Posts Tagged ‘Forandring’

Crowdfunding – ny vej til finansiering og vækst!

september 23, 2016

IMG_3170 (1)pengecalulate-concept-46005

Små og mellemstore virksomheder, der skal bruge finansiering til vækst, har nu fået et alternativ til banken og kan i stedet låne pengene via såkaldt crowdfunding
Er renten på virksomhedslånet i banken for høj, er der inden for det seneste års tid kommet en ny løsning, hvor man kan låne på nettet via såkaldt crowdfunding. Direkte oversat betyder det gruppelån og er meget betegnende for lånetypen. Kort beskrevet kan en virksomhed via en formidler på internettet udbyde et lån med en beskrivelse af virksomheden, og hvad lånet skal bruges til. Private og professionelle långivere kan derefter se, om de ønsker at låne penge til virksomheden, og når nok långivere har sagt ja, kan lånet udbetales. Lånene retter sig typisk imod mindre virksomheder, og låne størrelserne kan variere fra nogle få hundrede tusind til flere millioner.
Formidlerne af denne type lån skal godkendes af Finanstilsynet, og flere har opnået en sådan godkendelse.
Det er nemmere at ansøge på deres platforme og nemmere at få udstedt lånet. De går tingende hurtigere, og man skal komme med mindre dokumentation og kræver ikke 100 sider lange forretningsplaner, og man kan ikke mindst tilbyde lavere renter end bankerne.
Det er en ny type lån, der er opstået, fordi mange mindre virksomheder har svært ved at få hjælp hos bankerne.
Virksomhedsobligationer er også lukket land for de små virksomheder.
Formidlerne foretager selv risikovurdering og tilbyder typisk 4-10 pct. i rente. Man har valgt at lægge sig konservativt rent risikomæssigt, da man ikke ønsker at långiverne skal tabe penge på fejlslagne lån. Som udgangspunkt tager de selvskyldnerkaution fra de fleste, fordi banksektoren også gør det. Og iblandt tager de også pant i bilparker og produktionsapparat.
Nogle har udstedt millionlån, og har som mål at kunne udstede lån op til 20 mio. kr. Og flere ønsker derfor at etablere en fond med indskud fra f.eks. pensionskasser og store professionelle investorer. Det vil også give mulighed for at tilbyde lån lidt længere ude af risiko kurven.
De private långivere lægger typisk 5.000 – 10.000 kr. pr. låntager, og det vil simpelthen tage for lang tid at fylde de store lån op med tilsagn fra private. Ønsker man større lån allerede i dag, sørger formidleren for at kombinere et lån via crowdfunding med lån fra Vækstfonden eller en bank.
Der er kommet stor opmærksomhed om crowdfunding i Danmark. Langt de fleste bankpartnere synes, det er spændende og revisorerne er meget positive, fordi de sidder tættest på kunderne og oplever, at de får nej på nej i banken. Flere banker siger, at de hilser alle tiltag, der kan forbedre det samlede finansieringstilbud til deres kunder, meget velkommen. Det er altid positivt med tiltag, der kan bidrage med mere risikovillig kapital. Det er en finansieringsform, som bankerne følger opmærksomt, og crowdfunding kan være et fint supplement til bankfinansiering.
Låntagerne kommer fra alle dele af erhvervslivet og hele Danmark, og lokale tilhørsforhold er vigtigt. Formidlerne reklamere i lokalaviserne for lokale lån. Folk kan f.eks. låne penge til den nye bager, der har brug for penge til en ny ovn. De er også ved at gøre det med brugsforeninger for at kunne holde dem i live, oplyser nogle formidlere, der mener, at der er stor netværkseffekt i denne type lån.
Har man lyst til at studere mulighederne nærmere, skal man registrere sig på formidlernes hjemmeside. Registreringen skyldes, at man skal overholde Finanstilsynets regler om hvidvask.
Hvem kan låne hos formidlerne?
For at blive godkendt til et lån hos de fleste formidlere, er der som udgangspunkt fire krav, som virksomheden skal opfylde:
  1. Man skal kunne vise 2 årsregnskaber
  2. Man skal kunne vise en positiv egenkapital
  3. Man skal have en årsomsætning på minimum 1. mio. kr.
  4. Man skal være ukendt i registret for dårlige betalere – RKI

(Kilde: Dansk Crowdfunding Forening)

Har du oplevelser, eller andre informationer med crowdfunding, er du meget velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen og dele dem med os andre.

