Posts Tagged ‘change’

Socialpolitikken begynder i familien!

september 25, 2015

Forældre er nøglen til børns læring og udvikling.

Statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder, fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie. En kvalificeret, specialiseret og målrettet indsats i familiens nærmiljø er vejen frem.

Familien i opløsning?

Familien i opløsning?

Der skal mere fokus på de sociale risikofaktorer hos børn og voksne – vi skal blive bedre til at lave en helhedorienteret tilgang til familien. F. eks. kan man stille spørgsmålene: Hvad betyder det for børnenes trivsel og læring, hvis far får et arbejde, og mor drikker mindre? Svarene synes indlysende, og det kalder på en langt bedre koordination mellem de forskellige forvaltningsområder, så der kommer et helhedsperspektiv på familien.

Har du kommentarer og bemærkninger hertil, eller oplevelser du ønsker at dele med os her, er du velkommen til, at ligge dem ind her i kommentarboksen.

Ventetider skal bekæmpes!

maj 11, 2015

Alle patienter, uanset pengepung eller beskæftigelse skal have mulighed for at vælge hurtig behandling, når ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage!

Mens man bør være optaget af at bekæmpe ventelister – og sikre, at flere  patienter behandles hurtigt og effektivt – har regeringen desværre været optaget af at bekæmpe patienternes ret til hurtig behandling. Ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejede tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed.

Regeringens forringelse af patienternes rettigheder betyder samtidig, at der bliver skabt et A- og et B-hold af patienter, hvor dem med økonomien i orden kan springe ventelisterne over og få hurtig behandling på et privathospital.

Regeringens såkaldte differentierede ventetidsgaranti har således blot været en garanti for, at ingen patienter har fået bedre behandlingsrettigheder, mens mange har fået forringet deres ret til at kunne fravælge lange ventetider på behandling i det offentlige.

Jeg er samtidig kritisk over for, at regeringen har valgt at give personer i beskæftigelse bedre rettigheder end danskere, der står uden for arbejdsmarkedet – herunder også pensionister og studerende. For første gang i Sundhedslovens historie har regeringen nemlig valgt at skrive “beskæftigelse” ind som et konkret kriterium i forhold til adgangene til behandling.

Alle patienter skal have ret til hurtig behandling!

For Venstre er det afgørende, at patienterne sikres den bedst mulige behandling, hurtigst muligt. Derimod er det mindre afgørende, om det sker på et offentligt eller privat sygehus.

Senest har Region Sjælland – med Venstre i spidsen – valgt at trodse regeringens forringelse af patienternes ret til hurtig behandling, og har ifm den nye budgetaftale netop besluttet at sikre alle patienter ret til hurtig behandling inden for 30 dage. Region Sjælland søger derved at minimere den nuværende ulighed i adgangen til behandling, som regeringens forringelser af det udvidede frie sygehusvalg har medført, hvor nogle patienter gives en ventetidsgaranti på 30 dage og andre patienter med samme lidelse gives ventetidsgaranti på to måneder.

Venstre vil udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid til både udredning og behandling. Det bidrager samtidig til at sikre mere sundhed for pengene.

Hurtig behandling betyder, at patienterne hurtigere kan blive deres lidelse eller sygdom kvit, og dermed hurtigere tilbage til et almindeligt hverdags liv med beskæftigelse, fritids- og familieaktiviteter.

Hvad gør du som leder, når en medarbejder får psykiske problemer?

april 27, 2015

Masser af danskere kommer på arbejde igen med – eller efter – psykisk sygdom. Der skal heldigvis ikke meget omtanke til, før kolleger eller chefen kan være med til at gøre det nemmere at vende tilbage til et godt liv.

En undersøgelse blandt 581 virksomheder viser, at to trediedele af virksomhederne har oplevet, at en medarbejder er blevet sygemeldt med en psykisk lidelse inden for de seneste to år. Undersøgelsen viser også, at der er meget usikkerhed om, hvordan virksomhederne skal håndtere og takle det.

Sygefraværd på grund af psykiske problemer er et voksende problem i Danmark. Hver fjerde langvarig sygemelding skyldes psykiske belastninger og problemer, og her er stress og depression de mest almindelige årsager.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der lider af en psykisk sygdom. Sundhedsstyrelsen anslår, at hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i livet får psykiske problemer som fx. en depression. Dog ved vi, at mindst 500.000 danskere lige nu er ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer.

Det betyder, at du som arbejdsgiver, leder eller mellemleder sandsynligvis vil stå i en situation, hvor du skal håntere, at en medarbejder får eller har psykiske problemer. Derfor er der også al mulig grund til at sætte sig mere ind i, hvad du konkret kan gøre for at støtte op om medarbejderne i din virksomhed.

