Internettet er nok den teknologiske side af globaliseringen, som danskerne har haft lettest ved at tage til sig. Uden at røre os ud af flækken kan vi komme hele verden rundt bare ved at klikke på musen. Det er en lettilgængelig kanal til information om alt mellem himmel og jord, og det spiller en stor rolle som uddannelsesfaktor i forhold til den danske befolkning. Men kommunikationsrevolutionen har også ført til en vis utryghed. Muhammedkrisen er et sigende eksempel på, hvor nært ind på livet, vi pludselig har fået omverdenen. Verden er blevet mindre, og Danmark kan pludselig komme til at spille en stor rolle på den globale scene, på godt og ondt.
Internettet og kommunikationsrevolutionen!
november 19, 2013Amerikanisering
november 19, 2013Overfor “islamisering” står “amerikanisering”. USA er den vestlige kulturs “big brother”, og Danmark har på mange områder – underholdningsindustrien især – genskabt sig i et amerikansk billede. Mediernes sendeflade er i højere grad end tidligere præget af amerikanske eller amerikanskinspirerede programmer, og også den amerikanske ungdomskultur har vundet indpas herhjemme.
Indvandring
november 15, 2013Tilstrømningen af flygtninge og indvandrere har over den seneste generation givet Danmark en meget mere varieret befolkningssammensætning end tidligere. Nu om stunder møder vi repræsentanter for andre kulturer på gaden, hos den lokale grønthandler og ved forældremøder på skolen. Mest håndgribelig har påvirkningen fra “ikke-vestlige” kulturer været. Den pludselige tilstedeværelse af islam og islamiske værdier i det danske samfund er ikke gået sporløst hen over os. I Danmark frygter vi en delvis “islamisering” af det danske samfund., og vi er i den forbindelse blevet mere opmærksomme på at beskytte vores egne værdier. Et stykke hen ad vejen er bekymringerne overdrevne. Men når det kommer til vores tradition som demokrati og retsstat, så er der ikke plads til kompromis.
Herboende indvandrere og efterkommere udgjorde i 2005 i alt 8,3 % af den samlede befolkning. Hvis den nuværende indvandring fasyholdes i fremtiden, vil dette tal i 2020 være vokset til 10,8 %, i 2040 til 13,2 % og i 2080 til 15,7 %.
Dansk kultur – før og nu
november 14, 2013Danmark er igennem hele sin historie blevet påvirket udefra, enten af lyst eller af nød. Runealfabetet er en efterligning af det latinske alfabet, guldhornenes motiver er inspireret af keltisk kunst, kristendommen er kommet sydfra. Dannebrog er i den forbindelse ét af en række europæiske korsfarersymboler, en meget stor del af vores sprog består af tyske låneord, og kongehuset udgår af en tysk adelsslægt. Den danske kultur er kort sagt sammenvævet af mange fremmede tråde, og det samme er tilfældet med det, vi opfatter som danske værdier.
Men i de seneste årtier er der sket noget. Påvirkningerne udefra er kommet op i et nyt og højere tempo. Af samme grund er vi begyndt at spørge os selv, om vi da ikke er nødt til at sikre overlevelsen af visse, afgørende danske særpræg. Et godt eksempel er kulturministeriets kulturkanon, der netop skal sikre kendskabet til et bredt udsnit af den danske kulturarv. Men er det overhovedet nødvendigt at kortlægge dansk kultur og danske værdier, så vi ikke mister vores identitet? Og hvis det er tilfældet, gælder det så over en bred kam, eller er visse områder væsentligere end andre?
I 1913 udgjorde den samlede verdenshandel 22 % af det globale BNP. I 1938 var det tal faldet til 9 %. Først i 1970´erne nåede vi atter niveauet fra før Første Verdenskrig.
Globalisering og dansk kultur
november 14, 2013For over 100 år siden, i årerne 1870 – 1913, kulminerede den første globaliseringsbølge. Igennem de forudgående 50 år var verdenshandelen eksploderet, såvel varer som investeringsstrømme flød stort set uhindret over landegrænserne, og indvandrere fulgte ofte i deres kølvand. Dermed er også sagt, at globaliseringens første store skridt fandt sted i nationalstaternes guldalder, den anden halvdel af 1800-tallet. I de seneste årtier er vi atter nået op i samme omdrejninger – ja, vi er faktisk nået videre – når det kommer til at handle og bevæge os på tværs af landegrænserne. Men vil den anden store globaliseringsbølge også finde sted inden for rammerne af nationalstaten? Eller for at anlægge en ren indenlandsk vinkel: Vil den danske kultur kunne stå sig i den nye globale virkelighed?
