Posts Tagged ‘Det nære sundhedsvæsen’

Kurt mener, at Velfærdsteknologi er vigtig!

december 2, 2024

I fremtiden kommer alle på et tidspunkt til at stifte bekendtskab med velfærdsteknologi. Det vil være en forudsætning for, at man som senior fortsat kan mestre sit eget liv. Velfærdsteknologi er ikke et nyt fænomen i vores kommune. Vi har allerede mange velfærdsteknologiske løsninger på seniorområdet og vil i de kommende år få mange flere.

Velfærdsteknologier har overordnet til formål at forhøje livskvaliteten og evnen til, at seniorer forbliver så selvhjulpen som muligt og samtidig øge følelsen af tryghed, sikkerhed og værdighed for både seniorerne og de pårørende. Velfærdsteknologi kommer til at overtage opgaver, som i dag løses af kommunens medarbejdere.

Brugen af velfærdsteknologiske løsninger skal ske i dialog med og i respekt for den enkelte seniors retssikkerhed. Det er også vigtigt, at kommunen går i dialog med de pårørende, så de kan føle sig trygge, når det besluttes, at velfærdsteknologiske løsninger skal anvendes.

Anvendelse af velfærdsteknologi kan også være arbejdskraftbesparende og styrke arbejdsmiljøet ved bl.a., at reducere den fysiske belastning for personalet. Dermed kan velfærdsteknologi i nogle tilfælde være med til både at frigøre arbejdstid/give mere tid til det sociale samt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Derudover kan velfærdsteknologier være med til at løfte fagligheden hos medarbejderne og understøtte en bedre udnyttelse af personaleressourcer.

Kommunen bør derfor altid have fokus på at:

  1. introducerer velfærdsteknologiske løsninger, hvor det giver større selvhjulpenhed hos borgeren og/eller kan aflaste brugen af medarbejdere.
  2. Introducere velfærdsteknologiske løsninger, der øger trygheden hos seniorer og pårørende.
  3. Have etiske overvejelser, når teknologiske løsninger anvendes og data indsamles.
  4. Introducere velfærdsteknologiske løsninger, hvor personalet oplever et bedre arbejdsmiljø, og som er arbejdskraftbesparende.
  5. Inddrage seniorer og pårørende, når teknologiske løsninger tages i anvendelse.
  6. Understøtte trænings- og plejeforløb med velfærdsteknologi, hvor det giver større effekt.

Kurt mener nogle seniorer har særlige behov som følge af demens eller andre kognitive udfordringer!

oktober 11, 2024

Seniorer med erhvervet hjerneskade eller demens er nogle af disse grupper. Næsten alle de seniorer, der bor på kommunens ældrecentre, har en kognitiv lidelse ofte i form af en demenssygdom. plejen af disse seniorer skal basere sig på den nyeste faglige viden og leve op til de nationale anbefalinger. Behandling og pleje skal ske, så også de oplever et værdigt og godt liv. Også pårørende skal der tages vare på med inddragelse, aflastning og netværk. Denne indsats starter allerede, mens den demente borger stadig bor i eget hjem. Ældrecentrene skal indrettes, så seniorerne, der har gode forudsætninger for det, lever og trives bedst muligt.

Vi skal derfor have fokus på at:

  1. Medvirke til tidlig diagnostik af demens, så de særlige behov kan tilgodeses tidligt i forløbet.
  2. Sikre udvikling af personalets kompetencer ift., den nyeste viden på demensområdet samt forebygge magtanvendelse.
  3. Tilbyde aktiviteter og rammer, der kan aflaste pårørende til borgere med demens eller demenslignende symptomer.
  4. Indrette alle ældrecentrenes fysiske rammer og skabe relevante aktiviteter, så de tilgodeser de særlige behov, som borgere med demens har.
  5. Arbejde mod, at Kommunen bliver en del af netværket “Demensven Kommuner”.
  6. Udvikle tilbuddet til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Pårørende

For de svageste seniorer er pårørende af meget stor betydning. Som pårørende er det givende at være tæt på deres kære, men det kan også være en stor opgave og udfordring. Kommunen skal sikre forventningsafstemning med og understøtte rådgivning og inddragelse af pårørende, så de kan forblive en vigtig støtte.

Der skal være respekt om, at pårørende kan være et vigtigt livsvidne for den seniore borger. Pårørende skal føle sig hørt og inddraget på rimelig vis og i den udstrækning, som den enkelte senior ønsker det. Det er som udgangspunkt altid den enkelte senior, der afgør, hvordan og i hvilket omfang de ønsker, at deres pårørende bliver inddraget i deres liv. Det er samtidig vigtigt, at pårørende har tid til at være pårørende.

