Posts Tagged ‘Danmarks største udbud på ældreområdet’

Danmarks største udbud på ældreområdet!

august 11, 2014

Gribskov Kommune indgik i marts 2014 aftale om Danmarks største udbud på social-og sundhedsområdet. Udbuddet betyder, at de private leverandører får en endnu større rolle end hidtil i leveringen af kommunens velfærdsydelser.

Udbuddet i Gribskov Kommune bestod af plejecentre, hjemmeplejen, botilbud for borgerne med handicap, et center for midlertidigt ophold, Hjemmesygepleje, levering og produktion af mad samt genoptræning og rehabilitering af borgere. Samlet set bliver der udliciteret for mete end 2,6 mia. kr. de næste ni år.

Mens en tredjedel af opgaverne på området hidtil har været udført i kommunalt regi, og resten har været udført af private leverandører, ligger kun en fjerdedel af opgaverne fremover på kommunale hænder. Interessen var stor, og 12 private selskaber var efter en prækvalifikation inviteret til at byde på opgaverne. Fremover bliver servicen leveret til borgerne af dels den kommunale leverandør PlejeGribskov og dels virksomhederne Aleris Omsorg A/Sog Attendo A/S. Maden til borgere i eget hjem vil blive leveret af Det Danske Madhus A/S.
Citat” For os er det ikke afgørende, om det er private eller kommunale leverandører, som skal servicere borgerne. Vi har lagt vægt på, hvem der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, og det er faktisk lykkes at få nogle rigtig gode priser samtidig med, at vi har løftet kvaliteten overfor de svageste borgere i vores kommune.” Oplyste formand for social-og Sundhedsudvalget Birgit Roswall, Gribskov Kommune.