december 1, 2013
Globaliseringen har givet danske virksomheder nye vækstmuligheder. De har fået adgang til et langt større marked med forbedrede muligheder for stordriftsfordele. Samtidig har de fået mulighed for at reducerer deres produktionsomkostninger ved at outsource eller udflytte dele af deres produktion. Omkring 11 procent af de danske virksomheder har flyttet produktion til udlandet, hvor de typisk reducerer produktionsomkostningerne med 30 procent eller mere. Andre virksomheder søger at opnå tilsvarende omkostningsreduktioner ved øget effektivisering og automatisering af driften.
De omkostningsreduktioner som virksomhederne opnår, bliver i varierende grad båret videre til forbrugerne. Prisen på et nyt fladskærms-TV ville eksempelvis være betydeligt højere, hvis det var produceret i Danmark af danske arbejdere. Besparelser som denne giver mulighed for øgede forbrugsmuligheder hos den enkelte dansker. Globaliseringen er dermed en del af forklaringen på den danske forbrugers stigende købekraft.
Over 80 procent af de opgaver der henlægges til udlandet er produktion af fysiske varer som højtalere og møbler. De produceres i så stort et antal, at den marginale transportomkostning er ubetydelig, og forarbejdningen kan ofte foretages af medarbejdere uden egentlig uddannelse. Mange specialproduktioner fastholdes derimod gerne i Danmark, sammen med hovedkontoret. Design, udvikling samt den centrale administration og strategiplanlægning foretages som oftes her.
Det er dog ikke kun produktion, der outsources. Der er en stigende tendens til, at også forsknings- og udviklingsaktiviteter foretages af lavtlønslande. B&O udvikler eksempelvis software i det tidligere Sovjetunionen og Novozymes forsker i Kina.
Denne udvikling understøttes af bl.a. Kinas satsning på uddannelse, da de ikke ønsker at blive fastholdt i rollen som “verdens billige produktionsværksted”. På 10 år er Kina gået fra at være uden forskningscentre til at have 700, og der er flere på vej. 28 procent af verdens forskning finder sted i udviklingslandene i dag.
Tags: forandring eksport, Forskning, Globalisering, konkurrence
Lagt i Globalisering, Konkurrence | Leave a Comment »
november 29, 2013
Øget global handel.
- Den danske samhandel med udlandet har været stigende i mange år. Mens eksporten og importen hver især udgjorde under 20 pct. af den danske produktion i midten af 1960érne, så udgør de i dag hver omkring 45 pct. Hver gang danske virksomheder laver 3 produkter, så eksporteres de 2 til udlandet.Dermed er Danmark allerede velintegreret i verdenshandlen, der er steget omkring 5 gange siden 1970. Det har Danmark formået at udnytte ved at udvikle en meget åben økonomi med få handelsbarrierer, Det er et fælles træk for verdens rigeste lande, der ikke er begunstiget med olie.
Selv i en globaliseret verden, så er det dog fortsat de nærmeste lande, som vi handler med. Mere end to tredjedele af Danmarks samhandel foregår inden med de andre EU-lande. De fjerne markeder vil dog få øget betydning, efterhånden som økonomien vokser der.
Danmarks stigende inddragelse i den globaliserede økonomi er et resultat af en række globale teknologiske og politiske forandringer, der har forstærket hinanden;
- Transport af varer og personer er hurtigere og billigere end nogensinde før
- International kommunikation er blevet smidigere og billigere
- Restriktioner på kapital- og varebevægelser er reduceret
- Markedsøkonomien er blevet udbredt over det meste af verden
- Lavtlønnede lande søger aktivt at tiltrække udenlandske virksomheder
Øget international handel og spredningen af ny teknologi vil også fremover være drivkraften bag stigende materiel velstand og fordelingen af denne.
Brasilien, Rusland, Indien og Kina vil i 2040 samlet have en økonomi, der overgår økonomierne i G7-landende (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritanien og USA). Det vil komme til at præge verdenshandlen.
Tags: Eksport, global handel, samhandel
Lagt i Økonomi, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Forandringer, Globalisering | Leave a Comment »
november 28, 2013
Når det gælder folkeskolen. så taler meget for at optrappe indsatsen på de hårde områder, det vil sige læsning, matematik, sprogkundskaber og naturfag. Vi skal naturligvis ikke sætte vore forcer – i særdeleshed elevernes samarbejdsevner og selvstændighed – over styr. Men vi bør overveje at øge brugen af tests inden for disse områder samt at styrke læreruddannelsen inden for netop disse fag.