Ejerskifter sikrer dynamik og vækst!

august 8, 2016

Rettidig omhu!

hands-1063442__180 DSC_9241saadanlaeggerduetbudget800x387penge

Det er vigtigt at have en plan for sin virksomhed, men det er også vigtigt at have en plan for at få den solgt, når man på et tidspunkt gerne vil gennemføre et ejerskifte.

En undersøgelse viser, at et succesrigt ejerskifte øger væksten i samfundet, da det er langt lettere for iværksættere at overtage en etableret virksomhed end at starte fra scratch.

Manglende ejerskifte skader dansk økonomi, mens et vellykket ejerskifte omvendt kan øge væksten i samfundet. Årsagen skal søges i, at det er meget bedre for en kommende virksomhedsejer at købe en eksisterende virksomhed i drift end at etablere en helt ny virksomhed. En ejerskiftet virksomhed har større overlevelseschance end en nystartet virksomhed, og lidt over halvdelen af ejerskiftede virksomheder viser større vækst end de nystartede. Endelig ser man også, at selv en sund virksomhed er blevet lukket på grund af manglende ejerskifte.

En nuværende ejer af en virksomhed har et godt incitament til at forberede et godt ejerskifte, for det vurderes, at salgsprisen vil falde, hvis salget ikke er planlagt i tide. På trods af det siger over halvdelen af revisorerne, at mindre end hver tiende af deres kunder har lagt en plan for ejerskiftet.

Udover den manglende parathed hos den nuværende ejer kan manglende finansiering gøre det svært for en køber at overtage virksomheden, og undersøgelsen viser, at sælgerfinansiering er nødvendig for at sikre et ejerskifte. Manglende sælgerfinansiering udgør den næsthyppigste årsag til, at et ejerskifte ikke har kunnet gennemføres. Sælgerfinansiering kan f.eks. ske som en såkaldt earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen.

Lang proces!

Det anbefales, at planlægge et fremtidigt ejerskifte, og det er der en god grund til, for det kan tage flere år at planlægge. Det tager typisk to til tre år at planlægge et ejerskifte. Og det kan blive dyrt ikke at have planlagt det i tide, for kun 4 pct. at revisorerne mener, at virksomhederne ikke risikerer at tabe værdi som følge af denne manglende planlægning.

I KD Erhvervs Formidling mener vi, at det er en rigtig god idé at inddrage bestyrelsen eller danne et advisory board i jagten på et vellykket ejerskifte, og vi vurdere at vore kompetencer ofte kan have en stor betydning for et godt ejerskifte. Alligevel oplever vi ofte, at sådanne kompetencer kun i lille grad hentes ind i bestyrelsen, og at virksomheden slet ikke henter ejerskifte kompetencer ind i bestyrelsen. Kontakt os gerne for et kaffemøde i så henseende på 22 82 13 15.

Hvilke barrierer er der for virksomhederne i forbindelse med ejerskiftet?

72 % – Manglende parathed hos nuværende ejer

70 % – Det er svært for køber at få finansiering

60 % – Ejeren er ikke klar til at stoppe på arbejdemarkedet (anser ejerskiftet som pensionering)

49 % – Sælgers prisforventninger er ikke realistiske

48 % – manglende salgsmodning

43 % – Det er svært at finde en køber til virksomheden

38 % – Manglende planlægning

26 % – Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi

5 % –  Virksomhedens selskabsform understøtter ikke et ejerskifte

(Kilde FSR – Survey)

Har du kommentarer til ovennævnte er du velkommen til, at indsætte dem i kommentatorboksen herunder.

Barriere for vækst! Hvorfor skal det være så bøvlet?

juli 18, 2016

IMG_3170 (1)

Hvorfor kan vi ikke indberette til det offentlige ét sted? Hvorfor er hjemmesider, man skal indberette på, så forskellige? det ville være meget lettere, hvis der var en ensartet måde at indberette til det offentlige på.

Problemerne og forslag til løsninger kommer hurtigt på bordet, hos smvérne, når emnet handler om, hvordan virksomhederne indberetter til det offentlige. Sammen styrer ejerlederne og deres ægtefæller disse virksomheder med flere ansatte. Jeg besøger et håndværkerfirma med 18 ansatte på deres kontor i et industrikvarter på vestegnen.