Kurt mener, der skal være sammenhæng i forløb!

september 26, 2024

Der skal være sammenhæng i de forskellige ydelser, man modtager fra kommunen og øvrige offentlige ydelser. Det forudsætter et tæt og godt samarbejde internt i kommunen og mellem kommune, hospital og praktiserende læge, herunder skal der være stort fokus på overgange mellem disse.

Undersøgelser viser, at det er muligt at forebygge indlæggelser, hvis personalet og seniorer i fællesskab er opmærksomme på de tidlige tegn på sygdom og forværring, og de sammen får lagt en plan for at vende situationen til det bedre. Hvis man bliver syg, vil man i fremtiden ikke så ofte skulle på hospitalet. Meget behandling vil i stigende grad foregå ambulant, og egen læge og hjemmeplejen kan i samarbejde varetage en del behandling, der før krævede indlæggelse. Hvis man har behov for midlertidig døgnpleje, kan det blive aktuelt med et ophold på en af kommunens midlertidige pladser.

Kommunen skal følge tæt op på hospitalsindlæggelse af særligt sårbare borgere, så der bliver en god overgang mellem sygehus og hjemmepleje, og borgeren dermed undgår at blive genindlagt hurtigt. Hospitalerne har et 72-timers (lægeligt) behandlingsansvar med udskrivninger fra hospital, der vil kunne medvirke til at understøtte dette. Det indebærer, at hospitalet bevarer ansvaret for patientens behandling i 72 timer og dermed bl.a. påtager sig at håndtere henvendelser fra kommunens sundhedsfaglige medarbejdere de tre første døgn efter udskrivelsen fra et hospital, fx om medicin eller den iværksatte behandling.

Vi skal derfor have fokus på at:

  1. Arbejde systematisk med tidlig opsporing og tidlig indsats for at forebygge indlæggelser.
  2. Medvirke til, at borgere oplever sammenhæng og mening i behandlingsforløb og overgange gennem tæt kontakt med samarbejdsparter internt og eksternt i kommunen.
  3. Følge hurtigt op efter hospitalsindlæggelse hos borgere, der modtager hjemme(syge)pleje, bor på ældrecentre – eller på anden vis er kendt af kommunen.
  4. Sikre, at seniorerne får en smidig overgang fra hospital til eget hjem eller midlertidig plads.
  5. Udvikle personalets kompetencer, mhp, at sikre forsvarlig udskrivning fra hospitalet.
  6. Tilbyde relevant akutsygepleje hele døgnet.

Jeg håber du er enig i ovennævnte betragtninger, og kan se fornuften heri.

Fremtidens sundhedsvæsen bør samles i klynger!

maj 14, 2024

Det står klart, at udfordringerne med opgaveløsning fra regionerne til kommunerne, mangel på finansiering til det nære sundhedsvæsen og den komplekse problematik med “Bermudatrekanten” er velkendte og vedvarende. Det er afgørende at prioritere løsninger, der sikrer en smidig overgang mellem de forskellige niveauer af sundhedsvæsenet og imødekommer borgeres behov på en effektiv og sammenhængende måde.

Derfor skal vi nu af flere årsager investere i det nære sundhedsvæsen. Med de store årgange, der bliver ældre nu, så vil vi se en eksplosiv vækst i antal kronikere og skrøbelige ældre de kommende år. Hvis de skal presses ind i det specialiserede sundhedsvæsen, er der ikke kapacitet til det, og det vil også blive rasende dyrt. Derfor skal vi have fokus på den nære sundhed.

Vi skal kunne håndtere kronikere, skrøbelige ældre og mennesker, der har behov for psykiatrisk hjælp. Og det skal kunne håndtere uden for det specialiserede sundhedsvæsen. Det kræver et samarbejde, der går på tværs af aktørerne i sundhedsvæsenet – altså sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Her er sundhedsklyngerne centrum og skal fungere som én myndighed, som har ansvaret for de patienter, der bevæger sig i overgangene mellem regionerne, kommuner og alment praktiserende læger.

Sundhedsklyngerne kan være rammen om et forpligtende fællesskab, der også har beslutningskraft og økonomi til at fordele opgaver. Og når alle sidder med, er der ikke nogen, der kan løbe fra opgaverne.

Når kommunerne har været nødt til at oprette næsten 4.000 ekstra sengepladser, er det jo, fordi der er nogle, der ikke længere løser en opgave, de tidligere har gjort. Men hvis alle aktører bliver bragt sammen, og alle har hånden på kogepladen, så kanman løse opgaverne der, hvor de giver mest mening.

Der betyder også, at vi kan komme væk fra det meget søjleopdelte sundhedsvæsen til et sted, hvor man kan gøre det, der giver bedst mening for He. Hansen og Fru Jensen.

