen af forandringer i erhvervs strukturen, og kalder fra politisk side på at sikre, at Danmark fremstår som en konkurrencedygtigt og attraktiv land at drive virksomhed i, med et passende omkostningsniveau for virksomheder.
Sådanne forskydninger har vi altid kendt til – jernbanen udkonkurrerede de hestetrukne diligencer, ligesom der ikke findes ret mange rebmagere og typografer længere – men den teknologiske udvikling og digitalisering bevirker, at transformationen sker hurtigere og favner flere brancher og jobfunktioner, end vi har været vant til. Den nuværende digitale udvikling er blevet sammenlignet med den industrielle revolution i 1800-tallet, hvor hele samfundet blev revolutioneret af industri og maskiner, og store menneskemængder flyttede fra landet og landbrug til byer og industri.
Vi oplever nu en lignende forandring, hvor servicesektoren opsamler arbejdskraft fra industrien, der har været på retur i 50 år.
Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund og videre til service- og videnssamfund har entydigt været til gavn for Danmark og dansk økonomi. Selvom forandringer kan indebære et tab af arbejdspladser i nogle brancher eller funktioner, vil det – såfremt vi sikrer, at vores internationale konkurrenceevne er stærk, så vi ikke bliver udkonkurreret – til syvende og sidst betyde mere vækst og fremgang for dansk økonomi. Derfor er det vigtigt at fokusere på at gøre samfundsøkonomien klar til at udnytte de nye muligheder, den teknologiske udvikling åbner for, snarere end at fokusere vores kræfter og økonomiske ressourcer på en på forhånd tabt kamp i et forsøg på at bremse denne udvikling og fastholde de hensyngende virksomheder, fx i industrien, som nu bliver udfordret af en ny tid.
Har du betragtninger i så henseende er du velkommen til, at sætte dem ind her i kommentatorsporet!
Tags:e-handel, economy, Eksport, Erhvervsuddannelse, Forandring, Forskning
Lagt i Dansk erhvervsliv, digitalisering, Disruption, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Forandringer | Leave a Comment »
august 17, 2015
Mange danskere forventer “disruption”, der forandrer mange brancher fundamentalt.
Vurderingen i arbejdsstyrken er, at erhvervslivet står over for en række afgørende transformationer som følge af den teknologiske udvikling. Over en halv million af de i alt 1,9 mio. danskere beskæftiget i den private sektor regner med, at deres arbejdsgiver vil ændre forretnings koncept eller forsvinde inden for de kommende år – dvs. at deres arbejdsplads på den ene eller anden måde berøres af udviklingen. Næsten en kvart million vurderer, at det er sandsynligt, at deres eget job bliver nedlagt. Og 3/4 mio. privat beskæftigede vurderer, at deres arbejdsgiver vil blive udfordret af nye aktører og spillere som følge af den teknologiske udvikling. Det illustrerer den udfordring, men også de muligheder, den teknologiske udvikling åbner for.
Dansk Erhverv har afdækket befolkningens forventninger til forskydninger og ændringer i erhvervslivet som følge af den teknologiske udvikling, hvor den voksende anvendelse af digitalisering er den vigtigste drivkraft. Dette er gjort ved hjælp af en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af den voksne del af befolkningen. Det er dog i mange tilfælde mest relevant at se på oplevelsen hos folk i arbejde og måske især privat beskæftigede, eftersom den offentlige sektor ganske vist også oplever et tilpasningspres, men ikke er udsat for konkurrence, og derfor ikke i samme grad risikerer at miste sin relevans.
Blandt de privat beskæftigede er det sammenlagt 39 pct. som helt eller overvejende enige i udsagnet, at den teknologiske udvikling betyder, at deres branche og virksomhed bliver udfordret, fx af nye typer virksomheder og forretningskoncepter.
Er du enig eller uenig ved følgende udsagn:
Den teknologiske udvikling betyder, at din branche/eller den type virksomhed og lignende, du har erfaring fra, bliver udfordret (fx af nye typer virksomheder, nye forretningskoncepter, nye handelsmuligheder)?
Tags:Den teknologiske udvikling, economy, Forandring
Lagt i Disruption | Leave a Comment »
juli 2, 2015
Økonomiske straffesager er blandt de sagstyper, som tager længst tid fra anmeldelse til afsoning. En straffesag tager i gennemsnit næsten 2 år og mange mennesker kan således vente 3 eller 4 år på en afgørelse i mere komplicerede sager.
