Posts Tagged ‘economy’

Banklån står øverst på listen, når muligheder for finansiering af en ny investering eller driftsfinansiering skal afdækkes.

juli 20, 2017

kurst-damsted-lille20170428110439

Hvordan starter du et godt forhold til banken?

-Banken vil gerne lære dig, at kende, også hvis du i første omgang kun har brug for en konto til ind- og udbetalinger. Derfor er det en god idé, at I får en snak over en kop kaffe, og at du af og til sender banken en mail om din virksomheds aktiviteter og desuden sørger for, at den løbende modtager regnskaber og anden information. Dermed starter relationen tidligt, og den kender dig bedre den dag, hvor du vil snakke lån. Din privatøkonomi hænger tæt sammen med den økonomi, du har i din virksomhed, så derfor er det en god idé at have private engagementer samme sted, som du har din virksomhed.

Forud for opstart af af et samarbejde er der behov for, at den modtager noget materiale. Noget af dette er budgetter og forretningsplan. Virksomhederne skal have det for deres egen skyld, da det er et vigtigt ledelsesredskab for ejeren selv. Kvaliteten af dette fortæller også om ejerens evner til at starte og drive en virksomhed.

Hvornår skal man foretrække banklån?

-Banken vil rigtig gerne låne penge ud, men ikke for enhver pris. Derfor kan nogle kunder af og til blive i tvivl om, hvad banken egentlig kan hjælpe med. Nogle virksomheder har brug for finansiering til at udnytte nogle vækstmuligheder her og nu, mens andre kan vokse sig større gennem organisk vækst. Det afhænger  også af, hvor den enkelte virksomhed er i livsfasen, hvorfor det er svært at generalisere. Nogle gange er det ansvarlig lånekapital, der er behov for, og så er det ikke banken, som kan stille finansieringen til rådighed.

Hvad hvis man er blevet afvist?

Hvis du er blevet afvist i en bank, hjælper det ofte ikke at gå hen til en anden bank med de samme papirer i hånden. Lyt til de begrundelser, som banken giver for ikke at yde lånet. Banken gør, hvad de kan for at forklare og begrunde et nej til et lån, men det er naturligvis vigtigt, at begge parter lytter. Når du har forstået begrundelserne, kan du komme videre og få rettet op på de forhold, der gjorde, at det i første omgang blev et nej.

Hvorfor kræver banken kaution og virksomhedspant?

Du skal selv tro på din idé, og du skal selv løbe en risiko, for at banken vil være med. Når du kautionere for de lån, som den yder til din virksomhed, viser du, at du er villig til at sætte noget på spil personligt. Banken bruger samtidig ofte virksomhedspant for at øge sikkerheden for lånet. Virksomhedspantet gør samtidig, at realisering af virksomhedens aktiver fuldt og helt bruges til nedbringelse af gælden i banken og minimerer dermed omfanget af den personlige kaution mest muligt.

Har du erfaringer på dette område, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Hvor sandsynligt tror du det er, at dit job vil blive nedlagt i løbet af de kommende 10 år pga den teknologiske udvikling?

august 19, 2015

Samlet set er der ingen tvivl om, at en væsentlig del af arbejdsstyrken har en oplevelse af, at der foregår, eller kommer til at foregå, en voldsom udvikling inden for deres brancher og virksomhedstyper, som vil resultere i store forskydninger som følge af den teknologiske udvikling, og kan udfordre de eksisterende aktører.

Derudover forstærkes konkurrencen fra udlandet, fordi de digitale muligheder, internet og kommunikations-teknologi har betydet, at det har mistet sin betydning, hvor mange arbejdsprocesser geografisk placeres. Eksempelvis kan it-udviklingsarbejde og industriel fremstilling placeres efter, hvor det kan gøres bedst og billigst uanset kundens egen placering. Selvom dette ikke kan rubriceres som “disruption” i ordets traditionelle forstand, er der ingen tvivl om, at denne tendens vil forstærkes i takt med den teknologiske udvikling. Det øger følelsen af forandringer i erhvervs strukturen, og kalder fra politisk side på at sikre, at Danmark fremstår som en konkurrencedygtigt og attraktiv land at drive virksomhed i, med et passende omkostningsniveau for virksomheder.

