Posts Tagged ‘Beskæftigelse’

Global vækst – sundheds-industriens eksport er rekordhøj. Vidste du det?

februar 27, 2018

Eksporten af danske sundhedsprodukter var i 2016 rekordhøj. Især Nordamerika og Asien bidrager til væksten i sundhedsindustrien. Markeder langt fra Danmark betyder mere og mere – en udvikling, der skønnes at fortsætte fremover, hvilket glæder en tidligere mangeårig eksportmand som jeg.

Eksporten er steget med 63 pct. siden 2010!

Udlandet køber stadig flere danske sundhedsprodukter. Fra 2010 til 2016 har danske virksomheder øget eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr fra 66 mia. kr. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i de seneste seks år. Den positive udvikling skyldes især en øget eksport til Asien og Nordamerika.

Sundhedsindustrien skaber fremgang i dansk eksport!

Den danske sundhedsindustri fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Hver gang Danmark solgte varer for 100 kr. i 2010, stod sundhedsindustrien for 12 kr. Den store vækst i branchens eksport har medført, at sundhedsindustrien i 2016 stod for 17 kr. ud af 100 kr.

Størst fremgang i salget til USA!

I de seneste seks år er eksporten af sundhedsprodukter øget til alle dele af verden med undtagelse af Oceanien. Højst har væksten været i Nordamerika, hvor eksporten er mere end fordoblet fra 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016. Dermed er betydningen af Nordamerika for den danske sundhedsindustri steget. For hver 100 kr., er den danske sundhedsindustri bragte hjem til Danmark i 2016, kom 28 kr., fra Nordamerika – i 2010 var det 22 kr.

Det er primært USA, som driver den positive udvikling i eksporten til Nordamerika. USA er med stor margin det land i verden, som køber flest danske sundhedsprodukter. Derudover er USA det land, hvor fremgangen i eksporten har været størst i de seneste seks år. I 2016 solgte den danske sundhedsindustri for 28 mia. kr., til USA, hvilket er 26 pct. af sundhedsindustriens eksport. Til sammenligning stod USA for 8 pct., af den samlede danske vareeksport.

Eksporten til Japan og Kina stiger også betragteligt!

Japan og Kina har ligesom USA øget købet af danske sundhedsprodukter betragteligt. Fra 2010 til 2016 har sundhedsindustrien øget eksporten til Japan og Kina med henholdsvis 12 og 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til EU15-landene steget med 4 pct. om året*

*Ud af sundhedsindustriens eksport på 108,3 mia. kr. er 5,8 mia. kr. skjult af fortrolighedshensyn (diskretioneret). Ud fra andre kilder formodes en del af denne eksport at gå til Kina, hvorfor eksporten til Kina højst sandsynligt undervurderes her.

 

Jeg tager hatten af for Aabenraa kommune – der investerer og får flere i job!

februar 4, 2018

Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!

“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.

Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.

Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.

Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.

Målsætning

Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.

Hvad har kommunen gjort?

  • Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
  • Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
  • Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.

Resultatet efter første år:

  • Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
  • Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
  • 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen

Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt

Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Globalisering og beskæftigelse!

december 3, 2013

Med globaliseringen har virksomheder fået mulighed for at flytte en række arbejdsopgaver til dele af verden, hvor lønnen er betydeligt lavere. Arbejdsgivernes stigende mobilitet har reelt åbnet for international konkurrence mellem arbejdstagerne. Dette betyder nye udfordringer for den danske arbejdsstyrke, der i dag nyder godt af at være et af verdens højeste lønniveauer.