Omsorg og sundhed skal gå hånd i hånd!

april 30, 2024

Omsorg på skoleskemaet for sundhedspersonalet. Mulighed for at ringe til sygehuset døgnet rundt. Længere tid til undersøgelser og samtaler hos egen løge. Hjælp til at passe på sig selv og forebygge sygdomme.

Det er blot nogle af de forslag, som en taskforce nedsat af Ældre Sagen afleveret til den såkaldte Sundhedsstrukturkommission. Hvorfor er de overhovedet nødvendige? Jo, det danske sundhedsvæsen er under stærkt press.

Problemerne skyldes primært, at antallet af ældre stiger, og at sygehusene bliver mere specialiserede. Derfor skal behandlingen af ældre patienter ske i det nære sundhedsvæsen hos kommuner og i almen praksis, som ikke er gearet til opgaven.

For de ældre patienter med flere sygdomme er det et stort problem. De oplever generelt, at der mangler overblik på tværs af deres forhandlingsforløb. Særligt i det nære sundhedsvæsen er udfordringen, at personalet ikke har tilstrækkelige kompetencer, at kvaliteten i behandling og pleje er meget forskellig, og at der ikke opmærksomhed på forebyggelse og rehabilitering.

Tilbage står mange med følelsen af, at sundhedsvæsenet har fokus på opgaven og diagnosen – ikke på helheden, mennesket og omsorgen.

Ældre Sagen er sammen med en række eksperter kommet med forslag til, hvordan sundhedsvæsenet i fremtiden kan tage mere hensyn til ældre. Det vil jeg følge her på min samfundsblog.

Frivillighed!

februar 22, 2024

Det er ingen skam at være en glad frivillig.

Frivillighed handler om at bringe ofre, være uselvisk og handle uegennyttigt til fordel for andre. Sådan lyder den gamle fortælling i hvert fald. Men vi har brug for en ny. Der er nemlig masser af positive sidegevinster for den frivillige selv, og dem skal vi blive bedre til at tale højt om-og hylde-mener jeg.

Frivillighedsskam. Det lyder skørt, men det findes.

Skammen opstår, når frivillige oplever personlige gevinster af det arbejde, de ellers først og fremmest havde forestillet sig skulle være til gavn for andre. Det frivillige arbejde gør os gladere, mere energifyldte og måske ligefrem sundere. Men mange kan ikke lide at sige det højt. For det var jo slet ikke det, der var meningen.

Men det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget-ja faktisk rigtigt meget-ud af sit arbejde som frivillig. Mange fortæller, at det frivillige arbejde også har en stor positiv indflydelse på deres eget liv. Det er ikke noget de skilter med, men det burde det være. For det er jo kun positivt-fantastisk faktisk-at det frivillige arbejde ikke kun er til gavn for dem, det er tilrettelagt for, men i høj grad også for dem, der yder det.

Derfor har vi brug for en anden historie om frivillighed. En historie, der både rummer fortællingen om alt det gode, det frivillige arbejde gør for dem, der modtager indsatsen-og alt det gode, der samtidig tilfalder dem, der deler ud af deres tid og kræfter.

Og det viser sig, at det er en overordentlig god historie. Forskning viser nemlig, at det ikke bare er de frivilliges egen oplevelse, at der er positive sidegevinster at hente i frivillighed. De positive gevinster er både målbare og kan dokumenteres.

Rekruttering!

januar 4, 2024

Manglen på både akut og langsigtet arbejdskraft bør prioriteres som det absolut vigtigste emne.

“Det vigtigste er, at vi får igangsat initiativer til at skaffe mere arbejdskraft. Dette land mangler ikke penge. Vi mangler arbejdskraft. Rekrutteringen til ældresektoren er den absolut største og vigtigste opgave for regeringen lige nu. Uden tilstrækkelige medarbejdere, kan man ikke levere den nødvendige hjælp. Hvis ikke det problem bliver løst, går vi ind i ældreplejens middelalder.”

Blandt de initiativer, der bør iværksættes, er en åbning for arbejdstagere fra udlandet – også uden for EU – for at få dæmmet op for arbejdskraftmanglen. Desuden har bl.a. Ældre Sagen en hel palet af foreslag, der kan tiltrække flere medarbejdere til området. Fx indførsel af mesterlæreordninger på plejehjem, hvor unge kan komme direkte ud i arbejde og samtidig uddannne sig i faget.

Man må tænke i alle muligheder nu: “Ud over at få flere udlændinge ind i sektoren, skal vi simpelthen have støvsuget hele det danske arbejdsmarked. Vi skal have alle med ombord. Det gælder fx også de mange dygtige flygtninge og indvandrere, der bor her i landet, som gerne vil bidrage, og som jeg er sikker på vil være en gevinst for ældreområdet.”

