Der sker i disse år en kraftig udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a.,kan håndtere udfordringerne!

maj 27, 2014

Tendenser, som præger kommunernes sundhedsopgave:

– Kommunerne opruster sygeplejeindsatsen i hjemmeplejen (fx kompetenceudvikling og tidlig opsporing) og etablering af akutpladser og teams.

– Der skal tages hånd om borgere, som udskrives hurtigere fra sygehusene og derfor prioriterer kommunerne hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse samt en bred genoptrænings- og rehabiliteringsindsats.

– Kommunernes kompetenceudvikler medarbejdere og ansætter generelt flere medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse.

– Kommunerne arbejder i højere grad evidensbaseret end tidligere. Det betyder, at der er en udvikling mod større ensartethed i de kommunale tilbud.

 

Udfordinger for sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen!

maj 26, 2014

En sund befolkning er en væsentlig forudsætning for en stærk arbejdsstyrke og et bæredygtigt samfund. Med de udfordringer som Danmark står over for de kommende år med flere ældre og flere med kronisk sygdom, får sundhedspolitikken en afgørende rolle:

– Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i den offentlige sektor – ikke mindst på sundhedsområdet (flere ældre, flere med kronisk og psykisk sygdom, flere med nedsat funktionsevne). Forbedringer i sundhedsvæsenet skal i højere grad finansieres ved at prioritere udgifterne på en ny måde, så borgerne i højere grad end i dag behandles uden for sygehusene – i borgernes nærmiljø.

– Danmark er udfordret af, at vi har en lav middellevetid sammenlignet medvores nabolande. Det skyldes bl.a., at for mange danskere lever for usundt. Det betyder dårligere livskvalitet og medfører udgifter til pleje, rehabilitering, førtidspension mv.

 

 

Det nære sundhedsvæsen.

maj 19, 2014

Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet sundhedstjenester børnene, arbejder alle kommuner i dag med forebyggelse og med at udvikle patientrettede foranstaltninger, der arbejder som egentlige alternativer til indlæggelser. Kommunerne arbejder også med rehabiliterende initiativer i alle dele af sygdomsforløbene.

Den Kommunale sundhedsindsats kendetegnes disse også ub ub smelte med en række andre Kommunale opgaver. Sundhedsopgaven fylder derfor i dag meget især ældreområdet, og flere og flere råd indtænker sundhedstilbud i både social og beskæftigelsesrettede tilbud.

Kommunerne har følgende sundhedsopgaver Ifølge sundhedsloven:

– Forebyggelse and sundhedsfremme

– Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedspleje)

– Tandpleje til børn og unge

– Omsorgstandpleje og specialtandpleje

– Hjemmesygepleje

– Genoptræning herunder vederlagsfri fysioterapi

– Behandling for alkoholmisbrug

Kommunernes Landsforbund  (KL) udsendte i 2012 udspillet “Det nære sundhedsvæsen”, som beskriver den kommunale vision for sundhedsområdet. Visionen er bygget op om en rehabiliterende tænkning, hvor kommunen på tværs af forvaltningsområder arbejder for at styrke borgeren i at leve et aktivt og produktivt liv uden sygdom og nedsat funktionsevne.

 

 

 

Hård kritik af Polsk skattely!

maj 14, 2014

En række danske firmaer har flyttet job til Polen, hvor de opnår skattefrihed i særlige økonomiske zoner. Det bør der sættes en stopper for.

Polen er skattely for udenlandske virksomheder. Det er usolidarisk. Vi har været alt for tossegode. De østeuropæiske lande har fået så mange fordele ved at komme med i EU. De skummer fløden. Jeg er modstander af særordninger. Vi eksportere bare problemerne til hinanden i EU. Det er djævlens værk. Formålet skal ikke bare være at tjene penge ved at flytte arbejdspladser ud. Der skal være tale om nye initiativer.