Indsatser for tidlig opsporing!

november 7, 2014

Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.

Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.

Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.

Case: Kvalitetsløft i hjemmeplejen via mobilapp i Ballerup og Furesø!

september 22, 2014

“Kronika” er en helt ny form for sundhedsapp, udviklet til brug i den kommunale hjemmepleje. App’en er et produkt af et succesfulde samarbejde mellem Region Hovedstaden, Ballerup og Furesø Kommuner samt Viscom A/S og Effector A/S.

Ideen opstod blandt fire sygeplejersker fra hver deres fagområde på Herlev Hospital, som ville forbedre kommunernes social- og sundhedspersonalet mulighed for at indhente information om borgernes sundhedstilstand.

Hjemmehjælperen har via Kronika adgang til information om forskellige kroniske sygdomme på mobilen. Kronika henvender sig til SOSU-assistenter, der tager sig af borgere, som lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, hjertesvigt eller hjertekramper. App’en rummer både information om symptomer og behandling samt en række gode råd, der klæder plejepersonalet på til at identificere og behandle borgernes symptomer. Får fru Hansen f.eks., åndenød, kan personalet finde mobilen frem og se, hvad de skal gøre, og mindsker dermed risikoen for indlæggelse på sygehus. Det gør Kronika til et effektivt arbejdsredskab.

Region Hovedstaden testede indledningsvist ideen af i Ballerup og Furesø Kommuner og har herefter inddraget de to virksomheder.

For at sikre, at Hjemmehjælperen ville finde Værktøjet relevant og forbedre deres arbejde, har alle parterne holdt flere workshops sammen, inden den første version af Kronika blev lanceret. Alle disse kræfter på tværs af kommuner, region og private virksomheder har bidraget til den unikke og skræddersyede løsning, som Kronika er.

Kronika er udover at være et effektivt arbejdsredskab også et læringsredskab, der kan bruges som forberedelse til hjemmebesøg hos borgerne. App’en har separate afsnit om hver af de fire kroniske sygdomme, som plejepersonalet enten kan læse i ro og mag eller få læst højt, mens de er på farten. Desuden har personalet mulighed for at se informative vidiofilm om de fire sygdomme.

“Med Kronika har vores hjemmehjælpere fået et værdifuldt mobilværktøj, der sikrer, at de altid har den fornødne information lige ved hånden. Dette vil øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser hos borgerne” udtaler Souschef Karin Bjerre Kohn, Ballerup Hjemmepleje.

Der sker i disse år en kraftig udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a.,kan håndtere udfordringerne!

maj 27, 2014

Tendenser, som præger kommunernes sundhedsopgave:

– Kommunerne opruster sygeplejeindsatsen i hjemmeplejen (fx kompetenceudvikling og tidlig opsporing) og etablering af akutpladser og teams.

– Der skal tages hånd om borgere, som udskrives hurtigere fra sygehusene og derfor prioriterer kommunerne hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse samt en bred genoptrænings- og rehabiliteringsindsats.

– Kommunernes kompetenceudvikler medarbejdere og ansætter generelt flere medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse.

– Kommunerne arbejder i højere grad evidensbaseret end tidligere. Det betyder, at der er en udvikling mod større ensartethed i de kommunale tilbud.

 

Udfordinger for sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen!

maj 26, 2014

En sund befolkning er en væsentlig forudsætning for en stærk arbejdsstyrke og et bæredygtigt samfund. Med de udfordringer som Danmark står over for de kommende år med flere ældre og flere med kronisk sygdom, får sundhedspolitikken en afgørende rolle:

– Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i den offentlige sektor – ikke mindst på sundhedsområdet (flere ældre, flere med kronisk og psykisk sygdom, flere med nedsat funktionsevne). Forbedringer i sundhedsvæsenet skal i højere grad finansieres ved at prioritere udgifterne på en ny måde, så borgerne i højere grad end i dag behandles uden for sygehusene – i borgernes nærmiljø.

– Danmark er udfordret af, at vi har en lav middellevetid sammenlignet medvores nabolande. Det skyldes bl.a., at for mange danskere lever for usundt. Det betyder dårligere livskvalitet og medfører udgifter til pleje, rehabilitering, førtidspension mv.

 

 

Brug for investeringer i vækst!

marts 14, 2014

Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.

Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.

Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.

 

Lønkonkurrence!

december 9, 2013

Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.

Hvad kan vi gøre nu?

I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.

Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.

Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.

Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.

Lavtlønslandenes voksende rolle!

december 7, 2013

Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.

Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.

De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.

Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.

Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:

  1. Tekstil og læder
  2. Møbelproduktion
  3. Jern og metal
  4. Forskning og udvikling
  5. IT-service

(AERådet: Økonomiske Tendenser)