Mens den private sektor i højere grad formår, at skaffe den nødvendige arbejdskraft, betyder de rigide strukturer i det offentlige, at det går mere trægt her. Et eksempel på den uhensigtmæssige håndtering var Lønkommissionen, der skulle se på, hvilke faggrupper der havde for lav en løn, især igangsat af problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det arbejde mundede ud i en slags ikke konklussion, og siden skete der ikke meget. Måske som følge af en politisk nervøsitet over at love for meget, mens andre vil føle sig overset. Senere greb regeringen dog ind, og via trepartsforhandlinger fik man løftet noget af lønproblemet.

Sandheden er, at det allerede vælter ind med udenlandsk arbejdskraft, blot på det private område og på en mere ureguleret måde. Der mangler ikke folk, der vil arbejde i Danmark, men vi har ikke grebet chancen for at få dem ind og bidrage i stort antal i den offentlige sektor.

Rekrutteringsproblemet er dog langtfra det eneste, en ny ældrelov er udset til at få fat på- og bør tage fat på. Ud over at få rettet op på arbejdskraftmanglen, bør man reorganiserer ældreplejen, så medarbejderne arbejder i små, selvstyrende reams, fritaget for den kommunale visiterings bureaukratiske kontrol. Sådan gør man i Holland, og resultaterne derfra viser, at ældreplejen på den måde kan gøres både bedre og billigere.

Pårørende skal tilbydes støtte og indflydelse!

maj 8, 2023

I Ældre Sagen arbejder vi for, at der er et godt samarbejde mellem medarbejdere og pårørende både om det generelle liv på plejehjem, og når det handler om den enkelte ældres ve og vel.

De fleste pårørende hjælper gerne, men mange pårørende oplever, at deres viden om den ældre ikke bliver brugt af medarbejderne.

Pårørende skal have støtte og anerkendes som vigtige samarbejdspartnere, og de skal tages med på råd. At samarbejde med og støtte pårørende, skal være en naturlig del af arbejdet.

Pårørende skal ikke bruges til at løse opgaver, når plejehjemmet mangler hænder.

Hvordan er det i din kommune?

Arbejder plejehjemmene med at lytte til pårørende?

Er der tid til jævnlige samtaler med pårørende?

Anerkender og støtter personalet pårørende?

Forventer personalet, at pårørende hjælper til med konkrete opgaver?

I disse tider med personalemangel overalt i de lokale sundhedsafdelinger, er det vigtigt, at både du og jeg holder fokus på vores kommunes adfærd i ovennævnte afdelinger.

Kommunen forventer, at civilsamfundet indtræder i støtteområder for vores svageste ældre på trods af, at de har betalt skat gennem hele livet som forsikring på, at der er et kvalitetssystem på social-og sundhedsområdet.

Mange pårørende bor måske langt væk fra vore ældre. og kan derfor ikke deltage i de daglige pasningsopgaver.

Patienter skal have ret til lighed i sundhed!

januar 31, 2022
  1. Hospitalet skal sikrer, at patienten under indlæggelse får en sengeplads på en hospitalsstue- og ikke på gangen.
  2. Sundhedsfaglig behandling skal tilpasses den enkelte patient ud fra faglig kvalitetsstandarder, uanset om det er på hospitalet eller i kommunen.
  3. Sundhedsvæsenets økonomi skal følge udviklingen i demografi og behandlingsmetoder, så patienten får tidssvarende høj kvalitet i sin behandling og pleje.
  4. Patientens behandling er et fælles ansvar understøttet af fælles ledelse og økonomi mellem region og kommune.
  5. Kommunen skal sikrer, at ophold på midlertidige pladser pga. sygdom sker uden brugerbetaling.
  6. Hospital og kommune skal sikrer, at kørsel til og fra behandling tilbydes og tilrettelægges med udgangspunkt i patientens behov.

Ældre patienter skal have ret til en værdig behandling. Det er en menneskeret, at vi behandler vore svage ældre med empati og medmenneskelig omhu.

1. Kommunegruppe

december 1, 2015

1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne.

Ud over et fokus på det traditionelle ældreområde er der lagt op til, at der kan fokuseres på patientgrupper, der kommer i forbindelse med sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner med henblik på at sikre effektive  og omkostningseffektive forløb. Denne gruppe omfatter især ældre medicinske patienter, men også for andre grupper, herunder kronisk syge og psykisk syge, kan være potentiale ved bedre forløb.

Gruppen kan fx se på, hvordan kommunerne kan realisere økonomiske gevinster inden for de eksisterende rammer og med en nytænkning af disse.

Velfærdsteknologi og mobilenheder, der kan spare ressourcer og sikre en bedre diagnosticering af patienterne kan indgå i overvejelserne.