Plejehjem-en bolig, når behovet er der!

marts 3, 2023

Et velfærdssamfund skal kendes på den måde, det behandler sine svageste mennesker på. Det er helt grundlæggende, at ældre, der har behov for det, gives pleje og omsorg på en værdig og betrykkende måde.

Når man flytter på plejehjem, skal man kunne bevare sin værdighed og selvbestemmelse. Man bør arbejde for, at alle beboere på landets plejehjem sikres et trygt, meningsfyldt og godt liv.

Livet må ikke gå i stå, fordi man bor på plejehjem. Det skal være et sted, hvor man har lyst til at være- og ikke en nødbolig. Plejehjem skal være hjem med samvær og nærvær. Det modvirker ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Det skal være et sted, hvor omsorg, respekt og værdighed er centrale værdier.

Derfor arbejder Ældre Sagen på landsplan med at styrke det gode liv på plejehjem.

I alle landets kommuner ønsker Ældre Sagen:

Opnormering!

Bemandingen på mange plejehjem er skåret helt ind til benet. Det betyder, at der ikke er meget tid til menneskelig kontakt og nærved, som er helt afgørende for trygheden og livkvaliteten hos beboerne.

Der skal være nok personale, til at hjælpe, når der er brug for at hjælp. Hjælp til at spise, når maden er klar, hjælp til at komme på toilet, når man skal. Hjælp til at få skiftet ble, når den ikke længere er tør og hjælp til at komme i seng og op igen, når man selv vil.

Trivsel, sundhed og livsglæde hænger sammen med tryghed, følelsen af at være hjemme og at have gode venner. At kunne komme udenfor er en menneskeret. Derfor skal der være personale nok til, at beboerne kan leve et liv, der opfylder disse behov.

Husk mennesket før systemet. Alle mennesker har brug for empati og menneskekærlighed!

Hjælp til pårørende!

marts 3, 2023

Mange pårørende hjælper i rigtig mange år. Det kan slide på det fysiske og psykiske helbred at være tæt på en, der er meget syg og måske ændrer sig meget. Opgaver og udfordringer ændrer sig undervejs i forløbet. Undersøgelser viser at mange føler sig belastede og oplever, at de står alene med opgaverne. Når kommunen ikke tilbyder hjælp nok til svækkede ældre, så træder mange pårørende til, hvis de kan.

En ægtefælle bliver ofte nødt til at klare alle praktiske opgaver i hjemmet. Hertil er det nødvendigt at støtte den svækkede ægtemand eller hustru, meget af døgnet. Det kan endda være svært at forlade hjemmet, hvis den anden ikke kan være alene.

Kommunen skal tilbyde aflastning og afløsningen og støtte til pårørende i hverdagen.

Kommunen bør ansætte en pårørendevejleder, som kan hjælpe og støtte pårørende.

Kommunen bør have en pårørendepolitik. Den skal beskrive, hvordan man vil møde og samarbejde med pårørende, og hvordan pårørende får hjælp, støtte og aflastning.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Føler pårørende sig presset til at hjælpe deres nære, fordi kommunen ikke tilbyder tilstrækkelig hjælp?
  2. Tilbydes pårørende i hjemmet aflastning og afløsning, når de har brug for det?
  3. Bliver pårørende lyttet til og respekteret?
  4. Har kommunen ansat en pårørendevejleder?
  5. Har kommunen en pårørendepolitik?

En værdig ældrepleje!

januar 24, 2023

Alle kommuner skal have en politik for en værdig ældrepleje. Det betyder, at værdighed altid skal være grundlag for kommunernes hjælp til svækkede ældre. Både pleje, omsorg og behandling i eget hjem eller på plejehjem. Værdighedspolitikken skal understøtte et eller flere af flere af disse områder:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død
  • Pårørende
  • Bekæmpelse af ensomhed

Kommunens beskrivelse af værdig ældrepleje, skal være til at genkende i den hjælp de giver ældre med behov for hjælp. Imidlertid er det ikke altid til at se.

