Posts Tagged ‘Det nære sundhedsvæsen’

Udvikling og sikringkvaliteten i indsatsen for de borgere, der har et livslangt behov for støtte!

oktober 2, 2015

Vidste du, at:

  • knap halvdelen af de borgere, som karakteriseres som ikke arbejdsmarkedsparate i 2011, havde psykiske problemer?
  • Ca. en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne har et misbrugsproblem?

Uanset hvor dygtige vi bliver at forebygge og hindre, at den enkelte udvikler et behov for massiv støtte, så vil der altid være en gruppe borgere, som hele livet har behov for støtte. Dem skal vi fortsat drage omsorg for med en høj faglighed. Kommunerne skal fastholde og udvikle de specialiserede indsatser med et særligt fokus på, hvordan specialisering kan gå hånd i hånd med inklusion bl-a- ved hjælp af velfærdsteknologi.

  • Forskning viser, at børn i alkoholfamilier har op til 60 % større risiko for selv at udvikle et misbrug, har en ringere chance for at opnå en uddannelse samt vanskeligere ved at få en tilknytning til arbejdsmarkedet?
  • At mellem 25-50 pct. af alle mennesker, som lider af skizofreni kan blive helt eller delvist raske over tid?

Borgeren er som udgangspunkt den fremmeste ekspert i sit eget liv!

september 27, 2015

Aktive borgere

De kommunale indsatser skal baseres på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvbestemmelse og selvstændighed.

Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv.

Det kræver, at der – fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt – tænkes aktiv handling og træning og ikke alene omsorg.

Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp. men kan vi sammen styrke den enkeltes mestring af eget liv næsten uanset udgangspunkt vil det styrke inklusionsperspektivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet.

Hvis du har kommentarer hertil, eller andre holdninger herom, er du velkommen til, at sætte dem ind i kommentatorboksen herunder, og dele dem med os andre.

Hvordan ser fremtidens velfærdsalliancer ud?

september 1, 2015

Velfærd er ikke bare kun de ydelser, der produceres af det offentlige – og særligt af kommunerne. Velfærd skabes også i fællesskab. For at opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark vil kommunerne skulle finde nye veje til at løse deres opgaver. En af vejene er at nytænke og styrke samspillet mellem det offentlige, os borgere selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Vi skal udvikle det, vi kalder fremtidens velfærdsalliance.

Velfærdsalliancer handler om at bringe alle ressourcer i spil: vi borgeres egne, lokalsamfundets, civilsamfundets, erhvervslivets osv., så alle kan bidrage med deres unikke kompetencer. På den måde bliver summen af indsatsen større og bedre end den, de enkelte parter hver især bringer med sig ind i samarbejdet. Det giver bedre velfærd, bedre lokalsamfund og større livskvalitet for den enkelte. Hvis vi fx skal komme “ulighed i sundhed” til livs, er en kompetent og professionel offentlig indsats ikke tilstrækkelig. Her skal vi borgere selv, vores netværk og frivillige også på banen.

Forbedret frit valg af plejehjem og plejebolig!

juni 9, 2015

Ældre borgere og borgere, der lever med et handicap, har ligesom alle andre et ønske om at have indflydelse og selvbestemmelse over eget liv.

Derfor mener jeg, at også ældre og handicappede skal sættes i centrum, og de skal sikres et reelt frit valg, så pengene følger borgeren, når de bliver visiteret til en plejehjemsplads eller en plejebolig. Blot fordi man har brug for hjælp i hverdagen skal man ikke umyndiggøres og tilpasses gennemsnitsløsninger.

Samme værdier fremgår af Ældrekommissionens rapport. Her betones det, at ældre i videst muligt omfang skal kunne leve et liv med de samme interesser og vaner, de havde, før de fik behov for hjælp og pleje. En undersøgelse fra SFI viser, at selvstændighed og indflydelse på eget liv bidrager til at øge livskvaliteten.

Jeg mener, at alle borgere med et plejebehov og visiteret til en plejehjemsplads eller en plejebolig skal have ret til at kunne vælge frit på tværs af kommuner og mellem både kommunale, private og selvejende udbydere efter princippet pengene følger borgeren.

Udbud og godkendelsesmodel!

juni 4, 2015

Kommunerne kan udbyde driften af plejecentre, daginstitutioner mv. for at opnå en mere effektiv drift, højere kvalitet og/eller sikre borgerne flere valgmuligheder. Inden for velfærdsservices, der ikke er knyttet til en institution, fx hjemmehjælp, kan udbud fx anvendes til at finde markedsprisen, hæve kvaliteten og vælge hovedleverandørerne. En hovedleverandør er den leverandør, der skal levere velfærdsservicen til borgerne, hvis de ikke selv foretager et aktiv valg. I dag er det typisk den kommunale leverandør, der er hovedleverandør, mens det flere steder i Sverige er private leverandører. Særligt større kommuner kan med fordel have forskellige hovedleverandører i de forskellige distrikter.