Vestegnen kan skaffe boliger og arbejde til mange!
juli 30, 2013Ville det ikke være en velsignelse, hvis alle kunne bo tæt på deres arbejde, institutioner, uddannelsesteder og indkøbsmuligheder?
Mange af de børnefamilier der dagligt arbejder på Vestegnen har en dagligdag, der hedder studiegæld for begge forældre og mange udgifter til børnene. Derfor må boligen af økonomiske årsager ofte findes på Vestsjælland eller sågar på Lolland-Falster med 3 timers pendling til følge. En del har også søgt til Skåne.
Disse timer til transport mellem hjem og arbejde kunne anvendes bedre til familiens pleje med mindre stress og forurening forårsaget af de mange tusinde pendlere, der lever på samme måde. Alene i Brøndby Kommune viser statistik, at over 9.000 personer flere pendler dagligt ind end ud af kommunen for at arbejde her.
Løsningen er ganske simpel, ligefor og indebærer mange positive samfundsgevinster. Hundredtusindevis af kvadratmeter industrilokaler og andre former for forældet erhvervsmæssig ejendomsmasse står tomme overalt i industrikvartererne på Vestegnen. Disse bygninger er i dag uhensigtsmæssige, da kravene til erhvervsejendomme går på bygninger, der er tilpasset nutidige arbejdspladser, som er præget af alle former for liberale erhverv, institutioner og uddannelsessektoren.
Den gammeldags lavteknologiske industriproduktion flytter til andre områder, hvor timelønnen er billig, og den nye hjemlige industri er baseret på højteknologiske systemer og ydelser. Vi sælger mere og mere viden, da det er tidens råstof.
Vi bør derfor omforandre disse gamle og utidssvarende industriområder til moderne blandede bolig og erhvervsområder, således nutidens mennesker kan bo tæt på deres job til rimelige priser og derved få deres familieliv til at fungere igen i stedet for at spilde tiden i tog, bus og bil. Vi vil ud over lykkeligere børnefamilier også få en langt mindre belastning af vores miljø, trafiksystemer og samfundsøkonomi.
Der vil også skabes mange nye arbejdspladser ved et sådant nybygnings- og forandringsprogram, da der ud over de tilknyttede bygherrer, arkitektekter, ingeniører, landmålere, entreprenører også er en stor materiale- og forsyningsindustri tilknyttet sådanne projekter. Man kan regne med, at der for hver 1 bygningsperson kommer 3 andre i følgeskab.
De mange nye boliger vil også give nye skatteydere i de områder, hvor lokalplanerne tillader, at sådanne projekter føres ud i livet. Hvilken kommune vil ikke gerne medvirke hertil? Et godt eksempel er lokalplanen for Kirkebjerg området i Brøndby.
Finansieringen bør foregå i privat regi. Allerhelst via pensionskassernes kæmpeformuer, til gavn for alle. Vestegnens Borgmestre i – Brøndby, Vallensbæk og Glostrup – bør sammen forhandle med disse store pensionskasser for at motivere dem til, at investere aktivt i disse byggeprojekter. Kommunernes opgaver bliver hele tiden at tilpasse lokalplanerne, så de er tidssvarende, således at projekterne hurtigst muligt kan komme igang af hensyn til de arbejdssøgende bygningshåndværkere, ventende bygherrer, og de bolighungrende familier.
Summa summarum får vi gjort familierne lykkeligere, fordi de nu får mere tid sammen med deres børn, samt boliger, de har råd til, at bo i, nærhed til både arbejde, institutioner og indkøbsmuligheder. Samtidig får kommunerne tilført nye skatteydere og sat mange arbejdspladser i gang, uden at kommunen selv skal finansiere noget af det.
Lad os komme i arbejdstøjet i en fart. Det må også glæde vores jobcentre.
E-handel affolker provinsbyers Bymidte.
april 17, 2013
Landet over kan man se, at den ene bymidte efter den anden affolkes og butikkerne lukker og vinduerne kridtes til.
Folkelivet og samværet i den nære bymidte forsvinder, og tristheden breder sig. Selv de tidligere så folkerige og festlige torvedage, hvor bønder og andet godtfolk kom ind med deres grøntsager, høns, ænder og æg sammen med både fiskebiler og ostehandlere i centrum forsvinder og torvet står stille hen.
Hovedårsagen til affolkningen og butikslukningerne er den stærk tiltagende e-handel, og de nye mega store gigantcentre efter nordamerikansk model samt discountbutikkerne.
Den tidligere charme i lokalsamfundet med flere købmands- og slagterforretninger, fiskemand, flere bagerier, ismejeri, og ostehandlere, tøj- og skobutikker, ja sågar kaffe- og the butikker, hvor duften bredte sig i hele gaden er en saga blot, og høre vores barndom til.
