Danske dynamiske virksomheder!

januar 5, 2022

Smiling young woman dreaming, answer

Vores verden forandrer sig!

Vore danske virksomheder arbejder i et marked og i en verden, hvor forandringerne foregår hurtigere og hurtigere. En dynamisk verden stiller konstant krav til vore virksomheders evne til at tilpasse sig.

Det kræver overblik og beslutningsevne!

Vi har stor erfaring i den løbende og individuelle sparring med ledelse i små- og mellemstore virksomheder – SMV’er, og det er disse praktiske erfaringer, der har ført til udviklingen af vores dynamiske arbejdsmetode og forretningsmodel.

Vores arbejdsmetode er udarbejdet på baggrund af stor erfaring!

Vi tilbyder vores assistance med at indføre nævnte dynamik. Det sker ved, at vi hjælper din virksomheds medarbejdere og ledelse med at fastlægge virksomhedens målsætninger, strategier og handlingsplaner.

Som led i dette arbejde stiller vi en række praktiske, men dybe spørgsmål, som efterfølgende kan bruges ved den løbende vedligeholdelse af forretningsplanen. Ønsker du rådgivning herom kan du kontakte følgende mail: kurtdamsted@gmail.com

Markedsføring ved nystart.

januar 5, 2022

Virksomhedernes opførsel i forbindelse med markedsføring er underkastet lovregulering.

Markedsføringsloven bestemmer, at en virksomhed ikke må foretage sig noget som “strider mod god markedsføringsskik.

Hvad er så det?

Det er Forbrugerombudsmanden, der administrerer lovens bestemmelser, og han sender sager til domstolene, hvor reglerne efterhånden bliver fastlagt.

Markedsføringsloven omhandler ikke blot traditionel markedsføring. Også emner som service, inkasso og aftalevilkår er omfattet.

Nedenfor er nævnt nogle vigtige områder, som strider mod god markedsføringsskik:
  1. Markedsføring på påtrængende måde
  2. Markedsføring af farlige eller underlødige produkter
  3. Manglende social ansvarsfølelse i markedsføring
  4. Vildledende prisangivelser, fx rabatter, som ikke er reelle rabatter
  5. Udbredelse af urigtige oplysninger om konkurrenter

Du må fx. ikke sprede rygter om, at en konkurrent er i vanskeligheder. Hvis du foretager sammenligninger med en eller flere af dine konkurrenters produkter eller ydelser, skal de punkter, du sammenligner på, være relevante og loyale over for dine konkurrenter. I øvrigt er sammenlignende reklamer tilladt.

Hvis du påtænker utraditionelle veje i din markedsføring, specielt hvis du inddrager konkurrenter, bør du spørge dig til råds hos professionelle, inden du går i gang.

En sag med Forbrugerombudsmanden kan skade dig i lang tid fremover!

Vær ærlig i din markedsføring, det tjener dig bedst i det lange løb.

Den blandede by og samfund!

januar 4, 2022

I de fleste boligpolitiske samtaler og drøftelser tales der om, at målet er den blandede by.

Byen og lokalsamfund består af mange forskellige boformer. Almene boliger, privat udlejning og andele. Men de har det med at klumpe sig sammen hver for sig, så vi får boligområder med mest af det ene og mindre af de andre.

Vi bør et have mix og fremadrettet blande boligerne på en anden måde som også fremmer velfungerende velfærds- og fritidstilbud.

Vi bør derfor dykke ned i i hvad, hvem og hvordan vi arbejder mod at opnå flere og mere blandede byer og samfund. Vi hører både om det by strategiske og boligsociale, samarbejde med kommunen og andre interessenter.

Ældreplejen – Frit valg!

januar 4, 2022

De ældre har lidt nok afsagn de sidste knapt 2 år. De skal ikke endnu engang betale prisen.

Derfor er jeg imod regeringen og de røde partiers indskrænkning af behandlingsgaranti og frit valg.

De ældre risikerer nu at få frataget madservice, rengøring og personlig pleje. Uanset om vi står med store udfordringer på grund af Corona, så skal vi altid sætte mennesket før systemet.

Mere brug af frit valg og frivillig brug af privat hjemmehjælp er en del af svaret.

Samtidig vil jeg gerne gøre jer alle opmærksomme på PIU-Patient Inddragelses Udvalgets kommisorium. Det er yderst vigtigt, at alle vore patienter og kronisk syge medmennesker af alle observanser behandles iht til indholdet af denne bekendtgørelse.