Sager om økonomisk kriminalitet kan f. eks. starte med en ransagning på mistænkes bopæl, kontor m.v., samtidig med, at den undersøgte person sigtes. Vedkommende behøver ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, idet politiets handlinger oftest skyldes ønsket om at få belyst, om der er grundlag for en egentlig tiltale. Derefter fortsættes efterforskningen med f.eks. afhøringer, gennemgang af det indsamlede materiale m.v. I mellemtiden er sigtedes mulighed for at drive forretning i realiteten stækket.
Sager om indviklet økonomisk kriminalitet (f.eks. selskabstømning, skattesvindel, udenlandsk aktivitet, konkurrenceforhold, osv.) kræver detailkendskab til f.eks. skattejura og regnskabsteknik, som ikke altid kan leveres af politifolk, hvilket er medvirkende årsag til de meget lange sagsbehandlingstider. Desuden sker det ofte, at politiet først på et sent tidspunkt rekvirerer den nødvendige sagkyndige bistand.
Jeg foreslår derfor, at politiet i indviklede sager af økonomisk karakter forpligtes til at rekvirere fornøden sagkyndig bistand på et væsentligt tidligere tidpunkt i forbindelse med sagens efterforskning med henblik på hurtigere afklaring, end det sker i dag. Det vil også kunne medvirke til at sikre, at afgørelse om tiltagefrafald i videre omfang end i dag træffes indenfor “rimelig tid”, jf. retsplejelovens § 718 a.
(Kilde: Rigsrevisionen: Beretning til Statrevisorerne om straffesagskæden, Januar 2014)
Tags:Økonomisk kriminalitet, Økonomiske straffesager, Forandring, Regnskabsteknik, Selskabstømning, Skattejura, Skattesvindel, Straffesager
Lagt i Hurtigere afgørelser i økonomiske straffesager | Leave a Comment »
juni 14, 2015
Mens skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byder, som belaster konkurrenceevnen.
Et skatte- og byrdestop skal sikre:
– Et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger
– Et stop for stigning i gebyrer
– Virksomheder kan alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som led i en
gensidig aftale.
– Enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone- for-krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne.
Den tryghed for virksomhederne er nødvendig, hvis de skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet. Danske virksomheder skal derfor have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, sp Danmark kan blive konkurrencedygtigt og et mere attraktivt land at investere i.
Tags:økonomi, Eksport, Forandring, Globalisering, Lavere skatter og afgifter, Omstillingsparathed, Reformer, Skatte- og byrdestop, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Økonomisk balance, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Konkurrenceevne, Reformer, Skatter og afgifter | Leave a Comment »
juni 9, 2015
Ældre borgere og borgere, der lever med et handicap, har ligesom alle andre et ønske om at have indflydelse og selvbestemmelse over eget liv.
Derfor mener jeg, at også ældre og handicappede skal sættes i centrum, og de skal sikres et reelt frit valg, så pengene følger borgeren, når de bliver visiteret til en plejehjemsplads eller en plejebolig. Blot fordi man har brug for hjælp i hverdagen skal man ikke umyndiggøres og tilpasses gennemsnitsløsninger.
Samme værdier fremgår af Ældrekommissionens rapport. Her betones det, at ældre i videst muligt omfang skal kunne leve et liv med de samme interesser og vaner, de havde, før de fik behov for hjælp og pleje. En undersøgelse fra SFI viser, at selvstændighed og indflydelse på eget liv bidrager til at øge livskvaliteten.
Jeg mener, at alle borgere med et plejebehov og visiteret til en plejehjemsplads eller en plejebolig skal have ret til at kunne vælge frit på tværs af kommuner og mellem både kommunale, private og selvejende udbydere efter princippet pengene følger borgeren.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Plejehjem og plejebolig
Lagt i Forbedret frit valg af plejehjem og plejebolig | Leave a Comment »
juni 3, 2015
For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.
På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.
Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.
Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.
Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.
Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.
Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.
Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, samarbejde, Varieret udbud af leverandører
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Børn, Den kommunale Sundhedsindsats, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et moderne og mere velfungerende frit valg, Forandring, Frit valg, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Ligestilling af patienternes rettigheder i EU og i Danmark, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reformer, Ret til hurtig behandling, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »
maj 21, 2015
“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.
En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.
Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.
“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.
Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.
Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.
Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.
Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.
Tags:ambulant genoptræning, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, værdighed, Ventetid til almen
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fundamentale rettigheder, Genoptræning, Genoptræningsforløb, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reel udredningsret til patienterne, Reformer, rehabilitering, Ret til hurtig behandling, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet, Ventetider på behandling | Leave a Comment »
maj 8, 2015
Patienterne skal sikres hurtig udredning uden unødvendig ventetid.