Hvordan passer selvbestemmelse og livskvalitet med rengøring i 30 min. hver 3. uge og køle-vakuumpakket mad til en uge leveret en gang om ugen? Ingen ledsagelse til gåture og tilbud om bad én gang om ugen?

Sammenhæng i plejen kræver få medarbejdere omkring den ældre. Hvis der ofte kommer en ny hjemmehjælper, så det sjældent er den samme man ser, så kan hjemmet føles som en banegård.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Hvordan vurdere din kommune hvor meget en svækket ældre kan klare selv?
  2. Kan man i din kommune få hjemmehjælp for at bevare muligheden/energien til at deltage i sociale at deltage i sociale eller fysiske aktiviteter med andre?
  3. Er det ældres beskrivelse af, hvad der giver livskvalitet, der lyttes til?

Spørgsmål vi alle bør tænker dybt over, da det er vores ældre, der har opbygget vores samfunds sidste år i deres tilværelse.

Tildeling af hjælp-visitation!

januar 24, 2023

Når 73.000 svækkede ældre ikke får hjemmehjælp, selvom de ikke kan klare sig selv i hverdagen, og når hver tredje hjemmehjælpsmodtager får for lidt hjælp, så er der et problem med tildeling af hjælpen.

Samtidig har der været et fald i antallet af leverede hjemmehjælpstimer. Det er altså blevet meget sværere at få bevilget hjælp fra kommunen.

Det er kommunens visitator, som vurderer og beslutter, hvilken hjælp der kan bevilges. Det er ikke sikkert, at visitator og den ældre, har samme billede af, hvad der er brug for af hjælp.

Hvad skal hjemmehjælpen hjælpe med, hvor ofte og i hvor lang tid? Det er visitators afgørelse.

Kommunen vedtager selv et serviceniveau for hjemmehjælp. Er det rengøring hver 2. uge eller hver 3. uge og har hjemmehjælpen 20 eller 45 min. til rengøringen, når han/hun kommer.

Måske vurderer visitator, at den ældre kan trænes op til at kunne klare sig selv-helt eller delvist. Så bevilger hun “hverdagsrehabilitering” i en periode.

Først når træningen er slut, bliver hjemmehjælpen bevilget.

Hvordan er det i din kommune?

1.Hvordan sikrer din kommune, at ældre med behov for hjælp, får tilstrækkelig hjælp til en tryg og værdig dagligdag?

2. Er det muligt at komme ud af sit hjem, når man har brug for hjælp til det – eller bliver hjemmet et fængsel?

3. Hvordan sikrer din kommune, at den ældre bliver set som en “hel person” og ikke blot en som “trænger til rengøring”?

Væsentlige spørgsmål du bør overveje, at tænke seriøst over inden du sætter dit kryds ved næste kommunevalg.

Hvem gælder huslejeloftet for!

januar 9, 2023

Indenrigs-og boligministeriet regner med at ca. 160.000 husstande får glæde af huslejeloftet. Det svarer til omkring 1/3 af alle private lejeboliger.

Huslejen i almene boliger reguleres heller ikke efter reglerne om nettoindeks, men i stedet efter såkaldt “balanceleje”. Her gælder huslejeloftet derfor ikke.

Huslejeloftet gælder for private boligere, men kun, hvis hele huslejen reguleres efter nettoprisindekset.

Det skal være aftalt mellem lejer og udlejer at huslejen kan reguleres efter nettoprisindekset. Er den ikke det, kan udlejer ikke kræve at hele huslejen reguleres efter nettoprisindekset. Kig i din lejeaftale, hvis du er i tvivl. Hvis du har en almindelig lejeaftale, vil dette fremgå af lejeaftalens §§11, særlige vilkår.

Mange lejere har en husleje, hvor dele af af husleje er reguleret. Dette kan fx være hensættelser til vedligeholdelseskonti. Disse stigninger er ikke begrænset af huslejeloftet.