Ægtefællen er, hvad hun kalder selvlært bogholder og sidder med bogholderiet og lønregnskabet. Det er hende, der skal ordne mange af de praktiske opgaver i forhold til diverse indberetninger, og det er lidt op ad bakke. Firmaet har ansatte på forskellige ordninger – en er på flekstid, en får løntilskud pga. en hjerneblødning, og de har også en voksenlærling, og det undrer ejerlederens ægtefælle, at hun skal ind tre forskellige steder med hver sin brugerflade i it-systemet for at indberette.

Hvis det bare havde været samme brugerflade alle steder, så havde det været lettere, siger hun og foreslår, at indberetninger med voksenlærlinge  og til jobcentret kunne komme ind under virk.dk. “Det ville være lettere, hvis det hele lå ét sted”, syntes hun.

“Skat er også et problem. Skats system går f.eks., ned, hver gang man skal indberette moms”, siger ejerlederen, der sammenligner nedbrud i Skat under spidsbelastning med DSB, der bliver overrasket over blade på skinnerne hvert efterår.

Emnet omkring digital post er et kapitel for sig. “At oprette en digital e-boks til virksomheden har givet så meget bøvl. Jeg ville gerne kunne læse den post, som kommer til vores firma, da jeg sidder med det praktiske. Jeg ringede ind til Nets, men de kunne ikke hjælpe, så gik der næsten et år, før jeg kunne læse firmaets e-post”, fortæller ejerlederens ægtefælle. Hun forstår heller ikke, hvorfor man kun kan få besked om, at man har fået post i sin almindelige mailboks og ikke får selve beskeden videresendt.

“Hvorfor kan vi ikke bare få sendt beskeden, så man ikke skal tjekke så mange steder. Det er fint nok, at det bliver sendt elektronisk – men de skulle bare sende selve beskederne videre,” siger hun.

Revisorhjælp

Efter ægtefællens egen erfaring og andre, hun har talt med, skal man regne med, at der går 2-3 år, før man har lært at køre bogholderiet i et firma som deres. “Det er vores revisor, der har lært mig, hvordan jeg skal gøre det. Jeg laver ikke fejl, fordi jeg gør som hun har sagt. Vi vil helt klart blive ved med at have en revisor, selvom loven siger, at vi ikke behøver det, for jeg vil gerne sikre mig, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun og fortæller, at revisoren kommer hvert kvartal, når der skal indberettes moms.

Hun synes, at de har et godt regnskabsprogram med en god hotline. “Det har et super lønsystem, som f.eks. selv regner lønperioder ud for lærlinge. De ringer og siger, når der skal rettes noget. Problemerne opstår først, når man skal indberette noget til det offentlige,” siger hun.

Da mødet er ved at være forbi, spørger jeg, om der ikke er nogen indberetningsystemer, der fungere godt.

Så bliver der helt stille!

Du har helt sikkert også nogle erfaringer og oplevelser i ovennævnte forbindelse, som du gerne vil dele med os andre. Du er velkommen til til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Inspiration og vidensdeling!

juni 7, 2016

Videndelingen mellem kommunerne om styrings- og effektiviseringstiltag på enkeltkommuneniveau er en central aktivitet. Det skal ske bl.a. via en videnportal, udsendelse af nyhedsbreve, afvikling af temamøder mv.

For at understøtte kommunernes arbejde skal de mange omprioriterings – og effektiviserings aktiviteter i kommunerne samles og synliggøres. På en videnportal på KL’s hjemmeside samles anbefalinger, inspirationskataloger, cases, vejledninger og redskaber, som kommunerne kan bruge i videreudviklingen af styringen og arbejdet med effektiviseringer. Udviklingen af indhold på vidensportalen sker gradvist og i tæt samarbejde med kommunerne.

Nøgletal Koncept

Som et element i understøttelsen af implementeringen af “Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram” udvikles et nøgletalskoncept. Formålet er, at alle kommuner gennem en synliggørelse af nøgletal for effektivisering initiativerne på forskellige områder, får et yderligere redskab i overvejelserne omkring effektiviseringer. Der vil i vid udstrækning blive gjort brug af eksisterende nøgletal fx fra FLIS. Og konceptet udarbejdes i samarbejde med kommunerne. Arbejdet vil tage udgangspunkt i det koncept, der kendes fra KL-publikationen “Kend din kommune”, som har været anvendt på KØF i nogle år.

Det kan også overvejes at udvikle en form for standartrapport til den enkelte kommune, som hvis muligt kan integreres i FLIS. Fordelen ved at koble det til FLIS er, at så vil kommunen kunne udnytte de dybdegående analysemuligheder, der er i systemet.