Husk, at vi mennesker alle kan blive syge og blive ældre, og da vi gennem livet betaler stor skat bør de serviceorganer vi har betalt til være velfungerende både kompetent-og kvalitetsmæssigt.

Det vigtige Likviditetsbudget!

august 22, 2019

 

Det næste vigtige budget er likviditetsbudgettet. Nu skal vi igen have fat i en række nye begreber for at belyse sammenhængen i budgetterne.

Indtægter og indbetalinger er ikke altid det samme. Når du sælger en vare til en kunde og fakturerer den, får du en indtægt. Hvis kunden betaler straks (kontant), sker der en indbetaling. Her er indtægt og indbetaling altså sammenfaldende, som det vil være i fx en bagerforretning. Hvis du derimod giver kunden kredit, registreres en indtægt og et tilgodehavende. Når kunden senere betaler, ændres dit tilgodehavende til en indbetaling. På samme måde med udgifter og udbetalinger. Du har en udgift, når du får leveret en vare. Betaler du kontant, får du med det samme en tilsvarende udbetaling, men hvis du får kredit, registreres udgiften som et skyldigt beløb under kreditorer. Først når du senere betaler, forekommer en udbetaling. En virksomhed har udgifter til indkøb af mange forskellige slags varer. Det er ikke alle varer, der forbruges med det samme, fx anvendes maskiner gennem flere år. Der er altså en række indkøb, som skal fordeles over flere år gennem det. Det kaldes afskrivninger. Afskrivninger er en beregnet omkostning, som også skal indgå i driftsbudgettet. Alle dine investeringer i debitorer (kunder der skylder dig penge), maskiner, biler, råvarer og varelager skal finansieres. Pengene fremskaffes ved, at du selv indskyder penge, får lån, kassekredit m.m.

I driftsbudgettet fortælles, hvornår omkostningerne bruges, og hvornår salget finder sted. I likviditetsbudgettet fortælles, hvornår udgifterne skal betales, og hvornår dine kunder forventes at betale. Formålet med et likviditetsbudget er at vise, om indbetalingerne indgår hurtigt nok til, at du kan klare udbetalingerne efterhånden, som de forfalder til betaling. Da der er svingninger på såvel udbetaling som indbetalingssiden i løbet af et år, vil der sikkert være behov for en kassekredit eller driftskredit til at udligne disse svingninger.

Det er god budgetpraksis at indlægge en likviditetsreserve af passende størrelse til at imødegå uventede svingninger i likviditeten, så du ikke skal i banken hvert andet øjeblik for at få lov til at overtrække kassekreditten, indtil din store kunde sender de penge, han skylder o.lign.

Likviditetsbudgettet vil normalt være opstillet måned for måned ligesom driftsbudgettet. De vigtigste poster i likviditetsbudgettet er at finde blandt følgende, når det drejer sig om indbetalinger:

  • Kontantsalg
  • Indbetalinger fra kunder
  • Evt. renteindbetalinger
  • Andre indbetalinger

De vigtigste poster i likviditetsbudgettet på udbetalingssiden er:

  • Kontant varekøb
  • Betaling til kreditorer
  • Lønninger og sociale ydelser
  • Moms
  • A-skat
  • Betaling af faste omkostninger
  • Afdrag på biler, maskiner og lån
  • Renter
  • Privatforbrug
  • Andre udbetalinger

Forskellen mellem indbetalingerne og udbetalingerne vil vise dit aktuelle likviditetsbehov.

Driftsbudget er et billede af virksomhedens forventede indtjening i den kommende periode!

august 19, 2019

Driftsbudget

På baggrund af investeringsbudgettet og dine opstillede budgetforudsætninger kan der nu opstilles et driftsbudget, som giver et billede af virksomhedens forventede indtjening i den kommende periode. Dette budget kaldes også et resultatbudget, og kan se ud som følgende:

  • Omsætning 1.200.000 kr.
  • Vareforbrug 400.000 kr.
  • Lønninger 350.000 kr.
  • Variable omkostninger i alt 750.000 kr.
  • Dækningsbidrag 450.000 kr.
  • Kapacitetsomkostninger 100.000 kr.
  • Renter 50.000 kr.
  • Afskrivninger 60.000 kr.
  • Løn til indehaver 200.000 kr.
  • Faste omkostninger i alt 410.000 kr.
  • Virksomhedens resultat 40.000 kr.