Udgangspunktet bør være, at markedet er åbent for alle de leverandører, der kan levere en velfærdsservice i overensstemmelse med det politisk fastsatte (minimums-) kvalitetsniveau. Når der politisk er taget stilling til den kvalitet, som leverandørerne mindst skal levere, er det borgernes til- og fravalg, der bestemmer antallet af leverandører.

Leveringssikkerhed
Der er fra flere sider skabt utryghed om brugen af private og selvejende leverandører pga. risikoen for konkurs. Ingen har interesse i eller ønsker, at borgerne skal stå uden en given velfærdsservice, og derfor findes der typisk også hurtigt en løsning. Generelt har problemerne og udfordringerne ved konkurser været begrænsede og andre leverandører, herunder også private og selvejende, har hurtigt kunne sikre leveringen. Det skal være en fælles opgave at sikre leveringen af velfærdsservices til borgerne, og ikke blot noget, der pålægges den kommunale leverandør.

For at sikre at der ikke skabes utryghed om leveringssikkerheden, ønsker jeg, at der i lovgivningen fremgår en række krav til kontrakterne med ikke-offentlige leverandører. Disse lovbestemte krav bør holdes på et minimum af hensyn til den kommunale selvbestemmelse. Derudover skal det sikres, at der med kontrakterne ikke sker en skævvridning af markedet til fordel for de offentlige leverandører.

De lovbestemte krav kunne fx være, at der skal stilles en bankgaranti på tre måneders drift (inkl. evt. bagudbetaling), og at leverandøren forpligter sig til at indgå i det samlede beredskab og dermed kan levere velfærdsservicen til borgere, der måtte blive påvirket af en evt. konkurs, indtil de selv vælger en ny leverandør. Der skal være proportionalitet i både bankgarantien og beredsskabsforpligtigelsen. For at sikre at ikke-offentlige ikke pålægges urimeligt høje omkostninger i forbindelse med fornyelse af bankgarantier, skal denne kun fornys med passende mellemrum for eksisterende leverandører.

Hvis en leverandør skulle gå konkurs vil medarbejderne, udstyret og evt. bygningerne stadig være der, og med bankgarantien vil driften kunne fortsætte i tre måneder uden omkostninger for skatteborgerne. Inden for den periode kan konkursboet afvikles, rekonstrueres eller afhændes til en anden leverandør.

(Kilder: DKnyt.dk: Drift i udbud kunne jo give bedre normeringer, 4. april 2014. DI: Det gode udbud i hjemmeplejen. Produktivitetskommissionen: Offentlig- privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Lige adgang til et nemt, trygt og hurtigt leverandørvalg.

juni 2, 2015

Knap en tredjedel af de ældre er stadig ikke bekendt med muligheden for selv at vælge leverandør på trods af, at det har været muligt i mere end 10 år. Det betyder, at en gruppe borgere reelt ikke har frit valg.

Regeringen har gjort ondt værre ved yderligere at forringe borgernes mulighed for at få information om deres valgmuligheder ved bl.a. at nedlægge http://www.brugerinformation.dk.Portalen har hidtil sikret gennemsigtig information, så de har kunnet foretage et kvalificeret frit valg.

Sorteper ender nu hos de borgere, som ikke selv eller de pårørende har ressourcerne til at orientere sig og samle information om de valgmuligheder og leverandører, der er.

Regeringens argument for nedlæggelsen var, at den ikke blev benyttet i tilstrækkelig grad. Problemet løses dog ikke ved helt at fratage borgerne muligheden for at få information om valgmulighederne.

Let tilgængelig information om frit valg!

Et velfungerende frit valg er betinget af, at borgerne har let forståelig og let tilgængelig, troværdig og sammenlignelig information om de forskellige leverandører.

Der skal derfor igen etableres én national hjemmeside. der dels informerer borgerne om deres ret til at vælge selv og dels, tilvejebringer borgerne oplysninger om kvaliteten og tilfredsheden med de forskellige leverandører på en objektiv og sammenlignelig måde. Dermed kan borgerne træffe valget af leverandører på et oplyst grundlag.

Flere andre lande har allerede lignende hjemmesider, hvor ældre og deres pårørende har mulighed for at sammenligne leverandørerne på forskellige områder. Det er afgørende, at hjemmesiden omfatter alle leverandører, er brugervenlig og nem at benytte, så borgerne har lige adgang til et nemt og trygt valg af leverandør – også dem uden pårørende og med få ressourcer.

(Kilder. Social-Børne- og Integrationsministeriet, 2013: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014. Storbritanien: http://www.bettercare.com. 

Sverige: Socialstyrelsen.se/jamfor/aldreguiden. og jamforan.nacka.se)

Kendskab til muligheden for selv at vælge leverandør!

juni 1, 2015

Hvis borgerne skal have et reelt frit valg, er det helt afgørende, at de er bekendt med muligheden for selv at vælge leverandøren til en given velfærdsydelse.