Flere beløbsgrænser i lejeloven er desuden reguleret efter nettoprisindekset. Fx hvor mange penge udlejer skal bruge på at forbedre et lejemål, før det kan kaldes gennemgribende moderniseret. Disse beløbsgrænser følger også nettoprisindekset, og er heller ikke påvirket af huslejeloftet.

For lejemål med omkostningsbestemt husleje, er det muligt at lade driftsudgifterne stige med udviklingen i nettoprisindekset i to år, hvis udlejer først opgør den omkostningsbestemte leje inden stigningen og efter to år igen beregner den omkostningsbestemte leje. Denne mulighed har nærmest ikke været brugt siden den blev indført i 2015, men udviklingen i inflationen kan medføre, at den bliver brugt mere i fremtiden. Denne ordning er ikke omfattet af huslejeloftet.

Endelig kan andre huslejestigninger medføre, at huslejen alligevel stiger med mere end 4%. Dette kan fx være tilfældet, hvis udlejer foretager en forbedring af boligen, fx ved at opsætte én altan eller en elevator (og der ikke var en før). Forbedringsforhøjelser er ikke omfattet af huslejeloftet.

Kommunernes brugerbetaling på midlertidige pladser.

december 5, 2022

I 2019 lykkedes det bl.a. ved Ældre Sagens indsats at få vedtaget nye regler for hjemmesygepleje, som har sikret, at der ikke er brugerbetaling på ophold på akutpladser. Op til finanslovsforhandlingerne i 2022 foreslog Ældre Sagen, at de midlertidige pladser på samme måde bliver friholdt for brugerbetalingen.

Det lykkedes desværre ikke, men ÆS kæmper stadig for at få fjernet brugerbetalingen på de midlertidige pladser. ÆS ønsker:

  1. Gratis kost, vasketøj og lignende.
  2. Betalt befordring til og fra de midlertidige pladser.
  3. Gratis forbrug af medicin relateret til ophold på de midlertidige pladser.

Fokuseret indsats i 2022!

Derfor har ÆS valgt at igangsætte en landsdækkende fokuseret indsats i 2022, hvor sekretariatet i fælledsskab med lokalafdelingerne arbejder for at sætte:

Nationalpolitisk fokus på problematikken omkring kommunernes øgede og delvis skjulte brugerbetaling på midlertidige pladser. Målet er at få ændret lovgivningen således, at kommunerne ikke længere har mulighed for at opkræve brugerbetaling for borgere, det har ophold på midlertidige pladser.

Lokal- og regional politisk fokus på, hvordan ÆS kan støtte os som ældrepolitiske og sundhedspolitiske frivillige i vores arbejde med at lægge pres på de lokale politikere i forhold til at få stoppet brugerbetalingen på de midlertidige pladser.

Indsatsen er fokuseret på kommunernes brugerbetaling på midlertidige pladser. Derudover arbejder Ældre Sagen nationalt for bl.a., at sikre kvaliteten, gode vilkår for samarbejde med ex., hospital og de rette kompetencer på de midlertidige pladser.

Forskel på akutpladser og midlertidige pladser!

november 16, 2022

Hvis man får tilbudt ophold på en akutplads i kommunen, er det typisk efter en indlæggelse, hvor man har brug for fortsat behandling og pleje af hjemmesygeplejen og/eller et akutteam fra hjemmeplejen. Det er læge, der henviser til hjemmesygepleje, mens det er kommunen, der visiterer borgeren til selve akutpladsen. Hvis man får pleje og behandling på en akutplads ses det som en del af gratis hjemmesygepleje under Sundhedsloven. Der er derfor ikke brugerbetaling på kost og vasketøj.

