5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, uddannelser og udsatte børn og unge!
Rigtigt mange kommuner er pt. udfordret på demografi, struktur og ledelse på hele børne- og ungeområdet. Det er samtidig et område med mange forskellige lovgivninger og faglige tænkninger, der skal spille sammen. Det drejer sig fx om sundhedsplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, lærere og lokalsamfundet med en række aktører.
Området har allerede i betydelige grad bidraget til effektivisering og faglig nytænkning i de senere år. Det er fx nytænkning i forhold til faglige normere og måder at tilrettelægge arbejdet på. Drøftelserne kunne fx gå på at følge disse forandringer til dørs.
Drøftelserne kunne også handle om “at begynde forfra” på børne- og ungeområdet. Hvordan ville vi indrette os i kommunen, hvis vi selv måtte bestemme, og hvordan kan det bidrage til den økonomiske bundlinje? Målet er at skabe en opvækst for alle børn og unge i det almene tilbud, hvor alle trives, udvikler sig og lærer. Det handler om fælles mål, samarbejde på tværs af organisationen og med mange frivillige organisationer, struktur, lovgivning m.v. Behovet for faglig og økonomisk nytænkning viser sig både i forhold til de helt små børn, dagtilbud, skole, fritidstilbud og familieområdet. Også forældresamarbejdet skal fornyes.
I forhold til ungdomsuddannelsesområdet er der behov for at nytænke, hvordan bl.a. kommunen bidrager til at flest muligt får den rigtige ungdomsuddannelse hurtigst muligt. På området er der en vanskeligt gennemskuelig vifte af forberedende tilbud med varierende effekt. STU er et særligt fokusområde. Kommunen har ikke driftapparatet, men har en nøglerolle ift. den unges uddannelsesvalg via UU, åben skole og relationerne til uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Det er derfor behov for at sætte fokus på den samlede virkning af disse indsatser i forhold til målsætningen.
Kurtdamsted's Blog 