Kurtdamsted's Blog

Det er vores erfaring med iværksættere, at specielt et juridisk område er svært at kapere, nemlig hæftelsesforhold mellem ægtefæller.

Når en mand og en kvinde bliver gift, får de fælleseje, hvis andet ikke er aftalt. Som ordet antyder, betyder det, at alt, hvad ægtefællerne har bragt ind i ægteskabet og senere erhverver, bliver fælleseje. Í juridisk forstand skelnes mellem mandens og hustruens bodele. Hustruens bodel består af de ting, hun har bragt med sig ind i ægteskabet. Tilsvarende består mandens bodele af de ting, han har bragt ind i ægteskabet.

Bodelene kan bestå af: 
Smykker, bøger, TV, ejendomme, biler, værdipapirer, møbler, personlige ejendele, køkkengrej, golfkøller, tøj, kontanter m.m.

Ægtefællernes bodele består også af de ting, som de hver især har købt, fået eller anskaffet sig i den tid, de har været gift. Manden og hustruen vil til enhver tid have hver sin bodel, som selvfølgelig har forskellig værdi alt efter, hvad bodelen aktuelt består af. Fælleseje betyder, at ægtefællerne ejer enten det pågældende aktiv eller hele herligheden i fællesskab. Så langt, så godt.

Nu bliver det svært, for vi skal have indført endnu et par begreber – nemlig særråden og særhæften.

• Særråden betyder, at hver ægtefælle disponerer eller råder over sin bodel.
• Særhæften betyder, at hver ægtefælle kun hæfter for sin egen gæld med sin egen bodel. Lad os tage et eksempel.

Hustruen har ved ægteskabet medbragt bl.a. 50.000 kr. i obligationer. Undervejs i ægteskabet har hun arvet nogle flere obligationer, så hun nu har 150.000 kr. i obligationer. Obligationerne kan hun frit disponere over og sælge, hvis hun har lyst. Har hun pådraget sig en personlig gæld i modeforretningen nede på Strøget, kan forretningen forsøge at få pengene ind ved at gøre udlæg i konens obligationer, men forretningen kan ikke røre mandens bodel.

Vi fortsætter eksemplet, og ser nu på mandens bodel. Han medbragte kun personlige ejendele uden særlig værdi plus en Mazda 626 (gældfri), da han blev gift. Hans indkomst er gået til familiens underhold siden ægteskabets indgåelse, så han har kun en efterhånden noget nedslidt Mazda i sin bodel, tillige med en virksomhed, som han startede for to år siden. Virksomheden går dårligt, og han skylder banken 300.000 kr. på en kassekredit. Der er kun værdier i virksomheden for ca. 50.000 kr. Banken kan ikke på nogen måde gøre udlæg i hustruens bodel. Der er kun mandens bodel at holde sig til, og den består af virksomheden og Mazdaen, som nu kun er 25.000 kr. værd.

En ægtefælle kan kun komme til at hæfte for den anden ægtefælles gæld, hvis han eller hun påtager sig et personligt ansvar for gælden. I eksemplet fra før kan hustruen kun komme til at betale mandens bankgæld med sine obligationer, hvis hun har kautioneret for hans kassekredit.

Dette var hovedreglerne, som kan resumeres sådan:

En iværksætter hæfter selv, og kun selv, for den gæld, han påtager sig ved at starte egen virksomhed. En ægtefælle hæfter altså ikke for iværksætterens gæld, medmindre ægtefællen udtrykkeligt har påtaget sig denne hæftelse ved fx at skrive under som kautionist eller meddebitor.

Nu kommer der et par undtagelser fra reglerne ovenfor.