Hvis man derinmod bliver indskrevet på en midlertidig plads, der er visiteret af kommunen efter Serviceloven, er det typisk fordi, at kommunen vurderer, at man på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller svækkelse ikke er i stand til at klare sig i eget hjem og derfor har behov for et døgnophold. Her har kommunen ret til at opkræve en brugerbetaling for kost og vasketøj efter Serviceloven.

Derfor ender mange ældre med at betale op imod 1.000 kr., om ugen for ophold i kommunens regi i forbindelse med sygdom og svækkelse. Et tilbud, der efter Ældre Sagens klare opfattelse, bør være gratis for alle ældre.

En af udfordringerne er, at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan de organiserer akutpladser og midlertidige pladser. Kommunerne beslutter selv om de vil have akutpladser, og kun omkring halvdelen af kommunerne har akutpladser. Langt de fleste kommuner har midlertidige pladser, men det er også op til kommunen at beslutte. Inden for de nuværende rammer kan kommunen visitere et ældre menneske til et kort ophold på en akutplads. Efterfølgende kan kommunen visitere samme person til en midlertidig plads under Serviceloven, selv om det er samme fysiske plads. Så vil de første døgn være uden brugerbetaling, mens den sidste del af opholdet er med brugerbetaling for kost, vasketøj, m.m.

Nogle gange bliver den ældre borger og dennes pårørende ikke gjort opmærksom på brugerbetalingen, før de efter forløbet modtager en regning fra kommunen. Det kan skabe stor bekymring, hvis man udelukkende har sin folkepension.

Og det er jo ikke i orden!

Fokuseret indsats!

november 10, 2022

Gratis ophold på kommunernes midlertidige pladser.

Det bør ikke koste noget at få pleje og behandling, når man er syg og svækket.

Men desværre er der alt for mange ældre, der skal have penge op af lommen, når de får hjælp på en kommunal plads i forbindelse med et sygdomsforløb.

I Ældre Sagen siger man nej til brugerbetaling på sundhed, og kæmper for gratis ophold på kommunernes midlertidige pladser.

Fra hospital til behandling i kommunen!

Det er en kendt sag, at sundhedsvæsenet er blevet så specialiseret og efterhånden har så få sengepladser, at flere og flere sårbare ældre i dag bliver udskrevet fra hospitalet til deres hjemkommune på et tidligt tidspunkt. Udskrivningen sker, mens de stadig har et stort behov for behandling og pleje.

Men mange af disse ældre er så syge og svækkede, at de ikke er i stand til at klare sig selv i deres eget hjem. Det kan enten være fordi, at de stadig har behov for en sundhedsfaglig behandling eller, at de eksempelvis bor alene og ikke kan få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor får disse sårbare ældre typisk tilbudt et døgnophold i deres kommune efter udskrivelsen fra sygehuset. Det kan enten være til en akut plads eller en midlertidig plads. Men det er langt fra ligegyldigt, om det er den ene eller den anden plads, de bliver visiteret til.

Du bør derfor være informeret herom fra hospitalets side, når de udskriver dig til videre behandling i kommunen.

Hold øje med din indvendige vedligeholdseskonto!

oktober 18, 2022

Nyt hensættelsesbeløb til indvendig vedligeholdelse gælder fra 1. july 2022.

I mange lejeaftaler er det aftalt, at udlejer har pligten til indvendig vedligeholdelse. Når dette er aftalt, skal udlejer føre en indvendig vedligeholdelseskonto og kan udover den lovlige leje opkræve et lovbestemt beløb, som henføres til kontoen. Beløbet kan blandt anvendes til maling, tapetsering og hvidtning af vægge af lofter og behandling af gulve.

To beløb for samme år!

Beløbet, udlejer skal hensætte, reguleres en gang om året efter ministeriets vejledning. Dette fremgår både af den nye og den gamle lejelov. Ministeriets udsendte i efteråret 2021 en vejledning med udgangspunkt i den gamle lejelov, hvor det fremgik, at beløbet til indvendig vedligeholdelse udgjorde 46 kr./m2/år.

