Der skal benyttes sammenlignelige målinger af tilfredsheden og kvalitet hos alle leverandører i alle kommuner. Det sikrer, at borgerne får den nødvendige objektive information om de enkelte leverandører, der skal til for at sikre et trygt valg af leverandør.
Jeg ønsker, at borgerne sikres let tilgængelig information om de forskellige leverandørers kvalitet og borgernes tilfredshed med leverandøren.
Ensartede tilfredshedsmålinger!
Hvert andet år undersøges tilfredsheden med hjemmehjælpen i eget hjem og i plejebolig for hhv. kommunale og privateleverandører på landsplan. Derudover udarbejder både kommunerne og private leverandører tilfredshedsmålinger mere eller mindre fast. Fælles for de forskellige nuværende målinger er, at de ikke giver de ældre og pårørende brugbar information, der kan benyttes i forbindelse med valg af leverandør.
I økonomiaftalen for 2011 blev VK-regeringen og KL enige om at anbefale kommunerne hvert andet år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om brugernes oplevelse af kvaliteten på flere velfærdsområder. Formålet var at understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere og udvikle kvaliteten i kommunens ydelser og tilbud.
Der er allerede udarbejdet spørgeskemaer til følgende serviceområder:
- Forældre til børn i dagtilbud
- Forældre til elever i skoler
- Elever i 6-9 klasse
- Forældre til børn i SFO-Fritidshjem
- Forældre til klub-børn til og med 5. klasse
- Elever i 6-9 klasser, der går i klub
- Hjemmepleje
- Plejebolig
- Botilbud
Spørgeskemaerne har siden september 2012 stået frit til rådighed for kommunerne, men de benyttes kun af lidt mere end hver fjerde kommune. Det betyder, at borgerne ikke får tilstrækkeligt med informationer, der gør det muligt at træffe et oplyst frit valg.
Borgerne skal have et dækkende og sammenligneligt overblik over brugertilfredsheden hos de enkelte leverandører og institutioner. De sammenlignelige tilfredshedsundersøgelser skal erstatte – ikke supplere – de eksisterende undersøgelser i kommunerne. Ensretningen i undersøgelsesdesign, elektronisk platform mv. skal reducere de samlede administrative omkostninger til tilfredshedsundersøgelser.
Ensartede indikatorer for kvaliteten!
På samme måde som der i dag er sammenlignelige tilfredshedsundersøgelser, skal der udvikles sammenlignelige indikatorer for kvaliteten af den service borgerne modtager.
De sammenlignelige fagligt funderede indikatorer for kvaliteten i ydelsen skal bidrage til at kvalificere borgernes frie valg. Udviklingen skal ske under inddragelse af KL, relevante ministerier, arbejdsgiver- og lønmodtager-, og brugerorganisationer, KORA, Danmarks Statistik mv. Udarbejdelsen af kvalitetsindikatorerne bør desuden inddrage udenlandske erfaringer fra fx Norge og Sverige.
De sammenlignelige indikatorer for kvaliteten skal erstatte – ikke supplere – de eksisterende indikatorer i kommunerne. En ensartet definition og måling af kvaliteten på tværs af kommunerne skal desuden bidrage til at nedbringe de administrative omkostninger til at vurdere kvaliteten. I forlængelse med udarbejdelsen og udvælgelsen af de relevante indikatorer, indstilles indsamling og registrering af øvrige supplerende indikatorer, der ikke er vurderet tilstrækkeligt sigende for kvaliteten.
(Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser (BTU), KL.dk: Spørgeskemaerne. KORA, 25. februar 2014: Brugertilfredshedsundersøgelser i kommunerne – et politisk valg: http://www.tilfredshedsportalen.dk)
Kurtdamsted's Blog 