Når det gælder de videregående uddannelser, så er det nødvendigt at begrænse den gennemsnitlige studietid samt at gøre studievalget mere erhvervsmindet. Et muligt tiltag vil være at erstatte uddannelsesstøtten med statsligt garanteret lån.Det vil give de studerende en tilskyndelse til hurtigere at afslutte deres uddannelse samt i højere grad at vælge en uddannelse, der giver gode jobmuligheder.
På forskningsområdet gælder det om at optrappe samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivets virksomheder samt at bruge en større del af forsknings midlerne på naturvidenskaben – gerne inden for en europæisk dimension.
Danmark har forudsætningerne for at nå meget vidt inden for alle tre områder. Men der har i de seneste årtier været en modvilje mod at stille krav til de studerende og til uddannelsesinstitutionerne. Det er der måske ikke noget mærkeligt i; men hvis vi vil overleve som vidensamfund, så er det helt nødvendigt at stille krav.
Globaliseringen er ikke et fænomen, vi kan vælge til eller fra efter behov. Der er tale om et givet vilkår, som det gælder om at få det bedst mulige ud af.
Tags: Forandring, Globalisering, Omstillingsparathed
Lagt i Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Reformer, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
november 27, 2013
Som videnssamfund skal Danmark også kunne gøre sig på forsknings-området. I øjeblikket er vi blandt de lande, der forsker mest. Men særligt inden for naturvidenskaben er der mangel på nye forskere. Forsknings-bevillingerne til naturvidenskaben og sundheds-videnskaben er steget mindre end bevillingerne til humaniora og samfundsvidenskab, på trods af at vores forskning inden for netop disse to områder er internationalt anerkendt og har det største potentiale i forhold til erhvervslivet. I det hele taget har Danmark et for dårligt samspil mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv.
Kun 3 % af de danske virksomheder har et meget tæt samspil med forskningsinstitutionerne, og Danmark uddanner færre ph.d.er pr. indbygger end Finland og Sverige.
Samtidig er der behov for at styrke samarbejdet inden for EU på forsknings-området. De europæiske investeringer i forskning er betydeligt lavere end de amerikanske, og op imod 400.000 studerende og forskere med naturvidenskabelige uddannelser lever i dag på den anden side af Atlanten. Den udvikling er ikke holdbar, hvis Europa vil kunne gøre sig på det højteknologiske område.
Tags: Forskning, højteknologi, naturvidenskab, sundhedsvidenskab
Lagt i Forskning, Uddannelse | Leave a Comment »
november 26, 2013
De danske videregående uddannelser er de fjerdedyreste i verden – og det uden at medregne SU. I Danmark har vi skabt et meget fleksibelt uddannelsessystem, der er fordelagtigt for de studerende på kort sigt. De er frie til at vælge studie efter interesse; de kan “shoppe” mellem uddannelserne; og der er gode støtteordninger under hele forløbet. Men de gode vilkår har haft visse utilsigtede virkninger. De unge starter sent på deres uddannelse og bruger rigtigt mange år på at gøre den færdig. Derudover er der også mange unge, der opgiver deres uddannelse undervejs. Vi får kort sagt ikke nok for de penge, vi investerer i de videregående uddannelser.
Tags: økonomi, Videregående uddannelser
Lagt i Økonomi, Uddannelse | Leave a Comment »
november 25, 2013
Der er en række gode grunde til at rose den danske folkeskole. Elevernes sociale færdigheder, samarbejdsevner og viden om samfund og demokrati er noget, vi bør sætte pris på. Men elevernes faglige kundskaber er ikke ligeså veludviklede, og særligt hvad angår læsning og naturfag er vi ikke på niveau med en række andre lande.
Tags: Faglige kundskaber, Folkeskolen, læseevne, samarbejdsevner, sociale færdigheder
Lagt i Folkeskolen | Leave a Comment »
november 25, 2013
Globaliseringen tvinger Danmark til at stille skarpt på uddannelses området. Nye internationale undersøgelser har vist, at vi på visse områder, herunder naturvidenskab og læsefærdigheder, halter bagefter en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. Selv om det danske uddannelsessystem er et af de dyreste i verden, formår vi altså ikke at udnytte vore ressourcer til at opnå en tilsvarende førende position op resultatsiden. Det har ført til megen debat i medierne i de senere år.
Opmærksomheden er helt på sin plads. For uddannelse er et af de områder, hvor Danmark har mulighed for at udmærke sig, netop fordi vi er et lille højtudviklet land, hvor indsats området er overskueligt, hvor vi har de nødvendige økonomiske ressourcer, og hvor befolkningen socialt set er homogen. Tre områder fremstår i denne sammenhæng som helt centrale: Folkeskolen, de videregående uddannelser og forskning.
