Posts Tagged ‘Faste teams i hjemmehjælpen.’

Ældre ønsker at møde kendte ansigter!

oktober 31, 2023

Hver tredje kommune omlægger ældreplejen, så der kommer færre forskellige hjælpere i hjemmet. I Ældre Sagen håber vi, at alle kommuner på sigt vil indføre FASTE TEAMS!

Hver uge er der flere hundrede tusind hjemme-og sygeplejebesøg i Danmark. Modtagerne er oftest ældre, og for mange af dem er besøgene en vigtig del af deres liv.

Ældre Sagen bad for to år siden Danmarks Statistik spørge modtagere af hjemmehjælp, hvad der betyder mest for dem, og svaret var kontinuitet. Hjemmehjælpsmodtagerne vil gerne have, at det er den samme person, som kommer hver dag.

Men undersøgelsen viste også, at det langt fra er tilfældet. En tredjedel svarede, at de aldrig eller sjældent oplevede, at det var den samme hjælper, som kom ind af døren.

“Gennem et langt liv har vi opbygget vaner, og det har stor betydning for os at blive mødt af en person, som kender os og ved, hvordan vi gerne vil have tingende gjort”.

For eksempel kan nævnes private situationer som bad og intimpleje, hvor relationen er afgørende for den ældres oplevelse af hjælpen.

Undersøgelse af medarbejderes arbejdsglæde viser desuden, at en god relation til den ældre også er afgørende for deres trivsel.

“Kontinuitet er altså vigtig for både ældre og medarbejdere, og derfor støtter vi i Ældre Sagen den omlægning af hjemme-og sygeplejen, som flere kommuner er i gang med. Her organiseres arbejdet i mindre teams, hvilket minimerer antallet af personer, der kommer i den ældres hjem.”

Faste teams. Hvad vil det egentlig sige? Hvad betyder det for ældre, der modtager hjemmehjælp, og hvordan påvirker det de ansattes arbejdsdag? Syddjurs Kommune har omlagt ældreplejen, så ældre fremover får besøg af færre hjælpere i hjemmet. Både de ældre og de ansatte oplyser, at faste teams gør en stor forskel i deres hverdag. Mere tryghed, øget arbejdsglæde og færre sygedage er blot nogle af fordelene.

En udvikling jeg til fulde vil støtte. Hvad mener du?