Dokumentation

Diskussioner af udviklingen i serviceniveauet på de kommunale hovedområder vil være tilbagevendende og nødvendiggør dokumentation, der sandsynliggør, at der er tale om rationelle effektiviseringer og omprioriteringer – og ikke “rå” besparelser.

En hovedaktivitet er derfor at tilvejebringe bedre dokumentation – både i forhold til kommunernes styrings- og effektiviseringsindsats, men også i al almindelighed i forhold til den kommunale opgaveløsning. Det er tanken, at dokumentationen skal tage udgangspunkt i eksisterende nøgletal samt kommunale indberetninger, der indhentes i forbindelse med budgetvedtagelsen og regnskabsopfølgningen, samt i det omfang, der er muligt, via FLIS.

Dokumentationen skal bl.a. give kommunerne og KL et overblik over status for effektiviseringsarbejdet og de igangsatte initiativer. Det vil kunne nuancere diskussionen om den kommunale opgaveløsning og benyttes som grundlag for diskussioner om effektiviseringer og prioriteringer i kommunalbestyrelserne, i KL’s politiske udvalg, på borgmestermøder samt i regi af K98, Ø98 mv. Dokumentationen vil også kunne anvendes som grundlag for en opfølgning ved de årlige økonomiforhandlinger.

Rigtige rammer giver politisk handlerum!

april 5, 2016

Budgetlægningen for 2016 står for døren. I de næste par måneder tages der vigtige valg, som får betydning for, hvor svært det bliver i den enkelte kommune at få udgifter og indtægter til at hænge sammen efter sommerferien. Men vedtagelse af budgetrammer er ikke tilstrækkeligt for at sikren god udnyttelse af kommunens økonomiske ressourcer.

savings-192695 calulate-concept-46005 free_92769 DSC_9241

I en verden, hvor året, der gik, ligner året, der kommer, er det nemt at lægge budgetter. Det gamle budget støves af, overslagsåret tillægges lidt pris og lønstigninger, reguleres for demografiske forskydninger, der korrigeres for kommunalbestyrelsens seneste beslutninger, og der rettes lidt fejl og mangler. Og så har vi et nyt budget.

MEN den tid er forbi, og mange vil sige heldigvis. Beskæftigelsesreformer, skolereform, nye arbejdstidsaftaler, længere levetid og flere ældre, færre børn, mindre vækst – alle ændringer, der rammer direkte ind i kommunens budgetter, enten på udgiftssiden eller på indtægtssiden og ofte både og! Budgettet i kommunen skal afspejle de politiske prioriteringer både for nationen Danmark og for den enkelte kommune. Derfor er der brug for, at politikerne kommer tættere på, både når budgetterne lægges, og når der følges op på, om de bruges korrekt.

Spørg hvorfor!

Der er altid en god idé at spørge sig selv og andre om, hvorfor rammen blev overholdt eller ikke overholdt. Styring af rammen er godt, men styring rammen giver viden, der understøtter god budgetlægning og sikrer gode afvigelsesforklaringer.

Har du kommentarer til ovennævnte betragtninger er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Fælleskommunale udviklings- og Implementeringprojekter!

februar 2, 2016

Hvis kommunerne skal kunne frigøre det fornødne råderum, er det afgørende, at der er fokus på alle sektorområder. Mange kommuner peger på, at de største potentialer ligger på serviceområderne. Der er også potentiale på det administrative område, men administrative effektiviseringer er en velbetrådt sti. Det skal derfor sikres, at der er aktiviteter på alle de store serviceområder og på tværs af sektorerne

Projekterne bør derudover tænkes bredt, så programmet ud over “klassiske” effektiviseringer også rummer omstillings- og omprioritering initiativer, som i de senere år har været gennemført på bl.a. skole (strukturændringer og inklusion) og ældreområdet (rehabilitering). Udvikling af styrings anbefalinger, som kan sikre effektive, helhedsorienterede løsninger for borgeren på tværs af sektorer samt forslag til regelændringer, der kan sikre kommunerne mere fleksible rammer og bedre styringsmuligheder, skal også tænkes med.

Indholdet i de konkrete projekter fastlægges i tæt samarbejde med kommunerne. Der etableres en række kommunegrupper, som skal dække alle relevante sektor- og tværsektionelle områder. Det er tanken, at der i hver gruppe sidder både økonomi- og fagchefer/direktører fra 10-12 kommuner samt repræsentanter fra KL.

