Private leverandører er typisk o til 25-30 pct. mere effektive end det offentlige.
Forskningschef Henning Christoffersen, Cepos har for nylig offentliggjort en undersøgelse af besparelsespotentialet i kommunerne. Den viser at, kommunerne samlet set kan spare 25 mia. kr., hvis alle indrettede sig, som man har gjort i landets billigste kommune. En kommune som Ballerup (den dyreste) kunne ifølge undersøgelsen spare 11.000 kr. per borger om året, hvis den prioriterede ressourcerne som den billigste kommune. Listen over alle landets kommuner kan ses på www.kommunepotentiale.dk
Det er tankevækkende, at borgerne i de billige kommuner var ligeså tilfredse med ydelserne som borgerne i de dyre kommuner.
I en anden undersøgelse har Cepos vist, at kommunerne kunne spare 15 mia. kr. ved øget udlicitering, fordi private leverandører typisk er op til 25-30 pct. mere effektive og dermed billigere end det offentlige. Dette forår indrømmede Kommunernes Landsforening, at kommunenerne siden begyndelsen af 1980 har forsømt har forsømt at vedligeholde deres bygninger. Konsekvensen heraf er 30 pct. dyrere vedligeholdsudgifter ved at starte vedligehold nu – altså groft sagt svarende til kommunernes nuværende tilgang. Den manglende vedligeholdelse skyldes ikke mangel på ressourcer. Den danske folkeskole er blandt de 3-4 dyreste i verden, og derfor kunne der selvfølgelig findes de nødvendige ressourcer til vedligeholdelse. Kommunernes påstand om det modsatte er simpelthen absurd.
Sandheden er for det første, at politikkerne underprioriterer vedligeholdelse, fordi der på kort sigt er flere stemmer i at bruge pengene på anden vis. En kommunalpolitikers tidshorisont er maksimalt 4 år – længere er der ikke til næste valg.
For det andet mangler kommunerne viden om, hvordan man bedst driver og vedligeholder bygninger. I en undersøgelse fra Dansk Byggeri havde 84 pct. af de adspurgte kommuner gjort de enkelte institutionsledere ansvarlige for den indvendige vedligeholdelse vedligeholdelse af deres bygningerne. Få af deres ledere har en faglig forudsætning for at påtage sig dette ansvar, og derfor bliver opgaven ofte grebet forkert an. Resultatet bliver dyrere og dårligere, end hvis professionelle havde haft ansvaret.
Desværre er det svært at trænge igennem med budskabet om, at kommunerne faktisk har penge nok og i stedet må lære at prioritere samt at bruge pengene mere effektivt. Den politiske logik på Christiansborg, i Kommunernes Landsforening og ude op de enkelte rådhuse skal enhver ny kommunal opgave finasieres ved at lade kommunerne bruge flere af skatteydernes penge. Hvis en opgave bliver dyrere end forventet, stille kommunerne så sikkert som amen i kirken og beder om flere penge fra statskassen. At pengen måske kunne findes ved at spare et andet sted i systemet, overvejes end ikke.
Ifølge beregninger fra Cepos vil en vækst i det offentlige forbrug som i perioden 2002-2008 allerede i 2015 kræve skattestigninger på 22 mia. kr., hertil skal ligges at oppositionen udtaler, at den offentlige sektor er blevet “udsultet” de senere år. Og det på trods af, at det offentlige forbrug i 2009 forventes at nå det højeste niveau i mere end 25 år – målt som andel af BNP.
Forskningsbaserede analyser viser, at kommunerne har et meget stort råderum til en mere fornuftig prioritering indenfor deres eksisterende budgetter. Analyser viser også, at kommunerne kan give borgerne mere velfærd for de samme penge ved at blive bedre til at samarbejde med private virksomheder og ved at lære af de bedste kommuner.
Hvis vi ikke får lavet om på den logik, kommer det til at gå ud over skatteyderne. Og det kommer til at gå ud over det danske samfund, som vil opleve lavere vækst og velstand, når skatten bliver sat op.
I debatten om de kommunale udgifter, og i mange andre situationer, burde mange flere danskeres stemme kunne høres i samfundsdebatten, hvor man uafhængigt af særinteresser argumentere for mådehold i de offentlige udgifter, lavere skatter og større personlig frihed.