Når de gælder læsefærdigheder blev Danmark i en af de såkaldte PISA-undersøgelser placeret som nr. 16 ud af 30 OECD-lande. Hele 17 % – svarende til hver sjette elev – lå under eller i den dårligste kategori og kunne derfor betegnes som funktionelle analfabeter.
Tags: Funktionelle analfabeter, Globalisering, PISA undersøgelser, Uddannelse
Lagt i Erhvervsuddannelse, Funktionelle analfabeter, Globalisering, Kultur, Reformer, Sprog, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
november 24, 2013
Globalisering er en proces, der mindsker afstandene mennesker og lande imellem. Vi kan i dag – stort set uden forsinkelser – følge med i begivenheder, der finder sted på den anden side af kloden. Og det er helt almindeligt at købe amerikansk software, latinamerikanske kaffebønner, indiske tekstiler samt koreanske elektronikprodukter. Det skal vi ikke være kede af, for den økonomiske globalisering har gjort os danskere rigere, både som forbrugere og som producenter. Men de mindre afstande stiller også store krav til os. Hvis vi vil holde os i toppen af ranglisten, økonomisk set, skal kunne konkurrere med hele verden. I den forbindelse står én ting helt klart: Danmark er ikke og skal ikke være konkurrencedygtig på billig arbejdskraft. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at matche Kinas og Indiens lave timelønninger og beskedne krav til arbejdsmiljø. Vi skal kunne konkurrere på varer og ydelser af høj kvalitet, det skal være sig inden for avancerede pumpesystemer, nye medicinske præparater eller brugervenlig software. Vi skal kort sagt kunne konkurrere på vores evne til at sikre højt uddannelsesniveau; som vidensamfund.
Tags: Globalisering, Udannelse, vidensamfund
Lagt i Erhvervsuddannelse, Forandringer, Globalisering, Konkurrenceevne, netværk, Reformer, Sprog, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
november 23, 2013
Vor tids globaliseringsbølge er på mange måder mere gennemgribende, end den bølge der ramte os i anden halvdel af 1800-tallet. Hvor den første globaliseringsbølge fortrinsvis var af økonomisk betydning, indgår de kulturelle påvirkninger i dag en prominent plads. Det har haft en række konsekvenser, som der ikke er grund til at begræde. Næppe mange ville idag være foruden muligheden for at holde ferie under fremmede himmelstrøg, for at lade sig inspirere af andre landes køkkener og skikke samt at benytte internettet og udbuddet af udenlandske film. Samtidig er der næppe grund til at frygte for det danske sprogs overlevesesmuligheder.
Men dermed ikke sagt, at vi bare kan læne os tilbage og nyde den fagre nye verden. Det står klart, at vi må gøre en meget målrettet indsats for at bevare respekten om de værdier, der har gjort Danmark til et højt udviklet land og et tolerant samfund. Muhammed-krisen viste, at værdier vi i årtier har taget for givet – ytringsfrihed og tolerance er værd at nævne i denne sammenhæng – kan komme under pres i den nye globaliserede virkelighed. Det samme gælder værdier som ligestilling og lov og ret mere generelt. På disse områder er der ikke plads til indrømmelser. Her må vi stå fast på den retslige tradition, der har banet vejen for det moderne Danmark; med de knubs det så måtte indebære.
Tags: Demokrati, Forandring, Globalisering, Kultur, kulturelle påvikninger, Samfundsændringer
Lagt i Forandring, Fundamentale rettigheder, Globalisering, Kultur, Mad, netværk, rejser, Sprog | Leave a Comment »
november 23, 2013
Hvor det danske sprog tidligere blev påvirket af tysk og fransk, er det i dag engelsk, der er den største kilde til låneord. På visse områder – når det gælder teknologi, i erhvervslivet og på universiteterne – har engelsk vundet meget stort indpas. På det seneste har det ligefrem været til debat, hvorvidt engelsk skal indføres som officielt andetsprog i Danmark, således at udlændinge, der opholder sig i landet, vil få nemmere ved at begå sig. Sådanne forslag har dog næppe den store gang på jord, og det er meget svært at se, at det danske sprog er mere under pres i dag, end tilfældet var, da adelen og dele af det københavnske borgerskab talte tysk.
Tags: Forandring, Historie, Sprog
Lagt i Forandringer, Kultur, Sprog | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 