• Hvis et ægtepar bor i en ejerbolig, som skal sættes til pant i forbindelse med den ene ægtefælles start af virksomhed, skal den anden ægtefælle godkende pantsætningen. Hvis manden ejer huset, skal hustruen altså godkende, at huset pantsættes til sikkerhed for mandens kassekredit. Hvis hustruen ejer en del af boligen, skal hun stadigvæk godkende pantsætningen, men det betyder ikke, at hun hæfter med sin del af boligen. Dertil kræves en særlig underskrift som accept på, at hun hæfter med sin del af boligen for mandens gæld.
• En anden undtagelse omhandler hustruens indkøb af fornødenheder til at dække familiens daglige behov af fødevarer m.m. Her siger loven, at manden hæfter forsådanne indkøb. Det vil typisk være købmandsregninger o. lign., mens manden fx ikke hæfter for hustruens indkøb af et farvefjernsyn!
• En tredje undtagelse skal med her. Skattelovgivningen fastslår, at sambeskattede ægtefæller begge hæfter for den andens skattegæld. I praksis kan en hustru altså komme til at hæfte for den skattegæld, manden måtte have oparbejdet i sin egen virksomhed. Det er ikke særlig pænt af skattevæsenet, men sådan er reglerne!

Hvis ægtefællerne bliver skilt, opgøres hver af ægtefællernes bodel særskilt. Er en bodel positiv, deles den lige over mellem ægtefællerne, mens en negativ bodel ikke deles. Den ene ægtefælle får altså ikke noget ansvar for den anden ægtefælles gæld.

Det kan være svært at holde styr på hvilke ting, der tilhører den enkelte ægtefælles bodel. Det er en god idé at skrive en liste over hvilke ting, ægtefællerne bringer med sig ind i ægteskabet og senere supplere listen med nyanskaffelser. Sørg også for at få sat navn på kvitteringer for større anskaffelser. I en situation, hvor kreditorerne jagter ægtefællernes ejendele, er det rart at kunne bevise, hvad der tilhører hvem.

Vi er desværre ikke færdige med hæftelse problematikken mellem ægtefæller endnu. Lad os igen se på en typisk situation fra virkeligheden: Manden tænker på at starte egen virksomhed. Han står som eneejer af de store værdier i fællesejet: Villa, sommerhus og stationcar. Alle disse ting tilhører hans bodel og kan risikere at ryge med, hvis virksomheden går ned. Kan han gøre noget for at sikre værdierne mod kreditorerne i virksomheden? Ja – han kan forære villaen, sommerhuset og bilen til sin hustru som gave. Det sker gennem en ægtepagt, som er et juridisk dokument, der underskrives af ægtefællerne, godkendes hos amtet og tinglyses. Herved overføres villa mm. fra mandens til hustruens bodel – og er dermed sikret mod mandens kreditorer. Hvis ægteparret senere bliver skilt, får manden halvdelen af sin hustrus bodel – og dermed halvdelen af de overførte værdier.

Han kan også sikre værdierne ved at gøre dem til hustruens særeje. Det sker også gennem anvendelse af ægtepagt. Særeje betyder, at genstandene til hører den ene person og ikke skal deles ved skilsmisse. Hvis villaen mm. overføres fra mandens bodel til hustruens særeje, vil manden i tilfælde af skilsmisse ikke få del i værdierne. Han skal altså være temmelig sikker på, at ægteskabet holder, ellers får han en lang næse i sin iver efter at sikre sig selv og lade kreditorerne bære tabet.

Det er klart, at hvis manden overflytter alle værdierne til sin hustru, er han ikke særlig kreditværdig i sin bank. Resultatet vil derfor ofte være, at hustruen bliver nødt til at udstede et ejerpantebrev i villaen til sikkerhed for mandens kassekredit. Dermed er noget af fordelen ved at flytte værdierne forsvundet. Der er dog den fordel tilbage, at ejerpantebrevet er det maksimale, der sættes på spil. Sagt på en anden måde: Du kender risikoen på forhånd. Som regel vil et ejerpantebrev være af en sådan størrelse, at der, hvis uheldet er ude, kan opnås en afdragsordning med banken, så familien kan blive boende i huset.

Hvis der skal flyttes værdier mellem ægtefæller for at undgå personlig hæftelse i en virksomhed, så gør det inden virksomheden starter – eller mens det går godt for virksomheden. Hvis virksomheden allerede er i vanskeligheder, risikerer du retssager, som kan omstøde den overflytning, der er foretaget.

Hvis du lever i papirløst ægteskab, er der ikke fælleseje. Over for kreditorerne er du og din samlever økonomisk uafhængige.

Du er altid velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com. I KD Erhvervs Formidling rådgiver vi gennem generel erfaring med udvikling af små- og mellemstore virksomheder (SMV) i både indland og udland.