Du synes måske ikke om det beskedne resultat i budgettet ovenfor, men hvis budgettet ellers er realistisk og gennemarbejdet, ser det ikke så galt ud. Dels er der afholdt løn til indehaveren på 200.000 kr., og dels er det en kendsgerning fra praksis, at mange virksomheder ikke giver det store overskud det første år. Der er en række start- og indkøringsomkostninger, som gør, at det ofte kan være svært at få et stort overskud med det samme.

Budgettet er opstillet efter det almindeligste princip, nemlig dækningsbidragsmodellen, hvor omkostningerne opdeles i hhv. variable og faste, alt efter om de varierer med produktionens størrelse eller ej. Nogle kalder de variable omkostninger for stykomkostninger og de faste omkostninger for kapacitetsomkostninger, men det er stort set de samme størrelser, der tales om.

Dækningsbidraget er den del af omsætningen, som skal dække faste omkostninger, renter, afskrivninger, løn til indehaver, forrentning af egenkapital samt overskud.

Faste omkostninger (kapacitetsomkostninger) dækker en lang række poster som fx Husleje eller ejendommens drift, el, vand, varme, kontorartikler, telefon, reparation og vedligeholdelse, rengøring, forsikringer, annoncer og reklame, konsulentassistance, revisor, automobilers drift og diverse uforudsete omkostninger. Det første års budget for faste omkostninger vil derudover indeholde særlige etableringsomkostninger som fx. låneomkostninger, advokat, konsulenter.

De faste omkostninger er normalt ikke så vanskelige at forudsige. Virksomhedens omsætning eller salg er derimod den vanskeligste post at budgettere realistisk og samtidig den, der er lettest at ændre i opadgående retning, hvis det kniber: Du sætter blot dine salgspriser noget højere! Der er set masser af eksempler fra praksis, hvor omsætningen slet ikke holdt stik, fordi der var budgetteret alt for optimistisk i såvel mængder som priser. Til gengæld passede omkostningssiden forbavsende godt! Resultat: Et drønende underskud, som gjorde det meget svært at få virksomheden til at fortsætte.

Du er naturligvis den bedste til at vurdere, hvor meget du kan sælge til hvem og til hvilke priser. Du kan foretage markedsundersøgelser, kalkulationer osv., men papir er taknemmeligt. Om du har regnet rigtigt, viser sig desværre først, når du kommer i gang. En fornuftig markedsføring vil hjælpe dig til at realisere den forventede omsætning.

Normalt vil det være en god idé at udarbejde et groft driftsbudget for det andet år, når du står i startsituationen og evt. kan forudse et underskud det første år. Det vil skabe tryghed for både dig selv og dine långivere. Du skal ikke være bange for at vise et underskud i budgettet, når du skal ned i din bank eller sparekasse. De ved godt, at en ny virksomhed normalt giver et dårligt resultat det første år.

En bemærkning om kalkulationer for dine produkter: Du kan ikke regne dig frem til en salgspris ud fra dine omkostninger, for salgsprisen fastsættes af de frie markedskræfter. Dine kalkulationer kan kun vise, hvor store omkostninger der er ved at producere et produkt. Du må derefter skønne over, hvad du kan få for produktet på markedet. Forskellen er dækningsbidraget, som skal være stort nok til at dække de faste omkostninger, løn, renter osv.

Du kan altid kontakte mig på kurtdamsted@gmail.com, hvis du har brug for assistance og rådgivning ifm opstart af virksomhed.

Etableringsbudget!

august 16, 2019

Etableringsbudget
For en ny virksomhed viser etableringsbudgettet, hvad der skal bruges til investeringer.
Et etableringsbudget for en nystartet virksomhed vil indeholde en række af nedenstående poster:

  • Bygninger
  • Installationer
  • Maskiner og udstyr
  • Person- og/eller varevogn
  • Transportmidler i øvrigt
  • Håndværktøj
  • Inventar og kontorudstyr
  • Uforudsete investeringer

Investeringen i lokaler vil selvfølgelig afhænge meget af den måde, du starter på. Hvis der bygges helt nyt, skal der investeres i såvel grund som bygninger; det samme gælder, hvis der købes “brugt”. Ved lejede lokaler kan investeringsbehovet indskrænkes til eventuel ombygning, istandsættelse og indskud. Ved egen bolig skal der måske slet ikke investeres.