Kommunegrupperne skal identificere og konkretisere relevante initiativer, som kan understøtte effektivisering, afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder i kommunerne, og som der bør arbejdes videre med fx i fælleskommunal regi. Det kunne handle om afbureaukratiseringsforslag til regeringen eller det kunne være et udviklings- eller implementeringsprojekt.

På den korte bane var det målsætningen, at første del af kommunegruppernes arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2015, så styregruppen efterfølgende kan foretage en prioritering af de initiativer, der skal arbejdes videre med. Initiativerne vil blive omsat til projektbeskrivelser, hvorefter kommunerne kan “melde sig til” at deltage i projekterne i tæt samspil med de øvrige kommuner samt KL.

På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i januar 2016 blev der en præsentation og drøftelse af status for kommunegruppernes arbejde og styregruppens overvejelser. Projekternes resultater vil fremadrettet være naturlige omdrejningspunkter på KØF i de kommende år.

1. Kommunegruppe

december 1, 2015

1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne.

Ud over et fokus på det traditionelle ældreområde er der lagt op til, at der kan fokuseres på patientgrupper, der kommer i forbindelse med sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner med henblik på at sikre effektive  og omkostningseffektive forløb. Denne gruppe omfatter især ældre medicinske patienter, men også for andre grupper, herunder kronisk syge og psykisk syge, kan være potentiale ved bedre forløb.

Gruppen kan fx se på, hvordan kommunerne kan realisere økonomiske gevinster inden for de eksisterende rammer og med en nytænkning af disse.

Velfærdsteknologi og mobilenheder, der kan spare ressourcer og sikre en bedre diagnosticering af patienterne kan indgå i overvejelserne.

De 7 kommunegrupper!

november 23, 2015

Flere kommuner har peget på, at det væsentligste potentiale ligger i at se på tværs af den traditionelle sektoropdeling og identificere gevinster ved bedre samarbejde op tværs af sektorerne og dermed få større effekt/undgå overlappende indsatser.

For at understøtte det tværgående perspektiv er der derfor lagt op til at definere nogle tværgående grupper, mens andre grupper følger den mere traditionelle sektorafgrænsning.

Det er vigtigt at understrege, at gruppeinddelingen ikke har til formål at afskære idéer, der ikke går på tværs (der kan meget vel være potentiale på de enkelte sektorområder, der indgår i tværgående grupper) – formålet er alene at understøtte, at de tværgående initiativer bliver bragt frem.

Jeg vil kort nævne dem her, og vil i efterfølgende post beskrive dem lidt nærmere.

  1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne
  2. Teknik, miljø og tværgående drift
  3. Det specialiserede voksenområde
  4. Koblingen mellem arbejdsmarkeds-, sundheds-, social-, og familieområdet
  5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, ungdomsuddannelser og udsatte børn og unge
  6. Integration
  7. Administration, digitalisering og indkøb

Borgeren er som udgangspunkt den fremmeste ekspert i sit eget liv!

september 27, 2015

Aktive borgere

De kommunale indsatser skal baseres på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvbestemmelse og selvstændighed.

Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv.

Det kræver, at der – fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt – tænkes aktiv handling og træning og ikke alene omsorg.

Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp. men kan vi sammen styrke den enkeltes mestring af eget liv næsten uanset udgangspunkt vil det styrke inklusionsperspektivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet.

Hvis du har kommentarer hertil, eller andre holdninger herom, er du velkommen til, at sætte dem ind i kommentatorboksen herunder, og dele dem med os andre.

Hvordan ser fremtidens velfærdsalliancer ud?

september 1, 2015

Velfærd er ikke bare kun de ydelser, der produceres af det offentlige – og særligt af kommunerne. Velfærd skabes også i fællesskab. For at opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark vil kommunerne skulle finde nye veje til at løse deres opgaver. En af vejene er at nytænke og styrke samspillet mellem det offentlige, os borgere selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Vi skal udvikle det, vi kalder fremtidens velfærdsalliance.

Velfærdsalliancer handler om at bringe alle ressourcer i spil: vi borgeres egne, lokalsamfundets, civilsamfundets, erhvervslivets osv., så alle kan bidrage med deres unikke kompetencer. På den måde bliver summen af indsatsen større og bedre end den, de enkelte parter hver især bringer med sig ind i samarbejdet. Det giver bedre velfærd, bedre lokalsamfund og større livskvalitet for den enkelte. Hvis vi fx skal komme “ulighed i sundhed” til livs, er en kompetent og professionel offentlig indsats ikke tilstrækkelig. Her skal vi borgere selv, vores netværk og frivillige også på banen.