Sådanne forskydninger har vi altid kendt til – jernbanen udkonkurrerede de hestetrukne diligencer, ligesom der ikke findes ret mange rebmagere og typografer længere – men den teknologiske udvikling og digitalisering bevirker, at transformationen sker hurtigere og favner flere brancher og jobfunktioner, end vi har været vant til. Den nuværende digitale udvikling er blevet sammenlignet med den industrielle revolution i 1800-tallet, hvor hele samfundet blev revolutioneret af industri og maskiner, og store menneskemængder flyttede fra landet og landbrug til byer og industri.

Vi oplever nu en lignende forandring, hvor servicesektoren opsamler arbejdskraft fra industrien, der har været på retur i 50 år.

Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund og videre til service- og videnssamfund har entydigt været til gavn for Danmark og dansk økonomi. Selvom forandringer kan indebære et tab af arbejdspladser i nogle brancher eller funktioner, vil det – såfremt vi sikrer, at vores internationale konkurrenceevne er stærk, så vi ikke bliver udkonkurreret – til syvende og sidst betyde mere vækst og fremgang for dansk økonomi. Derfor er det vigtigt at fokusere på at gøre samfundsøkonomien klar til at udnytte de nye muligheder, den teknologiske udvikling åbner for, snarere end at fokusere vores kræfter og økonomiske ressourcer på en på forhånd tabt kamp i et forsøg på at bremse denne udvikling og fastholde de hensyngende virksomheder, fx i industrien, som nu bliver udfordret af en ny tid.

Har du betragtninger i så henseende er du velkommen til, at sætte dem ind her i kommentatorsporet!

Jeg tror vi danskere forventer “Disruption”, hvad tror du?

august 17, 2015

Mange danskere forventer “disruption”, der forandrer mange brancher fundamentalt.

Vurderingen i arbejdsstyrken er, at erhvervslivet står over for en række afgørende transformationer som følge af den teknologiske udvikling. Over en halv million af de i alt 1,9 mio. danskere beskæftiget i den private sektor regner med, at deres arbejdsgiver vil ændre forretnings koncept eller forsvinde inden for de kommende år – dvs. at deres arbejdsplads på den ene eller anden måde berøres af udviklingen. Næsten en kvart million vurderer, at det er sandsynligt, at deres eget job bliver nedlagt. Og 3/4 mio. privat beskæftigede vurderer, at deres arbejdsgiver vil blive udfordret af nye aktører og spillere som følge af den teknologiske udvikling. Det illustrerer den udfordring, men også de muligheder, den teknologiske udvikling åbner for.

Dansk Erhverv har afdækket befolkningens forventninger til forskydninger og ændringer i erhvervslivet som følge af den teknologiske udvikling, hvor den voksende anvendelse af digitalisering er den vigtigste drivkraft. Dette er gjort ved hjælp af en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af den voksne del af befolkningen. Det er dog i mange tilfælde mest relevant at se på oplevelsen hos folk i arbejde og måske især privat beskæftigede, eftersom den offentlige sektor ganske vist også oplever et tilpasningspres, men ikke er udsat for konkurrence, og derfor ikke i samme grad risikerer at miste sin relevans.

Blandt de privat beskæftigede er det sammenlagt 39 pct. som helt eller overvejende enige i udsagnet, at den teknologiske udvikling betyder, at deres branche og virksomhed bliver udfordret, fx af nye typer virksomheder og forretningskoncepter.

Er du enig eller uenig ved følgende udsagn:

Den teknologiske udvikling betyder, at din branche/eller den type virksomhed og lignende, du har erfaring fra, bliver udfordret (fx af nye typer virksomheder, nye forretningskoncepter, nye handelsmuligheder)?

