Et velfærdssamfund skal kendes på den måde, det behandler sine svageste mennesker på. Det er helt grundlæggende, at ældre, der har behov for det, gives pleje og omsorg på en værdig og betrykkende måde.
Når man flytter på plejehjem, skal man kunne bevare sin værdighed og selvbestemmelse. Man bør arbejde for, at alle beboere på landets plejehjem sikres et trygt, meningsfyldt og godt liv.
Livet må ikke gå i stå, fordi man bor på plejehjem. Det skal være et sted, hvor man har lyst til at være- og ikke en nødbolig. Plejehjem skal være hjem med samvær og nærvær. Det modvirker ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Det skal være et sted, hvor omsorg, respekt og værdighed er centrale værdier.
Derfor arbejder Ældre Sagen på landsplan med at styrke det gode liv på plejehjem.
I alle landets kommuner ønsker Ældre Sagen:
Opnormering!
Bemandingen på mange plejehjem er skåret helt ind til benet. Det betyder, at der ikke er meget tid til menneskelig kontakt og nærved, som er helt afgørende for trygheden og livkvaliteten hos beboerne.
Der skal være nok personale, til at hjælpe, når der er brug for at hjælp. Hjælp til at spise, når maden er klar, hjælp til at komme på toilet, når man skal. Hjælp til at få skiftet ble, når den ikke længere er tør og hjælp til at komme i seng og op igen, når man selv vil.
Trivsel, sundhed og livsglæde hænger sammen med tryghed, følelsen af at være hjemme og at have gode venner. At kunne komme udenfor er en menneskeret. Derfor skal der være personale nok til, at beboerne kan leve et liv, der opfylder disse behov.
Husk mennesket før systemet. Alle mennesker har brug for empati og menneskekærlighed!