Det samlede investeringsbudget kaldes også et anlægsbudget og danner grundlag for såvel finansieringsplan som beregning af renter og afskrivninger for investeringerne. Disse poster skal bruges i de øvrige budgetter.

Husk det økonomiske!

august 5, 2019

Økonomisk planlægning

Fremover vil en række vigtige aspekter omkring den nye virksomheds økonomiske forhold her løbende blive gennemgået. Budgetter, regnskab, kalkulationer, økonomisk styring og brug af edb er de vigtigste områder, men vi vil desuden behandle en række emner, som erfaringsmæssigt har iværksætteres interesse. Endelig vil beskatning af nye virksomheder blive gennemgået, og samarbejdet med Erhvervsrådgiver og revisor vil blive drøftet.

Før virksomhedens start

Det væsentligste formål med at udarbejde økonomiske analyser for din virksomhed inden den etableres, er at få følgende to spørgsmål besvaret:

  • Kan virksomheden hænge sammen økonomisk – eller sagt på en anden måde – kan den tjene tilstrækkeligt penge til at forrente den investerede kapital ?
  • Hvor mange penge skal der til for at starte virksomheden ?

Budgetter

For en ny virksomhed begynder den økonomiske styring med det første budget. Det udarbejdes med udgangspunkt i dine målsætninger og politikker – og en lang række budgetforudsætninger, som du opstiller sammen med din revisor.

Et budget defineres som: ”Din virksomheds økonomiske målsætning udformet som et handlingsprogram.”

Du planlægger de handlinger, der skal ske i den kommende periode, prøver så godt du kan at sætte kr. og ører på og ser derefter i drifts-, likviditets- og statusbudgettet, hvilke økonomiske konsekvenser, handlingerne får. Det lyder måske vanskeligt, men er i virkeligheden ikke så indviklet. Et budget er dit og din revisors bud på fremtiden. Du vil aldrig kunne budgettere fuldstændig rigtigt, men du vil kunne blive bedre og bedre til det. Når du har opstillet et budget, kan du prøve at ændre på nogle af budgetforudsætningerne og derefter gennemregne, hvad det kommer til at betyde. På den måde finder du hurtigt ud af hvilke faktorer, der er de kritiske, og dermed skal overvåges nøje. Budgetforudsætninger er vigtige elementer i et budget. Nogle vigtige budgetforudsætninger er:

  • Hvor meget forventer du at sælge af hvad og til hvilke priser?
  • Hvad vil råvarer, materialer og arbejdskraft koste?
  • Hvor store lagre forventer du at arbejde med?
  • Hvad vil det koste at markedsføre produkterne eller ydelserne?
  • Hvad forventer du selv at hæve til privatforbrug?
  • Hvad skal du give for at låne penge?
  • Hvor lang kredit vil du give kunderne og på hvilke vilkår?
  • Hvor lang kredit kan du selv få hos leverandører?
  • Hvor meget forventer du at investere?

Det bliver noget af et puslespil at få tingene til at gå op, og en række af tallene vil være usikre. Du bør derfor arbejde med en budgetreserve, en slags stødpude, på omkostningssiden, så der er plads til et antal mindre overraskelser. En budgetreserve skaber større tiltro til dit budget.

Vi vil i følgende indslag se på de budgettyper, der er brug for ved en virksomheds start – og senere i dens tilværelse.

Virksomhedslukning!

august 2, 2019

 

Virksomhedslukning

Kendsgerningen er, at en stor procentdel af de nye virksomheder må lukke igen inden for de første fem år.

De lukkes på mange måder lige fra en stilfærdig lukning uden tab, over betalingsstandsning til konkurser med store økonomiske og sociale tragedier.

Vores råd til dig er: Hvis du kan se, at din virksomhed ikke kan klare sig på lidt længere sigt, så se at få lukket i en fart, inden du taber rigtig mange penge!

Ofte er det meget svært for iværksætteren at opfange signalerne om, at hans “lille barn”, den virksomhed han har stiftet, er ved at have problemer og måske må lukke.