Nu præges bymidterne af en enkelt brugslignende minikøbmand og en grillbar, og resten må man køre langt efter i bil eller i en af de sjældne busser, da nærbanen jo også er lukket.
Analyser i detailsektoren viser, at den dramatiske udvikling vi fortsætte indtil 2016, hvor e-handlen vil finde sig et leje, der svarer til den tid, afhængig af de forskellige produktsekmenter, hovedsalig fordi vi mennesker er sociale væsener, der ønsker kontakt til andre, og ikke sidde og forpuppe sig foran en skærm bag nedrullede gardiner. Og den kontakt får vi bl.a. i købssituationer i butikker. Så måske er der lidt håb endnu for det nære samfundsliv i byerne.
Diabetes skal tages alvorligt af kommunerne!
januar 19, 2013Dansk kommuner bliver i stigende grad ansvarlige for at forebygge sygdom og støtte mennesker med diabetes i at undgå følgesygdomme, indlæggelser og sikr god egenomsorg.
Indsatsen for mennesker med diabetes skal tænkes med helt ind i den kommunale service. Kommunerne har siden 2007 haft en stor del af ansvaret for kronisk syge og dermed også for at forebygge diabetes og følgesygdomme. Men også for at sikre, at der er tilbud om hjælp til at håndtere sygdommen – ikke mindst for at undgå unødige sygehusophold.
Viden – Viden og atter viden
Der er et behov for viden hos alle kommunernes ansatte. Det gælder også køkkenpersonale, rengøringsfolk, sygeplejersker og blå mænd fra Seniorcentrene. Kommunerne skal gøre en dyd ud af videndeling blandt pleje- og omsorgspersonalet på diabetesområdet. Der skal uddannes et antal diabetesambassadører på Seniorcentrene, visitation og hjemmepleje og en række nøglepersoner i de forskellige afdelinger, så der altid er viden i nærheden til at tackle et diabetesrelateret problem, som en borger har.
Ikke alle skal være specialister, men der skal laves et skelet af viden, som kan bruges til for eksempel at opspore diabetes hos mennesker, der ikke ved, de har sygdommen. Et eksempel-Efter en hjemmesygeplejerske havde været på diabeteskursus, besluttede hun sig til at spørge alle de borgere, hun besøgte, om de havde diabetes. Det viste sig, at 23 af de borgere, hun besøgte af forskellige årsager, havde diabetes – uden at hjemmesygeplejersken vidste det.
Det er vigtigt, at alle borgere får tilbud om blodsukkermåling. Har en borger fået diabetes, kan de praktiserende læger henvise til en patientskole i et forebyggelsescenter, hvor der sættes fokus på livsstil og viden om sygdommen. Også her er grundlaget, at den enkelte borger med diabetes skal have viden til at håndtere egen situation og tage de valg, der er nødvendige. Det sker over et 17 måneders forløb med 7 sessioner af 5 timers varighed. Der er ikke krav om, at patienten skal være nydiagnosticeret.
Efter den grundlæggende patientskole er der mulighed for at give tilbud, der retter sig mod den enkelte. Det kan f.x. være rygestopkurser, motionsvejledning eller madlavningshold.
Kommunerne skal være et bolværk for både borgere og medarbejdere. Ikke alle skal være eksperter i diabetes, men vi skal gerne give mulighed for, at der er et sted, hvor man kan henvende sig og søge viden.
Skal kommuner støtte private fodboldklubber?
januar 13, 2013Man må sige, at Brøndbys borgmester Ib Terp er blevet en sand mester i Spin. Han har nu stensikkert sikret sig en masse personlige stemmer og genvalg ved sit forslag om at købe BIF ASs ejendomme. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken konto pengene til Nordea og BIF AS skal tages fra? Anlægskontoen blev jo kraftigt beskåret ved sidste budget, og kan ikke bruges, eller hvad? Hvilken andet konkret konto er der til at betale købet? Og hvad med det principielle? Kommunalfuldmagten siger jo, at kommuner ikke må støtte private selskaber, da det er konkurrenceforvridende! Vil man acceptere, at Københavns Kommune støtter FCK ved at købe Parken? Og hvad med Odense, Aarhus, Aalborg og alle de andre superliga kommuner? Mine spørgsmål er rent principielle
Manglende forbrugertillid!
januar 11, 2013Med den sløje erhvervs og forbrugertillid, vi har set, kommer der ikke gang i den europæiske og danske vækst foreløbig. Vi skal et godt stykke ind i 2013, før tilliden kan være genskabt. Og det kræver, at der bliver truffet en række nødvendige beslutninger, der ikke er truffet endnu. Den sløje danske konkurrenceevne med meget høje lønninger og store problemer med produktiviteten vil bremse et kommende opsving
Kurtdamsted's Blog 