Patienterne skal ikke blot have pæne ord på papiret – de skal også i praksis have en reel ret til hurtig udredning.
For undertegnede er det samtidig afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal naturligvis både sikres ret til hurtig udredning og hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.
Ret til udredning på privathospitaler er en god idé
“Det vil give borgerne et ekstra håndgreb i den ret, de har fået med udredningsgarantien, og for det andet vil det lægge et muligvis nødvendigt pres på regionerne, så det får dem til at prioritere opgaven lidt højere”, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.
Regeringen har ikke ville lade den ny udredningsret være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Regeringen stiller sig dermed igen på systemets side frem for på patienternes.
Vi bør indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed giver patienterne nogle reelle muligheder for at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.
Jeg foreslår derfor, at patienterne skal have en reel ret hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, så hele eller dele af udredningen – fx MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser – kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Hurtig udredning., korte ventetider, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, Reformer, ventetider
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Reel udredningsret til patienterne, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
maj 4, 2015
Første skridt på vejen mod at finde ud af, hvilke tilpasninger der eventuelt er brug for, er at tage en åben og ærlig snak. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom – hellere spørge for meget end for lidt. Tilpasninger bør altid aftales i fællesskab mellem leder og medarbejder og aftales med udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov, ressourcer og kompetencer og arbejdgiverens krav.
Psykiske problemer er ikke nødvendigvis varige, men viser sig ofte kun i perioder. Det vil sige. at en person kan have lange raske og stabile perioder, for så at opleve en periode med problemer. Så i stedet for at aftale faste tilpasninger, kan det være en god idé med en fleksibel løsning, hvor tilpasningerne kan sættes i værk, når der er behov for det, og fjernes igen, når de ikke længere er nødvendige.
En forudsætning for, at tilpasningerne får effekt og virker efter hensigten, er, at de tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer. Altså i, hvad personen kan og ikke i, hvad personen ikke kan. Det er også vigtigt, at du som leder ikke lover noget, du ikke kan holde: Så vær realistisk.
Husk: hvis du ikke er sikker på, hvilken hjælp eller tilpasning der er rigtige, så spørg personen selv!
Tags:Forandring, Omstillingsparathed, Rimelige tilpasninger
Lagt i En styrket nær psykiatri, Erhvervsuddannelse, Innovation, Inspiration, Psykisk sygdom, rehabilitering, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
april 29, 2015
Vi har en stor udfordring, i at fastholde dem, der potentielt kan komme ind i førtidspensionsordningen, på arbejdsmarkedet. Og så har vi selvfølgelig også en udfordring i at få dem, der er på førtidspension i dag, tilbage i arbejde igen
Har du i din virksomhed en medarbejder, eller ønsker du at ansætte en medarbejder, der har psykiske problemer, også kaldet psykisk handicap – er du i henhold til loven forpligtet til at træffe hensigtsmæssige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger. der er nødvendige for, at medarbejderen kan passe sit arbejde.
Formålet er, at den ansatte så vidt muligt stilles i samme situation som andre medarbejdere, der ikke har et handicap. mennesker med psykiske problemer har krav på lige behandling, men ikke særbehandling.
Rimelige tilpasninger kan i praksis handle om:
-Indretning af lokaler
-Tilpasning af udstyr
-Tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling
-Tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion
Medarbejderen skal også kunne udvikle sig i jobbet og have mulighed for uddannelse på lige fod med andre ansatte. Det betyder dog ikke, at du kan pålægges uforholdsmæssig store byrder og udgifter. Det kan du ikke. Ligger udgifterne over, hvad du som arbejdsgiver kan forventes at afholde, er det muligt at søge om bevilling af hjælp og hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderen. Det kan fx. dreje sig om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet er igen at gøre det muligt for medarbejderen at udføre sit arbejde på lige fod med andre.
En betingelse for at få tilskud er, at hjælpemidlet er afgørende for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde (Se bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 835 af 10/08 2012, kap. 10, §82).
Udover hjælpemidler er der også mulighed for at søge om personlig assistance. Det forudsætter dog, at der er tale om en betydelig og varig funktionsnedsættelse.
Vær opmærksom på, at hvis en tilpasning betragtes som rimelig, og du undlader at gennemføre den, så er det udtryk for ulovlig forskelsbehandling i lovens øjne.
Tags:Forandring, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, Tilbage til arbejdsnarkedet, Tilpasning på arbejdspladsen
Lagt i Dansk erhvervsliv, Forandring, Forandringer, Forebyggelsesindsater, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 