Afdragsfrie lån!

april 5, 2014

Ti years is have passed, and there are now aba being TID many to the betale of the their afdragsfrie Lan, if not they can get the afdragsfrie period forlænget. Mænd What means the for elderly, and should realkreditforeningerne har been blotte påpasselige for ten years ago?

Grundet de faldende boligpriser would many har very aba to get Lanet fornyet as afdragsfrit. It would often framework elderly hårdere, because they are blotte vulnerable in the forstand, ved if der will chock the budgettet, has de very sværere aba to do something aba that. De goes not as the young people bare UD and will a new job and a new indtægt.

The final year udløb afdragsfriheden for 4.500 boligejere, herre Hammeren year anslås på Falde for further 27.000 people. This is about 56% of all the loans the Danish boligejere which is afdragsfrie.

If belåningsgraden is over 80% er manden tvunget to the afdrage the Lanet, and cannot achieve afdragsfriheden forlænget.

Never has been responsible der several elderly i RKI, and this skyldes i extent afdragsfrie LAN. Man must forvente, ved Hammeren particular would Falde the coming three years with afdragsfrie Lan, and is dårligt Håndværk.

For 10 years ago vidste långiver well, på låntager Snart would pensioneres, and so you can Spørge, why the de overhovedet has been afdragsfrie LAN. There kredithåndværk, der been Leveret, has simpelthen not been good NOK.

 

 

 

Gæld!

april 4, 2014

Gæld er noget, vi helst vil være foruden. Om nødvendigt vil vi gerne have det ud af verden så hurtigt som muligt. Måske lige med undtagelse af boliggæld. Her investere vi jo i et hjem, vi forventer at beholde i mange år fremover. Og vi har med de nye realkreditprodukter lært at tænke kortsigtet. Der en en besparelse her og nu, og det luner i lommen.

De afdragsfrie lån gik deres sejrsgang ind i danskernes boliger, men i 2014 begynder de at udløbe. Dette sker ikke kun i Danmark. Det store forbillede var de såkaldte subprimelån i USA, som varboliglån med sikkerhed i boligen og udstedt til mindre kreditværdige personer.

Andre lån blev givet til en meget lav rente det første år og steg derefter kraftigt. I det øjeblik boligejerne ikke kunne betale deres lån, fik investorerne (pensionsselskaber, banker og hegdefonde) tab, og ejerne måtte flytte ud. Og det skete desværre i stort omfang.

I dag er mange havnet i håbløs gæld i en knude af alvorlig sygdom, en overbelånt ejendom, klatgæld og det dramatiske fald i boligpriser uden for de større byer.

Offentlige forbrugsudgifter udgør en historisk stor del af økonomien.

marts 21, 2014

De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.

Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.

Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.

Produktivitet gennem bedre rammer for ledelse!

marts 21, 2014

Der er behov for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at levere de offentlige kerneydelser så effektivt og godt som muligt.

Søg derfor viden og inspiration til at skabe en mere effektiv og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre

Konkurrenceudsættelsen er stagneret!

marts 20, 2014

I flere år er der kun sket en svag udvikling i, hvor meget den offentlige sektors opgaver udsættes for konkurrence. Udviklingen i kommunerne, regionerne og staten tilsammen viser en stigning på 0,5 procentpoint det seneste år svarende til, at den offentlige sektor udsætter 25,1 pct. af sine opgaver for konkurrence. Dette efterlader således udbudsegnede opgaver for samlet knap 299 mia. kr., som i dag ikke udsættes for konkurrence!!

Offentlig-privat samarbejde øger produktiviteten!

marts 20, 2014

Et væsentligt element i forhold til at høste de effektiviseringer, som der er lagt op til, er at se på, hvordan den offentlige sektor er organiseret. Fordi den offentlige sektor har ansvaret for udførelsen af en række serviceopgaver, betyder det ikke, at opgaverne skal udføres af offentlige ansatte. Offentlig-privat samspil er en vigtig vej til at øge produktiviteten – herunder gennem konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver, således at markedet testes for, hvem der kan løse opgaven bedst og billigst!