Der vil ske store forskydninger i økonomien som følge af digitalisering og it-anvendelse

august 14, 2015

I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger og transformationer i markedet. Disse forandringstendenser opsummeres ofte som “disruption”, altså en forstyrelse af den måde, ting plejede at være på. Det sker typisk, når nye forretningsmodeller og lignende har fået en konkurrencefordel frem for de traditionelle spillere. Eksempelvis har vi set, hvordan streamingsselskaber som Netflix har fortrængt Blockbusters videoudlejning, hvordan Kodak blev udkonkurreret af digitalkameraer, men også hvordan indførelsen af IKEAs koncept med et nyt koncept med billige møbler i sin tid erobrede et stort marked.

Størrelsesordenen af denne forandringsproces er markant. Eksempelvis vurderer godt hver 10.ende privatansat eller hvad der svarer til ca. 200.000 danskere, at deres eget job er i farezonen for at blive nedlagt som følge af den teknologiske udvikling. Hvis det danske erhvervsliv ikke formår at omstille sig og drage fordel af disse ændringer, kan det føre til et stort jobtab.

Men hvis vi omvendt ruster os og sikrer, at erhvervslivet har gode betingelser for at gribe de nye muligheder, kan de teknologiske udviklinger omvendt blive en afgørende kilde til fremgang og vækst for dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at gennemføre de nødvendige tilpasninger af rammebetingelser o.lig., så danske virksomheder sikres det stærkest mulige udgangspunkt for at få succes i en stadig mere digital verden.

Uafhængigt Råd til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser og regelforenkling!

juni 23, 2015

Færre administrative byrder

I lande vi normalt sammenligner os med som Holland, Sverige, Storbritannien og Tyskland er der i de senere år iværksat en målrettet indsats for regelforenkling.

Disse lande har oprettet uafhængige råd med fokus på regelforenkling, der laver systematiske konsekvensvurderinger af ny lovgivning og arbejder målrettet på at nedbringe de administrative byrder ved ny lovgivning.

Disse lande klarer sig alle bedre end Danmark, når det gælder om at gøre det lettere at drive virksomhed.

Verdensbanken har anbefalet, at Danmark opretter et sådan råd for at højne niveauet af vore erhvervsregulering.

Jeg foreslår, at der som i vores nabolande oprettes et uafhængigt råd, der dels skal udarbejde vækst- og beskæftigelsesvurderinger af erhvervsrettet regulering som beskrevet ovenfor, og dels skal arbejde systematisk med regelforenkling.

(Kilder: Holland-Advisory Board on Administrative Burdens. Sverige: Regelrådet, Better Regulation Council. Storbritanien: Regulatory Policy Committee. Tyskland: National Regulatory Control Council. DI Globaliseringsredegørelse (2014): Sådan ligger landet. Verdensbanken (oktober 2009): Review og Denmark´s Program for Better Business Regulation).

Gæld!

april 4, 2014

Gæld er noget, vi helst vil være foruden. Om nødvendigt vil vi gerne have det ud af verden så hurtigt som muligt. Måske lige med undtagelse af boliggæld. Her investere vi jo i et hjem, vi forventer at beholde i mange år fremover. Og vi har med de nye realkreditprodukter lært at tænke kortsigtet. Der en en besparelse her og nu, og det luner i lommen.

De afdragsfrie lån gik deres sejrsgang ind i danskernes boliger, men i 2014 begynder de at udløbe. Dette sker ikke kun i Danmark. Det store forbillede var de såkaldte subprimelån i USA, som varboliglån med sikkerhed i boligen og udstedt til mindre kreditværdige personer.

Andre lån blev givet til en meget lav rente det første år og steg derefter kraftigt. I det øjeblik boligejerne ikke kunne betale deres lån, fik investorerne (pensionsselskaber, banker og hegdefonde) tab, og ejerne måtte flytte ud. Og det skete desværre i stort omfang.

I dag er mange havnet i håbløs gæld i en knude af alvorlig sygdom, en overbelånt ejendom, klatgæld og det dramatiske fald i boligpriser uden for de større byer.

Lavtlønslandenes voksende rolle!

december 7, 2013

Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.

Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.

De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.

Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.

Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:

  1. Tekstil og læder
  2. Møbelproduktion
  3. Jern og metal
  4. Forskning og udvikling
  5. IT-service

(AERådet: Økonomiske Tendenser)

Hvad kan vi gøre?

december 2, 2013

Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.

Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.

Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.

På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.

Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.