Ikke desto mindre er det meget vigtigt, at du er opmærksom på faresignaler i den retning:

  • Medarbejdere der uden naturlig grund siger op
  • Leverandører der kun vil levere mod kontant betaling
  • Stigende antal reklamationer fra kunder
  • Et forøget antal telefonopkald fra kreditorer og bank
  • Regnskab der ikke udarbejdes pga. af manglende betaling
  • Dårligere og dårligere “klima” i virksomheden

Lyt til disse signaler og mange lignende og lyt til hvad dine rådgivere siger – og planlæg hurtigst muligt, hvordan du kan få afviklet din virksomhed på en fornuftig måde. Find dig herefter et job i en periode, indtil du har en mere bæredygtig idé – og prøv så igen!

Økonomi ifm virksomhedskøb!

august 1, 2019

Økonomiske overvejelser ved en virksomhedsovertagelse

I forbindelse med en virksomhedsovertagelse rejser der sig en række økonomiske og skattemæssige problemer, du med fordel kan drøfte med din revisor.

Det første og måske største problem er naturligvis at få fastslået en købesum. Det kan navnlig være et problem, hvis de to parter kender hinanden i forvejen! Hvis virksomheden er under likvidation eller gået konkurs, vil prisen være lavere, end hvis der er tale om en virksomhed, der er godt i gang – en såkaldt going-concern. Der kan i dette tilfælde være tale om særskilt betaling for goodwill.

Når en virksomheds aktiver skal prissættes, er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken anskaffelsespris de har haft, eller hvad de er bogført til. Det afgørende er, hvilken værdi de har for dig fremover. I skattemæssig henseende er det uhyre afgørende, hvilken pris der sættes på de enkelte aktiver. Hvis du køber et selskab, er det simpelt – så fastsættes der en købesum for anparterne eller aktierne. Selskabets forhold påvirkes i øvrigt ikke af salget. Det kan være risikabelt at købe et selskab, som det allerede er nævnt. Der er dog andre problemer forbundet med en sådan handel, for køberen kan ikke afskrive på anskaffelsessummen eller på anden vis få skattemæssige fradrag. Der kan heller ikke anvendes etableringskonto til en sådan overtagelse.

Hvis du køber en virksomheds aktiver i stedet for anparterne, er købesummens fordeling på de enkelte typer af aktiver afgørende. Nogle af aktiverne kan der afskrives efter de almindelige afskrivningsregler med 25% af saldoen, mens goodwill fx skal afskrives over 7 år. Du vil som køber selvfølgelig være interesseret at få så stor en del af købesummen som muligt placeret på de aktiver, der direkte eller indirekte giver det største fradrag, mens sælger har den modsatte interesse, idet han bliver beskattet af de fortjenester, han opnår.

Et er, hvad der bliver aftalt mellem køber og sælger, noget andet er, hvad skattevæsenet vil acceptere. Hvis køber og sælger er uafhængige af hinanden, vil der normalt ikke opstå problemer, men hvis de kender hinanden eller er familiemedlemmer, har skattevæsenet mulighed for at gribe ind og regulere købesummens fordeling på de enkelte poster. Fx begrænses købers afskrivningsgrundlag på goodwill sig til et beløb svarende til sælgers skattepligtige fortjeneste derpå.

Det må en sidste gang fastslås, at køb af virksomhed er en sag for specialister. Brug din advokat og revisor – de penge vil være givet godt ud, idet du sikrer dig mod ubehagelige overraskelser.

Andre overvejelser ved køb af virksomhed

En virksomhedsovertagelse er ikke blot økonomi, skat og jura. Der er en række andre forhold, du må spekulere over, evt. gennem en Erhvervs Formidler, hvis du tænker på at blive selvstændig ved at købe en virksomhed. Nedenfor er nævnt en række punkter til overvejelse:

  • Hvorfor vil indehaveren i det hele taget sælge?
  • Er der nogen fremtid i branchen?
  • Kan virksomheden anvendes til andre formål?
  • Har virksomheden stabile kunder?
  • Hvordan er virksomhedens omdømme?
  • Har du selv et ordentligt navn, så kunderne vil fortsætte samarbejdet?
  • Kan du opnå de nødvendige kreditter?
  • Hvordan er medarbejdernes kvalifikationer?
  • Hvordan er aktivernes tilstand?

Punkterne er ikke nævnt, for at du skal skræmmes væk fra at overtage en virksomhed, men for at du skal tænke dig om. Der er jo den mulighed, at du selv kan starte noget tilsvarende helt fra bunden – eller se dig om efter en mere velegnet virksomhed.