Dette beløb kan dog dække over alle beløb fra 45,51 kr. – 46,49 kr., da beløbet, der opkræves, altid er i nærmeste hele kronebeløb, mens reguleringsudregningen foretages med en række decimaler.

Pr. 01.07.22 er der som bekendt kommet en ny lejelov, og denne lov medtager det sidst kendte hele kronebeløb som et nyt startpunkt for hensættelser til indvendig vedligeholdelse. Ministeriet har herefter anvendt samme reguleringsprocent men nu på det nye startbeløb, hvilket gør at nærmeste hele kronebeløb, for resten af 2022 ikke længere er 46 kr. men 47 kr. Det betyder, at udlejer for året 2022 skal hensætte to forskellige beløb til kontoen, et for første halvår og et for andet halvår. Det er første gang, dette er sket.

Kræver meddelse, hvis lejen skal stige.

Hvis udlejer ønsker at opkræve det yderligere beløb over lejen, kan det ske ved meddelse, jf., den nye lejelov §31 (tidl. Boligreguleringslovens §13a). Indtil en sådan meddelse er sendt ud, har udlejer dog fortsat pligt til at henføre beløbet til kontoen, og udlejer kan altså ikke undlade at sende meddelse og henføre det lavere beløb. Meddelelsen skal være skriftlig og indholde en forklaring på, hvorfor lejen stiger men kan i øvrigt være digital, hvis der anvendes digital kommunikation i lejeforholdet. Modtager du ikke sådan en meddelse, skal udlejer som nævnt dog stadig hensætte det nye beløb.

Utilsigtet konsekvens!

Der er tale om en ændring i lejeloven, som ikke har været omtalt i lovens forarbejder. Ikke desto mindre er det en ændring er det en ændring, begge parter i lejeforholdet skal respektere. Næste gang du modtager en opgørelse over indeståendet på den indvendige vedligeholdelseskonto, skal du derfor være opmærksom på, at dit areal skal ganges med to forskellige tal for år 2022. His du i tvivl om, hvorvidt indeståndet på din lejligheds indvendige vedligeholdelseskonto er opgjort korrekt – enten for 2022 eller tidligere – kan du altid henvende dig til din lokale LLO-afdeling og få det set efter.

Vær varsom ved tilbud om større lån end nødvendigt!

september 21, 2022

Har du stor friværdi, kan du i forbindelse med lånoptagelse eller omlægning af lån opleve, at pengeinstituttet foreslår, at der bliver lagt nogle 100.000 kr., oveni i lånebeløbet.

Argumenterne herfor er, at der bliver råd til rejser, ny bil og meget andet. At der er lav rente, når pengene placeres på en bankkonto, har pengeinstituttet også en løsning til, da de kan investeres og dermed yngle.

Jeg talte forleden med en, der skulle bruge 200.000 kr., til en bil, men hun gik ud af banken med et lån på 800.000 kr., og en aftale om investering i mange forskellige værdipapirer.

Det er ekstremt optimistisk at optage et fastforrentet lån og tro, at man kan investere i værdipapirer til et højere afkast efter omkostninger, så du også får noget ud af det.

Vælger du et variabelt forrentet lån, er renten for tiden lav, men risikoen stor med stigende rente. Nu stiger renten, og lånet bliver dyrere, og hvis du har investeret i obligationer, vil kursen på disse falde, og værdien af dine obligationer vil skrumpe. Der udover er værdipapir-investering langsigtet, og det harmonere ikke godt med, at du pludselig får lyst til en jordomrejse og skal sælge værdipapirer for at skaffe pengene.

Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være strategiske overvejelser for at optage større lån end nødvendigt gående ud på, at ejendomspriserne kan falde, og /eller lånemulighederne kan blive ringere.

Hvis du skulle få tilbud om at optage større lån en nødvendigt, anbefaler jeg, at du søger supplerende rådgivning, fx af en revisor eller advokat eller af begge.