Den myndighed, der har visitationsansvaret for den pågældende velfærdsservice, har ansvaret for at sikre, at borgerne er informeret om muligheden for leverandørvalg. Oplysning om valgfriheden skal være en naturlig del af visitationer mv. og i den almindelige kommunikation og information.

Uafhængig visitation og tilsyn!

Visitatiorer skal være på borgernes side og hjælpe borgerne – især dem, der ikke har ressourcestærke pårørende eller bekendte – med at finde den rette leverandør. Borgerne skal visiteres på baggrund af de kommunalt fastsatte kvalitets- og serviceniveauer af medarbejdere, der er fuldstændig organisatorisk adskilt og uafhængige fra leverandørerne.

Uafhængig information og vejledning om frit valg!

Jeg mener, at borgerne skal have sikkerhed for, at de myndighedspersoner, der informerer, visiterer eller vejleder om frit valg er fuldstændig organisatorisk adskilt og uafhængige fra leverandørerne. Tilsvarende skal borgerne have sikkerhed for, at der er et uafhængigt tilsyn med leverandørerne.

Uafhængigt tilsyn med leverandørerne under frit valg! Gennemgående regelsæt!

Der skal være gennemsigtighed og sammenhæng i reglerne for borgernes frie valg på tværs af opgaveområderne. Det skal sikre klarhed for både borgere, administratorer og leverandører.

Inden for sundhedsområdet har Venstre tidligere fremlagt oplægget “Patienterne skal igen i centrum”. Med oplægget foreslår Venstre, at patienterne får en stribe rettigheder inden for sundhedsområdet. En tanke, jeg som formand for Diabetesforeningens Regionsudvalg i Hovedstaden støtter fuldstændig og helt. Patientrettighederne er grundlæggende udformet efter den samme skabelon: det offentlige sundhedsvæsen har serveretten i et antal dage, og hvis patienterne ikke er tilbudt udredning, behandling eller genoptræning inden for denne periode, kan de benytte en privat leverandør.

Det er dermed muligt, at inddele de forskellige velfærdsservices i en række kategorier, hvor der skal være nogle gennemgående principper for indretningen af borgernes frie valg.

Gennemgående regler og principper for frit valg!

Jeg foreslår derfor, at der udarbejdes mere gennemgående regelsæt for frit valg på baggrund af de grundlæggende principper for frit valg.

(Kilder: Produktionskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014. Tænketanken Public Governance: Åbent lederskab mod velfærdsinnovation. 2013)

Lovgivningen skal moderniseres med frit valg som det grundlæggende element!

maj 31, 2015

Det er derfor nødvendigt, at lovgivningen på velfærdsområder, hvor borgerne har frit valg, moderniseres og tilpasses med frit valg som det grundlæggende element.

Et velfungerende frit valg.

Et velfungerende frit valg er betinget af en række elementer, som skal være på plads, før der reelt kan siges være frit valg for borgerne. Et velfungerende frit valg kræver, at borgerne skal sikres tilgængelig og sammenlignelig information om de enkelte leverandørers kvalitet og borgernes tilfredshed med leverandørerne. Derudover skal der naturligvis være forskellige leverandører at vælge leverandører at vælge imellem.

Forudsætninger for et velfungerende frit valg

  • Kendskab til muligheden for selv at vælge leverandør
  • Lige adgang til et nemt, hurtigt og trygt leverandørvalg
  • Et varieret udbud af leverandører
  • Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne

For mig er det ikke afgørende, om de skattefinansierede velfærdsservices leveres af offentligt eller privat medarbejdere. Tilsvarende er det heller ikke et mål, at flere skal vælge en bestemt leverandør. Målet er alene, at borgerne skal have friheden, muligheden og retten til at vælge mellem forskellige leverandører.

Frit valg skal være grundlaget for de offentlige serviceopgaver!

maj 31, 2015

I København er det blot 41 pct. af de ældre, som modtager praktisk hjælp fra den kommunale leverandør, der er tilfredse med antallet af hjælpere, der kommer i deres hjem. Omvendt er hele 76 pct. af borgerne, der har valgt en privat leverandør tilfredse.

Undersøgelsen, som kommunen selv har fået foretaget, har nu medført, at den kommunale leverandør skal levere en bedre service. De ældre, der har fravalgt den kommunale leverandør, har dermed indirekte bidraget til at hæve kvaliteten for de ældre, der stadig får hjælp af kommunen. Frit valg betyder dermed, at alle ældre i Københavns Kommune får en bedre service, end hvis der havde været et kommunalt monopol. Konkurrencen mellem de forskellige leverandører fører til mere service og øget kvalitet.

Frit valg sikrer bedre kvalitet og mere tilfredshed for de samme penge og en offentlig sektor på borgernes præmisser.

De offentlige serviceopgaver – såsom sygehuse, børnepasning, ældrepleje m.m. – skal moderniseres på grundlag af princippet om frit valg for borgerne mellem offentlige og private serviceleverandører.

(Kilder: Berlingske, 28 juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp, Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).